Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra Lise Alhmanns bøger og dvd er: Indlært hjælpeløshed og Måltider i vuggestuen, som har meget fokus på de voksnes roller og samspil. Og ud fra Pernille Roug s: Marte Meo i praksis, hvor vi især har brugt hendes teorier om den Positive ledelse og afsnittet om Børn, som ikke vil samarbejde. Dette afsnit om Selvhjulpenhed er et produkt af oplæg og gruppearbejde fra denne personalelørdag. Selvhjulpenhed i vuggestuen I vuggestuen har vi et stort fokus på at arbejde med børns selvhjulpenhed igennem hele dagen. Det har vi, da vi mener, at der i de praktiske omsorgsrutiner er rigtig meget læring for børnene, hvis børnene inddrages aktivt i de enkelte aktiviteter/dagligdags rutiner. Selvhjulpenhed er ikke målet i sig selv, men et middel til at skabe større selvværd for barnet og for at fremme barnets udvikling og læring. Og når børnene inddrages aktivt, kan det fremme udviklingen og læringen på flg. områder: - Motorisk og sansemotorisk - Kropsbevidsthed - Omverdensforståelse struktur i rum og tid - Sociale kompetencer samarbejde og indfølingsevne - Sprog og begreber - Koncentration og fordybelse - Selvtillid og selvværd, som vokser frem gennem udvikling inden for alle de ovenover beskrevet vigtige områder tilsammen Forudsætninger: For at skabe de bedste muligheder for at støtte børnene i at blive selvhjulpne, forudsætter det, at de voksne skaber passende rammer i en helhed af og et stort fokus på: * Tydelige fysiske rammer (indretning og placering), som skal være fleksible med mulighed for nyskabelse og forandring. Og som inspirerer og motiverer barnet til aktiv deltagelse. * Organisering De voksnes opgaver/roller/processer skal være tydelige og velbeskrevet. Fokus på tydelighed og overskuelighed for børnene. Organiseringen skal være fleksibel ift. vikarer og uforudsete hændelser, som gør det nødvendigt at tænke nyt og handle hurtigt. De voksne i deres organisering skal hele tiden være åbne over at tænke nyt for at skabe endnu bedre rammer for børnenes udvikling. * Samspillet mellem de voksne og børnene Den voksnes sprog skal være formuleret tydeligt og positivt. De voksne skal have positive forventninger til barnets mulighed for at klare opgaven. I det positive samspil mellem barn og voksen er det væsentligt, at de voksne møder barnet ligeværdigt og med respekt for barnets individuelle motivation, udviklingstrin og erfaringer. De voksne skal møde barnet med positive forventninger til dets handlinger. Og anerkende dets følelser og intentioner, og derved prøver at sætte sig ind i barnets følelsesmæssige tilstand lige her og nu. Derved skabes de bedste muligheder for at motivere barnet i at komme videre i den planlagte aktivitet; bleskift, tøj af og på osv..
Vi bruger begrebet Positiv ledelse, hvor positiv refererer til den positive stemning og ledelse refererer til, at den voksne har ansvaret. Nogle gode trin i positiv ledelse er: * Tydelig start * Venlig stemning og et rart ansigt * Relation og god kontakt før opgave.. * Sæt ord på, hvad du forventer af barnet * Afvent barnets reaktion * Gentagelser * Trinvis guidning tilpasset barnets alder og udviklingstrin * Bekræft den ønskede adfærd * Sæt ord på egne handlinger * Tydelig afslutning Positiv ledelse bruges hele dagen igennem, både ved alle de daglige gøremål, konflikter, aktiviteter osv.. Her der meget vigtigt at have fokus på vores sprogbrug, hvor vi altid søger at: Fortælle barnet, hvad vi gerne vil have i stedet for alt det, barnet ikke må eller skal gøre i den pågældende situation At fortælle alt det, man gerne må eller at: Guide positivt, har altid en utrolig positiv effekt. Både når det gælder børn og voksne. Barnet lærer intet af at høre, hvad det ikke må. Barnet lærer til gengæld meget mere af at høre, hvad det gerne må eller ved at få tilbudt nogle nye handlemuligheder i selve situationen. Børn, der ikke vil samarbejde: Det er ikke alle børn, som bare altid er lige motiveret til at deltage i de aktiviteter/gøremål, som der er i løbet af dagen og her er det vigtigt, at have fokus på flg.: * Trinvis guidning. Hvor alle del-opgaverne beskrives undervejs i stedet for ex. Nu skal du ud og tage dit overtøj på til en 1-årig * Hvis man sætter for høje krav, vil barnet ofte føle, at det ikke kan finde ud af det og vil undgå opgaven. * Små børn er meget handle orienteret og ikke verbale, så undgå for mange ord og guid derfor med fysiske anvisninger I vuggestuen har vi det børnesyn, at der ikke findes uartige børn eller børn, som bare ønsker at bestemme, men derimod børn, som mangler at lære noget eller evt. har andre udfordringer, som bremser dem i deres udvikling. Derfor er det igen vigtigt at kigge på flg., når børn ikke samarbejder: * Barnet bliver mødt i sit eget initiativ * Barnet bliver mødt i sine følelsesmæssige initiativer * Der er tilstrækkelig positiv ledelse * Barnet bliver trinvist guidet efter sit udviklingsniveau, herunder om der er den tilstrækkelige fysiske hjælp og verbale guidning. * Barnet bliver bekræftet, når det har udført den pålagte opgave * De voksne sætter ord på, når barnet venter på tur : Først er det dig,. og så er det din tur, så barnet lærer at udholde og forstå ventetiden. Sidst og ikke mindst er vi opmærksomme på KUN at give den fornødne hjælp til barnet. Og først, når barnet selv beder om hjælpen. Det kan være en udfordring i en travl hverdag i en vuggestue. Men godt at have med i tankerne i processen, hvor det nogle gange kan synes nemmere at gøre det hele for barnet i stedet for at have tålmodighed og vente på, at barnet rent faktisk I SIT EGET TEMPO udfører opgaven.
At arbejde med selvhjulpenhed i praksis i vuggestuen: Vi har valgt at dele vores praktiske afsnit op i 3 del-områder: Tøj af og på, Bleskift og Måltidet. Her vil vi gå helt ned i praksis og beskrive detaljerne ved de 3 områder. Vi vil have fokus på: Målet, fysiske rammer, det positive samspil, de voksne rollefordelinger og organisering, beskrivelse af selv processen og eventuelle nødvendige ressourcer. Handleplan for Tøj af og på : At have fokus på at støtte børnene til at blive selvhjulpne, når de skal have overtøj af og på i f.eks. garderoben. At skabe tydelige forudsigelige rammer, så børnene kender processen og forventningerne til dem, når de skal have tøj af eller på i garderoben. At skabe en positiv stemning i garderoben således, at barnet bliver motiveret til at deltage aktivt i processen. Børnene skal kunne nå deres overtøj og sko i garderoben. Der skal være små skamler/stole med hjul, så de voksne kan sidde i børnehøjde og hjælpe børnene. Vi opfordrer forældrene til at børnene har tøj og overtøj, som det så vidt muligt selv kan tage af og på. Organisering og samspil: Fordele opgaverne blandt de voksne og aftale hvem, der gør hvad. Den voksne sørger for at organisere børnene i små grupper af gangen - for bl.a at mindske unødig ventetid. Vigtigt at skabe kontakt til barnet, når det skal ud i garderoben og sørge for en rar og positiv stemning. Vigtigt, at forberede barnet på, at det skal ud og have tøj af eller på og sætte ord på det, der skal ske i en trinvis verbal guidning. Den voksne sætter ord på barnets (og egne) handlinger under hele processen ved at guide positivt. Den voksne møder barnet anerkendende og bekræfter barnets udførte handlinger. Den voksne støtter børnene i at hjælpe hinanden, når der er mulighed for det. Barnet motiveres til at deltage aktivt i processen, men tvinges ikke. Det må ikke blive en sur pligt. Hvis ikke barnet selv er motiveret, er der helt sikkert et andet barn, som vil hjælpe med at hente tøj, hænge tøj op på knagen, hjælpe med at lyne eller lign.. Den voksne markerer tydeligt sprogligt en afslutning, når barnet er færdigt med sine opgaver. Kroge til garderoberne i passende højde, så børnene selv kan nå deres jakker mm.. Små blå stole, som der er på 4 erens badeværelse. De voksne skal kende deres opgaver og rollefordeling.
Handleplan for Måltidet : Målet er, at barnet i en tryg og positiv stemning er aktivt deltagende under hele måltidet. Og at barnet derved oplever måltidet som en rar oplevelse og er mere motiveret til at deltage i måltidet. Vores måltid handler ikke blot om mætte maver, men også om læring gennem deltagelse og socialisering. Vi lægger værdi i, at måltidet skal være en god oplevelse for børnene og har fokus på succesoplevelser, der giver gå-på-mod og selvværd. De 3 vigtige elementer under måltidet er: de fysiske rammer, organiseringen og samspillet. Ovennævnte er forudsætning for, at den optimale udvikling og læring kan finde sted, samtidig med den rette støtte. Alt efter evne, får det enkelte barn den fornødne støtte, dog stadig med det næste udviklingstrin for øje. - Passende størrelse borde, der giver masser af plads til service og madskåle. - Stole, skamler og bænke som børnene selv kan kravle op ad. - Vi sidder i mindre grupper med minimum 1 voksen ved hvert bord. - Små kander, småt service og passende størrelse opøsere, som børnene selv kan bruge. - Maden er delt op i små separate skåle, så maden er let at se, man kan få lov til at vælge og det er muligt for børnene selv at øse op. Organisering: - Når der hentes mad, hjælper en voksen børnene med at vaske hænder, mens 1-2 voksne hjælper børnene til bords. De voksne støtter og guider børnene i selv at kravle op til bords. - De børn der kan, motiveres til at dække bord i samspil med den voksne. - Børnene motiveres til at øve sig, trin for trin, i at smøre, skære, øse mad og drikke op med støtte fra den voksne. - Børnene opfordres så vidt muligt til at sende kander, skåle etc. videre til de andre børn ved bordet. - Vi motiverer børnene til at smage på maden. - Vi motiverer de første færdige børn til at blive siddende ved bordet, men ingen tvang, da vi anerkender børnenes egen mæthedsfornemmelse. - Når barnet er færdig med at spise, kravler det selv ned og opmuntres til at bære egen service på rullebordet. - Børnene bærer selv hagesmækken over i vaskekurven. - Grundet hygiejne vasker børnene hænder og mund med klud eller ved håndvasken efter måltidet. Samspil: Vi har fokus på at skabe en positiv stemning under måltidet som er præget af nærværende voksne. Vi taler med børnene om maden og sætter ord på alle oplevelserne ved måltidet. Hvad spiser I? Hvor kommer maden fra? Dufte? Varmt eller koldt? Farve? Osv.. Vi ser, hvad optager børnene, og følger deres initiativer til samtaleemner. Vi opmuntrer børnenes til indbyrdes samspil under måltidet og motiverer dem til at hjælpe hinanden. Servicen er tilgængelig i børnehøjde på rullevognen, så børnene kan hjælpe med at dække bord. De voksne kender deres roller og opgaver før, under og efter måltidet.
Handleplan for Bleskift : Barnet skiftes af anerkendende voksende og barnet deltager aktivt i hele processen - alt efter dets færdigheder. At skabe trygge forudsigelige rammer, hvor børnene kan få skiftet bleer i mindre grupper. Børnene støttes i at være aktivt deltagende samspilspartnere og inddrages mest muligt i processen. På badeværelset er håndvasken og toilettet i børnehøjde - samt puslebordet kan hæve/sænkes således, at barnet selv kan kravle op. Bleerne og skumklude er ligeledes i børnehøjde. Barnet har mulighed for at lægge sit eget tøj på puslebordet/kurv, når de har taget det af. Der er små skamler/stole med hjul til de voksne, så de kan sidde i børnehøjde og skifte børnene stående på gulvet. Organisering: De voksne er fordelt således, at nogen tager sig af bleskift og mindst en er tilbage til de resterende børn på stuen. En voksen kan have fra 1-4 børn med på badeværelset afhængig af børnenes alder, færdigheder og motivation. Eksempelvis kan en voksen godt have relativ 4 store børn med ud på badeværelset. I denne proces guider den voksne både børnegruppen, men også børnene individuelt, samtidigt med at den voksne opfordrer børnene til at hjælpe hinanden. Gruppens størrelse afhænger af den voksnes vurdering af børnenes færdigheder og behov for nærvær. Så den voksne har stadigvæk den nærværende kontakt til det enkle barn samt samspil i gruppen. De mindste børn har ofte brug for en 1:1 kontakt, hvor den voksne har 100 procent koncentration om barnet. Dette behov møder vi naturligvis. Og ligeledes her indbydes barnet til samspil og aktiv deltagelse alt efter barnets færdigheder. I dette samspil vil den voksne sørge for en ligeværdig dialog og italesætte både barnets og den voksnes handlinger samt forberede barnet på fremtidige gøremål/handlinger. Processen og samspillet: En voksen skaber kontakt til barnet og beder barnet om at komme ud på badeværelset, hvor det skal have skiftet ble. Afhængig af barnets færdigheder/udvikling, kravler barnet op på puslebordet med tilpasset voksen støtte eller barnet starter efter guidning med at tage deres tøj af på gulvet. Barnet bliver af den voksne guidet til selv at tage de forskellige tøj dele af, den voksne møder barnet, der hvor det er og respekterer barnets vilje/mod vilje, til opgaven. Den voksne italesætter barnets handlinger og sætter ord på barnets handlinger undervejs. Alle børn tilbydes at komme på toilet, men tvinges ikke. Det er barnets egen lyst, om dette bliver en realitet. Barnet bliver bedt om at finde en ny ble og alt efter barnets udvikling støttes barnet i denne proces. Den voksne er i konstant nærvær og dialog med barnet og møder det der, hvor det er, samt italesætter ønsker og handlinger. Den voksende udviser tillige tålmodighed igennem hele processen. Til sidst afsluttes bleskiftet med at barnet selv eller med hjælp igen tager det relevante tøj på. Tilsikre at alle de nødvendige materialer er til rådighed. Og at alle voksne (også vikarer) kender deres roller og opgaver.