Læring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Relaterede dokumenter
Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

ANVENDELSESORIENTERET UNDERVISNING

Læringsglemsel. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Kunsten at undervise didaktisk refleksion og faglig dømmekraft i undervisningstilrettelæggelse. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor

STÆRK LEDELSE FRA PERFORMANCEKULTUR TIL LÆRINGSKULTUR

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

LÆRINGSMÅL OG KREATIVITET

Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse

LÆRINGSMÅL FREMMER ELLER PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet

TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE I DYNAMISKE LÆRINGSKULTURER

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor DEN MODERNE MESTERLÆRE OG DET KLINISKE SKØN I EN DYNAMISK LÆRINGSKULTUR?

UDDANNELSE OG FORSKNING PÅ TVÆRS (OG PÅ LANGS) TAN G G A AR D, AAL B O R G U N I V E R S I T E T

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

Undervisning: Udøvelse af professionel

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

BRYD VANEN HVAD SKAL DET NYTTE? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet

INFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.

TILLID, POLITIK OG LEDELSE

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre

TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN

Kladde til informationsdias

Vi er her for børnenes skyld!

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

Fusions- og udviklingsforløb

Undervisning. Verdens bedste investering

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

University College Sjælland 24. maj 2011

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Pædagogisk ledelse i EUD

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion.

Frafald og fastholdelse på erhvervsuddannelserne. Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Nest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016

Usserød Skoles værdiregelsæt

Professionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Program for læringsledelse

Et kritisk blik på læringsmålstyret undervisning. - hvorfor og hvordan?

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Specialklasserne på Beder Skole

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Læringskurs Gjern Skole

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

Organisatorisk medlemskab Har vi ret til et godt arbejdsmiljø? Og/eller har vi pligt til at være med til at skabe det?

Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario

Hvordan kobles medarbejderens idéer med organisationens beslutninger? Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Viceinstitutleder, Aalborg Universitet

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

VÆRDIGRUNDLAG. PERSONALE Det hele menneske. LEDELSE Styring i dialog ORGANISATION. UDVIKLING Fremme i skoene. Samlet og forskellige

Børne- og familiepolitikken

Velfærdsforvaltningen

20. NOVEMBER 2017 FINANSSEKTORENS LEDERDAG SKAB SUCCESFULDE TALENTMILJØER MED LEDELSESFOKUS

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Værdier Bjergsted Bakker

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

LÆR LEDELSENS ROLLE I EN DYNAMISK LÆRINGSKULTUR

Hvordan kan skolerne implementere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

BALLESKOLENs informationsmøde

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

Digital dannelse - et mål blandt flere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Hafdís Ingvarsdóttir. Islands Universitet. NLS Selfoss 2012

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010

Fremtidens forældresamarbejde

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Svendborg HandelsGymnasium

Transkript:

Læring i fællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Med afsæt i formål Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Aktuelle krav under opblødning Uddannelse og skole skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion af på forhånd definerede læringsresultater.

Udfordringer Skole og uddannelse involverer altid risiko fordi det ikke handler om at fylde en spand, men om at tænde et bål (Biesta, 2014). Læreprocesser er ikke en interaktion mellem robotter, men mellem mennesker.

Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home, at work, at school, in our hobbies we belong to several communities of practice at any given time. And the communities of practice to which we belong change over the course of our lives (Wenger, 1998, p. 6). Organisation Learning Systems CoP s Person 6

TEMA-modellen for læring i praksis (kompasset) Relationer og netværk Formel træning og uddannelse Horisont: Umiddelbar Mellemlang Lang Adgang Miljø Træning Erfaringer Kulturer der fostrer læring Opgaver og projekter der udvikler Efter (Bersins 4E-model for L&D)

Et eksempel mandag d. 10. sep. 2018 på en skole i Aarhus Lene: Hvad gjorde I tidligere? L: Vi arbejder sammen som gruppe fremfor, at det er mig, der træffer en beslutning. Det er anderledes for mig: vi er fælles om det. R: Det, at der er en retning. Vi har sagt ja til noget bestemt. Ja til en pædagogik. Rammen er sat, og det frigiver tid og rum til at gøre indholdet rigtigt godt. P: Vi skal tænke anerkendende. Der er meget, der ikke skal diskuteres. Det frigiver til det, der skal diskuteres. Og hvis det ikke giver mening, kan det diskuteres. R: Når noget ikke virker, drøfter vi det i teamet. Det er ikke mig, der skal kigge indad i noget. Her har jeg et sparringsrum på en anden måde. Her er vi der på samme tid. Lene: Det er et pædagogisk fælles udviklingsrum M: Vi har et fælles sprog at tale om tingene i. Vi har smidt noget blufærdighed, når vi tillader at kigge på og tale om hinandens praksis. Det har gjort mig til en dygtigere lærer. Man bliver dygtig af at undervise i en Nest klasse.

Samarbejdende professionalisme (Hargreaves & O Connor, 2019) Kollektiv autonomi Kollektiv effektivitet Kollektiv udforskning Kollektivt ansvar Kollektivt initiativ Gensidig dialog Fælles arbejde Fælles mening og formål Inddrage/samarbejde med elever Stor tænkning for alle

Læringskultur i praksis ledelse som rammesætter Jeg tror, at det handler meget om de rammer, man skaber. At der er den tryghed, der skal til, for at folk føler, at det er o.k. at stille spørgsmål og få forklaret tingene på det niveau, som man nu en gang er på. Vi gør meget ud af, at man skal kunne stille spørgsmål uden at føle sig dum.

Den dobbelte tillid - ansvar og pligt! Din tillid til os og derigennem vores tillid til, at vi kunne lære noget af dig

Mintzberg, 2018: Udviklende fællesskaber

Klassikere i Kvadrat Vi vil gerne lave klassikere. Det er meget bedre end hele tiden at skifte ud. Præcis som vi gerne vil have vores medarbejdere til at værdsætte klassikere og at følge os, når vi opfinder nye klassikere. Derfor forpligter vi os over for vores medarbejdere i en form for gensidig aftale, hvor de giver den fuld gas, mens vi forpligter os på at give dem den bedste oplæring. Det er en form for frihed under ansvar. Hos os er det ikke bare sælgerne og designerne, der skal forstå vores kultur det skal alle vores medarbejdere. Mange virksomheder har kun værdierne stående på væggen, vi har været vedholdende og har satset på kontinuitet. Mads Nygård, SVP, Kvadrat

Diversitet og deltagelse Strategi Kunder?

Menneskelige organisationer Vi skal bygge organisationer, der er designet til mennesker. Organisationerne skal være tilgivende, gennemsigtige, udviklingsorienterede og ansvarlige. Det skal ikke være op eller ud kulturer, men steder, hvor vi siger: Vi kan alle lykkes, hvis vi er sammen om opgaven (https://joshbersin.com/2015/01/whypeople-management-is-replacing-talent-management/)

Tak for jeres opmærksomhed! 16

Forslag til læsning Hargreaves, A. & Fullan, M. (2016). Professionel kapital. Frederikshavn: Dafolo. Sennett, R. (2012). Together. Yale University Press. Tanggaard, L. (2018). Læringsglemsel, Aarhus: Forlaget Klim.. Tanggaard, L. /2015). Lær effektiv talentudvikling og innovation. København: Gyldendal. Rømer, T.A., Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2017). Uren pædagogik III. Aarhus: Forlaget Klim Van Manen, M. (2016). Pedagogical tact. London: Routledge.