Glostrup Albertslund Produktionshøjskole VIRKSOMHEDSPLAN 2014



Relaterede dokumenter
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Metal

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Indhold. Dagtilbudspolitik

Lær det er din fremtid

STU-FORLØB I PGU - DAGTILBUD :

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009

STU på Ringsted Produktionshøjskole

VIRKSOMHEDSPLAN FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

STU Job. 1 Odense-Vestfyn-Brangstrup

Aktivitets- og handleplan 2015

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Virksomhedsplan for 2016

EMU Klassen på Erhvervsskolen.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Praktikstedsbeskrivelse

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner. Vores mål :

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune. Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken

USB-en - Ungdomsuddannelse til unge med Særlige Behov

Klatretræets værdier som SMTTE

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Børne- og Ungepolitik

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

Virksomhedsplan 2015

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Skole. Politik for Herning Kommune

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

STU. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse For unge med høretab med særlige behov

Aktivitets- og Handleplanen 2013 Kulturteamet

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Praktikstedsbeskrivelse. Børnehaven Gl. Struervej

Forord. Indholdsfortegnelse

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogisk Læreplan

Kildebjerget Tørring. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) med botilbud. Region Midtjylland Center for Børn, Unge og Specialrådgivning

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Vejledning til prøven i idræt

Projekt Unge godt på vej

PRAKTIKBESKRIVELSE. Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014.

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Pædagogiske læreplaner

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Takst pr. time incl. forberedelse m.v Anden takst excl. forberedelse m.v.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Børne- og Ungepolitik

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner.

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning.

AFRAPPORTERING AF ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ JANUAR

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Afklarings og ressourceforløb. ved Aktivitetshusene Skovly & Magneten SKIVEKOMMUNE. Skive det er RENT LIV

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro!

7100 Vejle 7100 Vejle

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Transkript:

Glostrup Albertslund Produktionshøjskole VIRKSOMHEDSPLAN 2014 0

INDHOLD 2 Formål og virksomhed / Skolens mål / mål for den enkelte deltager 3 Mission / Vision / Rammer og organisation 4 Bestyrelse / Vejledning 5 Værkstedsundervisning 6. Ejendomsservice 7. Smedeværksted 8. Træværksted 9. Værkstedsbutik 10. Idrætslinje 11. Køkken 12. Sosu & pædagogik 13. Pc-support 14. It grafisk 15. It medie 16. Spilværksted 17 Værkstedsbaseret STU 19 Boglig undervisning / Valgfag, motion og andre aktiviteter 20 Resultater for 2013 21 Målsætninger for 2014 1

FORMÅL OG VIRKSOMHED Uddrag af Lov om produktionsskoler (LBK nr. 688 af 22/6 2011) 1 Produktionsskolen tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Tilbuddet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende. Tilbuddet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Tilbuddet tilrettelægges med særligt henblik på, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. 2 Produktionsskoletilbud omfatter praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og i størst muligt omfang integreres med det praktiske arbejde. GLOSTRUP ALBERTSLUND PRODUKTIONSHØJSKOLES MÅL At styrke deltagernes muligheder og motivation for at uddanne sig, samt øge livskompetencen ved at styrke de menneskelige ressourcer. - at styrke de unges personlige udvikling - at udvikle de unges evner til at træffe et valg og tage ansvar for egen fremtid - at udvikle de unges evner til reelt samarbejde - at give de unge mulighed for at indgå i en reel arbejdssituation - at lære de unge at forstå vigtigheden af større indsigt/uddannelse som forudsætning for bedre at kunne vælge ens vej i livet - at lære de unge at løse udfordringer, udvikle sociale kompetencer, samt skaffe og indlære ny viden - at anerkende de unges individualitet og kompetencer, - at møde dem hvor de er For at opnå de ønskede mål, er det vigtigt, at deltagerne oplever en tryg og stabil hverdag, med kendte rammer og fornuftige regler, samt voksne de kan og tør stole på, og som vil hjælpe dem i deres bestræbelser på at skabe en meningsfyldt fremtid. Endvidere at der stilles krav og udfordringer på et relevant niveau for den enkelte, så de unge får mulighed for at opleve succeser i det daglige, og bliver bevidst om deres egen udvikling. MÅL FOR DEN ENKELTE DELTAGER Enhver deltager på skolen har sit eget mål med opholdet. Det kan være erhvervsmæssige mål, afklaring, opkvalificering af faglige- eller sociale kompetencer, indarbejdelse af rutiner mm. Til støtte og fastholdelse af den enkelte deltagers individuelle mål, udarbejdes der umiddelbart efter start på skolen en forløbsplan i samarbejde mellem deltager og faglærer. Denne plan følges op og evalueres efter behov, minimum hver tredje måned. 2

MISSION GAP's mission er at skabe et udviklende rum for unge som ikke trives i et bogligt indlæringsmiljø, - at anerkende de unges individualitet og kompetencer, - at møde dem hvor de er, og medvirke til at de opnår mulighed for at skabe sig en værdig og indholdsrig voksentilværelse med uddannelse og job. VISION GAP's vision er, at der sættes fokus på oprettelse af job og ansættelsesmuligheder for de unge i Albertslund og Glostrup, som ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Albertslund og Glostrup kommuner har indgået et forpligtende partnerskab omkring GAP. Visionen er, at det forpligtende partnerskab på sigt skal være platform for udvikling og etablering af socialøkonomiske virksomheder, og understøtte vækst i antallet af jobs, som ikke kræver længerevarende uddannelse, men kan bestrides efter praktisk oplæring. Det er en forudsætning for, at en stor del af områdets unge kan opnå en værdig og indholdsrig plads i samfundet, og dermed bryde den negative sociale arv. RAMMER OG ORGANISATION Glostrup Albertslund Produktionshøjskole har adresse på Sydvestvej 129 A, 2600 Glostrup. Skolen råder over lejede lokaler fordelt over 3 etager. SKOLENS VÆRKSTEDSLINIER ER - Ejendomsservice vedligeholdelse og ombygninger på skolen - Smedeværksted produktioner primært til eksterne kunder i lokalområdet - Træværksted renoveringsopgaver samt produktion til skolen og eksterne kunder - Værkstedsbutikken - udsmykning og kreative produktioner, bl.a. til mødrehjælpen - Idræt drift af motionslokaler for skolens elever og arrangementer for børne- og ungdomsgrupper - Køkken drift af skolens kantine - Sosu/pædagogik omsorg og service for børn, unge og ældre i kommunen - PC-Support - vedligeholdelse og drift af skolens it-udstyr - Grafisk - skolens informationsmateriale og hjemmeside - Medie foto- og videodokumentation af skolens aktiviteter - Spilværksted udvikling og formidling af spil til undervisningsbrug - Værkstedsbaseret STU særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med ASF, generelle indlæringsvanskeligheder eller lign. (etableret efter lov for unge med særlige behov) Desuden administration, vejledning og boglig undervisning. Den daglige ledelse varetages af forstander og viceforstander. Administrationen varetages af forstander, kontormedarbejdere og fast tilknyttet regnskabskonsulent. Dele af elevadministrationen varetages af vejleder. Samarbejdsudvalg, medarbejderrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant står for personalepolitiske spørgsmål, sikkerhedsarbejde og undervisningsmiljø. Der holdes ugentlige personalemøder, samt 5-6 årlige pædagogiske dage. Planlægning af fællesarrangementer er fordelt i grupper med hver deres ansvarsområder. 3

BESTYRELSE Skolens bestyrelse består af 2X2 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelserne i Glostrup og Albertslund, desuden 3 medlemmer udpeget af organisationerne i lokalområdet, 1 medlem fra erhvervsskole samt 1 medarbejderrepræsentant. Fra 2014 er organisationerne Erhvervssammenslutningen, 3 F og Landsforeningen Ligeværd. Desuden Københavns Tekniske Skole. Skolens forstander er sekretær for bestyrelsen. Bestyrelsens opgaver og funktioner: At udarbejde virksomhedsplan At udarbejde strategi for skolens udslusning af deltagere At fastlægge regler for deltageres optagelse på skolen At fastlægge budget efter forslag fra skolens leder At godkende regnskabet Ansættelse og afskedigelse af skolens leder DELTAGERINDFLYDELSE Deltagerne støttes i at danne et deltagerråd, for derigennem at få indflydelse på beslutninger og aktiviteter på skolen. Deltagerne inddrages i størst muligt omfang i planlægning af undervisning og produktion på værkstederne, samt fællesaktiviteter som valgfag, temadage mv. Hver mandag holdes et fællesmøde for alle skolens deltagere og lærere, hvor der informeres om aktuelt fra værkstederne, kommende arrangementer mm. Alle kan her komme med kritik eller idéer og forslag til nye tiltag på skolen. VEJLEDNING Mål: At sikre en ordentlig og god modtagelse af den unge, samt medvirke til at opholdet er udviklende. At medvirke til at så mange elever som overhovedet muligt, påbegynder en ungdomsuddannelse. At deltage aktivt i en ordentlig udslusning. Skolen tilbyder vejledning til eleverne, i form af løbende vejledning, varetaget af faglærerne på værkstedet og skolens vejleder. Vejlederen kan inddrages af elev, faglærer eller andre efter behov. Det gælder for såvel generel som individuel information og vejledning. Vejlederen kan også inddrages i forbindelse med praktikforløb og jobsøgning og er ofte bindeled til eksterne vejledere og sagsbehandlere. Arbejdet med forløbsplaner er centralt i den daglige vejledning. Den enkelte elev har mindst 4 forløbssamtaler på et skoleår. Den første finder sted allerede efter 14 dage. Her deltager vejlederen efter behov og aftale mellem elev og faglærer. Vejlederen deltager i øvrigt mindst 1 gang pr. år i en forløbssamtale, normalt i den 2. samtale, som finder sted efter 4 måneders ophold. Det er ligeledes arbejdet med forløbsplanssamtalen som skaber rammen for en mulig dispensation. Dispensation kan bevilges, hvis det skønnes at en elev har behov for ophold i mere end 1 år. 4

VÆRKSTEDSUNDERVISNINGEN Skolens vigtigste fundament er de meget forskelligartede værksteder, der spænder fra traditionelle håndværksfag, med vægt på reelle salgbare produktioner, til mere kreative linjer, som giver deltagerne mulighed for en friere eksperimenteren. Kulturen på værkstederne bærer i høj grad præg af de fagområder undervisningen relaterer til, idet det tilstræbes, at deltagerne får en fornemmelse af, hvilke krav der lægges vægt på i det pågældende fag. På trods af de umiddelbare forskelligheder, er det overordnede mål for undervisningen det samme. Grundelementet i undervisningen er praktisk arbejde og produktion, dvs. at det fortrinsvis er igennem arbejdet med produktionen der gøres erfaringer og optages ny læring og erkendelse. Det kan være den rent faglige indlæring: at man bliver god til at svejse, kan bygge en computer eller tilrettelægge et træningsforløb. Skolens ideal sigter dog langt bredere end at deltagerne bliver gode til det fag de arbejder med. Målet er i langt højere grad, at styrke de unges personlige og sociale udvikling, at styrke selvtillid, ansvarlighed og samarbejdsevne samt koncentration og stabilitet. Dermed styrkes forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det betyder, at undervisningen tilrettelægges, så deltagerne får mulighed for at indgå i reelle arbejdssituationer og ser betydningen af deres arbejde. - At arbejdsopgaverne rummer udfordringer på et niveau som er relevant for den enkelte. - At samarbejde om produktionerne indgår i videst muligt omfang. - At deltagerne inddrages i planlægningen af produktionerne og undervisningen. - At deltagerne tildeles ansvar og får reel mulighed for indflydelse indenfor de fastsatte rammer. - At deltagerne bliver bevidst om deres egen indsats og udvikling. Dermed undervises der på alle værksteder primært med faget frem for i faget. Det betyder, at det ikke i sig selv er et mål, at deltagerne videreuddanner sig inden for lige det område de har fulgt på produktionshøjskolen, men gennem arbejdet opnår selverkendelse i forhold til valg af uddannelse, og brede kvalifikationer i forhold til at begå sig på et uddannelsessted eller en arbejdsplads. 5

EJENDOMSSERVICE FORMÅL/MÅL At eleverne får praktisk kendskab til ejendomsservicefaget, får oplæring i brug af værkstedets maskiner, med tilhørende sikkerhedsregler. At eleverne får forståelse for materialer og færdigheder i brug af værktøj. At eleverne lærer om håndværkerkulturen, vigtigheden af stabilitet, omhu, koncentration, samarbejde og ansvarlighed. Styrke deltagernes selvværd gennem arbejde med reelle synlige produktioner. PRODUKTION Primær opgaver for ejendomsservice er vedligeholdelse af skolens bygninger og udenoms arealer samt mindre ombygnings opgaver. Der tilstræbes en variation i arbejdsopgaverne, så deltagerne får mulighed for at prøve forskellige opgavetyper og arbejdsmetoder. Deltagere med kørekort får mulighed for at opbygge rutine ved kørselsopgaver i skolens biler, samt varetagelsen af den daglige vedligeholdelse af bilerne. UNDERVISNING Der undervises i brug af værktøjer, materialelære og sikkerhedsregler. Desuden inddrages eleverne i videst muligt omfang i de forskellige processer i forbindelse med produktionen. ARBEJDSMETODE Undervisningen er først og fremmest praktisk baseret, med hovedvægt på reparation, vedligeholdelse og ombygninger. Eleverne samarbejder om opgaverne, så de mere erfarne deltagere videregiver deres kunnen til nye deltagere. Faglæreren er værkfører, som fordeler opgaverne og giver individuel instruktion og vejledning. Det tilstræbes, at alle deltagerne prøver en eller flere praktikperioder i virksomhed efter eget valg. EVALUERING Der er løbende ros/kritik og vurdering af de opgaver der arbejdes på, og de færdige resultater. Elevernes indsats og faglige og sociale udvikling bliver evalueret ved arbejdet med forløbsplanen ca. hver tredje måned. MÅLSÆTNING FOR 2014 Sætte fokus på den individuelle vejledning af deltagerne, ved udvikling af arbejdet med forløbsplaner for at styrke bevidstheden om personlige og faglige kvalifikationer. Tættere samarbejde med virksomheder om besøg og praktikperioder. Udbygge samarbejdet med erhvervsskolerne gennem kombinationsforløb, og udvikling af særlige forløb for produktionsskoleelever i samarbejde med faglærere på erhvervsskolerne. 6

SMEDEVÆRKSTED FORMÅL/MÅL At eleverne får praktisk kendskab til smedefaget, får oplæring i brug af smedeværkstedets maskiner, med tilhørende sikkerhedsregler. At eleverne får forståelse for materialer og færdigheder i brug af værktøj. At eleverne lærer om håndværkerkulturen, ansvarlighed og samarbejde. Herunder at udvise respekt for kolleger på værkstedet og i skolen i øvrigt. At styrke deltagernes selvværd gennem arbejde med reelle produktioner som afsættes til kunder. PRODUKTION Primært ordrebaserede produktioner på smedeværkstedet. Der tilstræbes en variation i produktionen, så deltagerne får mulighed for at prøve forskellige opgavetyper og arbejdsmetoder. Smedelinen kan sammen med de andre håndværkerlinjer stå for dele af vedligeholdelse og ombygninger på skolen, og deltagere med kørekort får mulighed for at opbygge rutine ved kørselsopgaver i skolens biler, samt varetagelsen af den daglige vedligeholdelse af bilerne. UNDERVISNING Der undervises i brug af værktøjer, materialelære og sikkerhedsregler. Desuden inddrages eleverne i videst muligt omfang i de forskellige processer i forbindelse med produktionen: Møder med kunder, arbejdstegning, materialevalg, beregning af materialeforbrug, prisberegning og levering. Teoretisk undervisning i tegning og beregning inddrages i en naturlig sammenhæng med produktionen. Alle elever tilbydes et 26 kursus (kræftcirkulæret: svejsning, slibning og termiskskæring) ARBEJDSMETODE Undervisningen er først og fremmest praktisk baseret, med hovedvægt på produktionen. Eleverne samarbejder om produktionerne, så de mere erfarne deltagere videregiver deres kunnen til nye deltagere. Faglæreren er værkfører, som fordeler opgaverne og giver individuel instruktion og vejledning. Det tilstræbes, at alle deltagerne prøver en eller flere praktikperioder i virksomhed efter eget valg. EVALUERING Den ordrebaserede produktion stiller store krav til produkternes kvalitet og finish. Der er derfor løbende kritik og vurdering, inden det færdige produkt bliver leveret til kunden. Elevernes indsats og faglige og sociale udvikling bliver evalueret ved arbejdet med forløbsplanen ca. hver tredje måned. Der arbejdes med at træne elevens evne til selvkritik. MÅLSÆTNING FOR 2014 Sætte fokus på den individuelle vejledning af deltagerne, ved udvikling af arbejdet med forløbsplaner for at styrke bevidstheden om personlige og faglige kvalifikationer. Tættere samarbejde med virksomheder om besøg og praktikperioder. 7

TRÆVÆRKSTED F0RMÅL/MÅL Formålet med et ophold på træværkstedet er blandt andet at blive bevidst om egne kompetencer, samt at lære noget om håndværkstraditioner og håndværkskultur. Eleverne kommer til at blive bevidst om -, og udvikle de svage sider, og samtidigt forbedre de stærke områder. Eleverne vil få oplevelsen af hvordan arbejdet foregår på et værksted og i en produktionsvirksomhed. Elementer som at møde til tiden, overholde indgåede aftaler, behandle arbejdskolleger med respekt og arbejdet med hvordan man opfører sig på en arbejdsplads, er noget af det vi betragter som det vigtige og væsentlige vi kan viderebringe til eleverne. PRODUKTION Vi arbejder primært med ordreproduktion inden for diverse tømrer/snedkeropgaver som f.eks.: Bord/bænkesæt, cykelskure, legehuse, legeredskaber og mange andre spændende projekter, hvor det er eleverne som bliver sat i centrum, som de producerende medarbejdere. UNDERVISNING Eleverne bliver instrueret i brug og vedligeholdelse af værktøjer og maskiner, samt sikkerhed i forbindelse med produktionen. Desuden indgår materialekendskab, arbejdstegning og beregning i forbindelse med de opgaver der arbejdes med, samt beskrivelse af arbejdsprocesser og produkter til dokumentation af de opnåede færdigheder. ARBEJDSMETODE Undervisningen er baseret på praktiske opgaver, i form af produktion til salg eller brug på skolen, suppleret med øvelsesopgaver hvor der undervises i brug af særlige teknikker. Der samarbejdes om produktionerne, så erfarne elever videregiver deres kunnen til nye deltagere. Eleverne deltager i hele arbejdsprocessen, fra beregning og tilbudsgivning, til tegning, produktion og kvalitetskontrol, for derigennem at få en bred indsigt i kravene til arbejdet. EVALUERING Der er løbende kritik/ros/vurdering af de opgaver der arbejdes på, samt elevernes engagement i arbejdet. Hvert projekt afsluttes med en gennemgang af processen og de færdigheder der er opnået i forbindelse med arbejdet. Elevernes indsats og faglige udvikling bliver desuden vurderet i forbindelse med forløbsplanssamtalerne. MÅLSÆTNING FOR 2014 - Vi vil arbejde intenst på elevernes kompetenceafklaring - Vi vil udarbejde et kompetence system der er brugbart, overskueligt og som kan synliggøre elevernes kompetencer, så eleverne kan se en mening med at bruge systemet. 8

VÆRKSTEDSBUTIKKEN FORMÅL/MÅL At eleverne: - Opøver samarbejdsevner, lærer at deltage i processer og tage ansvar. - Udvikler interesse for det kreative og får et indblik i - og forståelse for den kreative proces. - Gennem arbejdet med varierende produktioner får kendskab til flere grundteknikker. - Gennem arbejde og samarbejde, forstår fordelene ved forskellighed og gensidig respekt. - Lærer at bruge en positiv tilgang til de stillede opgaver og arbejdsrutiner - At gøre noget godt for andre og dermed gøre noget godt for sig selv. I værkstedsbutikken arbejder vi projektorienteret. Målet er af få eleverne til at blive bevidste om egne evner og styrker. De skal opleve succes, og ved at afprøve og gøre om gentagne gange opnås det. Eleverne skal have tryghed til at turde og turde fejle. Vi skal vække elevernes nysgerrighed og give dem lyst og energi til videre udvikling. PRODUKTION Som hovedproduktion har vi et samarbejde med Mødrehjælpen, hvor vi syr børneting til deres butikker som de så sælger. Vi syr af genbrugsstoffer som vi indsamler i lokalområdet. Vi sælger også de produkter vi syr i vores værkstedsbutik. Vi laver produkter til Åbent Hus og forskellige projekter i lokalsamfundet, som f.eks. Kulturnatten. Vi laver dekorationer til skolens arrangementer, og vi tager imod bestillinger på store og små opgaver, hvis vi kan magte at udføre dem i forhold til kvalitet, tid og pris. UNDERVISNING Der undervises i syning, materialelære, idéudvikling, udspænding, afspænding, kost og livsstil. Derudover undervises i forskellige emner såsom tegning/maling, stil og design. Eleverne inddrages i videst muligt omfang i de forskellige processer i forbindelse med planlægning af undervisningen. Som inspiration til hverdagen og projekterne tager vi på ture ud af huset såsom museumsbesøg og teaterture. Turene har også et socialt formål og skal fremme elevernes nysgerrighed og styrke samværet på holdet. Derudover læser vi artikler, ser film og dokumentarudsendelser. ARBEJDSMETODE Undervisningen er først og fremmest praktisk baseret med vægt på produktionen. Instruktionen er primært individuel, nogle gange med fællesinstruktion/gennemgang af et teoretisk oplæg. Der veksles mellem individuelle opgaver og opgaver der kræver samarbejde med andre. Eleverne har en mappe hvor de kan gemme det de har lavet, eller billeder af deres produktioner. EVALUERING Der evalueres fælles efter hvert projekt. Den individuelle evaluering foregår i forbindelse med forløbsplanen. Derudover tager hver uge en snak om hvordan stemningen er på holdet via et moodboard. Evalueringen har til formål at give eleven selvværd og selvindsigt, bevidsthed om opnået læring, realistisk forestilling om egen formåen og sætte nye mål. 9

IDRÆT FORMÅL/MÅL - At styrke og udvikle kvalifikationer som udholdenhed, stabilitet, ansvarlighed, koncentration, selvtillid, hjælpsomhed og samarbejdsevne. - At eleverne styrkes fysisk, personligt og socialt, med henblik på at være bedre rustet til at fastholde videre uddannelsesforløb, eller arbejde. - At træne eleverne i at være instruktører for de andre elever på skolen - At eleverne prøver et stort udbud af forskellige idrætsaktiviteter og derved opnår kvalifikationer og får interesse for et fortsat aktivt fritidsliv. PRODUKTION Produktionen består i at eleverne er instruktører for de andre elever på skolen. Til opgaven med at styre et motionslokale hører også rengøring af lokalerne, maskinerne og omklædningsrum. Endvidere består produktionen af undervisning, hvor deltagerne individuelt eller gruppevis står for instruktionen af holdet i udvalgte discipliner, eksempelvis i idrætsgrene hvor de i kraft af deres deltagelse i klubvirksomhed er eksperterne. Idrætslinjen står for gennemførelsen af et antal arrangementer årligt for skolens øvrige elever. Desuden arrangerer Idrætslinjen en række stævner for andre skoler. Idrætslinien arrangerer og igangsætter motionsaktiviteter for skolens øvrige elever. UNDERVISNING Der undervises i anatomi, fysiologi, kost og ernæringslære, træningslære, og træningsplanlægning. Der undervises i idrætsgrene efter elevernes interesser og forudsætninger, herunder teknisk og taktisk træning. Endvidere i sammensætning af opvarmnings- og grundtræningsprogrammer. Der lægges vægt på et meget bredt udvalg af idrætsdiscipliner frem for specialisering. Udover idræt inddrages også kulturelle aktiviteter med besøg på diverse museer og udstillinger, samt ture til styrkelse af fællesskabet i gruppen. Vi underviser også i individuelle/gruppe kurser såsom engelsk, rygestop og borgerservice. ARBEJDSMETODE Undervisningen består for langt størstedelen af praktisk idræt, ved deltageres og lærers aktive medvirken i forskellige idrætsaktiviteter. Eleverne inddrages i planlægningen af aktiviteterne, og får derigennem mulighed for at udvikle deres evne som instruktører, ved at få ansvar for gennemførelsen. EVALUERING Der er løbende fælles evaluering af de forskellige forløb, og elevernes rolle som instruktører. Evalueringen spiller en væsentlig rolle i det daglige, da det specielt er de personlige kvalifikationer der arbejdes med. De individuelle forløbsplaner evalueres hver tredje måned. Mellem forløbssamtalerne har vi samtaler med alle elever for at følge op på aftaler, praktikansøgninger med videre. 10

KØKKEN FORMÅL/MÅL - At eleverne får kendskab til arbejdet i et kantinekøkken, og opnår færdigheder inden for fremstilling af varme retter, kolde rette, smørrebrød, hjemmebagt brød, salater og desserter. - At eleverne får forståelse for hygiejne, rengøring og anretning. - At eleverne øver samarbejdsevner, udholdenhed og koncentration, og lærer at tage ansvar for produktionen. - At eleverne får øget selvtillid ved at deltage i produktioner der lykkes. - At eleverne lærer at arbejde med deres sanser og hænder. PRODUKTION Køkkenlinjen står for den daglige drift af skolens kantine, med fremstilling af frokost for op til 140 personer 4 dage om ugen. Der fremstilles en stor variation af retter til en buffet. Køkkenets elever indgår i 3 mindre teams, som skifter mellem arbejdsområderne; Det varme, Det kolde og Det bagende arbejdsområde. Dette sikre at eleven opnår kendskab og praktisk erfaring inden for alle dele af køkkenets produktion. Ind imellem laves særlige arrangementer, som f.eks. temadage, receptionsmenu, brunch eller andet. Der kan også leveres til arrangementer uden for huset. UNDERVISNING Der undervises i hygiejne (med bl.a. hygiejnecertifikat) og fremstilling af mad generelt. Eleverne inddrages i videst muligt omfang i menuplanlægning, valg af opskrifter, varemodtagelse/indkøb og alle funktioner vedrørende fremstilling og servering af maden. Efter behov undervises der i læsning og forståelse af opskrifter, beregning og opmåling af mængder, skrivning af skilte og opslag mv. Holdet tager jævnligt på skolebesøg, messe, udstilling eller andre steder som er relevante for deres område. Turene kan også have overvejende socialt indhold. ARBEJDSMETODE Undervisningen er først og fremmest praktisk baseret, med produktionen af den daglige frokost som gennemgående element. Eleverne får hjælp i det omfang det er nødvendigt, men skal i størst muligt omfang tage ansvar for de opgaver de har fået tildelt, frem til det færdige produkt. Der arbejdes individuelt eller parvis, men der lægges vægt på samarbejde og hjælpsomhed, hvis andre har svært ved at magte deres opgave. Eleverne er afhængige af hinandens arbejdsindsats, da deadline for produktet ikke kan rykkes. EVALUERING Der er daglig evaluering af produktet, og kontant kritik hvis noget ikke er lykkedes optimalt. Det sørger resten af skolens elever for. Holdets samarbejdsevner, og den enkeltes ansvarlighed bliver også tydeliggjort i det daglige. En overordnet evaluering af den enkeltes udbytte af undervisningen foregår i forbindelse med arbejdet med forløbsplanen. MÅLSÆTNING FOR 2014 - Tættere samarbejde med erhvervsuddannelser på køkkenområdet, -slagteriskolen og hotel- og restaurantskolen, med henblik på at lette overgangen til kompetencegivende uddannelse. - Herunder arrangere kombinationsforløb på HRS eller Slagteriskolen for særligt interesserede elever. - Videreudvikle arbejdet med kompetenceark. - Fastholde praksis med øvelsesdage og fastlagte praktikuger. - Større samarbejde med de andre værksteder i teamet. - Arbejde med elevernes sanser, udvikle dem sammen. 11

SOSU & PÆDAGOGIK FORMÅL/MÅL At eleverne udvikler og styrker deres personlige, sociale og faglige kompetencer, så de efterfølgende får mod på at påbegynde social- og sundhedsuddannelse, pædagogisk assistentuddannelse, anden kompetencegivende uddannelser, eller varetage et arbejde. PRODUKTION Produktionen består af omsorgspleje for andre, hvor eleverne enkeltvis eller i små grupper yder omsorg og pleje for børn, unge, voksne og ældre. Dette kan eksempelvis være omsorg for ældre på et plejehjem (snakke, spille, mm.) eller hjælp med pasning af børn i en børnehave, eller lege med dem enten når vi besøger dem eller de kommer på besøg hos os. Vi laver også kreative projekter hvor vi klipper, klistrer, tegner, maler, mm. (f.eks. laver stamtræ, selvportræt mm.), projekterne bruges bl.a. til forberedelse af arrangementer for børn, som f.eks. julegaveværksted, fastelavns- og sørøverfest, og vi er med til Børnefestugen i Albertslund hvor vi har vores egen ansigtsmalingsbod. Sidst men ikke mindst så står vi for den daglige rengøring på dele af skolen. UNDERVISNING Der undervises i forskellige samfundsfaglige områder der giver indblik i bl.a. social- og sundhedssektoren. Områderne kan f.eks. være anatomi, kost, ernæring, psykologi, omsorgspleje, pædagogik, barnets udvikling og meget andet. Vi taler og debatterer meget, læser artikler, ser film og dokumentarudsendelser og øver os i at fremvise emner foran hinanden. Der arbejdes via individuelle opgaver, gruppearbejde og samarbejdsøvelser. Igennem forskellige projekter og samarbejdsøvelser styrkes elevernes selvtillid, selvværd, viden, samarbejdsevner og kompetencer til at kunne varetage og gennemføre den daglige produktion/undervisning, praktikophold, kombiforløb, et arbejde eller en uddannelse efter skolen. ARBEJDSMETODE Undervisningen består af en balance mellem teori og praksis, hvor eleverne er aktivt deltagende i de forskellige aktiviteter. Eleverne inddrages så vidt muligt i planlægningen af de mange forskellige aktiviteter og får derigennem mulighed for at opleve medansvar og medbestemmelse. Der veksles mellem individuelle opgaver og opgaver der kræver samarbejde med andre. Vi lægger vægt på at skabe nogle trygge rammer for eleverne og tager hensyn til den enkelte elev sådan at dagligdagen kan hænge sammen. Der gøres meget ud af at styrke sammenholdet i klassen ved at lave daglige øvelser som anerkender og som skaber en større grad af tillidsfuldhed, der gør at eleverne tør snakke om deres og andres problemer, hvis de har behov. EVALUERING Eleverne trænes i at reflektere omkring sig selv, andre og livet. De giver også hinanden feedback, og modtager konstruktiv kritik fra lærerne mht. deres formåen blandt de mennesker, der ydes omsorg for. Eleverne evalueres løbende med månedlige korte samtaler med lærerne, og hver 3. måned evalueres forløbsplanen sammen med lærerne og vejlederen mht. hvor hver enkelt elev er ift. deres målsætninger. Der evalueres fælles efter hvert projekt. MÅLSÆTNINGER 2014 - at eleverne kommer i praktik i minimum 6 uger. - at samarbejdet med plejehjem, børnehaver, mm. plejes optimalt, sådan at eleverne opnår solid praktisk erfaring som de kan drage fordel af på videregående uddannelser og arbejde. - at elevernes personlige, sociale og faglige målsætninger videreudvikles og følges nøje op på. 12

PC-SUPPORT FORMÅL/MÅL - at den enkelte elev får et bredt kendskab til en pc-supporters arbejde med henblik på at få afklaret sin egen interesse for arbejdsområdet. - at eleverne bibringes almen viden fx gennem samtaler, ekskursioner og diverse medier - at eleverne får kendskab til o opbygning, samling, reparation og vedligeholdelse af computere o opbygning af netværk o opgradering og installation af styresystemer og kontorprogrammer - at eleverne trænes i at deltage i projektarbejder som kræver samarbejde med andre i form af at dele erfaringer, holdninger og idéer - at eleverne får færdigheder i at yde computersupport til kunder PRODUKTION Værkstedet står for vedligeholdelse af skolens pc er, installation af nye programmer, opgradering, samling og opsætning af nye computere, vedligeholdelse og udbygning af netværk mv. Tilsvarende service kan tilbydes til eksterne kunder. UNDERVISNING Undervisningen er primært tilrettelagt i disse moduler: - Pc ens opbygning - Reparation, opgradering og vedligeholdelse - Indkøb, samling og konfiguration - Installation af styresystemer og programmer - Netværk, inkl. trådløst netværk, sikkerhed m.v. - Installation og vedligeholdelse af printere, inkl. netværksprintere - Yde support på pc'er, tablets og mobiltelefoner ARBEJDSMETODE - learning-by-doing - teamsamarbejde og gensidig oplæring - teori ad hoc Der skiftes mellem teoretisk undervisning og praktisk udførelse af opgaver. Der arbejdes ofte i teams, hvor elever med større erfaring videregiver deres viden til nye deltagere. EVALUERING Værkstedets og egen indsats vurderes løbende gennem hele forløbet. Den enkelte elev vil i samarbejdet med læreren få evalueret sin forløbsplan en gang i kvartalet. Der gives kritik og vejledning på det udførte arbejde løbende. Hver elev har mulighed for at dokumentere udførte undervisnings- og arbejdsopgaver primært i elektronisk form tilgængelig på nettet. MÅLSÆTNING 2014 - at give tilfredsstillende service til skolen og eksterne kunder - at give eleven en positiv oplevelse ved teamarbejde - at vedligeholde og evt. udbygge skolen netværk - at finde nye arbejdsopgaver til værkstedet Værkstedet vil arbejde på at få opdyrket en kundekreds med henblik på at sikre en vis indkomst og give eleverne en realistisk oplevelse af arbejdets karakter. 13

IT GRAFISK FORMÅL/MÅL - At styrke elevernes kvalifikationer med hensyn til koncentration, udholdenhed, samarbejde og ansvarlighed. - At eleverne opnår viden og grundlæggende færdigheder i informationssøgning, præsentation, farvelære, layout, grundlæggende DTP, lettere webdesign og varmetryk på merchandise. - At eleverne får indsigt og grundlæggende færdigheder i lettere grafisk arbejde, i opsætning og klargøring af mindre tryksager. - At eleverne lærer at bruge billeder, tekst, farve og lyd som udtryksform. - At eleverne lærer at formidle deres opnåede viden. - At eleverne trænes i at deltage i projektarbejder som kræver samarbejde med andre i form af at dele erfaringer, holdninger og idéer. - At de samlede erfaringer kan hjælpe deltageren videre til en uddannelse indenfor medie/grafiker eller beslægtede uddannelser, eller give nyttig viden til en anden uddannelse hvor kendskabet til informationssøgning, præsentationer og almindelig brug af en PC er en nødvendighed. PRODUKTION Der arbejdes med serviceopgaver for skolen og produktionsopgaver for kunder med fremstilling af brochurer, visitkort, plakater, tryk på alt fra telefoncovere til krus og tøj, små hjemmesider mv. Desuden varetager værkstedet vedligeholdelse af skolens hjemmeside, samt diverse serviceopgaver for skolen, f.eks. udarbejdelse af studiekort til eleverne, opslag, skemaer og lister til valgfag. UNDERVISNING Der undervises i anvendelsen af de programmer som anvendes til produktionen, desuden i grundlæggende it. I tilknytning til de grafiske produktioner undervises i opsætning, farvebrug, anvendelse af skrifttyper mv. Endelig undervises der i formidling, så deltagerne bliver i stand til at yde support til andre brugere samt undervise i dele af programmer. ARBEJDSMETODE Undervisningen veksler mellem bl.a. teori og individuelle projekter, hvor deltagerne enkeltvis eller i mindre grupper arbejder med opgaver på egen hånd. Der skiftes mellem undervisning i it-programmerne og praktisk udførelse af opgaver, med hovedvægten lagt på at forsøge sig frem på egen hånd, og få hjælp og vejledning efterhånden som behovet opstår. Der arbejdes på projekter, hvor eleverne arbejder sammen og bruger hinandens idéer og færdigheder. EVALUERING Der evalueres løbende i form af gennemgang/kritik. Der evalueres både på arbejdsprocessen og det færdige produkt. Gennemgangen foregår i fællesskab for hele holdet. Dette følges op med gennemgang af den enkelte elevs kompetencer, som genvurderes sammen med eleven hver fjerde uge, og slutter med et kompetencebevis ved elevens ophør på skolen. Den individuelle forløbsplan evalueres hver tredje måned. MÅLSÆTNING FOR 2014 Fokus holdes målrettet på fremmøde, stabilitet og motivation via trivsel i dagligdagen og styrkes gennem individuelle praktikker og kombinationsforløb. At højne arbejdsmoral og selvværd hos den enkelte elev og synliggøre opnåede faglige kompetencer. IT er også for piger er værkstedernes nye slogan. IT Grafisk aktivitetsudvidelse med varme- og sublimationstryk på alt fra telefoncovers til tryk på musemåtter, drikkekrus og trøjetryk o.m.a. har givet værkstedet et kreativt løft, der kan appellere til piger. Teamsamarbejde med de øvrige IT værksteder med det formål at styrke skolens samlede IT tilbud. 14

IT MEDIE FORMÅL/MÅL - At styrke elevernes kvalifikationer med hensyn til stabilitet, koncentration, samarbejde, tro på egne evner, æstetiske sans og evne til at omsætte kreative idéer til færdige produkter. - At eleverne opnår viden og grundlæggende færdigheder med hensyn til at planlægge, opsøge viden, producere og præsentere produkter inden for video, lyd og foto. - At eleverne kan levere produkter i forskellige formater og udtryk alt efter opgavens karakter og mål. - At eleverne lærer at formidle deres opnåede viden. - At eleverne trænes i at deltage i projektarbejder som kræver samarbejde med andre, i form af at dele erfaringer, holdninger og idéer. - At de samlede erfaringer kan hjælpe deltageren videre til en uddannelse inden for medie/grafiker beslægtede uddannelser, eller anden uddannelse hvor kendskabet til informationssøgning, præsentationer og almindelig brug af en PC er en vigtig forudsætning. PRODUKTION Der produceres primært til skolen, men også løbende opgave til eksterne kunder, både i privat og i professionelt sammenhæng. Den primære service over for skolen er fotoopgaver i form af portrætter af elever og lærere til forskellige formål, samt dokumentation af aktiviteter på de enkelte værksteder og på skolen som helhed. Ud over dette, bliver der også løbende arbejdet på reklame- og præsentations-videoer af skolens forskellige tilbud og aktiviteter. UNDERVISNING Der undervises i anvendelsen af de programmer som anvendes til produktionen, desuden i grundlæggende it, lyd-, film- og billedforståelse. Endelig undervises der i planlægning og formidling, så deltagerne bliver i stand til at gennemføre og aflevere projekter af en vis størrelse. ARBEJDSMETODE Undervisningen veksler mellem bl.a. teori, opgaver og individuelle projekter, hvor deltagerne enkeltvis eller i mindre grupper arbejder med opgaver på egen hånd eller under instruktion af lærer. Det kan være bundne opgaver, eller selvvalgte projekter efter deltagernes interesser og kvalifikationer. Der skiftes mellem undervisning i it-programmerne og praktisk udførelse af opgaver, med hovedvægten lagt på at forsøge sig frem på egen hånd, og få hjælp og vejledning efterhånden som behovet opstår. Der arbejdes på projekter, hvor eleverne arbejder sammen og bruger hinandens idéer og færdigheder. EVALUERING Der evalueres løbende i form af gennemgang/kritik. Der evalueres både på arbejdsprocessen og det færdige produkt. Gennemgangen foregår i fællesskab for hele holdet. Produktioner evalueres løbende, individuelt og ved fælles gennemgang på holdet. Den individuelle forløbsplan evalueres hver tredje måned. MÅLSÆTNING FOR 2014 Fokus holdes målrettet på fremmøde, stabilitet og motivation via trivsel i dagligdagen og styrkes gennem individuelle praktikker og kombinationsforløb. At højne arbejdsmoral og selvværd hos den enkelte elev og synliggøre opnåede faglige kompetencer. Teamsamarbejde med It Grafisk, PC Support og Spilværkstedet med det formål at styrke skolens samlede IT-tilbud. 15

SPILVÆRKSTED OVERORDNET VISION Spilværkstedet har som hovedformål at udvikle eleven fagligt, socialt og personligt ved at udfolde og udvide elevens interesser og kompetencer i arbejdet med at udvikle og teste spil. MÅL I den daglige undervisning på Spilværkstedet tilsigtes det: - at eleven gennem arbejdet med spil og spiludvikling, får et bredt erfaringsgrundlag indenfor medieproduktion og dermed afklares ift. sit videre uddannelsesforløb. - at eleven opøver faglige kompetencer med udgangspunkt i spiludvikling som forberedelse til en erhvervsuddannelse med fokus på medieproduktion. - at eleven styrker sine kompetencer indenfor almene fag som dansk, matematik og engelsk. - at eleven får erfaring med arbejdsformer som inddrager kompetencer på tværs af fagene. - at eleven udvikler evnen til at deltage i et kollaborativt arbejdsfælleskab. - at eleven udfordres til og trænes i at formidle og dele sin viden både i- og udenfor værkstedet. PRODUKTION Spilværkstedets primære produktioner er rettet mod at designe spil til undervisning i Minecraft. Hertil afholder Spilværkstedet workshops for fagpersoner omkring brugen af spil i undervisning. Spilværkstedet arbejder også med oversættelse af spil til dansk og deltager i spiltest for spilvirksomheder. UNDERVISNING Undervisningen tilrettelægges som individuelle og fælles projektforløb. Elever har tid på deres skema, hvor de selv har ansvaret for at planlægge og sætte mål for deres egen læring. Der sættes mål i samarbejde med læreren, som faciliterer og hjælper med at skabe struktur og fokus i projekterne. I de fælles projekter arbejder værkstedet sammen om at levere et produkt. Her arbejdes der kollaborativt og det er læreren som styrer processen i samarbejde med eleverne. De fælles projekter drejer sig primært om spilproduktion, test og oversættelse. Undervejs i projekterne foregår der undervisning efter behov. Da Spilværkstedets arbejdsområde inden for det digitale område strækker sig bredt, er videndeling en basistilgang for formidling af al ny viden. Her er det ikke kun læreren som formidler, men elever opmuntres også til at dele deres viden og erfaring med hinanden. Hertil benytter værkstedet sig af Flipped classroom princippet, hvor viden som kan hentes online i video vejledninger, danner grundlag for det videre arbejde på værkstedet. EVALUERING Som del af værkstedets arbejdsform indgår elever i en kontinuerlig evaluering af deres produktion. Fredagen benyttes til at afrunde ugens arbejde og elever dokumenterer deres egne projekter og de fælles projekter på en blog. Elever får løbende evalueringssamtaler, hvor der bl.a. tales om mål og struktur for det individuelle projekt og individuel trivsel. MÅLSÆTNING 2014 - Designe spil til forskellige projekter, f.eks. demonstrationsskoleprojektet. - Afholde workshops om spil i undervisning for forskellige fagpersoner. - Oversætte MinecraftEdu og deltage i test af KerbalEdu. - Medvirke til konferencer, f.eks. Counterplay og ESOF14 - Videndele og skabe dokumentation for værkstedets arbejde. - Arrangere og afholde en e-sport turnering på Fagenes Fest. 16

VÆRKSTEDSBASERET STU 3-ÅRIGT UDDANNELSESFORLØB I en årrække har skolen haft et særligt tilrettelagt ungdomsuddannelsesforløb og en særlig værkstedslinje for unge med autismespektrumforstyrrelser i daglig tale It & Kom. Gennem en længere periode oplevede vi en dalende elevsøgning til It & Kom. I samme periode oplevede vi en efterspørgsel på værkstedsbaserede STU pladser her er udgangspunktet skolens mange forskellige værkstedslinjer kombineret med STU ens særlige støtte til udvikling af elevens personlige og sociale kompetencer. Udviklingen har resulteret i en større ændring i organiseringen af skolens STU-tilbud. It & Kom er overgået til at være et produktionsskoleværksted på linje med skolen andre værksteder værkstedets nye navn er Spilværkstedet og der er stadigvæk mange STU-elever blandt eleverne. Ændringerne i organiseringen har betydet at vi nu har STU-elever på 5 af skolens andre produktionsskoleværksteder. Skolens STU-forløb retter sig mod unge med autismespektrumforstyrrelser, sent udviklede unge, unge med psykiske eller sociale vanskeligheder, eller andre unge med behov for individuel støtte. Foruden undervisning på et af skolens værksteder, deltager de unge i et særligt tilrettelagt boundervisningsforløb tilrettelagt af skolens STU-lærere, og der tilknyttes kontaktperson som støtter op om elevens dagligdag på skolen og som varetager kontakten eksternt. Formål: Uddannelsens formål er at styrke den unge til et aktivt og indholdsrift voksenliv. Den unge skal om muligt kunne fortsætte med uddannelsesforløb i det ordinære uddannelsessystem eller træde ind på arbejdsmarkedet og bidrage med sine kompetencer. Uddannelsen har fokus på den unges personlige og sociale udvikling både gennem undervisningen og arbejdsfællesskaberne på de enkelte produktionsskoleværksteder og gennem de særligt tilrettelagte bo-undervisningsforløb. Indhold: Uddannelsen er opbygget som et 3-årigt sammenhængende uddannelses- og udviklingsforløb, med minimum 40 undervisningsuger om året og 840 timers undervisning som krævet i bekendtgørelsen om STU. Uddannelsen indeholder følgende elementer: Den faglige undervisning foregår på det produktionsskoleværksted som STU-eleven er indskrevet på. STUeleven deltager 3 dage om ugen, sammen med værkstedets øvrige elever i den undervisning og produktion der foregår på værkstedet. Den daglige produktion er bygget op om reelle produktioner, hvor fagene læres i praksis. Der undervises i brug af relevante værktøjer, maskiner og programmer, samt korrekt behandling af materialer. Den faglige undervisning er tilpasset den enkelte unges interesser, evner og kompetencer. Den afprøver den enkelte unges evner og lyst til at arbejde inde for et eller flere værkstedsområder, og den skaber mulighed for at den unge erhverver de personlige og sociale færdigheder som er nødvendige for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Skolens mange forskellige værkstedslinjer er med til at sikre en individuel uddannelsesplan, der fagligt er tilpasset og justeret den enkelte elevs behov og ønsker. STU-læreren er sammen med eleven på værkstedet 1 dag om ugen. STU-lærerens opgave er at understøtte og fremme elevens muligheder for læring og deltagelse i værkstedets praktiske arbejdsfællesskab. Bo-undervisningen foregår sideløbende med værkstedsundervisningen 2 dage om ugen på mindre hold. De planlagte undervisningsforløb indeholder bl.a. emner som økonomi, kost, samfund, arbejdsmarkedsforhold og kommunikation. I bo-undervisningen fokuseres der på den personlige og sociale udvikling samt håndtering af en række dagligdags opgaver. Et mangfoldigt ungdomsmiljø er det der kendetegner Glostrup Albertslund Produktionshøjskole. Det er et udviklende skole- og undervisningsmiljø der af eleverne beskrives som trygt, accepterende, anerkendende og mobbefrit, hvilket for mange af skolens elever er en ny oplevelse. Dette er for mange STU-elever et trygt 17

og udviklende miljø i forhold til at turde kaste sig ud i personlige og sociale udfordringer. Med et mangfoldigt skolemiljø for unge følger også fælles traditioner såsom gallafest, introture, tværfaglige dage, fredagscafeer etc. Almen undervisningen tilrettelægges ud fra den enkelte unges niveau og giver mulighed for at dem som ønsker det, kan følge eksamensforberedende undervisning i dansk eller matematik til folkeskolens afgangsprøve eller undervisning til hf enkeltfag. Den enkelte elev får undervisning og vejledning som styrker de personlige og sociale færdigheder som begrænser ham eller hende, herunder måder at kommunikere og omgås andre på, strategier som kompenserer for hans eller hendes begrænsninger, evnen til at strukturere eget arbejde og gennemførelse af en konkret opgave i samarbejde med andre. Målet er at styrke den enkelte unges personlige og sociale kompetencer, og forbedre den unges bevidsthed om muligheder i forhold til privatlivet, fritidsinteresser, uddannelse eller ved frivilligt arbejde. Der er uddannelses- og erhvervsvejledning, brobygningsforløb og mulighed for praktikforløb som giver et konkret kendskab til en vifte af uddannelser, og dækker emner som er relevante for den samlede uddannelse. Ud over den skemalagte bo-undervisning i personlige og sociale færdigheder, bliver deltagerne kontinuerligt tvunget til at øve disse færdigheder, da de er en del af et praktisk arbejdsfællesskab på værkstederne og en del af skolen. Dvs. en realistisk ramme hvor alle giver og modtager feedback i forbindelse med den faglige undervisning, ugentlige valgfag, fællesspisninger, udflugter og andre arrangementer. Uddannelsen lægger vægt på at deltagerne lærer at indgå i et almindeligt ungdomsmiljø. Deltagerne og STU-lærerne planlægger løbende forskelligartede eftermiddags- og aftenarrangementer, ligesom der på skolen jævnligt tilbydes arrangementer som fredagscafé og teateraften. Deltagerne er desuden sammen med skolens øvrige elever ved undervisning i almene fag, mere hobbyprægede valgfag og fælles skolearrangementer såsom gallafest, atletikdag etc. Vægtningen af elementerne varierer i forhold til de indskrevne STU elevers behov og udfordringer. Arbejdsmetode: Uddannelsen indledes med et 12 ugers afklaringsforløb, hvor den unge præsenteres for de forskellige elementer i uddannelsen, og lærerne lærer den unge at kende. Formålet er at afdække den enkelte unges evner og interesser, så de kan danne grundlag for udarbejdelse af en individuel uddannelsesplan. Her beskrives den unges målsætninger og hvilke elementer der skal indgå i det fortsatte uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med den unges uddannelsesvejleder. Fra den unge starter, tilknyttes en kontaktlærer, som sørger for at planlægge og sammen med uddannelsesvejlederen, at udarbejde en individuel uddannelsesplan. Kontaktlæreren afholder løbende samtaler med eleven, hvor der følges op på uddannelsesplanen, laves aftaler og evalueres. Fortroligheden med kontaktlæreren gør, at den unge har mulighed for at tale om de udfordringer der kan opstå. I det fortsatte uddannelsesforløb er undervisningen opdelt i den faglige del på produktionsskoleværkstedet og en bo-undervisnings del hvor der primært arbejdes med personlige og sociale kompetencer i relation til de dagligdags opgaver og udfordringer som mange unge møder i hverdagen. Der arbejdes også med de personlige og sociale kompetencer i den faglige undervisning på værkstederne, her er konteksten konkrete arbejdsopgaver, samarbejde og praktisk arbejdsfællesskab. Ved slutningen af uddannelses andet år skal der være udvalgt en række muligheder som kan afprøves, for at afdække den enkelte elevs videre forløb efter STU en. Det gør det muligt at gennemføre en faglig undervisning som er målrettet den enkelte elevs muligheder, og i øvrigt forberede den enkelte elev til tilværelsen efter STU en. Det kan være til uddannelse eller arbejde, eller for at give den unge de bedste muligheder for at klare sig selv og få en meningsfuld tilværelse, selvom det ikke er muligt for ham eller hende at gennemføre en ordinær uddannelse eller få et arbejde. 18

Uddannelsen afsluttes med kompetencepapirer, hvor opnåede eksamensbeviser, certifikater samt deltagelse i meritgivende og kompetencegivende kurser indgår sammen med en beskrivelse af uddannelsesforløb og opnåede kompetencer. Desuden kan hver elev samle en porte folio med de produktioner han eller hun har lavet, og de undervisningsforløb den enkelte har deltaget i. BOGLIG UNDERVISNING Skolen tilbyder undervisning i dansk og matematik i op til 10 timer om ugen. Undervisningen foregår på mindre hold, med udgangspunkt i den enkeltes niveau og forudsætninger. Målet med undervisningen er at deltagerne tilegner sig boglige færdigheder og arbejdsmetoder så de føler sig bedre rustet til at starte en uddannelse, samt at give deltagerne lyst og mod til at arbejde videre med fagene i deres fortsatte uddannelsesforløb. Vi samarbejder med Albertslund Ungecenter om at tilbyde undervisning i dansk og matematik, med henblik på at deltage i afgangsprøver til juni. Desuden deltager skolen i et satspuljeprojekt, som muliggør en udredning af årsager til faglige vanskeligheder, og efterfølgende anvisninger til en målrettet indsats, evt. i form af it-støtte. VALGFAG, MOTION OG ANDRE AKTIVITETER Skolen gennemfører valgfag for alle skolens deltagere i 2 timer om ugen. Valgfagene indeholder f.eks. motion, friluftsaktiviteter, kreative fag og kulturelle oplevelser. Desuden har de enkelte værksteder mulighed for at lægge motionsaktiviteter i ugeskemaet, evt. i samarbejde med idrætslinjen. Formålet med valgfagsundervisningen er at give deltagerne oplevelsen af, at de er del af et større fællesskab, få kendskab til skolens øvrige deltagere og ansatte, samt give mulighed for at finde og dyrke nye interesseområder. I enkelte uger og på enkeltdage i løbet af året bryder vi det almindelige skema op, og tilbyder en række kurser/aktiviteter på tværs af værkstedslinierne. Tilbydes der aftenaktiviteter ud over skolens årsplan, er det som ekstra tilbud, hvor det er helt frivilligt at melde sig til, og hvor der kan være tale om en mindre deltagerbetaling. 19