Vejledning til kommuner om forhandlingsforløb og bevillingsproces vedrørende midler fra hjemløsestrategien

Vejledning til kommuner om forhandlingsforløb og bevillingsproces vedrørende midler fra hjemløsestrategien Velfærdsministeriet November 2008

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 En strategi, der skal nedbringe hjemløshed i Danmark... 3 Den danske definition af hjemløshed... 3 Hjemløshedsproblemet... 4 Hjemløsestrategien... 4 Resultatorienteret udmøntning... 6 Principperne i den resultatorienterede udmøntning... 6 Metodeudvikling og dokumenterbare metoder... 8 Procesforløb, forhandling og bevilling... 9 Kortlægning... 9 Første udkast til hjemløseplan... 10 Hjemløseplan... 10 Samarbejde, støtte og dialog om resultater... 10 Velfærdsministeriets Rådgivningsfunktion... 11 Rambøll Management/SFI... 11 Hvilke indsatser kan støttes?... 12 Finansiering... 12 Spørgsmål... 13 Bilag... 14 1) Notat om det indledende forløb for de deltagende kommuner i hjemløsestrategien... 14 2) Notat om kommunens kortlægning af indsatser og organisering på hjemløseområdet... 20 3) Disposition til 1. udkast til hjemløseplanen i kommunerne.... 24 4) Notat om støtte til boliger og socialpædagogiske indsatser... 27 5) Notat om metoder på hjemløseområdet indsatstyper og indsatsmodeller.... 31 6) Hjemløseprofiler for de otte kommuner... 46 2

Indledning Denne vejledning med tilhørende bilag henvender sig til de otte kommuner, der indgår i en forhandling med Velfærdsministeriet om at bidrage til at nedbringe hjemløshed i Danmark. Vejledningen præsenterer baggrunden for Regeringens hjemløsestrategi, strategiens fire målsætninger, modellen for udmøntning samt forhandlings- og bevillingsprocessen. Bilagene uddyber dele af vejledningsteksten. En strategi, der skal nedbringe hjemløshed i Danmark Regeringen finder hjemløsesituationen uacceptabel, og har sammen med partierne bag Satspuljen besluttet at tage en række initiativer med det sigte, at så mange hjemløse borgere som muligt hjælpes, så de kommer ud af hjemløshed, og får et godt og stabilt liv i egen bolig. Der er derfor afsat 500 mio. kr. hertil i perioden 2009 2012. Den danske definition af hjemløshed Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. Tabel 1: Hjemløshedssituationer 1 Kategori Situation 1 Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, som sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l. løsninger, som giver en form for ly. 2 Personen sover på en natvarmestue/værested med nødovernatning e.l. 3 Personen opholder sig på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger og forsorgshjem 4 Personen opholder sig på hotel, vandrerhjem, campingplads e.l. pga. hjemløshed 5 Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie 6 Personen bor i midlertidig udslusningsbolig e.l. uden permanent kontrakt 7 Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for 3 måneder, og der er IKKE iværksat en boligløsning forud for løsladelsen. 8 Personen er indlagt på en psykiatrisk afdeling eller opholder sig på en behandlingsinstitution og planlægges udskrevet inden for 3 måneder, og der er IKKE iværksat en boligløsning forud for udskrivningen. 1 Ved hjemløsetællingen i 2009 udvides kategoriseringen fra tællingen i 2007 med kategorien Personen sover på en natvarmestue/værested med nødovernatning e.l. Denne gruppe var ved tællingen i 2007 indeholdt i kategorien, der opholder sig på et akut/midlertidigt botilbud. 3

Hjemløshedsproblemet Den første kortlægning af hjemløshed i Danmark viste, at der i uge 6, 2007, var godt 5.000 hjemløse i Danmark, og at ca. 3.000 af de hjemløse befandt sig i København og omegn. Lidt over halvdelen af de hjemløse var i følgende 8 kommuner: København, Frederiksberg, Albertslund, Høje-Taastrup, Rødovre, Esbjerg, Randers og Århus. 2 Kortlægningen er en punktmåling i en enkelt uge i et enkelt år, og antallet af hjemløse må derfor antages at være større på årsbasis end det antal, der er registreret i tælleugen. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd vurderer, at 11 13.000 personer i løbet af et år er berørt af hjemløshed i en kortere eller længere periode. I en samtidig kortlægning af botilbud målrettet hjemløse vurderer kommunerne, at der på landsplan er behov for yderligere ca. 1.000 boliger og botilbud, for at kommunerne kan løse problemerne for deres hjemløse. 3 Af Ankestyrelsens statistik: Brugere og botilbud ( 94): Årsstatistik 2006 fremgår, at tre ud af fire brugere var mænd. Af SFI`s hjemløsetælling fremgår, at 80% af de hjemløse, der er registreret i kortlægningen, er mænd, og 20% er kvinder. Blandt de, der har overnattet på gaden, er 90% mænd. Andelen af kvinder er 19% på herberger og forsorgshjem, og 24% blandt dem der overnatter hos familie og venner. Hjemløshed skal oftest ses i sammenhæng med andre sociale problemer. Psykisk sygdom og alkohol- /narkotikamisbrug er for eksempel væsentlige faktorer bag hjemløsheden. Derudover er problemer med at finde og fastholde egen bolig samt nervøsitet ved at bo alene væsentlige faktorer, der kan udløse hjemløsheden. Hjemløsestrategien Det overordnede formål med Regeringens hjemløsestrategi er som sagt at bidrage til at nedbringe hjemløsheden i Danmark. Under strategien er der formuleret fire langsigtede mål. 2 Hjemløshed i Danmark 2007, National kortlægning. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2007 3 Boliger og botilbud til hjemløse en kortlægning CASA, august 2007 4

Strategiens fire målsætninger: 1. Ingen borgere skal leve et liv på gaden Der er behov for at styrke det opsøgende og opsporende arbejde med henblik på at give gruppen af gadesovere alternative tilbud til at sove på gaden. Derudover er det vigtigt at sikre et bedre flow igennem forsorgshjemmene, så gadesoverne kan få en plads, hvis de ønsker det. Også etablering af rummelige og fleksible botilbud, der i højere grad imødekommer gruppens behov, som fx de skæve huse, kan være et element i en løsning. Fakta: Ved hjemløsetællingen i uge 6, 2007, overnattede 552 personer på gaden. 2. Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på et forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger efter serviceloven eller almenboligloven Unge mennesker bør ikke være henvist til en plads på et forsorgshjem eller herberg, hvor de risikerer at blive fanget i en længerevarende marginaliserings- og udstødelsesproces. Der skal skabes mulighed for, at disse unge kan få en bedre start på voksenlivet med bolig, uddannelse og arbejde. Det forudsætter en koordineret indsats på baggrund af en udredning, hvori alle elementer i den unges forhold inddrages dvs. rådgivning og vejledning, forsørgelsesgrundlag, uddannelse, behandling, bolig m.m. Unge hjemløse bør tænkes med i overvejelserne om en udbygning af bolig- og botilbuddene. Kommunerne bør i den forbindelse også være opmærksomme på muligheden for at anvise almene ungdomsboliger til unge med særlige behov. Fakta: Ved hjemløsetællingen i uge 6, 2007 opholdt 202 unge mellem 18 og 24 år sig på et forsorgshjem. 3. Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte For at sikre en hurtigere udslusning fra forsorgshjemmene er det vigtigt, at det socialpædagogiske arbejde styrkes, samtidig med at der sker en udbygning af udslusningsmulighederne i form af almene boliger, skæve boliger, udslusningsboliger, midlertidige kommunale botilbud og bofællesskaber. En begrænsning af opholdstiden på forsorgshjem vil desuden bidrage til, at der bliver bedre plads til, at der kan gøres en ekstra socialpædagogisk indsats for at få gadesoverne ind i et stabiliserende forløb, der resulterer i en bedre boligsituation end livet gaden. Fakta: I 2006 havde 31 pct. af brugerne af 110-tilbuddene en opholdstid på over 4 måneder og disse længerevarende ophold lagde beslag på 65 pct. af forsorgshjemmenes opholdsdage. 4. Løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehus eller behandlingstilbud bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen. Mennesker, der står foran snarlig løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra hospital eller behandlingstilbud, uden at der er en boligløsning og uden forsørgelsesgrundlag, befinder sig i en 5

potentiel hjemløsesituation. Det er derfor vigtigt, at der sættes fokus på disse livsovergange, og at der sikres et bedre samarbejde og en bedre koordinering mellem de involverede myndigheder omkring handleplaner, ansvars- og opgavefordeling mm med henblik på at skabe sammenhæng i indsatsen. Fakta: Ved hjemløsetællingen uge 6, 2007 stod 442 personer foran løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra hospital eller behandlingstilbud inden for 3 mdr. uden, at der var en boligløsning. Det drejede sig om 219 personer under Kriminalforsorgen og 223 personer fra hospital eller behandlingstilbud. Resultatorienteret udmøntning Kommunalbestyrelserne i de kommuner, der indgår i forhandlingen spiller en afgørende rolle i processen med udmøntning af midlerne i hjemløsestrategien i form af vedtagelse af kommunale hjemløseplaner med specifikke mål for nedbringelse af hjemløsheden lokalt, og forpligtelse til at fortsætte indsatsen ud over bevillingsperioden. Strategiens målsætninger nås ved at styrke kommunalbestyrelsernes rolle i styringen af hjemløseindsatsen. Dette sker konkret i forhold til at synliggøre og skaffe viden om hjemløseproblemets omfang og art i kommunen, og på baggrund heraf at sætte mål for indsatsen. Kommunalbestyrelserne styrkes i forlængelse heraf desuden i forhold til at beslutte indsatser, der baserer sig på den aktuelt bedste viden (evidensbasering) og opfølgning af, om målene nås. Der er udarbejdet en model for udmøntningen af hjemløsestrategien, som skal understøtte strategiens resultatfokus. Modellen skal sikre, at kommunalbestyrelserne sætter målene inden for hjemløsestrategiens fire målsætninger og, at alle støttede indsatser tilrettelægges, så der styres efter disse mål. Samtidig skal en fortløbende monitorering sikre, at man følger med i, om man er på rette vej, og kan gribe ind, hvis det ikke er tilfældet. Principperne i den resultatorienterede udmøntning Modellen, hvorefter hjemløsestrategien udmøntes, bygger på følgende principper 1. Pengene skal hen, hvor de gør størst gavn 2. Der skal være lokale og politisk godkendte målsætninger for resultatopnåelsen 3. Det skal være sandsynliggjort og klart beskrevet, hvordan kommunens indsats vil bidrage til at nå målene 4. Udviklingen skal følges og dokumenteres lokalt og på landsplan 5. Tilbagevendende dialog om resultaterne Ad 1) Pengene skal hen, hvor de gør størst gavn Det er hensigten, at midlerne i hjemløsestrategien skal prioriteres efter omfanget af hjemløseproblemerne i kommunerne, således at midlerne kommer hen, hvor de gør den største gavn. Hjemløseproblemet er skævt fordelt over landets kommuner. Københavns kommune har alene 36 pct. af de hjemløse i Danmark. Lidt over halvdelen af de hjemløse var i følgende 8 kommuner: København, 6

Frederiksberg, Albertslund, Høje-Taastrup, Rødovre, Esbjerg, Randers og Århus. Disse kommuner indgår derfor i forhandlingsforløbet med Velfærdsministeriet med henblik på at iværksætte målrettede indsatser som led i hjemløsestrategien. Udvælgelsen af forhandlingskommunerne bygger på følgende kriterier: at kommunen i uge 6, 2007, havde mindst ca. 50 hjemløse at kommunen i uge 6, 2007, havde minimum 0,9 hjemløse pr. 1.000 indbyggere at kommunen har tilkendegivet at have behov for boliger og botilbud til hjemløse i CASAundersøgelsen, og at antallet af hjemløse i kommunen ikke er kunstigt højt, fordi der ligger et stort forsorgshjem i kommunen. Ad 2) Der skal være lokale og politisk godkendte målsætninger for resultatopnåelsen Kommunerne byder ind med, hvilke konkrete resultater de vil nå, for hvilke grupper af hjemløse - med afsæt i strategiens fire målsætninger. Kommunerne tager således afsæt i, hvilke problemer der i deres kontekst er de mest påtrængende, og hvordan de vil bidrage til løsningen. Målene skal være Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske og Tidsbegrænsede. Det er vigtigt, at målene er realistiske uden at være uambitiøse, og målene skal være godkendt af kommunalbestyrelserne. De enkelte kommuners målsætninger inden for de fire langsigtede mål skal efter planen være input til fastlæggelse af strategiens samlede mål for nedbringelse af hjemløsheden på landsplan. Målene skal derfor kunne belyses med de data, der indgår i de hjemløseprofiler, Velfærdsministeriet har udarbejdet til kommunerne som led i udmeldingen af hjemløsestrategien. Ad 3) Det skal være sandsynliggjort og klart beskrevet, hvordan kommunernes indsats vil bidrage til at nå målene For at nå længst muligt med at indfri målene, er det vigtigt, at de lokale indsatser, som støttes af midlerne til hjemløsestrategien, bidrager direkte til strategiens mål i tæt samspil med kommunernes og de respektive lokalområders øvrige tilbud på området. Kun i den lokale sammenhæng har man det nødvendige overblik over eksisterende indsatser og lokale faktorer, der vedrører hjemløshedsspørgsmål til at opnå dette. For at understøtte de enkelte kommuners hjemløseprofiler gennemfører SFI en ekstra analyse af data i hjemløsetællingen, som kan specificere forståelsen af hjemløseproblematikken i de enkelte kommuner og udgøre et bidrag til kommunens kortlægning. Det er endvidere vigtigt for at nå de bedst mulige resultater at bygge på den aktuelt bedste viden om målgrupperne, og om hvilke indsatser der virker bedst. Som hjælp og inspiration hertil inviterede Servicestyrelsen til en konference i oktober 2008 med formidling af danske og internationale erfaringer om virksomme metoder i hjemløseindsatsen. Som opfølgning på konferencen vil der blive udarbejdet en konferencepublikation til landets kommuner, og SFI vil fortløbende bidrage med input til kommunerne med henblik på at sikre, at indsatser bygger på den aktuelt bedste viden. 7

Ad 4) Udviklingen skal følges og dokumenteres lokalt og på landsplan Med SFIs hjemløsetælling, CASAs kortlægning af boliger og botilbud til hjemløse og statistikken over forsorgshjemsbrugere 4 er vores viden om hjemløseproblemerne i dag bedre end nogensinde. Via registerundersøgelser er det muligt at følge, hvordan det går for en del af de hjemløse over tid. Brug af denne viden er en integreret del af udmøntningen af hjemløsestrategien. Udviklingen i hjemløshed følges i bevillingsperioden bl.a. via Ankestyrelsens forsorgshjemsstatistik samt ved gentagelse af den landsdækkende hjemløsetælling i uge 6 i hhv. 2009 og 2011. Lokale forhold, som påvirker hjemløsheden kan dog ikke alene dokumenteres på baggrund af de landsdækkende tal, som desuden kan være forsinkede med et halvt til et helt år i forhold til de kommunale indsatser. En lokal monitorering giver mulighed for mere aktuelle data om den lokale udvikling. Der skal således suppleres med en begrænset lokal dataindsamling på strategisk udvalgte områder om resultatopnåelsen. Den lokale dataindsamling skal bruges til at komme tættere på sammenhængen mellem indsats og resultat på det lokale plan, så de lokale indsatser kan være med til at skabe viden om, hvilke indsatser der virker for hvem og under hvilke omstændigheder. Rambøll Management/SFI følger og evaluerer hjemløsestrategien. Evalueringen skal belyse, om de enkelte indsatser har bidraget til opfyldelse af målsætningerne for hjemløsestrategien, og den skal belyse, hvilke indsatser der virker for hvilke grupper af hjemløse. Løbende dokumentation vil derfor udgøre et vigtigt element i arbejdet med udmøntningen af hjemløsestrategien. Ad 5) Tilbagevendende dialog om resultaterne Velfærdsministeriets Rådgivningsfunktion følger sammen med Rambøll Management/SFI gennemførelsen af de kommunale hjemløseplaner med fokus på kommunernes resultatopnåelse. Et centralt element er blandt andet en tilbagevendende dialog mellem Rådgivningfunktionens konsulenter og kommunernes repræsentanter fra ledelses- og frontmedarbejderniveau om resultatopnåelsen i forhold til de mål, der fremgår af kommunernes hjemløseplaner. Dialogen sker på baggrund af kommunens egen monitorering og en opdatering af kommunens hjemløseprofil (baseret på landsdækkende undersøgelser jf. ovenfor). Dialogen er afsæt for en drøftelse af, om projektet er på rette spor, og om der evt. skal justeres i planen for at sikre, at målene nås. Forhold, der ligger udenfor kommunernes indflydelse, og som uafhængigt af den konkrete indsats kan påvirke hjemløsheden i både positiv og negativ retning, vil ligeledes kunne indgå i denne dialog. Omdrejningspunktet for dialogen med projekterne/kommunerne er altså, hvordan projekterne bedst muligt fra deres aktuelle position når de resultater og mål, de arbejder med. Metodeudvikling og dokumenterbare metoder Et andet væsentligt element i strategien er, at der skal udvikles og testes dokumenterbare metoder til myndigheds- og leverandørniveauet med afsæt i resultaterne af indsatserne i kommunerne og den aktuelt bedste viden på området. Målet er, at der udvikles metoder for indsatsen overfor hjemløse, hvor der er dokumentation for, at de virker metoder, der derfor kan formidles til landets øvrige kommuner. 4 Ankestyrelsens årsstatistik for 2006 over Brugere af botilbud efter servicelovens 94 (fra 2007 110) 8

Fokus er på at gøre hvad der skal til, for at så mange hjemløse borgere som muligt kommer ud af deres hjemløshed, og får et godt og stabilt liv i egen bolig, og via resultatmåling at sikre viden om, hvad der virker. I forbindelse med udviklingen af indsatser, der skal nedbringe hjemløshed i Danmark, er det vigtigt at rette et fokus mod, hvilke underliggende indsatsmodeller, indsatsen baseres på. Der er generelt i Danmark ikke nogen systematisk viden, om hvilke indsatsformer, der virker bedst for bestemte grupper af hjemløse. Der er ligeledes ikke nogen systematisk viden om, hvilke grupper af hjemløse, der kan klare sig i egen bolig med bostøtte, og hvem der har brug for mere institutionslignende indsatser. For at kunne styrke videns- og metodeudviklingen på hjemløseområdet i Danmark er der generelt behov for at styrke dokumentationen af forskellige indsatsformers virkninger. Det er særligt vigtigt, at der sker målinger af udviklingen i brugernes situation over tid på centrale indikatorer herunder navnlig selve boligsituationen. En metode defineres her som en konkret tilgang til at forebygge eller tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk/psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. En metode er systematisk og struktureret problemløsende viden konkretiseret i en indsats, og omdrejningspunkterne er målgruppen/problemstillingen samt metodens tilgang til problemløsning. Begrebsligt skal en metode indeholde følgende elementer for at kunne dokumenteres: 1) en afgrænset målgruppe 2) et afgrænset formål 3) en beskrevet proces til udrulning af metoden 4) en forventning om en effekt 5) målbare indikatorer til måling af, om brug af metoden resulterer i den forventede effekt 6) afgrænset varighed Udviklingen og afprøvningen af metoder til nedbringelse af hjemløshed indledes, når hjemløseplanerne er udarbejdet. Der vil blive udarbejdet et særskilt notat om processen i metodeudviklingsarbejdet. Procesforløb, forhandling og bevilling Med baggrund i mødet d. 17. september 2008 i Velfærdsministeriet for de 8 forhandlingskommuner om deltagelse i udmøntningen af hjemløsestrategien indledes det konkrete samarbejde mellem de enkelte kommuner, Velfærdsministeriet, Rambøll Management og Velfærdsministeriet Rådgivningsfunktion. Samarbejdet centreres om 1) kommunernes udarbejdelse af kortlægning, 2) første udkast til hjemløseplan, 3) hjemløseplan, 4) metodeudvikling, 5) afprøvning af metoder og 6) dokumentation og evaluering. I det følgende skitseres Velfærdsministeriets forventninger til kommunerne i processen frem til godkendelse og bevilling af hjemløseplaner. Kortlægning Beslutningsprocessen om indsatser i forbindelse med hjemløsestrategien i kommunen skal baseres på en viden om aktuelle problemer og indsatser. Denne viden tager bl.a. udgangspunkt i en kortlægning, som kommunen udarbejder, hvor problemer og indsatser, der er relevante for hjemløsestrategiens fire 9

målsætninger, beskrives. Som bidrag til kommunens kortlægning udarbejder SFI et notat på baggrund af data fra hjemløsetællingen, som yderligere beskriver kommunens hjemløse. Første udkast til hjemløseplan Med afsæt i kortlægningen udarbejder og godkender kommunen politisk et første udkast til en hjemløseplan. Af første udkast til hjemløseplan fremgår, hvilke af de fire mål, man ønsker at påvirke lokalt, samt hvordan indsatser finansieret af hjemløsestrategien sammen med kommunens øvrige indsats tænkes at bidrage hertil. Kommunens første udkast til hjemløseplan skal sammen med de øvrige kommuners udkast være udgangspunkt for en første grovfordeling af midlerne i strategien, og danner grundlag for dialogen ved det første forhandlingsmøde mellem Velfærdsministeriet og kommunen. Skemaet skal være Velfærdsministeriet i hænde senest den 1. marts 2009, og Velfærdsministeriet forventer primo april 2009 at kunne give kommunen en foreløbig tilbagemelding om rammer og betingelser for støtten til kommunens videre arbejde med en hjemløseplan. Hjemløseplan I perioden frem til juni 2009 udarbejder kommunen derefter en sammenhængende, og politisk godkendt hjemløseplan med følgende grundelementer: - kommunens måltal inden for strategien - kommunens plan for at nå målene, herunder samspillet mellem indsatser finansieret af strategien og øvrige tiltag, som skal bidrage til målopfyldelsen - indikatorer til lokal monitorering af fremdriften og resultatopnåelsen Hjemløseplanen skal, med afsæt i Hjemløsestrategiens fire mål og den lokale kortlægning, indeholde beskrivelser af målsætninger, målgrupper, konkrete aktiviteter/indsatser, forventede resultater og sammenhængen herimellem. Det skal altså konkret fremgå, hvorledes kommunen med sine aktiviteter vil nå de ønskede resultater, som i tråd med Hjemløsestrategiens mål kan bidrage til at reducere hjemløshed i Danmark., I kommunens hjemløseplan beskrives den organisatoriske ramme for planen, hvem der er samarbejdspartnere, og hvordan planen er forankret ledelsesmæssigt. Velfærdsministeriet lægger vægt på en tydelig afklaring af ledelsesansvaret og beslutningskompetencen i planen for at sikre god fremdrift. Kommunen skal endvidere inden 2 uger fra modtagelse af tilskudsbrevet have udpeget en projektansvarlig leder af gennemførelsen af hjemløseplanen. Hjemløseplanen skal være Velfærdsministeriet i hænde senest den 1. juli 2009, og Velfærdsministeriet forventer primo august 2009 at godkende og bevilge midler til kommunale hjemløseplaner. Samarbejde, støtte og dialog om resultater Kommunerne samarbejder i hele projektperioden tilbagevendende med Velfærdsministeriets Rådgivningsfunktion og Rambøll Management/SFI for at styrke resultatopnåelsen og opsamlingen af viden om virksomme indsatser i hjemløsestrategien. Kommunen skal derfor afsætte tid og ressourcer hertil, ligesom det er vigtigt at afsætte tid til arbejdet med den lokale monitorering. 10

Der vil i forbindelse med hjemløsestrategien blive udviklet et overordnet monitorerings-og evalueringssystem. Systemet vil blive udviklet med udgangspunkt i de indsatser og metoder, som kommuner vælger at tage i brug. I projektperioden skal kommunerne sikre den løbende indrapportering af de monitoreringsdata, man når frem til at vælge, således at data kan bruges både i den lokale projektstyring og i dialogen med Velfærdsministeriets Rådgivningsfunktion. Kommunerne skal desuden som led i metodeudviklingen indgå i et samarbejde med Rambøll Management/SFI og Rådgivningsfunktionen om at udvikle forandringsteori for indsatserne. Forandringsteorien beskriver de antagelser, som indsatserne bygger på, og kæder problemstillinger, målgruppe, aktiviteter, resultater og mere langsigtede virkninger sammen. Der fastsættes i forlængelse heraf konkrete monitoreringsindikatorer, som vil være pejlemærker for indsatsforløbet og et udgangspunkt for den fortløbende dialog mellem kommunen, Rådgivningsfunktionen og Rambøll/SFI og den løbende opfølgning på kommunalt og nationalt plan. Velfærdsministeriets Rådgivningsfunktion Velfærdsministeriets Rådgivningsfunktions rolle er at præcisere forventningerne til kommunernes opstilling af målsætninger i forhold til hjemløsestrategien og at bidrage til at understøtte resultatopnåelsen i forhold til strategiens fire mål. Rådgivningsfunktionen skal desuden bidrage til at sikre, at de støttede hjemløseplaner gennem hele forløbet er i overensstemmelse med det overordnede formål med satspuljebevillingen. Dette foregår dels gennem den tilbagevendende dialog med kommunerne om resultatopnåelsen og ved at stille præcise krav til rapportering og målformuleringer, der gør det muligt at sammenligne på tværs af indsatser. Velfærdsministeriets Rådgivningsfunktions faglige ekspertise på hjemløseområdet stilles til rådighed for kommunerne i hele strategiperioden. Rambøll Management/SFI Samarbejdet med Rambøll Management som processtøtte og evaluator skal bl.a. føre til operationalisering af resultatmål, udarbejdelse af indikatorer samt implementering af en dataindberetning, der kan sikre valide data.. Monitorerings- og evalueringssystemet, som Rambøll Management udvikler, vil tage udgangspunkt i de indsatser og metoder, som kommuner vælger at iværksætte. Der vil blive lagt vægt på, at monitoreringen udformes, så den er meningsfuld og anvendelig lokalt. Den IT-løsning, som er udarbejdet af Rambøll Management, som kommunerne skal anvende for at sikre løbende dokumentation af arbejdet og effekter af indsatserne, vil basere sig på en individbaseret opfølgning på de borgere, der indgår i indsatsen. De konkrete oplysninger, som forventes registreret er følgende: Baggrundsforhold omkring borgeren (alder, køn mv.) Borgerens problemstillinger En beskrivelse af de aktiviteter, der er gennemført over for borgeren En beskrivelse af resultaterne for borgeren. Samtidig skal der i forbindelse med implementeringen af særlige metoder føres aktivitetslogbog over de konkrete indsatser, som indgår i forløbet for den enkelte borger. 11

Data vil indgå i den overordnede styring af hjemløsestrategien og bidrage med løbende information på ledelsesniveau og politisk niveau i kommunerne. Evalueringen af hjemløsestrategien omfatter en indkredsning af, hvilke lokale indsatser, der er (særligt) virkningsfulde til at påvirke målene. Der vil blive udvalgt et mindre antal hjemløseplaner eller konkrete indsatser mod hjemløshed, der på baggrund af monitoreringen ser ud til at være virksomme i forhold til et eller flere af strategiens mål. Data fra monitoreringen samt kommunens beskrivelse af initiativet indgår i evalueringen, men der vil være behov for yderligere data i evalueringen. Kommunen skal være parate til at samarbejde med evaluator herom. Formålet er bl.a., at Rambøll Management/SFI som evaluator efterfølgende skal kunne vurdere, om indsatsen har bidraget til målene som led i at belyse, hvilke indsatser, der virker for hvilke grupper af hjemløse. Hvilke indsatser kan støttes? En kommune kan få tilskud til udvidelse af tilbud, såvel til (med)finansiering af nye botilbud efter serviceloven som til en forøgelse af bostøtte mv., når indsatsen indgår i en samlet kommunal plan, og bidrager til opfyldelsen af en eller flere af hjemløsestrategiens fire målsætninger. Det betyder, at der samlet set ikke kan ske en nedprioritering af de tilbud og indsatser, som allerede gives til hjemløse og andre udsatte borgere. Eksempler på indsatser kan være udslusning fra forsorgshjem, kriminalforsorgen, hospitaler og behandlingstilbud samt gadeplansarbejde i forhold til de personer, der overnatter på gaden, og som ikke også opsøger forsorgshjem eller andre akuttilbud. Også andre tiltag som fx udvikling og forbedring af eksisterende indsatser og samspillet mellem disse vil kunne støttes, hvis de bidrager til at nå strategiens mål. En kommune kan fx gå i samarbejde med et forsorgshjem i kommunen om udvikling og forbedring af den socialpædagogiske indsats, der skal gøre forsorgshjemmets beboere parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte og/eller udvikling af arbejdsgange, der sikrer, at der findes et egnet tilbud til borgeren, når borgeren er parat. Der ydes som udgangspunkt ikke støtte til kortlægning af problemstillinger, enkeltstående aktiviteter eller arrangementer, fx konferencer, seminarer o.l. Der kan heller ikke ydes tilskud til enkeltpersoners underhold, kursusophold mv., eller til aktiviteter, der foregår i udlandet. Kommunerne vil kunne søge et mindre beløb til det ekstra administrative arbejde, der er forbundet med kravet om dokumentation. Finansiering Velfærdsministeriet forudsætter op til 4-årige bevillinger, hvor udgiftsprofilen er nøje forbundet med tids-rækkefølgen i de enkelte kommunale planer. Det betyder, at beløbene for de enkelte år kan være større eller mindre afhængigt af, hvornår udgifterne er placeret lokalt. De enkelte elementer i de kommunale planer følger de gældende finansieringsrammer, dvs. at Skæve huse følger reglerne i almenboligloven. Botilbud efter 107, 108 og 110 følger reglerne i serviceloven Bostøtte følger de almindelige lønomkostningsberegninger. 12

Støtten til indsatser efter serviceloven, herunder anlæg og drift af botilbud fastsættes med baggrund i de gennemsnitberegninger, som er foretaget ud fra de forskellige indsatstyper og boliginitiativer, som hyppigst forekommer i forhold til de fire målsætninger i hjemløsestrategien. Det er en betingelse for støtte, at kommunen er indforstået med de grundlæggende præmisser for deltagelse i hjemløsestrategien, som er beskrevet ovenfor. Spørgsmål Spørgsmål i forbindelse med kommunernes deltagelse i hjemløsestrategien, udformning af første udkast til hjemløseplan mv. kan rettes til: Velfærdsministeriets rådgivningsfunktion for hjemløsestrategien: Konsulent Hanne Ramsbøl (Projektleder), Servicestyrelsen, hra@servicestyrelsen.dk, tlf. 21454623 Konsulent Birthe Povlsen, Servicestyrelsen, bpo@servicestyrelsen.dk tlf. 41932472 Konsulent Lise Poulsen, Servicestyrelsen, lpo@servicestyrelsen.dk tlf. 20726409 Konsulent Niels Poulsen, Servicestyrelsen, nip@servicestyrelsen.dk, tlf. 41932553 Chefkonsulent Jørgen Anker, Rambøll Management, jora@r-m.com tlf. 33978277 Forsker, Ph. D. Lars Benjaminsen, lab@sfi.dk, tlf. 33480800 13

Bilag 1) Notat om det indledende forløb for de deltagende kommuner i hjemløsestrategien Om processen for hjemløsestrategien I forbindelse med det indledende møde med kommunerne om hjemløsestrategien udsendes her et kort notat, som skitserer forløbet i arbejdet med hjemløsestrategien. Hovedopgaverne i den indledende fase er udarbejdelsen af kortlægninger (over problemer og indsatser), en fastsættelse af politisk besluttede målsætninger for hjemløsestrategien og en indledende konkretisering af målsætninger og mulige metoder. Det konkrete forløb vil variere fra kommune til kommune afhængigt af lokale problemstillinger og behov i processen. Der er derfor tale om en overordnet model for forløbet, hvor elementerne løbende justeres og konkretiseres i forhold til processen i den enkelte kommune. Nedenfor præsenteres en foreløbig oversigt over hovedaktiviteterne i forløbet med hjemløsestrategien. Dernæst præsenteres en oversigt over det forventede indhold i de indledende møder samt en foreløbig tidsplan for det indledende forløb. Indledende forløb (okt 2008 maj/juni 2009) Nedenfor skitseres de aktiviteter, som gennemføres i det indledende forløb. Det indledende forløb varer fra oktober 2008 til maj/juni 2009. 1 marts indsender kommunerne første udkast til deres hjemløseplaner til Velfærdsministeriet. Velfærdsministeriet forventer primo april 2009 at kunne give kommunen en foreløbig tilbagemelding om rammer og betingelser for støtten til kommunens videre arbejde med en hjemløseplan. I perioden frem til juni 2009 udarbejder kommunen derefter en sammenhængende, og politisk godkendt hjemløseplan. Hovedaktiviteter i perioden: Input til kommunernes kortlægning af problemer på hjemløseområdet (udarbejdes af Rambøll Management/SFI) En kortlægning af kommunernes problemer, igangværende indsatser og organisering på området (udarbejdes af kommunen) (med angivelse af både hvad der er af problemer/udækkede behov, og hvad der i de eksisterende indsatser fungerer godt). Indledende møder mellem kommunen, Velfærdsministeriets rådgivningsfunktion, Rambøll Management og SFI. Sparring og konkretisering af målsætninger og metoder set i lyset af kortlægningerne (kommune, Rådgivningsfunktionen, Rambøll Management og SFI). Politisk beslutning om målsætninger og indsatsområder Udarbejdelse og indsendelse af første udkast til hjemløseplan (senest 1. marts, 2009) Tilbagemelding fra Velfærdsministeriet Forhandlingsforløb med Velfærdsministeriet Kommunal bestyrelsen godkender endelige hjemløseplaner Endelig hjemløseplan indsendes til Velfærdsministeriet senest d. 1. juli 2009 Konkret vil den indledende fase bestå i 2-3 møder mellem kommunen, Velfærdsministeriets Rådgivningsfunktion, Rambøll Management og SFI om konkretisering af opgaverne. Et muligt forløb med skitsering af indhold i disse møder følger sidst i notatet. I det følgende skitseres endvidere hjemløsestrategiens øvrige faser. Disse konkretiseres yderligere i projektforløbet. 14

Metodeudvikling/specificering af metoder (maj/juni 2009 udgangen af 2009) Efter den indledende fase igangsættes en metode-udviklingsfase for de indsatser, hvor det er relevant. Metode-udviklingsfasen består i en konkretisering af, hvorledes de vedtagne målsætninger kan udmøntes i praksis. Samtidig kvalificeres metoderne ift. viden om evidens samt ift. at sikre sammenlignelig dokumentation og sammenlignelige indsatser i kommunerne. Denne del af forløbet vil bl.a. bestå i følgende aktiviteter: Forandringsteori-workhops i kommunerne Arbejdsgruppemøder i kommunerne med præcisering af metoder Udvikling af metode-beskrivelser, som anvendes i hjemløsestrategien Kvalificering af metoder på baggrund af eksisterende forskning Tilpasning af metoder i forhold til kravene om dokumentation Udvikling af indikatorer Evt pilotforløb med konkrete metoder Udvikling af dokumentationssystem og procedurer for løbende dokumentation i de enkelte indsatser og kommuner. Afprøvning af metoder (udgangen af 2009 2012) Denne del af forløbet består af implementering af de metoder, som kommunen har valgt at arbejde med. Nogle indsatser kan evt. igangsættes tidligere afhængigt af de konkrete forløb i den enkelte kommune. Forløbet vil bestå af løbende dokumentation, løbende opfølgning og justering af indsatser på ledelses- og politisk niveau. Undervejs i forløbet vil der endvidere ske en udvælgelse af de metoder, som synes mest virkningsfulde. Hovedopgaver vil være: Udarbejdelse af implementeringsplan for kommunens hjemløsestrategi Plan for koordinering og sammenhæng i indsatser Implementering af metoderne Løbende dokumentation: Kvartalsvis måling på individniveau, løbende registrering af aktiviteter Løbende opfølgning (ledelsesinformation) på politisk, ledelses- og medarbejderniveau (kvartårlig information på ledelsesniveau, halvårlige redegørelser på politiske niveau, årlige tema-drøftelser på politisk niveau) Løbende møder med Rådgivningsfunktionen og Rambøll Management om fremdrift og erfaringer Justering af indsatser på baggrund af løbende opfølgning Afslutningsfase (2012) Denne del består af en afsluttende evaluering, som Rambøll Management er ansvarlig for. Evalueringen baseres på analyse af data fra den løbende dokumentation, supplerende dataindsamling samt resultater fra hjemløsemålingen. Der udvikles metodebeskrivelser for de mest virkningsfulde metoder. Kommunerne indarbejder de virksomme metoder i deres almindelige indsatser på området. Skitsering af møder i indledende fase I det følgende skitseres indholdet i møder, som forventes afholdt med henblik på understøttelse af forløbet frem til kommunens udarbejdelse af udkast til hjemløseplan. Antallet af møder kan variere. Udover de skitserede møder med deltagelse af Rådgivningsfunktionen, Rambøll Management/SFI og kommunen, stiller Rambøll Management sig i perioden til rådighed med henblik på at understøtte den politiske proces i form af eksempelvis oplæg, dokumenter, procespapirer mv. 15

Første møde: Indledende drøftelser, kortlægning og proces Dagsorden 1) Kort om mødet og processen 2) Kortlægning af hjemløseproblemer i kommunen 3) Sammenhæng ml. problemer og kommunens aktuelle indsatser og strategier 4) Forventninger til den politiske proces 5) Det videre forløb Materiale - Kortlægning (udsendes en uge inden mødet) - Kort beskrivelse af proces og tidsplan Forventet aftale: - Rammerne for kommunens kortlægning af boliger, indsatser/tilbud til hjemløse - Indledende skitsering af, hvilke målsætninger der kunne være relevante for kommunen - Aftale om videre proces Efter mødet udsendes: Skriftlig opsamling (Rambøll Management) 16

Andet møde: Kommunens kortlægning, bud på målsætninger og mulige metoder Dagsorden (foreløbige punkter) - Opsummering siden sidst - Kommunens kortlægning af indsatser sammenholdt med problemstillingerne - Mulige indsatsområder og metoder Materiale - Videre forløb - Kommunens kortlægning af indsatser (ansvar kommunen) - Notat om metoder på området (Rambøll Managent/SFI) Forventet aftale: - Præcisering af kommunens målsætninger - Hvilke metoder synes relevante set i lyset af problemer i kommunen og de igangværende indsatser - Klarhed om politisk beslutningsproces i kommunen - Aftale om videre proces Efter mødet udsendes: Skriftlig opsamling (Rambøll Management) 17

Tredje møde: Præcisering af målsætninger og metoder Dagsorden (foreløbige punkter) - Opsummering siden sidst - Konkretisering af målsætninger - Hvilke metoder synes relevante? - Hvordan kan man arbejde med dokumentation? Materiale Beskrivelse af dokumentations-system (Rambøll Management) Kort notat med skitsering af forventede målsæt-ninger/metoder (ansvar: kommunen) Forventet aftale: - Præcisering af kommunens målsætninger - Præcisering af mulige metoder ift de opstillede målsætninger - Aftale om videre proces Efter mødet udsendes: Skriftlig opsamling (Rambøll Management) 18

Foreløbig tidsplan for hjemløsestrategien Nedenfor ses den foreløbige tidsplan for forløbet. 17. september 2008 Møde med repræsentanter for de 8 kommuner i Velfærdsministeriet 20. oktober 2008 Hvad virker på hjemløseområdet konference virksomme indsatser Oktober 2008 februar 2009 Indledende møder ml. Rambøll Management/SFI, Rådgivningsfunktionen og kommunerne November 2008 februar 2009 Rambøll Management understøtter og giver input til politisk proces efter aftale med kommunerne 1. november 2008 Udsendelse af projektskitse og vejledning til de 8 kommuner November 2008 februar 2009 Politisk behandling og fastsættelse af kommunale målsætninger for hjemløsestrategien 15. december 2008 Kommunernes kortlægning over indsatser ligger klar December 2008 februar 2009 Anden og evt. tredje møderunde mellem kommuner, RM/SFI og Rådgivningsfunktionen: præcisering af målsætninger, målsætninger er politisk defineret, indledende skitsering af metoder 1. marts 2009 De 8 kommuner indsender en politisk afhandlet projektskitse (jf. skema til projektskitse) Medio marts 2009 Styregruppemøde på politikerniveau (socialudvalgsformand/borgmester samt minister) 1. april 2009 Velfærdsministeriet melder tilbage om rammer og betingelser for støtten til planene (cirka-beløb, medfinansierings procent mv.) April maj 2009 Yderligere møder med konsulenter om præcisering af målsætninger og metoder I samme periode bilaterale forhandlinger med Velfærdsministeriet, hvis der er behov for det. Juni 2009 Kommunalbestyrelserne behandler hjemløseplanerne Bevilling af midler til gennemførelse af hjemløseplanerne i de 8 kommuner. 1. juli Kommunerne indsender politisk godkendt hjemløseplan til Velfærdsministeriet August 2009 Fællesmøde med Velfærdsministeren og det politiske niveau fra de 8 kommuner officielt startskud for hjemløsestrategien i de 8 kommuner inkl. presse August september 2009 Forandringsteori-workshops med præcisering af metoder August december 2009 Arbejdsgruppemøder i kommunerne med henblik på præcisering af metoder December 2009 februar 2010 Planer implementeres December 2009 Dokumentationsproces igangsættes Januar 2010 (efter kommunalvalget) Styregruppemøde på politikerniveau (socialudvalgsformand/borgmester samt minister) Ultimo 2009-2012 Løbende dokumentation og opfølgning på ledelsesniveau og politisk niveau December 2009-2012 Løbende møder med Rådgivningsfunktionen og Rambøll Management om fremdrift og erfaringer 2012 Afsluttende evaluering 19

2) Notat om kommunens kortlægning af indsatser og organisering på hjemløseområdet Kortlægning af hjemløsetilbud i kommunen Beslutningsprocessen om indsatser i forbindelse med hjemløsestrategien i kommunerne skal baseres på en viden om aktuelle problemer og indsatser. Denne viden tager bl.a. udgangspunkt i en kortlægning af problemer og tilbud der er relevante for hjemløsestrategiens fire målsætninger. Som et input til kortlægningen leverer SFI/Rambøll Management et dokument som beskriver kommunens hjemløse (på baggrund af data fra hjemløsetællingen). Derudover skal kommunen udarbejde en oversigt, som redegør for kommunens tilbud og organisering af indsatser som er relevante for hjemløsestrategiens fire målsætninger. Endelig skal kommunen beskrive de væsentligste problemer. I dette notat beskriver vi rammen for kommunens kortlægning. Grundlæggende skal oplysningerne om kommunens tilbud og organisering af indsatser på feltet være fokuseret på at belyse, hvilke aktuelle indsatser der er i forhold til hjemløsestrategiens fire målsætninger. Oversigtsnotatet skal altså skitsere de eksisterende tilbud og sammen med kortlægningen af problemerne danne grundlag for den efterfølgende indkredsning af, på hvilke områder kommunen har det største behov for yderligere indsatser. De fire målsætninger er præsenteret i boksen nedenfor: Hjemløsestrategiens fire målsætninger: 1. Ingen borgere skal leve et liv på gaden 2. Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på et forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger efter serviceloven eller almenboligloven 3. Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte 4. Løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehus eller behandlingstilbud bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen. Ambitionen med kommunens kortlægning er ikke, at den skal indeholde en samlet beskrivelse af alle forhold vedrørende hjemløse i kommunen. Den skal udelukkende fokusere og skitsere på oplysninger, som vil være relevante for de planer, som kommunen skal udvikle i forhold til de fire målsætninger i hjemløsestrategien. Kommunens kortlægning skal besvare spørgsmålet om, hvad der helt konkret er tilbud, som er relevante i forhold til arbejdet med hjemløsestrategiens fire målsætninger samt identificere de væsentligste problemstillinger: Kortlægningen skal indeholde både en kvantitativ oversigt over det antal boliger, som kommunen råder over, samt en oversigt over indsatser og tiltag, som er igangsat i kommunen for borgere, som falder inden for en af de fire ovenstående kategorier. Helt overordnet foreslår vi, at kortlægningen skal indeholde følgende elementer: 20

Kommentarer til kortlægningsnotatet om hjemløseproblemer i kommunen En opgørelse over boliger, som kan anvendes til hjemløse En oversigt over tilbud/indsatser for hjemløse, deres organisering og områder med særlige problemstillinger En angivelse af hvilke forhold/problemer omkring den aktuelle situation, som kommunen vurderer som vigtigst at gøre noget ved. Nedenfor beskriver vi kort, hvilke oplysninger som med fordel kan indgå i kommunens kortlægning: Kommentarer til kortlægningsnotatet om hjemløse-problemer i kommunen Grundlaget for indsatserne som igangsættes som led i hjemløsestrategien er en viden om problemerne med hjemløshed inden for de fire overordnede målsætninger. Kommunen har fået et notat til rådighed, som på baggrund af information fra hjemløsetællingen skitserer nogle af de primære problemer på området. Disse oplysninger kan med fordel suppleres af viden/oplysninger som kommunen i forvejen har om problemstillingerne. Det er f.eks. muligt at man vurderer, at nogle at tallene er delvist misvisende, eller at man har yderligere viden, som kan bidrage til at konkretisere forståelsen af problemstillingerne. Er der supplerende information som er centralt i forhold til forståelse af problemer for: Gadehjemløse? Unge hjemløse? Borgere på boformerne som er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte? Indsatte i fængsler eller behandlingstilbud som står for snarlig løsladelse eller udskrivning? Opgørelse over boliger til hjemløse Hensigten med denne del af oversigten er at belyse, hvor mange boliger kommunen råder over til hjemløse. Denne del af oversigten skal bidrage til at belyse behovet for boliger til hjemløse i kommunen. Der kan i oversigten over boliger skelnes mellem: Boliger efter almenboligloven (almene boliger, skæve boliger, udslusningsboliger) samt private og kommunale boliger. Boliger efter serviceloven (midlertidige botilbud, længerevarende botilbud og forsorgshjem). Vi foreslår, at der i oversigten tages udgangspunkt i, hvor mange boliger kommunen råder over til hjemløse inden for de kategorier af boliger, som fremgår af skemaet nedenfor. 5 5 Disse kategorier er også anvendt i CASAs kortlægning af behovet for boliger til hjemløse (CASA: 2007). 21

Almene boliger Skæve boliger Udslusningsboliger Private boliger Kommunale boliger 107 midlertidig 108 længerevarende 110 boformer Vurdering af behov for ekstra boliger (angiv type) Alle boliger Antal i alt Antal boliger af det samlede antal som er egnet til følgende kategorier af borgere Unge Hjemløse på boformer Gadehjemløse Borgere som udskrives fra fængsel/hospital- /behandlingstilbud Endelig kan kommunen angive, hvor mange boliger inden for de enkelte kategorier, som kommunen vurderer, der mangler for at opfylde behovet for boliger til hjemløse. Opgørelse over tilbud/indsatser og deres organisatoriske forankring Udover en opgørelse over antal boliger, skal der også laves en oversigt over indsatser som kommunen kan gøre brug af i forhold til at støtte følgende kategorier: Indsatser for hjemløse på gaden Indsatser for unge Indsatser for borgere der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte Indsatser for borgere der løslades fra fængsel eller udskrives fra sygehus eller behandlingstilbud For hvert af ovenstående indsatsområder sættes der fokus på følgende elementer i beskrivelsen. Beskrivelsen skal endvidere henvise til, hvilken paragraf i Serviceloven, som indsatsen hviler på: Beskriv hvilke aktuelle indsatser der anvendes med henblik på at støtte den pågældende gruppe af borgere. Beskriv endvidere hvilke tilbud kommunen råder over/anvender, hvis borgeren har særlige problemstillinger (f.eks. psykisk sygdom eller misbrug). Organisering: Beskriv, hvem som har ansvaret for indsatsen samt hvilke aktører, som i øvrigt er involveret. Beskriv også særlige samarbejdsmodeller som er taget i anvendelse for at styrke indsatsen) 22

Beskriv udækkede behov/mangler i forhold til at løse problemerne Ovenstående elementer i beskrivelsen er nedenfor skitseret i et skema: Gadehjemløse Unge Hjemløse parate til egen bolig Fængslede/indskrevne Hvilke indsatser bruges? (hvilken paragraf hviler indsatsen på?) Tilbud, hvis der er særlige problemstillinger (misbrug/psykisk sygdom) Organisering: Hvor ligger ansvaret for indsatsen? Hvem indgår i øvrigt? i behandlingstilbud (mulige indsatser f.eks.: 85, 99, natvarmestuer, boligrådgivere ) Særlige samarbejdsmodeller anvendt for at styrke indsatsen Udækkede behov/mangler i forhold til at løse problemerne Hensigten med ovenstående er at etablere et oversigtsbillede som kan bidrage til at identificere de væsentligste udfordringer/problemstillinger og udækkede behov. Inddragelsen af viden om eksisterende tilbud, organisering og særlige samarbejdsmodeller vil endvidere være centralt i forhold til udviklingen af forslag til videre arbejde som led i hjemløsestrategien. Opsummering over de væsentligste problemstillinger På baggrund af kommunens kortlægning af hjemløseproblematikken i kommunen, boliger til rådighed, eksisterende indsatser og udækkede behov laves en opsummering over de væsentligste problemstillinger og behov for boliger/indsatser inden for hjemløsestrategiens målsætninger. Oversigtens omfang Der er ingen særlige krav til omfanget af kommunens kortlægning. Det centrale er at få skitseret de relevante tilbud, indsatser og problemstillinger/udækkede behov, som kan indgå i fastsættelsen af kommunens målsætninger og danne udgangspunkt for den senere planlægning af den videre indsats. Videre forløb Kortlægningen af indsatser og organisering skal sammen med kortlægningen af problemer i kommunen bidrage til at styrke beslutningsgrundlaget bag kommunens valg af målsætninger for hjemløsestrategien. Kommunens kortlægning af boliger og indsatser sendes til Rambøll Management (mail: jora@r-m.com), som formidler den videre til Velfærdsministeriets rådgivningsfunktion. Kortlægningen vil derefter danne udgangspunkt for et møde med henblik på at specificere hvilke indsatsområder, som der særligt synes at være behov for at arbejde med. 23

3) Disposition til 1. udkast til hjemløseplanen i kommunerne. Disposition til 1. udkast af hjemløseplanen i kommunen, Indsendelsesfrist d. 1. marts 2009 Indledning: Det overordnede formål med hjemløsestrategien er at bidrage til at nedbringe hjemløsheden i Danmark. Under strategien er formuleret fire langsigtede mål: 1. at nedbringe antallet af hjemløse, der sover på gaden 2. at finde andre løsninger til unge end en plads på et forsorgshjem 3. at begrænse opholdstiden på forsorgshjem til 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte og 4. at skaffe løsninger på boligsituationen førend udskrivning fra behandlingsinstitution og løsladelse fra fængsel Kommunerne har det samlede overblik over den lokale indsats mod hjemløshed, og der lægges vægt på, at det tydeliggøres, på hvilken måde initiativer finansieret af hjemløsestrategien tænkes ind i den lokale helhed. Hjemløseplanen er grundlaget for en forhandling med Velfærdsministeriet om midler fra Hjemløsestrategien og for kommunens videre arbejde med en hjemløseplan. 1. Kommune Kommunenavn/adresse Kontaktpersonens navn, tlf.nr. og e-mail 2. Kommunen beskriver med afsæt i hjemløseprofil og kortlægningen hjemløseområdet i kommunen 3. Kommunalbestyrelsens målsætning(er) som bidrag til hjemsløsestrategien 4. Sammenhængen mellem resultater, målgruppe og aktiviteter/indsatser/ Hvordan nås målene? 5. Hvilke beløb ansøges der om (angiv hovedposterne)? Se bilag 3 i vejledningen. 6. Underskrift på kommunens vegne Ved underskriften tilkendegiver kommunen at være indforstået med de principper og generelle krav til deltagelse i 24