Folkeskolens afsluttende prøve i 10. kl. Projektopgaven 2008 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorernes faglige feedback ved prøverne. Inerisaavik - Institut for uddannelsesvidenskab
Forord Denne rapport omhandler projektarbejde og projektarbejdets fremlæggelse i folkeskolen i januar og februar 2008. Rapporten er udarbejdet på grundlag af censorers indberetning fra skolerne i Qeqertarsuaq, Aasiaat, Sisimiut, Paamiut, Qaqortoq og Nuuk. Rapporten indeholder: 1. overordnede emner 2. elevens problemstilling og emnevalg 3. arbejdet med projektopgaven vejledning og undersøgelsen fremlæggelserne lokaler evalueringen 4. kommentarer til de generelle forhold omkring projektarbejdet Overordnede emner og elev-emner Klassen eller klassetrinnet skal sammen med lærerne finde et overordnet emne, som elevgrupperne har mulighed for at arbejde med ud fra flere forskellige vinkler (jf. 55 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 12 af 27. juni 2007 om den afsluttende evaluering i folkeskolen) De overordnede emner for de nævnte byer så således ud: Sundhed Menneskets velbefindende Kultur Verden omkring os Katastrofer Ungdom og kultur Grønland i dag Grønland og andre lande Eleverne havde derefter valgt deres egne underemner: Katastrofer: Titanic Vesuv og Pompeji Hungersnød Tsunami 11. september Ungdom og kultur Rygning Hip hop Ungdoms idoler Jackie Chan (film) Sport Sundhed Tobak og sundhed i Grønland Grønland i dag: Grønlandsk økonomi Grønlandsk musik Omsorgssvigtede børn Rusmidler Uddannelsesmuligheder Grønland og andre lande Royal Export (øl) Ullorissat (stjernerne) Toornaq Tørvehuset Hundeslæden Isbjørnen Menneskets velbefindende Isbjørnen og mågen Alkohol 2
Udbredelse af anoreksi i Grønland Hvilken betydning har sport for unge i Grønland Alkoholmisbrug, hvad er det Kultur: Sony Ericsson Klub kultur Computer kultur Adolf Hitler Rock og heavy metal Arbejdskultur Interview med præsten Mobil/teknologi Livet i gamle dage Cykler Kimmernaq Kjeldsen Inuit games m.m. Hash og tobak Edderkopper Ulve Verden omkring os Fiji øerne Hawai Snowboard Japan Thule Unge dengang og nu Global opvarmning Grønlandsk musik Sne Fødsler og abort Kriminalitet Snescootere KNI-koncernen Underemnerne havde ofte ikke nogen sammenhæng med det overordnede emne. Valget af opgaveemne var for nogle elever tilfældigt, og hvad der var af muligheder lige for hånden. Bl.a. fortalte en elev, at han havde valgt sit emne, fordi han faldt over en bog på biblioteket, da de skulle i gang! Arbejdet med projektopgaven; vejledning og undersøgelsen Flere skoler startede med projektarbejde i januar, hvor de 2 sammenhængende dage blev afholdt. Derefter havde eleverne en periode til indsamling af materialer m.m. En skole havde blot 2 uger, hvor der ind imellem var terminsprøve. Bl.a. derfor havde nogle elever meget kort tid til at få udført deres indsamling og forberedelse til den endelige undersøgelse. Selve perioden på 5 sammenhængende dage til undersøgelsen og færdiggørelse af projektopgaven blev anvendt forskelligt. Nogle elever brugte meget tid på opgaven hjemme, mens andre var i skolen for at arbejde. Også kontakten til lærerne / vejlederne var meget forskellig. Vejledningen for nogle klasser foregik ved, at eleverne havde mulighed for at henvende sig til læreren, når og hvis de havde brug for det. Eller lærerne kiggede ind til eleverne engang imellem under arbejdet. En del elever havde svært ved at holde deres egen plan for projektarbejdet, og derfor også svært ved at få færdiggjort deres skriftlige arbejde og planlægningen af fremlæggelsen inden den 5. dag. Nogle elever tilkendegav selv, at de ikke havde gået rigtig i gang med undersøgelsen og opgaven før de sidste dage. De første dage var bl.a. gået med spil på computeren. Andre grupper havde problemer med samarbejdet. Fremlæggelser Den skriftlige del Prøven i projektarbejdet skal have en skriftlig del, jf. 6 i bekendtgørelsen. Selve fremlæggelsesformen vælges af eleverne med vejledning af lærerne. På ovennævnte skoler havde eleverne valgt flølgende fremlæggelsesformer: 3
Rapport Rapport med power point-præsentation Plancher Power point-præsentation evt. med print af præsentationen De fleste elever havde valgt at fremlægge en rapport - ofte med en tilhørende power pointpræsentation. Andre havde valgt power point-præsentationen som den egentlige opgave evt. med print af præsentationen som den skriftlige del. Endelig havde nogle elever valgt at præsentere deres arbejde ved hjælp af en planche. Kravet om et resume af projektopgaven på et andet sprog var udført forskelligt, og for nogle elevers vedkommende manglede det helt. Langt de fleste elever har valgt at udarbejde den skriftlige del på grønlandsk og give et resume på dansk. Enkelte har skrevet på dansk og har et resume på engelsk. Andre skoler havde valgt at lade eleverne skrive logbog på et andet sprog end det, som var brugt til opgaven, og betragtede dette som et resume. Endelig var der elever, som ikke havde skrevet noget resume. Den mundtlige fremlæggelse Der var stor forskel på elevernes fremlæggelser. Både kvaliteten af indholdet og fremstillingsformen varierede meget, og det er tydeligt, at der er stor forskel på, hvor mange kræfter eleverne har lagt i deres arbejde med indholdet af opgaven samt forberedelse af fremlæggelsen. Nogle elever fremlagde deres præsentation overvejet og selvstændigt, og de havde på forhånd aftalt og klargjort, hvem der skulle sige hvad i gruppen. Andre grupper læste ordret op af deres papir eller power point-præsentation, mens andre ikke vidste, hvad de skulle sige, og heller ikke havde nogen ide om, hvordan deres fremlæggelse skulle præsenteres. Skolerne havde givet fra ½ - 1 time til fremlæggelserne alt afhængig af om det var enkelt elever eller grupper af elever. For nogle elever var det svært at udfylde tiden. Andre steder kunne eleverne bruge den tid, der var nødvendig for dem. Lokaler Rammerne for elevfremlæggelserne skete i lokaler, som var klargjort på forhånd. En skole havde brugt to lokaler, som på skift blev brugt ved fremlæggelserne. Således kunne eleverne gøre deres fremlæggelse klar, mens en anden gruppe var i gang. - Endvidere havde skolerne et venterum for andre. Flere skoler havde arrangeret mulighed for, at tilhørere kunne overvære elevernes fremlæggelse. Det var forskelligt, hvordan dette fungerede, og hvor mange der overværede en fremlæggelse. En gruppe havde fx besøg af 15 tilhørere mest familiemedlemmer. For denne gruppe var det en rigtig god oplevelse. Det virkede inspirerende og motiverende for gruppen, også at skulle præsentere opgaven for familie og venner. Andre steder gav det uro, når andre elever var til stede ved fremlæggelsen. Bl.a. kom elever efter at fremlæggelsen var startet, de spiste og drak sodavand og legede med mobiltelefonen. En elev havde videofilmet fremlæggelsen, hvilket naturligvis - ikke er tilladt! Evalueringen Evalueringen foregik i samarbejde mellem de involverede lærere, som var til stede ved fremlæggelserne, og censor. Nogle skoler gav eleverne en feedback efter fremlæggelsen uden karakter. Denne blev givet senere i forbindelse med den skriftlige udtalelse. En skole valgte at evaluere hele projektarbejdet umid- 4
delbart efter elevfremlæggelsen både undersøgelsen, det skriftlige og fremlæggelsen, således at eleven fik sin karakter med det samme. Den skriftlige udtalelse kom senere. Der var afsat fra 15 30 minutter til evaluering. Kommentarer Det overordnede emne samt elevens problemstilling og emnevalg Det overordnede emne skal jf. bekendtgørelsen formuleres så bredt, at det kan anskues fra flere faglige vinkler. Det vil sige eleven skal have mulighed for at arbejde tværfagligt. De nævnte overordnede emner lægger op til denne mulighed for tværfagligt arbejde, fx ungdom og kultur, hvor både samfundsfag, grønlandsk, musik, sang og bevægelse eksempelvis kan inddrages. Eleverne skal arbejde ud fra en problemstilling, og mange af de overordnede emner kan lægge op til en sådan problemstilling. Andre overordnede emner er mere afgrænsende, og for mange elever vil det ud fra det overordnede emne være svært at udarbejde en problemstilling, som kræver en undersøgelse og stillingtagen. Fx har det overordnede emne katastrofer fået elever til at vælge Titanic og Vulkaner; Vesuv og Pompeji. Emner, hvor eleverne kan have haft vanskeligheder med at udarbejde en problemstilling, og efterfølgende kunne give dem vanskeligheder ved at arbejde projektorienteret. Derfor kommer eleverne let til blot at referere en tekst fra en bog eller internettet, uden der ligger en undren eller nysgerrighed bag, som skulle være drivkraften bag arbejdsprocessen. Elev-emnet Hvilken betydning har sport for unge i Grønland kunne være lavet ud fra en problemstilling, hvor eleven søger at indhente ny viden omkring sin interesserer for sporten i samfundet, dens betydning og indflydelse. Denne interesse giver anledning til en elev-undersøgelse; altså en start på projektarbejdet. Men kun meget få af elev-emnerne lægger umiddelbart op til en undersøgelse og et projektorienteret forløb. Mange af projektopgaverne bærer præg af, at eleven har valgt et emne, som omhandler et fænomen eller en konkret ting: Tørvehuset, isbjørnen, cykler, ulve, alkohol, Hawaii m.fl. Det er en arbejdsform, som mange elever kender fra den daglige undervisning i tema- og emnearbejde. Men ovenstående emner vil for mange elevarbejder blot resultere i en faktuel opremsning hentet fra en bog, fx: Isbjørnen er verdens største landrovdyr. Den største isbjørn, man nogensinde har skudt, vejede 1002 kilo. En isbjørn kan være over tre meter høj. Manglen på en problemstilling kan medføre, at eleven ikke bliver engageret i sin opgave, da indholdet blot er gengivet materiale. Der er ikke lagt op til og mulighed for en personlig involvering og stillingtagen, som ville fremme motivationen og dermed læringen. For at få eleverne til at arbejde ud fra en problemstilling, som det er bestemt i bekendtgørelsen, vil det være nødvendigt, at denne arbejdsform bliver inddraget allerede i de tidlige klassetrin. Også klasser i yngstetrinnet kan arbejde projektorienteret, hvor opgaver udarbejdes ud fra børnenes undren og nysgerrighed, og arbejdet og løsningen gengives med tegninger og fortællinger. Kun gennem en egentlig problemstilling, vil eleven have mulighed for at arbejde projektorienteret, hvor der er anledning til en reel undersøgelse og mulighed for at skabe ny viden. Endelig var der for en del elever ikke nogen sammenhæng mellem det overordnede emne og den problemstilling eller emne, som eleven havde valgt i sidste ende. Eksempelvis kan nævnes: overordnet emne: Grønland og andre lande med elev-emnet: Isbjørnen, samt et overemne som; Menneskets velbefindende med elev-emnet: Ulve. 5
Arbejdet med projektopgaven; vejledning og undersøgelsen I henhold til bekendtgørelsen kan skolerne selv planlægge dagene, bortset fra at eleverne skal have 2 sammenhængende dage til planlægning og emneformulering og derefter mindst 2 uger til indsamling af materialer. Derefter skal eleverne have 5 skoledage til udarbejdelsen af projektopgaven, som skal afvikles i januar eller februar. De 2 første arbejdsdage kan i princippet ligge i starten af skoleåret, hvis der er behov eller grund til det. Men erfaringen fra 10. klasserne i år viser, at i tiden fra disse dage til selve projektarbejdet havde mange elever både glemt fællesemne og eget emne, og de valgte noget andet! En aftale med eleverne om, hvornår skolen skal starte på projekt-forløbet ville være en god ide, således at tiden fra de første 2 dage indtil selve undersøgelsen og færdiggørelsen er en periode, som passer både eleverne og skolens øvrige planlægning. I øvrigt må skolerne være opmærksom på ventetid hos udlånsafdelingen i Inerisaavik og andre steder, og således også medtænke dette i planlægningen. De 5 sammenhængende projektdage kan tilrettelægges over en weekend, fx fra tirsdag til mandag. Foruden aftnerne giver dette eleverne mulighed for at benytte fritiden i weekenden. Og mandagen kan bruges til printning af skriftlige materialer, klargøring af fremlæggelsen m.m. Skoler, der havde projektuge fra mandag til fredag, fik problemer med at nå det hele, inden afleveringsfristen fredag eftermiddag, bl.a. på grund af kø ved kopi-maskine og printer! Erfaringen viser, at det er det vigtigt for eleverne at lave en plan for projektarbejdsdagene, hvor de har nedskrevet, hvad de vil nå de enkelte dage. Og gennem den jævnlige vejledning er det så lærerens opgave i samarbejde med eleven at fastholde denne plan, så eleven er klar med sit produkt efter den 5. dag. Derved kunne det undgås, at nogle elever er fristet til at bruge de første par dage foran computeren og senere møder til prøven uden at have et gennemarbejdet produkt. I det hele taget er den daglige lærervejledningen meget vigtig for eleverne. Dels for at få den nødvendige feedback i det løbende arbejde og dels for at fastholde de elever, som ikke er så strukturerede af sig selv. Rutiner for vejledning bør på sigt være en del af arbejdsformen i den daglige undervisning. Læreren må sammen med eleverne finde den vejledning, som passer bedst til klassen. I projektugen kan man lægge en plan for hver gruppe med tidspunkt for vejledning fx en gang om formiddagen og en gang om eftermiddagen. Arbejdet med projektopgaven skal foregå i grupper. Dette er bl.a. for at lære eleverne at samarbejde. Alligevel var der flere elever, som ønskede at arbejde alene og derfor også var alene om fremlæggelsen. Fremlæggelserne Form og indhold Formen af fremlæggelserne på de nævnte skoler var alle traditionelle, idet mange elever havde en rapport som produkt. En del havde også en power point-præsentation, enten som produktet eller som en del af produktet med en skriftlig del ved siden af. Endelig havde nogle elever valgt at præsentere deres fremlæggelse som en planche. Med hensyn til power point-præsentation er det et oplagt og godt redskab til at formidle en undersøgelse. Mange elever havde rent teknisk fået lavet en god præsentation. Selve indholdet var svin- 6
gende, og for mange manglede den mest elementære opbygning af en præsentation, som gælder for både en billedmæssig computerpræsentation med tekst såvel som for en rapport. Generelt manglede en oversigt over indholdet ved præsentationens start, en præsentation af eleverne, problemstilling og emne, kilder samt en afslutning med personlige kommentarer. Men ikke alle naturligvis. Fx startede en gruppe med at vise et dias med problemformulering, hvorefter der var et billede af gruppen med en præsentation af hver elev. Indholdet i samme præsentation var klart og flot, og eleverne havde ved egne observationer, bøger og internet fundet frem til viden, som de fik sammensat på en ny og spændende måde. Samtidig havde gruppen en klar aftale med hinanden om, hvordan fremlæggelsen skulle foregå, og hvem der skulle sige hvad. Gruppen illustrerede bl.a. et stjernetegn med en udklædning. Således var der også stor forskel på fremlæggelserne. Nogle elever var velforberedte og havde en fin fremlæggelse, mens andre ikke havde planlagt noget, og hvor indholdet i produktet slet ikke afspejlede en 5 dages arbejdsuge. Ingen elever på de ovennævnte skoler havde valgt et produkt af mere musisk art. Fx var der ingen drama-opførelser eller musikstykker, hvilket måske nok skyldes, at dels arbejder man stadig traditionelt med produktet (en rapport!) og dels tager det lang tid at gennemarbejde og øve til en drama- eller musikopførelse. Resume Der er krav om, at foruden selve teksten i produktet, skal der laves et resume på et andet sprog. Oftest blev grønlandsk brugt i teksten og resumeet var skrevet på dansk. Grupperne valgte den elev, som var god til dansk til at skrive resumeet, eller man fik hjælp andre steder fra, som en af eleverne skrev: min mor (har) hjulpet mig med oversættelse. I flere elev-produkter var kravet om et resume på et andet sprog ikke overholdt. Nogle havde valgt at vedlægge logbogen, som var skrevet et andet sprog, dog uden at dette kunne betragtes som et resume i den egentlige betydning. Tilhørere Tilsyneladende er det en god ide, at eleverne kan have tilhørere med til fremlæggelserne, hvis det er på frivillig basis. Dvs. at både de elever, som skal fremlægge, er indforstået med ideen, men også at de elever, som vil overvære prøven, er indforstået med, at det er frivilligt, og kun hvis man er interesseret. Så kan det til gengæld også blive en rigtig god oplevelse for alle. Evalueringen Spredningen af karaktererne var stor, idet der blev givet fra 03 til 13. Ved voteringen bør både arbejdsprocessen, indholdet af produktet og fremlæggelsen vurderes. Ved årets prøver var der en tendens til, at fremlæggelsen af indholdet blev vægtet højt og selve arbejdsprocessen kun blev bedømt i mindre grad. Dette er vel sagtens naturligt, da projektarbejdsformen for mange er ny, og både lærere og elever vil derfor have mest fokus på det færdige produkt. En del elever havde valgt at lave logbog for at dokumentere arbejdsprocessen. Nogle mere personligt end andre: X og Y skændes og blev lidt uvenner, fordi de ikke kunne blive enige. Eller: Vi lavede ikke noget særligt eller nåede noget, fordi vi ikke havde arbejdslyst.. Der blev givet fine karakterer på trods af, at krav fra bekendtgørelsen ikke var opfyldt, bl.a. manglende problemstilling og resume. At eleverne alligevel kunne opnå en god karakter skyldtes bl.a. det forhold, at projektarbejdet i år var et nyt prøvefag, og der havde været usikkerhed hos lærerne. Dette skulle ikke belaste eleverne. 7
Afslutning Det er nyt, at der afholdes prøve i fremlæggelse af et projektarbejde, og for mange både lærere og elever er det en ny og anderledes måde at arbejde på. Udgangspunktet for projektarbejdet sker med baggrund i et problem / en problemstilling, som eleven har interesse i og lyst til at udforske. Netop dette, at eleven har medindflydelse og selv vælger sit emne gør, at processen bliver motiverende - og dermed også lærende. En struktureret vejledning er samtidig vigtig. Her har læreren mulighed for at støtte og hjælpe eleven i den løbende proces, således at eleven stadig føler, at han / hun har ejerskab overfor opgaven. På grund af det tværfaglige indhold giver projektopgaven samtidig eleven mulighed for et helhedssyn på skolearbejdet, hvor færdigheder kan udnyttes på en fleksibel måde og i nye situationer. Samtidig med kan eleven opleve, at der ikke altid er nogen entydig løsning på problemstillingerne. For at blive fortrolig med denne arbejdsmåde er det vigtigt at starte allerede i de mindre klasser, og bl.a. øve eleverne i at arbejde ud fra en problemstilling, så de har et mål at arbejde efter. Dette støtter arbejdsprocessen for eleverne og giver et klarere indhold og fremlæggelse generelt. 8