Notat Den 29. november 2010 Bilag 6 Redegørelse til budgetforligspartierne - Udmøntning af budgetforlig for 2011 på integrationsområdet. Af budgetforliget for 2011 vedrørende integrationsindsatsen fremgår det, at: Forligspartierne er enige om, at der udarbejdes en redegørelse for integrationsindsatsen og den dertil hørende økonomi. Af den overordnede vision for Århus Kommune fremgår bl.a. "Århus - en god by for alle. Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed. Integration skal være vores styrke." Århus Kommunes Integrationspolitik, der blev enstemmigt vedtaget i 2007, imødekommer denne vision med en målsætning om at styrke sammenhængskraften i det århusianske samfund, bl.a. ved at etniske minoriteter skal have reelt samme muligheder, rettigheder og pligter som byens andre borgere. Det er centralt, at det ikke kun er udvalgte medarbejdere, institutioner og enkeltstående projekter, der er ansvarlige for en vellykket integration. Det er et fælles ansvar og integrationsindsatsen skal således tænkes ind på alle niveauer. Integrationspolitikken evalueres i 2011 med henblik på byrådsbehandling i 2012. Integrationsindsatsen er således planlagt evalueret i 2011 med udgangspunkt i byrådets vedtagne målsætning om at samtænke indsatsen i den løbende almindelige indsats. Det har ikke været muligt at fremrykke denne evaluering til en afrapportering i december 2010. Politikken blev imidlertid midtvejsevalueret i 2009 ( 26 gode eksempler.) Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Borgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Århus C Sagsnummer M0/2010/03091 Sagsbehandler Cecilie Mortensen Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 2229 Telefax 8940 2121 E-post post@ba.aarhus.dk E-post direkte cmo@aarhus.dk Integrationspolitikken er en tværgående politik. Det betyder, at målene er fælles for hele kommunen, og at alle dele af kommunen bidrager til, at de omsættes i hverdagen. Integrationspolitikken skal indtænkes i den almene indsats og i de almene serviceydelser, hvilket betyder, at integrationspolitikkens tværgående principper om borgerinddragelse, mainstreaming og servicedifferentiering indgår som en integreret del af udviklingen af den almene indsats. Økonomien i integrationsindsatsen er således i vid udstrækning integreret i den almene indsats og de af byrådet fastlagte budgetmæssige rammer. Der er derfor en metodemæssig udfordring forbundet med at redegøre for integrationsindsatsens økonomi på det foreliggende datamateriale. Redegørelse til budgetforligspartierne - Udmøntning af budgetforlig for 2011 på integrationsområdet.
Udfordringen er søgt adresseret på landsplan, hvilket fremgår af Aftaler om Finansloven for 2011. Heri er formuleret nye krav mellem regeringen og Dansk Folkeparti på Udlændingeområdet. Et af kravene omhandler de økonomiske konsekvenser ved indvandring, hvor der skal udarbejdes en analyse af bl.a. de direkte udgifter forbundet med indvandring. En tværministeriel arbejdsgruppe vil igangsætte en udredning, der skal skabe et samlet overblik over resultaterne fra eksisterende undersøgelser om indvandringens økonomiske konsekvenser. Disse undersøgelser belyser: de direkte offentlige udgifter for forskellige grupper af indvandrere (fx til integrationsprogrammer og danskuddannelse), de gennemsnitlige offentlige udgifter og indtægter over et livsforløb for indvandrere, efterkommere og etniske danskere, de samfundsøkonomiske konsekvenser af den ændrede udlændinge- og integrationspolitik efter 2002 de samfundsøkonomiske konsekvenser af forskellige scenarier for den fremtidige indvandring og integration. Denne udredning skal foreligge i april 2011. Der skal eventuelt på den baggrund gennemføres yderligere undersøgelser. På baggrund af ovenstående er nærværende redegørelse afgrænset som angivet i vedlagte bilag. Redegørelse til budgetforligspartierne - Udmøntning af budgetforlig for 2011 på integrationsområdet. Side 2 af 12
Den 25. november 2010 Bilag til redegørelse til budgetforligspartierne - Udmøntning af budgetforlig for 2011 på integrationsområdet. 1 Med udgangspunkt i budgetforliget om en redegørelse for integrationsindsatsen, er der foretaget en konkret afgrænsning af en række særlige indsatsområder med henvisning til at byrådet i 2012 får forelagt en sammenhængende evaluering. Der er nedenfor redegjort for den konkrete afgrænsning. Afgrænsning: Udgangspunktet for redegørelsen tages i de særlige udgifter, der er forbundet med integrationsindsatsen. D.v.s. Særlige udgifter til nyankomne omfattet af introduktionsprogrammet Særlige afgrænsede projekter og programmer, der supplerer de almene servicetilbud Puljer m.v. der specifikt er målrettet integrationsindsatsen Udgifter i forbindelse med integrationsrådet Særlige udgifter til nyankomne omfattet af det treårige integrationsprogram for nyankomne udlændinge. Målgruppe Målgrupperne for integrationsloven er: Flygtninge Familiesammenførte udlændinge Indvandrere 1 Notatet er udarbejdet i samarbejde med magistratsafdelingerne. Økonomien er angivet som B2010. Der tages forbehold for eventuelle budgetmæssige ændringer som følge af budgetreduktioner m.v. f.s.v.a. B2011. Dog er der i redegørelsen af udgifter i.f.m. introduktionsprogrammet refereret til R09 tal. Side 3 af 12
I Århus Kommune er ca. 580 personer omfattet af loven. 70-90 af disse modtager hjælp til forsørgelse (introduktionsydelse/starthjælp). De øvrige er selvforsørgende. I Århus Kommune har vi pt. 40 flygtninge, som er omfattet af Integrationsloven. Indhold i programmet Kommunen skal tilbyde et integrationsprogram til de udlændinge, som er omfattet af Integrationsloven, og som er fyldt 18 år på tidspunktet for kommunens overtagelse af ansvaret for udlændingen. Integrationsprogrammet fastlægges i en integrationskontrakt og har en varighed på højest 3 år. I Århus Kommune er det afdelingen Job og Integration i Jobcentret, som varetager denne opgave. Afdelingen er fysisk placeret hos Lærdansk i Vestergade, som står for danskundervisningen. Hensigten er at skabe et tæt samarbejde mellem danskundervisning og den faglige erhvervsrettede indsats. Desuden giver det en nærhed til borgerne, som fra dag til dag kan få vejledning om arbejdsmarkedsforhold og hjælp til jobsøgning. Jobcenteret udarbejder inden en måned, efter at have overtaget ansvaret for en flygtning eller familiesammenført udlænding, i samarbejde med den pågældende udlænding, en integrationskontrakt. Udlændingen underskriver samtidig en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Integrationsprogrammet omfatter: Danskuddannelse Kursus i danske samfundsforhold Beskæftigelsesrettede tilbud (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud) Integrationskontrakten beskriver således: Den enkelte udlændings færdigheder og forudsætninger Pågældendes beskæftigelses- eller uddannelsesmål De aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opnås, herunder hvordan forholdet mellem danskuddannelse, Side 4 af 12
kursus i danske samfundsforhold og beskæftigelsesrettede tilbud skal være Om udlændingen er meddelt uddannelsespålæg Hvilke sanktioner, der gælder over for udlændingen, såfremt udlændingen uden rimelig grund afviser at tage imod arbejde, udebliver fra eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt eller fastsat i kontrakten eller ikke møder til samtaler mv. Rådgivning om tidsubegrænset opholdstilladelse Hvis man har haft lovligt ophold i over fire år, har man mulighed for at ansøge om tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse. For at kunne få tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse skal man følge et særligt pointsystem og have opnået 100 point ved at opfylde en række krav. Kommunen skal vejlede udlændingen om hovedbetingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. Udlændingeloven. 1. Økonomi Indsatsen efter Integrationsloven er understøttet af en helt særlig finansieringsordning. Finansieringsordningen betyder, at kommunernes økonomiske risiko begrænses i relativ stor grad i den 3-årige integrationsperiode. Desuden har man arbejdet med at skærpe kommunernes økonomiske incitamenter til at yde en effektiv integrationsindsats. Bevillinger efter integrationsloven er omfattet af budgetgaranti hvilket betyder, at kommunerne samlet set kompenseres for udgiftsstigninger på området. Kun i tilfælde hvor den enkelte kommune stiger mere end landsgennemsnittet har den enkelte kommune tab på området. Oversigt over indtægter og udgifter Indtægter, Regnskab 2009 mio. kr. Grundtilskud, incl. uledsagede flygtningebørn -25,3 Resultattilskud -6,6 I alt tilskud -31,9 Udgifter, Regnskab 2009: Sagsbehandling, Jobkonsulenter mv 9,6 Aktiveringstiltag mv., netto 9,2 Introduktionsydelse, netto 2,7 Danskundervisning, netto 7,3 Servicelov, netto 0 I alt udgifter 28,8 Side 5 af 12
Umiddelbart er der derfor et overskud på 3,1 mio. kr. Det skal dog bemærkes, at størsteparten af området er dækket af budgetgaranti og resultatet for Århus kommunes økonomi afhænger af udviklingen i indtægter og udgifter sammenholdt med udviklingen i andre kommuner. Endvidere kan det beregnede resultat svinge fra år til år afhængig af blandt andet hvor mange resultattilskud der hjemtages. I nedenstående beskrives de enkelte udgifts og indtægtselementer nærmere. Indtægter i form af tilskud På tilskudssiden modtager kommunerne 3.816 kr. pr. måned pr. integrationslovsperson med bopæl i kommunen. Desuden modtages et særligt tilskud på 7.866 pr. måned pr. uledsaget flygtningebarn. Herudover eksisterer der en række resultattilskud, som har til formål at understøtte en aktiv indsats på integrationslovspersonerne. Såfremt en integrationslovsperson får ordinær beskæftigelse modtager kommunen 44.006 kr., og hvis en person omfattet af loven opnår at påbegynde en kompetencegivende uddannelse, giver det også kommunen en bonus på 44.006 kr. Endelig modtager kommunen 33.000 kr., såfremt en integationslovsperson består danskuddannelse. Udgifter til foranstaltninger mv. og tilknyttede refusionsordninger. I Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse er ansat en række medarbejdere, der arbejder med målgruppen. Det drejer sig blandt andet om medarbejdere i Job og Integration, jobkonsulenter. Herudover er der indsats på de lokale socialcentre og job- og ydelsescentre. Endelig afholdes udgifter til tolkning. Beløbet i ovenstående tabel er anslået idet der ikke er lavet særskilte opgørelser på området Jf. ovenstående tabel anvendes også midler til aktiveringstiltag og særlige projekter samt introduktionsydelse. Indsatsen kan være aktivering i kommunale eller private beskæftigelsesforanstaltninger, løntilskud, mentorordninger og diverse særlige sociale projekter mv. Aktiveringsbevillinger efter integrationsloven er omfattet af 50% statsrefusion, ligesom udgifter til introduktionsydelse. Der anvendes herudover midler til danskundervisning. Disse midler er også omfattet af 50 % statsrefusion og budgetgaranti. Opstår der i integrationslovsperioden behov for sociale foranstaltninger efter Serviceloven, eksisterer der en særlig finansieringsordning, Side 6 af 12
der sikrer kommunerne. Flygtninge med handicap under Integrationsloven finansieres med 100 % fra staten, indtil man i 2 år har været selvhjulpen. Uledsagede flygtningebørn: Kommunen får fuld refusion på udgifter efter Serviceloven, indtil barnet fylder 18 år. Børn af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge: her modtager kommunen fuld refusion i 3 år vedrørende forebyggende foranstaltninger og merudgiftsydelser. I 2009 hjemtog Århus Kommune ca. 2,9 mio. kr. i refusion på området. Nettoudgifter er således 0 på disse foranstaltninger. 2. Ny målgruppe i Integrationsloven I forbindelse med udvidelsen af Integrationsloven pr. 01.08.10 har kommunerne fået ansvaret for integrationen af en ny målgruppe. Målgruppen er typisk indvandrere, som er kommet til Danmark med henblik på arbejde eller studier samt medfølgende ægtefæller. Målgruppen kommer både fra EU og 3. statslande. Den nye målgruppe er ikke forpligtiget til at deltage i introduktionsforløbet. Introduktionsforløbet kan bestå af følgende elementer: Danskuddannelse Kursus i danske samfundsforhold Beskæftigelsesrettede tilbud efter Integrationsloven (vejledning, virksomhedspraktik og løntilskud) Udvidelsen af målgruppen i Integrationsloven er en følge af det indvandringsmønster, der pt. er i Danmark, hvor arbejdskraftsindvandrere udgør en stadig større del af indvandringen, og hvor antallet af flygtninge og familiesammenførte er faldende. I Århus Kommune vurderer man, at den nye målgruppe vil være i størrelsesordenen 1800 personer om året. Som nævnt er Integrationsloven blevet udvidet med en ny gruppe borgere, som typisk er arbejdskraftsindvandrere. Da tilbuddet er frivilligt, er det endnu ikke muligt at vurdere, hvor mange der vil tage imod tilbuddet. I regeringens lovprogram er forudsat stigende udgifter svarede til ca. ½ mio. kr. netto i Århus kommune, hvilket er indarbejdet i budgetterne fra 2011. Udgiften vil være omfattet af budgetgarantien. Side 7 af 12
Særlige afgrænsede projekter og indsatser, der supplerer de almene servicetilbud Projektdatabasen Det blev i 2004 besluttet at oprette en fælles database for aktuelle projekter på integrationsområdet. Projektdatabasen indeholder afgrænsede projekter, der helt eller delvist er eksternt finansieret f.eks. gennem EU, staten, puljer, fonde e. lign. Databasen opdateres én gang årligt og er pt. under revision i.f.m. overgangen til Århus kommunes nye hjemmeside. Projektdatabasen vil være tilgængelig med en ny opdatering af projekter ultimo 2010. Indsatser retter mod DSA-børn (Dansk Som Andetsprog) På børne- og ungeområdet fastlægger lovgivningen obligatoriske indsatser for børn med dansk som andetsprog 2. De lovpligtige indsatser har til formål at sikre, at børn med dansk som andetsprog opnår alderssvarende dansksproglige og dermed lærings- og uddannelsesmæssige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette er af afgørende betydning for den enkelte unges muligheder for at indgå på arbejdsmarkedet og som medborger, og for fremtidens velfærdssamfund, og understøtter målsætningen om at 95 pct. af en ungdomsårgang får en uddannelse. Modtagelsesklasser Udgifterne udgør i B2010 kr. 17,0 mio. I folkeskolen skal elever, der ved optagelsen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning, henvises til basisundervisning i dansk som andetsprog uden for klassens rammer. Undervisningen organiseres i modtagelsesklasser. Som beskrevet under integrationsprogrammet er modtagelsesklasserne i disse år præget af arbejdskraftindvandringen. F.eks. er der i år indskrevet 78 børn fra 28 nationaliteter, hvor de største grupper er rumænere (12 børn), islændinge (8 børn) og bulgarere (6 børn). Modersmålsundervisning Udgifterne til modersmålsundervisning udgør i B2010 kr. 0,65 mio. 2 Børn med dansk som andetsprog kan afgrænses som alle børn, hvor forældrene fra fødslen har talt et andet modersmål end dansk med barnet. Side 8 af 12
Fra 2002 skal der alene tilbydes modersmålsundervisning til børn af forældre, der er statsborgere i EU- og EØS-lande samt til børn af forældre fra Færøerne og Grønland. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, om der tilbydes modersmålsundervisning eller anden sprogstøtte til andre målgrupper. Sprogstøtte på modersmålet Udgifterne til sprogstøtte på modersmålet udgør i B2010 kr. 9,7 mio. Byrådet besluttede i 2002 at yde sprogstøtte på modersmålet til andre målgrupper for at understøtte deres læringsmæssige forudsætninger efter en behovsmæssig vurdering. Sprogstøtten finansieres inden for den økonomiske ramme, der resterede efter bortfald af bloktilskuddet til modersmålsundervisningen til disse grupper. Hvert område tildeles medarbejderressourcer på baggrund af antallet af elever med dansk som andetsprog på områdets skoler. Tolkebistand Udgiften udgør kr. 1,0 mio. (skoler) og kr. 0,3 mio. (dagtilbud) i B2010. Forældresamarbejdet med forældre til børn med dansk som andetsprog understøttes gennem ressourcer til tolkebistand i skoler og dagtilbud. Puljer m.v. der specifikt er målrettet integrationsindsatsen Reserve til gennemførelse af integrationspolitikken. B:2010 er 1.703.266 mio. Af det årlige budget er 1 mio. kr. øremærket puljen Rammen til mindre initiativer på integrationsområdet. Reserven til gennemførelse af integrationspolitikken blev afsat i.f.m. budgettet for 1997 til understøttelse af flygtninge og indvandrerpolitikken. Der er ad hoc afsat engangsbeløb til reserven. Reserven til gennemførelse af integrationspolitikken er primært udmøntet via byrådsindstillinger til større tiltag, der understøtter integrationsindsatsen i Århus Kommune f.eks. til fleksible og målrettede fritidstilbud for børn og unge i Århus Kommune vedtaget af byrådet 28. april 2010, monitorering af Århus Kommunes Integrationsindsats vedtaget af byrådet 25. november 2009. Byrådet besluttede i 1996 at bemyndige en tværmagistratslig koordineringsgruppe til at yde støtte på op til 100.000 kr. inden for en årlig Side 9 af 12
ramme på 1 mio.kr. Kriterierne for tildeling af støtte revideres årligt og efter vedtagelse af Århus Kommunes integrationspolitik i 2007 er der sket en tilpasning af ansøgningsproceduren, således at projekterne vurderes ift. deres relevans og samspil med integrationspolitikkens fire indsatsområder. Der udarbejdes årligt en rapport til byrådet, der redegør for støttetildelingerne samt projekternes resultater. Det ajourførte budget på reserven er på i alt 7.395.866 mio. kr. Indeværende års budget er udtryk for tidligere tildelte engangsbeløb og overførte midler. Reelt er der således et ikke-disponeret beløb på 6.395.866 mio. kr., idet Rammen til mindre initiativer på integrationsområdet disponerer over 1 mio. kr. Dog forventes der merudgifter i.f.m. evaluering af Integrationspolitikken i 2011/2012, samt udgifter til tiltag som denne evt. måtte afstedkomme. Det forventes ligeledes, at der bliver udgifter i.f.m. opfølgning på konferencen Fra parallelsamfund til demokratisk medborgerskab. Pulje til styrkelse af ansættelse af flygtninge og indvandrere. B2010: 254.996 kr. Puljen blev oprettet i.f.m. Budgetforliget for 2003 til styrkelse af ansættelse af flygtninge og indvandrere. Der opstår med udgangspunkt i integrationspolitikken vedtaget af byrådet i 2007 løbende behov for diverse udviklingstiltag inden for integrationsområdet, hvorfor puljen ligeledes anvendes til integrationsprojekter, konferencer, temadage m.v. Fakta om integration/integrationsmonitor B2010: 233.000 kr. Kontoen benyttes til løbende monitorering/måling af effekten af Århus Kommunes Integrationspolitik. Integrationsbarometeret er under udvikling og forventes offentliggjort ultimo 2010. Kontoen skal anvendes til f.eks. vedligeholdelse og løbende udvikling af integrationsbarometeret, dataindsamling, surveys m.v. jf. byrådets beslutning af 25. november 2009. Informationsmateriale til nye borgere B2010 70.000 kr. Kontoen anvendes til informationsmateriale til nye borgere, som kommer til Århus under Integrationsloven. Fra kontoen ydes årligt et bidrag på 10.000 kr. til indfødsretsbogen. Der afholdes to velkomstarrangementer årligt for de nye borgere, hvor indfødsretsbogen og andet relevant materiale udleveres. Formålet med arrangementet er i øvrigt at introducere borgerne for kommunen og et udsnit af kommu- Side 10 af 12
nens servicefunktioner eks. borgerservice, tandplejen, sport- og fritidsaktiviteter m.m. Integrationsprisen B2010 70.000 kr. Integrationsprisen er indstiftet af Århus Byråd med det formål at hædre århusianske virksomheder, som har ydet en særlig indsats for at styrke etniske minoriteters beskæftigelsessituation eller som har gjort sig særligt bemærket i holdningen til integration på arbejdspladsen. Integrationsprisen vil også kunne tildeles enkeltpersoner, som enten har gjort en ekstraordinær indsats for andre eller for selv at bliver integreret. Globus1 Øvrige tilskud og overførsler B2010 55.000 kr. Sport & fritid oplyser, at der i forbindelse med idrætskonsulenternes opgavevaretagelse er afsat et årligt beløb knap 55.000 til "Øvrige tilskud og overførsler". Beløbet er afsat på Globus1 s budget, idet idrætskonsulenterne organisatorisk er placeret her. Oprettelsen af idrætskonsulent-funktionen blev vedtaget med indstillingen Yderligere satsning på fritids- og idrætsaktiviteter for at styrke integrationen med udgangspunkt i Globus1 (i Byrådet d.31. maj 2006). Det årlige beløb, som er afsæt til øvrige tilskud og overførsler, sikrer, at idrætskonsulenterne har mulighed for at understøtte deres indsats ved fx at yde tilskud til et arrangement, indgå med medfinansiering i et projekt osv. I Kultur og Borgerservice er integrationsindsatsen mainstreamet og tænkt ind i den almindelige service og drift, dog således, at der er medarbejderressourcer i form af eksempelvis idrætskonsulenter i Globus1 og en integrationskonsulent i Borgerservice og Biblioteker, der har integrationsindsats som hovedbeskæftigelse. Integrationsrådet Integrationsrådets sekretariat B2010 165.862 kr. Det ordinære budget er 104.004 kr. og det ajourførte budget skyldes en overførsel fra 2009. Størstedelen overføres til 2011 m.h.p. opsparing til forskellige aktiviteter for og af det nye Integrationsråd. Integrationsrådet blev nedsat af byrådet i 1999 og har til formål at rådgive byrådet i forhold til den kommunale integrationsindsats. Rådet Side 11 af 12
skal medvirke til at indsatsen bliver styrket og er velfungerende og sammenhængende. Kontoen anvendes til mødeforplejning, supplerende diæter, udgifter til oplægsholdere, informationsmateriale, årsberetning samt opsparing til større aktiviteter såsom konferencer eller studieture. Desuden ydes der et fast årligt bidrag til indfødsretsbogen på 5000 kr. Integrationsrådsvalg B2010: 100.000 kr. Kontoen anvendes som en fireårig opsparing til afholdelse af udgifter i.f.m. valg til Århus Kommunes Integrationsråd, der følger i kølvandet på kommunalvalget. Således er der hvert fjerde år opsparet 400.000 kr. til valgprocessen. Side 12 af 12