Plads til og brug for alle på arbejdsmarkedet? Thomas Bredgaard, Lektor, P.hd. Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet (CARMA) thomas@epa.aau.dk
220.000 175.000 120.000 Kilde: Det Økonomiske Råd (2010): Dansk Økonomi efterår 2010.
Kilde: Det Økonomiske Råd (2010): Dansk økonomi efterår 2010. 185.000 personer
Udviklingen i private hovederhverv
Prognose 2010-2012
Kurven der ikke knækkede under opsvinget! Kilde: Arbejdsmarkedskommissionen (2009): Velfærd kræver arbejde.
Summeøvelse Hvordan er det efter jeres mening gået med rummeligheden på arbejdsmarkedet de senere år?
Virksomhedernes sociale engagement 1998 2004 2007 Andel virksomheder, der gør noget for at fastholde ældre medarbejdere Andel virksomheder, der beskæftiger flygtninge/indvandrere Andel virksomheder, der har ansatte med handicap Andel virksomheder, der har ansat medarbejdere med løntilskud Andelen af virksomheder med mindst én medarbejder ansat i fleksjobordningen Andel virksomheder, der har mindst én ansat i aftalebaserede skånejobs Andel virksomheder, der har mindst én ansat i uformelle skånejobs 57 75 n.a. 16 24 22 12 17 22 21 34 28 13 66 78 4 2 3 9 11 15 Kilde: Socialforskningsinstituttet, Virksomhedernes sociale engagement, diverse årbøger.
Holdning til rummelighed Virksomhedernes holdninger (2008) 68 pct. af virksomhederne mener, at det i mindre grad eller slet ikke er praktisk og økonomisk muligt at have medarbejdere med nedsat arbejdsevne ansat Kun mellem en 1/5 og 1/4 af virksomhederne deltager i indslusningen uudnyttet potentiale Det er de samme virksomheder, der gør det hele erfaringsspredning nødvendig Lønmodtagernes holdninger (2008) Personer med psykiske lidelser mødes med større skepsis end personer med fysisk handicap Kollegaer oplever, at personer med nedsat arbejdsevne i stigende grad er en belastning: 25 pct. i 2006 til 48 pct. 2007 Igennem alle årene har lønmodtagere med konkrete erfaringer med fastholdte kollegaer og indslusninger af personer med nedsat arbejdsevne været mere positive end lønmodtagere uden konkrete erfaringer. Kilder: Socialforskningsinstituttet, årbøger om virksomhedernes sociale engagement, diverse årgange.
Kan kommunerne håndtere problemerne? Førtidspension Ø Ikke det forventede fald i nytilkendelser Ø Flere tilkendelser pba. psykiske lidelser også blandt unge Fleksjob og ledighedsydelse Ø Markant vækst Ø Fejl i knap halvdelen af sagerne om bevilling af fleksjob Revalidering Ø Markant fald, især for uddannelsesrevalidering Ø Manglende tid og viden hos kommunale sagsbehandlere Sygedagpenge Ø Det langvarige sygefravær ser ud til at falde Ø Resultat af krisen på arbejdsmarkedet Ø Den aktive indsats i jobcentrene har tilsyneladende ingen beskæftigelseseffekt Kontanthjælp (problemer udover ledighed) Ø Afvikling af Ny chance til alle Ø Nye kortvarige aktiveringsforløb for at hjemtage statslig refusion Ø Den aktive indsats har tilsyneladende ingen beskæftigelseseffekt
Arbejdsmarkedskommissionens forslag vedr. udviklingsforløb Nyt udviklingsforløb, der skal forebygge førtidspension Målrettes personer med ubetydelig arbejdsevne, men hvor den potentielt kan blive bedre Individuel, sammenhængende indsats på tværs af arbejdsmarkeds-, social- og sundhedsområdet samt en fast kontaktperson Beskæftigelsesfradrag til deltagere i udviklingsforløb, som kommer i ustøttet beskæftigelse for at gøre beskæftigelse mere attraktiv end fleksjob (f.eks. kr. 50.000) Mulighed for førtidspension med genoptagelsesfrist afskaffes: Kun førtidspension hvis der ikke er tvivl om at arbejdsevnen er varigt nedsat Førtidspensionsbevis til førtidspensionister på ny ordning som giver sikkerhed for at personer som kommer i arbejde ikke mister førtidspensionen. Samme forsørgelsesgrundlag for personer som kommer fra sygedagpenge og kontanthjælp. Øvrige får kontanthjælpssatsen for voksne (9.500/12.600) Varighed højest 5 år. Forventet effekt 30-35.000 personer årligt i udviklingsforløb 35-40.000 færre førtidspensionister 2.000 flere i ordinær beskæftigelse og 2.000 flere i fleksjob
Arbejdsmarkedskommissionens forslag vedr. fleksjob Løntilskuddet omlægges, så ordningen bliver målrettet mod den oprindelige målgruppe og mere dynamisk ift. at bringe personer i retning af ordinær beskæftigelse, hvis arbejdsevnen udvikler sig positivt 1. Fleksjobordningen åbner ikke mulighed for ansættelse af personer med aktuelt meget lille arbejdsevne (mindst arbejdsevne på 1/3 = 12 timer om ugen). 2. Den fleksjobansatte har ingen økonomisk tilskyndelse til at øge sin arbejdsindsats, forbedre arbejdsevnen eller komme i ordinær beskæftigelse 3. Mulighed for meget højt offentligt løntilskud (op til 24.000 kr/mdr) For nye fleksjobbere kun fleksjob, hvis arbejdsevnen varigt er nedsat med mindst 50 % Personer i fleksjob aftaler selv arbejdsgiverbetaling og arbejdsindsats m.v. med arbejdsgiver. Løntilskuddet tager udgangspunkt i dagpengeniveauet (16.000 kr/mdr) og aftrappes gradvis med arbejdsgiverens betaling. Bortfalder ved bruttolønindkomst på 36.000 kr. Den statslige udligningsordninger omlægges, så den kun omfatter indslusningsjob og ikke fastholdelsesjob. Refusionsprocenten nedsættes fra 65 % til 35 %
Statsministerens åbningstale oktober 2010 Vi skal ikke parkere mennesker under 40 år på førtidspension resten af deres liv. Vi skal derimod sikre dem hjælp og støtte til at komme videre i livet Fleksjob skal målrettes mennesker, der har brug for det. Højtlønnede, som kan klare sig uden, skal ikke have tilskud. Derimod skal de svageste grupper have bedre muligheder. Personer, der kun kan arbejde få timer, skal kunne få tilskud. Og den fleksjobber, der kan arbejde nogle flere timer skal have kontant afregning for sin ekstra indsats.
Summeøvelse Hvad forstår I ved det rummelige arbejdsmarked og virksomhedernes sociale ansvar?
Den tidlige version af det sociale ansvar Vi bliver nødt til at omdefinere vores forståelse af det samfundsmæssige ansvar. Sådan som vi har indrettet os, er vi alt for tilbøjelige til at afgrænse menneskers velfærd til et rent offentlig ansvarsområde [...] Men de [virksomhederne, red.] har slet ikke en plads i det sociale velfærdsbillede, som svarer til deres centrale rolle i samfundslivet hverken i vores bevidsthed eller i praktisk socialpolitik [ ] Der er i grove træk- to områder, hvor virksomhederne ud fra en velfærdssynsvinkel kan spille en væsentlig større rolle [ ] For det første i indsatsen for samfundets svage grupper [ ] For det andet i en personalepolitik med sociale og familiepolitiske dimensioner, der tager hånd om de ansattes velfærd og forebygger nedslidning og udstødelse Socialminister Karen Jespersen, Kronik i Politiken 10. januar 1994.
Den aktuelle version af det sociale ansvar Undersøgelser viser, at danske virksomheder er langt fremme, når det gælder samfundsansvar. Dette udgangspunkt skal vi fastholde og udvikle. Det er regeringens mål, at denne styrkeposition udvikles og udnyttes, så danske virksomheder kan få fordele på det globale marked ved at være ansvarlige virksomheder [ ] Det skal bidrage til målet om, at Danmark og danske virksomheder bliver internationalt kendt for ansvarlig vækst Regeringens handlingsplan for virksomhedernes samfundsansvar, maj 2008.
Udviklingen i den politiske dagsorden om det sociale ansvar Virksomhedernes sociale ansvar Det rummelige arbejdsmarked Virksomhedernes sociale engagement Periode 1991-1998 1998-2001 2001-2004 2004- Virksomhedernes samfundsansvar Slogan Plads til alle Brug for alle Det betaler sig Overskud med omtanke Strategi At begrænse marginalisering ved at appellere til virksomhedernes samfundssind At øge arbejdsudbuddet ved at forpligte de centrale aktører til at øge arbejdsmarkedets rummelighed At overtale virksomhederne til at påtage sig et større arbejdskraftansvar At overtale virksomhederne til at påtage sig et større samfundsansvar Politisk målsætning Sikre velfærdssamfundets overlevelse og mindske polarisering på arbejdsmarkedet Mindske offentlige udgifter og øge arbejdsstyrken Mindske offentlige udgifter og øge arbejdsstyrken Markedsføre Danmark i udlandet og fremme virksomhedernes konkurrenceevne Primær ressortplacering Socialministeriet Socialministeriet/ Arbejdsministeriet Beskæftigelsesministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet
Referencer i landsdækkende dagblade, 1990-2009 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 0 Det rummelige arbejdsmarked Virksomhedernes sociale ansvar Corporate Social Responsibility/Virksomhedernes samfundsansvar Virksomhedernes sociale engagement Note: Af hensyn til sammenligneligheden er kun medtaget de landsdækkende dagblade, som har registreret arkiv i Infomedia-databasen fra 1990 og frem (Weekendavisen, Politiken, Ekstrabladet, Berlingske Tidende, Børsen og BT). Der tælles forekomster af rummelig* arbejdsmarked, virksomhed* sociale ansvar, virksomhed* sociale engagement, corporate social responsibility samt virksomhed* samfundsansvar, hvor alle ordene forekommer i den nævnte rækkefølge.
Forskellige forståelser af virksomhedernes sociale ansvar (VSA) Virksomhedspolitik Offentlig politik Samfundsansvar 1. VSA mellem virksomhederne og samfundet (liberale regimer) Arbejdskraftansvar 2. VSA i virksomhederne (kontinental europæiske regimer) 3. VSA mellem virksomhederne og offentlig politik (EU) 4. VSA mellem virksomhederne og social/ beskæftigelses-politikken (nordiske regimer)
Det rummelige arbejdsmarked Internt socialt ansvar Eksternt socialt ansvar Formål Forebygge at ansatte ekskluderes fra arbejdspladserne Fastholde ansatte i risiko for udstødelse Integrere personer uden beskæftigelse og udenfor arbejdsmarkedet Eksempler på instrumenter Arbejdsmiljø, reduktion af sygefravær, familievenlige arbejdspladser, livslang læring, fleksibel tilbagetrækning Aktiv hjælp til personer med højt sygefravær (f.eks. rundbordssamtaler, arbejdsprøvning, afklaring), fleksjobs, overenskomsternes sociale kapitler Fleksjob, løntilskud, virksomhedspraktik, opkvalificering, jobrotation, virksomhedsrevalidering
Hvordan inddrage virksomhederne? Instrument Regler Økonomiske tilskyndelser Kommunikation Organisering Positivt motiverende Kontrakt/ tildeling af rettigheder/ tilladelser Subsidier/ tilskud Information/ opmuntringer/ appeller Offentlige servicetilbud Negativt motiverende Forbud/ påbud/ kvoter Skatter /afgifter/ bøder Misinformation/ trusler/ formaninger Begrænsning af tildelingskriterier og deltagerkreds Kilde: Bredgaard (2004): Virksomhedernes sociale ansvar fra offentlig politik til virksomhedspolitik, AAU, Ph.D-afhandling.
Hvorfor er det så vanskeligt? 1. Virksomhederne som økonomiske aktører (jf. Friedman 1962, 1970): Virksomhedernes opgave er at producere varer og tjenesteydelser ikke at være socialkontorer Skabe værdi for aktionærerne 2. Den danske flexicurity-model Begrænset ansættelsesbeskyttelse og sociale personaleudgifter fremmer fleksibilitet og konkurrenceevne Mindsker arbejdsgivernes frygt for at ansætte dårlig arbejdskraft 3. Den danske arbejdsmarkedsmodel Frivillig aftaleregulering frem for lovgivning
Vi ved skræmmende lidt om, hvordan aktiveringen virker Vi har altså et område i velfærdsstaten, som vi poster milliarder i, men stort set ikke udvikler fagligt eller undersøger forskningsmæssigt. Af samme grund vil jeg hævde, at ingen politiker, forsker, embedsmand eller journalist har nogen som helst belæg for at udtale sig om, hvorvidt aktiveringsindsatsen virker eller ej. Alle antagelser må basere sig på rygter, enkeltstående interview eller de hundredvis af konsulentrapporter, der hver især evaluerer enkeltstående projekter og aktiveringsforløb. Der findes ikke en forsker, der kan sige noget klart og nuanceret om, hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder Leif Tøfting Kongsgaard, Væksthuset Kronik i Politiken 23. august 2010.
Strategier i aktiveringsindsatsen Strategi Motivation Kvalificering Socialisering Netværk Problem Manglende incitamenter og motivation til arbejde Manglende faglige kvalifikationer Manglende sociale kompetencer Manglende arbejdsmarkedsrelevante netværk Redskaber (eksempler) Målgrupper (eksempler) Målsætning Hurtigst muligt i arbejde Vejledning, uddannelse, opkvalificering Ufaglærte, kortuddannede, personer med forældede eller ikke-efterspurgte kvalifikationer Forbedre erhvervsevne Beskæftigelsesprojekter (individuelt tilrettelagte projekter og offentlige løntilskud) Lavere forsørgelsesydelser, strammere rådighedskrav, skrappere sanktioner, pligt til deltagelse i aktivering, intensive kontaktforløb Arbejdsmarkedsparate dagpengeog kontanthjælpsmodtagere Ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Forbedre arbejdsevne og livskvalitet Privat løntilskud, Virksomhedspraktik, virksomhedscentre, jobbørser, mentorordninger Etniske minoriteter, langtidsledige Forhindre stempling og diskrimination Kilde: Bredgaard, T. m.fl. (under udgivelse): Dansk arbejdsmarkedspolitik, København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Bud på en effektiv arbejdsmarkedspolitik Aktivering er ikke en universalløsning Skaber ikke nye jobs Forudsætter socialt ansvarlige aftagere Fungerer bedst i kombination med andre indsatser og politikker Fleksibilitet i det udførende led og præcis målgruppetilpasning Adgang til en bred vifte af tilbud Individuel målgruppetilpasning Evidensbaseret viden om den træfsikre indsats En viden som ikke i øjeblikket er opsamlet, systematiseret, og udbredt i tilstrækkelig grad Kvalificeret og engageret personale
Jeres forslag: Hvordan kan vi skabe et arbejdsmarked med plads til og brug for alle?