MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Relaterede dokumenter
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Digital handleplan for område Tønder

Projekt skabelon. Planlægningsdelen: Antal børn og alder: 13 børn i alderen 10 måneder til 2,5år.

JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne samt uge 6 i februar.

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Solstrålen Læreplaner, 2013

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Barnets alsidige personlige udvikling

BØRNEHUSET JORDBÆRVANGEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Pædagogisk læreplan

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

9 punkts plan til Afrapportering

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Det er vigtigt, at vi voksne har et tydeligt sprog, og at vi bruger sproget sammen med børnene.

Indledning. Lovgivning

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Personlige kompetencer

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Kulturelle udtryksformer

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:

Pædagogiske læreplaner

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplaner. Vores mål :

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Evaluering af læreplan Børneuniverset

Børnehuset Eventyrhuset læreplaner

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan Rollingen

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

Børnehuset Æblehuset Dalbugten Herlev ÆBLEHUSETS VISION

børnene udviklingsmuligheder i et pædagogisk-, og lærende miljø.

Vi er ude hele året. Vi oplever årstidernes forskelligheder og finder ud af, hvordan det kan bruges i legen.

Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det?

BEVÆGELSESPOLITIK STESTRUP BØRNEGÅRD - ET STED MED ÅBNE VIDDER SUNDHED OG BEVÆGELSE SKAL VÆRE SJOVT STESTRUP BØRNEGÅRD

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Science indsatsområde

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Læreplan for Privatskolens vuggestue

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Pædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave

Temaer, traditioner og aktiviteter i Eventyrhuset for team 1, der tager udgangspunkt i de 7 læreplanstemaer. 1. Personlig udvikling

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Krop og bevægelse. Møllehusenes ønskede lærings mål for børnene inden for indsatsområdet:

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Natur og naturfænomener

Jeg kan lege med andre Tegn på læring: Barnet leger med andre. Vi fokuserer i dagligdagen på børnenes indbyrdes samspil, hvor vi guider og vejleder.

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Evaluering af indsatsområder 2014 i Rørkjærhusene

Læreplan for alsidige personlige udvikling

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Evaluering af den pædagogiske læreplan Januar 2014

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Transkript:

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Grønne Spirer Periode: April-juni 2019 Tema: Jord Afdeling: Udgård Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Hvert år deltager Valhalla i Grønne Spirer, hvor vi retter fokus mod børnenes erfaringer med natur og naturoplevelser. Vi har i år valgt temaet: Jord. Dette er valgt, da vi finder det værdifuldt at kunne give børnene en større kendskab dels til selve jorden og dens opbygning, men også til de mange muligheder, der er i brugen og dyrkningen af jorden. Børnene får mulighed for undervejs i forløbet at være undersøgende, eksperimenterende, skabende og opnå større viden om emnet. Status øjeblikkelig praksis. Hvad ved/kan børnene på nuværende tidspunkt? Hvad bygger vi videre på? Børnene har en begyndende viden om jord. De kender til følger af eksempelvis affald i naturen qua sidste års Grønne spirer projekt og vores deltagelse i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. De kender desuden også lidt til spiring og dyrkning af jorden. Dette som følge af vores plantekasse i Udgård, hvor de er med til at plukke krydderurter til bålmaden. Og vi har haft forskellige spiringsforsøg med eks. Karse og græs. Kvalitetsmål fremtidig ønsket tilstand. Hvad skal børnene blive bedre til/lære i perioden? Sociale mål: Børnene skal lade sig inspirere og inspirere hinanden til aktiviteter og eksperimenter omkring emnet. De skal være nysgerrige, undersøgende, legende igennem hele projektet, samt inddrage hinanden i fællesskabet.

Faglige mål: Børnene skal opnå en viden omkring jord. Hvad er jord? Hvad består den af? Hvad indeholder jorden og hvad kan man finde i jorden? Hvordan kan vi passe på jorden og hvad sker der, hvis vi ikke gør? De skal få fornyet deres lyst til at lege udenfor og få nye ideer til aktiviteter med jord. `Herudover skal de opnå viden om, hvor og hvordan frugt og grønt produceres. Handleplan hvordan tilrettelægges forløbet, så børnene opnår ovenstående mål? I forløbet vægtes det, at børnene får mulighed for at være undersøgende, eksperimenterende og skabende, og at der opnår større viden om emnet. Projektet løber fra april til juni og rummer både analoge og digitale aktiviteter relateret til temaet. I uge 14 og 15 introduceres børnene til temaet gennem aktiviteter, der involverer jord. Der vil blive vist en lille film om jord, talt om hvad jord består af, lavet eksperimenter med jord mv. Der vil også blive sået karse. Fredag i uge 14 besøger storegruppen genbrugspladsen, hvor de introduceres til sortering, nedbrydningstider i naturen, problemaffald mv. I uge 17 har vi legepladsuge. Her hjælper børn og voksne hinanden med at gøre legepladsen forårsklar. Uge 18,19 og 20: Fokusord: Spire og frø - Vi skal i perioden have fokus på at så. Hvad sår vi i jorden? Hvor hurtigt sker der noget? - Plante forskellige grøntsager og blomster for at kunne følge deres udvikling fra frø til afgrøde. (Evt. Stopmotion af et frø som vokser) - Vi skal sammen med børnene have bygget to højbede. I disse højbede skal der sås grøntsager, som kan bruges til bålmad. Uge 21,22 og 23: Fokusord: Biller - Vi skal ud at grave i jorden og være undersøgende omkring, hvad vi finder i jorden af forskelligt liv.

- Vi skal også fortsat følge udviklingen af der blomster og grøntsager, som vi har sat til forspiring. Uge 24,25 og 26: Fokusord: Jord og vand - Vi skal udføre forskellige eksperimenter med jord og vand. - Undersøge forskellene på tør og våd jord samt, hvad de har af forskellige egenskaber. - Vi skal snakke om vand/is. Hvad det kan bruges til? Både her hos os og andre steder i verden. - Hvilke kræfter er der i vand? Læreplanstemaerne hvilke læreplanstemaer inddrages i projektet og hvordan? Sociale kompetencer: Gennem fælles aktiviteter styrkes børnenes sociale færdigheder og kompetencer. Børnene oplever at være fælles om noget, hvilket giver en fællesskabsfølelse. Der arbejdes med børnenes forståelse af naturen og deres fælles viden omkring emnet jord. Alsidig personlig udvikling: Aktiviteterne tilrettelægges differentieret. Dette giver det enkelte barn mulighed for at opnå den størst mulige viden omkring emnet, samt være udforskende og undersøgende i processen. Natur og naturfænomener: I løbet af projektet skal børnene tilegne sig en viden om jord og følgerne af deres handlinger i naturen. Dette med en henvisning til sidste års Grønne Spirer projekt omkring miljø. Undervejs i forløbet skal børnene møde og opleve voksne, som udviser interesse og glæde ved at være ude og som deler ud af deres viden omkring jord. Sprog: Ud fra børnenes forundring og spørgsmål skal deres sproglige kendskab til emnet styrkes. Herudover udvælges der hver 14. dag særlige fokusord, som vi sammen retter børnenes opmærksomhed mod. Fokusordene tager udgangspunkt i temaet og aktiviteterne. Krop og bevægelse:

Kulturelle udtryksformer og værdier: Børnenes fantasi og kreativitet styrkes gennem de forskellige aktiviteter og eksperimenterer. De skal endvidere have muligheder for at udforske de digitale medier gennem fotografering af jord og natur. Kerneopgaven hvordan relaterer projektet sig til kerneopgaven? Barnet udvikler sig når aktiviteten er tilrettelagt på en måde der tilgodeser barnets nærmeste udviklingszone. Ro og tid til fordybelser giver sunde børn. Projektet omhandler børnenes naturfaglige dannelse, og børnene lærer og tilegner sig ny viden og færdigheder. I hele forløbet vil der være fokus på det gode børneliv og børnenes trivsel. Digitale medier inddrages brugen af disse i projektet? Beskriv hvordan? Under forløbet vil vi gøre brug af digitale medier i form af videoer omhandlende emnet. Vi vil endvidere søge information med børnene på ipads. Vi vil også tage billeder og film undervejs i projekt samt lave pic collages til dokumentation for forældrene. Vi vil også inddrage vores robotter i projektet. Dels til samtale omkring emnet, men også i vores eksperimenter. Evalueringsplan hvem evaluerer, hvad evalueres, hvornår evalueres der og hvordan? Hvordan ser vi at børnene har nået målet? Hvilke tegn ønsker vi at se? Projektet evalueres løbende i den daglige sparring, løbende på afdelingsmøder Slutevaluering hvad så eller erfarede vi? Hvad lærte vi af det? Hvad kan vi gøre brug af i et nyt projekt? Opstarten på projektet bar præg af, at vi også var i gang med vores digitale projekt. Derfor var ikke muligt for personalet at fokusere 100% på projektet, hvilket vanskeliggjorde introduktionen og opstarten af projektet. I løbet af de tre måneder har der desuden været både helligdage, skolebesøg og temauge for storegruppen/minigruppen. Men selv om intensiteten af aktiviteterne har været svingende, har både børn og voksne haft stor glæde af projektet. Selve aktiviteterne i projektet har fungeret rigtig fint. Der har været en god fordybelse i de enkelte aktiviteter og børnene har udvist stor interesse omkring de ting, vi har lavet.

Aktiviteterne har primært fundet sted udendørs. F.eks. har børnene leget med jord og eksperimenteret med hvad der sker, når man blander jord med vand og sand. Vi har også bygget højbede, sået grøntsager og fulgt deres vækst. Hvilket hænger rigtigt godt sammen med vores tradition med at lave bålmad hver onsdag. Storegruppen har været på besøg på genbrugspladsen. Her fik de en rundvisning og fik fortalt om de forskellige ting, som bliver genbrugt og hvordan det foregår. Det var meget spændende og lærerigt for børnene. Minigruppen har bl.a. været i Økolariet. Her så de bl.a. en udstilling om plastik og hvilke konsekvenser det har for naturen. De har tidligere været der nede og få en rundvisning, men gik selv rundt den her gang. Det fungerede bedre for dem, da rundvisningen henvender sig til lidt ældre børn. Vi deltog også i den årlige affaldsindsamling. Det er meget praksisnært for børnene at deltage i, da vi gennem snakken med børnene finder frem til hvorfor der er vigtigt for naturen at samle affald. Så affaldsindsamlingen passer godt ind i Grønne Spirer projektet.