2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer sammen med forældrene gennem vedkommende og varierede samarbejdsformer, hvor det er tydeligt, hvilke forventninger parterne har til hinanden. Status og udfordringer Forældretilfredsheden ved sidste brugerundersøgelse var høj - samlet set. I Malling dagtilbud var gennemsnitlig 85 % af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud. Andelen af Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling var 70 % tilfredse eller meget tilfredse forældre. Vi ønsker, at flest mulige forældre er tilfredse, og at vi skal nå alle, også de 30 %, som vi hidtil ikke har nået. Derfor er der fokus på inddragelsen af forældrene i børnenes læring og udvikling i 2012 2014. Institutionerne har et særligt ansvar for at tydeliggøre og forventningsafklare, hvad der er ønsket fra forældrene i forhold til kommunikation imellem pædagogerne og forældrene. Forældrenes deltagelsesmuligheder i institutionens liv skal være tydeligere. Må forældre f.eks. blande sig i en konflikt mellem børn på legepladsen? - hvilke muligheder er der for kontakt/samtale med personalet morgen og eftermiddag? Er de situationer, hvor personalet er optaget af aktiviteter med børnene, og det derfor ikke må forstyrres, tydelig afgrænsede, og hvordan er det kommunikeret til forældre og kolleger? Institutionerne mangler p.t. samarbejdsaftaler som afstemmer de gensidige forventninger i samarbejdet mellem forældre og personale. Samarbejdsaftalerne giver klarhed og styrker trygheden og tilliden. Al tydelig kommunikation gavner i forhold til tilliden og samspillet/relationen. Mængden af kontakt og kvaliteten af kontakten med barnet og forældrene - den voksnes opmærksomhed, er uafhængig af normeringen. Det drejer sig om tydelige gensidige forventninger og en klar prioritering. Vi arbejder med relationen til forældrene. Forældreintra, opslag mm. kan understøtte samarbejdet, men fokus skal være mere på relationen og samspillet. Jo mere konkrete vi er, des bedre forstår forældrene os. Forældrene kan nemmere forholde sig til hvordan vi arbejder med relationer i institutionen, frem for f.eks. informationer om robuste børn. Vi skal arbejde mere systematisk med information om læreplanstemaerne. Der skal mere information på forældreintra om emnerne. Det skal konkretiseres og tydeliggøres, hvor forældrene kan sætte ind og bakke op derhjemme i forhold til at understøtte børnenes arbejde med emnerne. Forældre, der har en særlig viden, skal sikres inddragelse på en mere systematisk måde, så de i større udstrækning motiveres til at hjælpe til. Det skal gøres mere tydeligt, hvordan forældre kan tage et medansvar for børnefællesskabet og understøtte personalets indsatser. Hvor konkrete skal vi være med de gensidige informationer til forældresamarbejdet, og skal vi stadig møde forældrene med opslag, når det er svært at få alle forældre til at benytte forældreintra? Skal vi informere på to plan?
Målet er at inddrage forældrene, så det bliver en fælles forpligtelse. Så vi skal blive mere tydelige på, at vi rent faktisk inddrager dem evt. med noget information i velkomstpjecen, ved introduktionen og ved forældresamtalerne. Vi skal tage udgangspunkt i læreplanen, udlevere læreplanen til forældrene, så vi bliver mere tydelige i, hvad vi arbejder med og hvad vi arbejder ud fra. Vi skal gå direkte til forældrene med anvisninger og vejledninger omkring samarbejdet om barnets udvikling fx selvhjulpenhed. Vi kan nå langt de fleste forældre med dialog, men der skal skabes bedre rammer om de situationer, hvor det ikke lykkes (der er ind imellem nogen, som det synes svært at appellere til.) Forældresamarbejdet om sprogarbejdet skal styrkes, vi vil fortælle dem om hvordan vi arbejder med sprog i institutionerne, evt. lave et lille minikursus for forældrene. Hvis vi ønsker at forældrene skal delagtiggøres i f.eks. dialogisk læsning, skal vi helt konkret introducere forældrene til det og vise dem, hvordan de reelt skal gøre det. Forældresamarbejdet: organiseringen og de mange forstyrrelser. Effekt Vi skal gennem de klare samarbejdsaftaler om hvem der har hvilke opgaver omkring barnet, dvs. væk fra servicetænkningen til at forældre og personale øger fokus på hvordan børnefællesskaberne kan være en optimal ramme for at børnene trives, lærer og udvikler sig. Det har stor betydning hvordan børnene er organiseret i grupper. Vi skal i dialog med forældrene omkring hvordan, vi får organiseret i mindre grupper og reelt har fokus på nærvær, trods virvar og skiftende voksne i perioder. Det er en kæmpe udfordring. Trods det prioriterer vi det højt. Hvor længe kan vi reelt sidde med en lille gruppe børn, og hvornår er det, vi er nærværende? Hvordan og hvor kan vi organisere os bedre? Vi vil organisere os bedre og søge forældrenes støtte til det så afbrydelser mindskes. Fysisk organisering, fordele børnene og de voksne i rummene i institutionen. Kan vi skabe mindre grupper i den store gruppe uden, at vi fysisk skal fjerne os fra de andre? Det handler om den voksnes overblik, planlægning og organisering af den givne aktivitet. Den voksnes nærvær er afgørende for kvaliteten af praksis. Ligesom: Personalet skal være opmærksom på vores egen uopmærksomhed - vi afbryder os selv og hinanden. Hvordan kan personalet arbejde med den viljestyrede opmærksomhed, og hvor meget fremmer det reelt stjernestunderne? Personalet skal øve sig i den dobbelte opmærksomhed, så vi ikke forstyrrer eller forstyrres, men kan være nærværende sammen med børnene. Det er vigtigt at personale og forældre samstemmes i forhold til hvordan og hvornår, der kan tales sammen hen over hovedet på børnene. De voksne skal have mulighed for at kommunikere - med måde. Vi er rollemodeller, så børnene skal også se, at det kan fungere i balance mellem nærvær med børnene og kontakt imellem kolleger, så det tilsammen giver hyggelige rammer. At flere forældre føler sig inddraget i børnenes læring og udvikling. At der sker en udvikling i samarbejdet, som er til gavn for børnene. At det bliver tydeligere for forældre, at det er et fælles ansvar, og at forældrene kan se, hvordan de kan understøtte deres eget barn i dets læring og udvikling. Vi er sammen om at støtte barnets læring og udvikling. Forældrene har det primære ansvar, og
personalet har et ansvar for, at alle børn mødes med høje forventninger og får udfoldet deres potentialer i dagtilbuddet. At forældrene føler sig inddragede i det pædagogiske arbejde i institutionen. Det bygger på, at forældrene er eksperter på deres barn. At forældrene får en oplevelse af, at der er en øget opmærksomhed på børnene - også de velfungerende børn. At vi når alle - også de 30 %, som vi ikke har nået pt. Indikatorer /tegn Ved næste brugerundersøgelse er der sket en forbedring i resultatet. At forældrene giver udtryk for, at de oplever flere situationer, hvor de føler sig inddragede i børnenes læring og udvikling. Der er tydeligere rammer om den daglige kontakt og forældresamtalerne herom. At forældrene oplever at blive mødt anerkendende, og at de føler sig trygge ved, at deres deltagelsesmuligheder i institutionens liv er tydelige. At forældrene bidrager konkret, og at de følger op på de samarbejdsaftaler, de indgår med personalet om barnet og børnefællesskabet. At forældrene oplever, at personalet er konkret og følger op, når de italesætter dagtilbuddets pædagogik, som bygger på læreplanstemaerne, og at de føler sig reelt inddraget. At personale og forældre føler en gensidig anerkendelse i samarbejdet. At personalet oplever, at forældrene giver en hånd med i stort og småt, og at forældrene er klar over hvor og hvordan, de bedst kan være hjælpsomme. Ydelser / aktiviteter Tværgående aktiviteter i dagtilbuddet: At den enkelte institution i dagtilbuddet forholder sig til egen brugertilfredshedsundersøgelse, og hvor det er vigtigst for forældrene at blive inddraget. At personalet i dagtilbuddet sætter fokus på og har en systematik i arbejdet med at inddrage forældrene i børnenes læring og udvikling. Lederteamet udarbejder et spørgeskema til forældrene, og der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse for at styrke inddragelsen og afstemme de gensidige forventninger. Det kan ske med inddragelse af forældrerådene og dagtilbudsbestyrelsen. At lederne i samarbejde med medarbejderen organiserer arbejdet således, at der er mere tid og rum for nærvær med børnene, og at de mange forstyrrelser minimeres. At der er muligheder for børn og voksnes deltagelse ind i fællesskabet. Alle skal føle sig set, hørt og forstået og have gode muligheder for deltagelse i fællesskabet. At synliggøre og dele viden om metoder til hvordan det fælles ansvar for at understøtte alle børns læring og udvikling varetages bedst i hverdagen. At der gennemføres et fælles efteruddannelsesforløb for personalet om det samskabende forældresamarbejde. Det skal overvejes hvordan forældrerådene og dagtilbudsbestyrelsen eventuelt kan inddrages heri.
At dagtilbudsbestyrelsen medvirker i udarbejdelsen af rammer for forældresamarbejdet, som de enkelte afdelinger i dagtilbuddet kan anvende i deres velkomstmateriale, hvori de konkrete samarbejdsaftaler fremgår (fordeling af ansvar, opgaver og roller i samarbejdet.) Aktiviteter i den enkelte institution: Lederne i hver institution udarbejder en handleplan på baggrund af brugerundersøgelsen i eget ledelsesområde, og med udgangspunkt i ovenstående. Fokus på værdien i formidling til forældrene og holdningen til hvordan vi opfatter det at inddrage forældrene og den måde, vi formidler konkret om barnet. Sådan at vi undgår misforståelser omkring fx garderobesnak. Vi får det skrevet ind i velkomstmaterialet og får det formidlet til forældre i velkomstsamtalen. At forældrene inddrages i en proces, hvor der etableres tydelige og konkrete samarbejdsaftaler, og hvor der åbnes for forældrenes deltagelse i institutionens liv. De gensidige forventninger i samarbejde om det enkelte barn og børnefællesskabet skal være tydelige for alle (morgen og eftermiddag). Forældreinddragelsen skal øges. Alle har noget at bidrage med, som kan styrke fællesskabet. Der samarbejdes med forældrerådet om hvad og hvordan. (små fyraftens møder m.m.) Personalet vil skærpe fagligheden/bevidsthed om, hvor vigtigt det er at differentiere samarbejdet med forældrene og tage ansvar for, at det bygger på anerkendelse, og arbejde for at alle i den daglige kontakt føler sig set, hørt og forstået. Personalet øger deres kompetencer til at samarbejde med forældrene om barnets læring og udvikling gennem deltagelse i en særligt tilrettelagt efteruddannelse. At der hele tiden er fokus på at undgå støj i kommunikationen ved at sikre, at der er tale om et højt informationsniveau og en høj bevidsthed om at etablere forskellige samtalerum. Forældre er forskellige, og de bidrager forskelligt. Der skal åbnes for, at forældrene kan give en hånd med i hverdagen og ved særlige arrangementer. Lad forskelligheden blive en styrke. Forskellige initiativer drøftes i forældrerådene. Ressourcer og organisering Der er tale om, at den tid, der anvendes i dag i den daglige kontakt med forældrene, kan anvendes mere målrettet: En høj prioritering af råderum til gennemførelse af efteruddannelse - fulgt op af forældreråd og dagtilbudsbestyrelsen - en proces hvor retning, rammer og råderum for udviklingen af forældresamarbejdet afklares med afsæt i LUP. At SUS fortsat er et centralt omdrejningspunkt for samarbejdet om barnets læring og udvikling. At misforståelser forebygges gennem god kommunikation og engagementet udvides og ressourcerne dermed øges. At personalets ressourcer øges gennem efteruddannelse, hvor der er tilknyttet aktionslæring.
Evaluering At vi i lederteamet i samarbejde med dagtilbudsbestyrelsen og forældrerådene om to år foretager temperaturmålinger som erfaringsopsamling og som input til det videre arbejde med et samskabende forældresamarbejde - med høj bevidsthed om opgave, ansvar og roller. At medarbejderoplevelsen af den daglige kommunikation og det daglige samarbejde med forældrene evalueres i forbindelse med brugertilfredshedsundersøgelsen og MUS. Kvalitetssamtalerne. Evaluering i lederteamet redegørelse for status på forældresamarbejdet (som en del af LUP `en.)
2.2 Indsatsområde: Styrke den sociale kapital Fra B & U `s udviklingsplan: Vi vil med udgangspunkt i Århus Kommunes personalepolitik skabe og fastholde en attraktiv arbejdsplads og et godt arbejdsmiljø, der tiltrækker, udvikler og fastholder kvalificerede medarbejdere, der vil være med til at udvikle Børn og Unge og realisere vores visioner, værdier og mål. Status og udfordringer Social Kapital handler om, hvordan vi fungerer sammen på arbejdspladsen - om at skabe et godt forhold mellem os der skal arbejde sammen om at løse den fælles opgave. Gode relationer skaber bedre muligheder for at skabe gode resultater, og for at medarbejderne samtidig trives i deres arbejde. Ved høj Social Kapital er der tillid, retfærdighed og samarbejdsevne leder/leder, leder/ medarbejder og medarbejder/medarbejder imellem. Den Sociale Kapital opleves i nogle institutioner i dagtilbuddet som lav og i andre institutioner som høj. Det kan være manglende personlige relationer, der spiller ind på den sociale kapital. Alle institutioner oplever, at det er et følsomt emne at tale om. Med udgangspunkt i APV en er den væsentligste udfordring balancen i forhold til det krydspres, lederne og medarbejderne skal agere i. De opgaver, der skal løses til tiden i forhold til det, vi gerne vil fagligt i forhold til kerneydelsen. Værdier, trivsel og forskellige personligheder i medarbejdergruppen. I det råderum vi har, skal ledelsen tage beslutninger og inddrage medarbejderne og samtidig være opmærksom på de grænser, der er i forhold til sikkerhed med hensyn til medarbejderne og ledelsesansvaret. Kommunikationsformen i ledelsen kan have indflydelse på den måde vi løser opgaven. Den interne relation har betydning for, om der er en positiv tilgang til hinanden i en god og rar tone. Effekt Arbejdsglæde og trivsel for alle ansatte i dagtilbuddet. Høj faglighed og bevidsthed om eget ansvar, indvirkning og andel i medvirken til høj Social kapital. Alle i dagtilbuddet ved hvad Social Kapital handler om. Tilliden i mellem leder/leder ledelse/medarbejder og medarbejder/medarbejder i alle institutioner i dagtilbuddet er styrket. Samarbejdsevnen er optimeret i de enkelte institutioner og på tværs af dagilbuddet. Medarbejderne føler sig anerkendt og hørt, og de oplever retfærdighed i forhold til beslutningsprocesser.
Indikatorer / tegn Fleksibilitet blandt medarbejderne i forhold til mødetider, møder, udfordringer og kompleksitet. Glade og engagerede medarbejdere, der giver udtryk for retfærdighed, tilfredshed/utilfredshed i de rette fora, samt en positiv og fremadrettet tilgang hvor der er tillid til at kunne udtrykke ønsker og behov. Rummer hinandens forskellige faglige tilgange og evt. uenigheder i fællesskabet, ud fra fælles handleplaner i dagtilbuddet. Ledere og medarbejdere er opmærksomme på at ytre sig i det professionelle rum, hvor der er en positiv tilgang der trækker ind i organisationen, med fokus på andre, høj deling af viden, stiller spørgsmål og udtaler sig positivt. Ydelser / aktiviteter Tværgående aktiviteter i dagtilbuddet: Alle ledere og medarbejdere i dagtilbuddet forpligter sig til at arbejde med at højne den Sociale Kapital. Udveksling af erfaringer og teoretisk vidensdeling i lederteamet: Hvordan kan vi højne den Sociale Kapital i institutionerne? Kommunikationsformen i lederteamet: Opmærksomhed på at den måde vi kommunikerer med hinanden på, har indflydelse på den måde vi løser opgaven på - positivt/negativt. Aktiviteter i den enkelte institution: Social Kapital som fælles platform kan slå bro mellem nærhed og fællesskab på arbejdspladsen. Tillid og Retfærdighed er med til at udvikle Samarbejdsevnen, hvilket også er udfordringen. Den enkelte leder gennemfører MUS/GRUS/dialog samtaler med fokus på Social Kapital, hvor lederne påtager sig ansvaret for, at hver medarbejder får viden og indsigt i De tre diamanter Tillid, Retfærdighed og Samarbejdsevne. I arbejdet med at højne den Sociale kapital i institutionerne, kan der anvendes øvelser til opbygning af Social Kapital og god kommunikation på www.arbejdsmiljø.dk/socialkapital. Eller der kan udarbejdes person profil på alle medarbejdere, hvilket er med til at styrke kendskab/forståelse for hinanden etc. Ressourcer og organisering Ledersparring/erfaringsudveksling tilrettelægges og gennemføres i forbindelse med de planlagte lederteammøder i 2012-2014. Involvering og dialog med medarbejderne om Social Kapital organiseres på personalemøder i institutionerne i 2012 2014. En høj prioritering af råderum til ekstern proceshjælp i de institutioner, hvor der er brug for at øve sig i at arbejde med De tre diamanter.
Evaluering Med udvalget skal kontinuerligt tage temperaturen på, om der arbejdes med Social Kapital i institutionerne. Dvs. det skal sikre tid til dialogen om Social Kapital på personalemøder, og at der er fokus på Social Kapital i hverdagen. Arbejdet med at højne den Sociale kapital evalueres på personalemøder i hver enkelt institution i efteråret 2013, inden den kommende trivselsundersøgelse. Lederteamet fremlægger, hvad hver enkelt institution har arbejdet med, og hvilke resultater der er i forhold til at højne den Social Kapital på efterfølgende lederteammøde i efteråret 2013, inden den kommende trivselsundersøgelse. Der evalueres endeligt i lederteamet i forbindelse med den kommende kvalitetsrapport foråret 2014.
2.3 Indsatsområde: Hjemmeside/børneintra Fra B & U s Udviklingsplan: Kommunikationen i og fra Børn og Unge i skrift og tale tager udgangspunkt i dialog. Vi skal gøre kommunikationen nærværende, den skal være tilpasset modtageren, nå rettidigt frem og skabe mening. Børn og Unge vil give alle medarbejdere de nødvendige kompetencer til at kommunikere, herunder bevidsthed om betydningen af gode relationer. Status og udfordringer I Malling dagtilbud er vi meget opmærksomme på, at det er vigtigt med en god og nærværende kommunikation, ikke bare med børnene i vores institutioner, men også i den daglige kommunikation med forældre og vores nærmiljø. Vi arbejder på at blive bedre til at være tydelige og synliggøre vores faglighed og vise vores styrker og engagement til forældrene. Vi arbejder ligeledes på at blive gode til at formidle, hvad det er, vi gør, hvordan vi gør det - og hvorfor. Hjemmesiden/forældre/børneintra er blevet en meget vigtig kilde dels til kommunikation imellem institutioner og forældre og dels til at tegne dagtilbuddets ansigt udadtil i forhold til den øvrige offentlighed. Da dagtilbuddets hjemmeside i forbindelse med kvalitets rapporten 2012 ikke var fuldt ud opdateret i forhold til de lovmæssige og kommunale krav, og nogle institutioner i dagtilbuddet ikke er opdateret fuldt ud i forhold til forældre/børneintra, skal der sættes fokus på det i 2012 2014. En væsentlig udfordring i institutionerne er, at der blandt medarbejderne er en oplevelse af manglende tid, lyst og engagement til at skrive kontinuerligt på forældre/børne intra. Samt få systemet til at virke i et ikke umiddelbart nemt system. En anden væsentlig udfordring er at få alle forældre til at benytte forældreintra og give forældrene relevant viden til at benytte sig af forældreintra. Der skal arbejdes med en struktur for, hvordan vi alle får organiseret og implementeret forældre/børneintra i vores hverdag. Sidst men ikke mindst skal der arbejdes med fælles holdninger, retningslinjer og udvekslinger til, hvad der lægges ud på henholdsvis forældre/børneintra og dagtilbuddets hjemmeside. Effekt Alle medarbejdere i Malling dagtilbud benytter sig af forældre/børneintra, som kommunikationsredskab i 2014. Forældrene er aktive brugere af forældre/børneintra. Der kommunikeres med forældrene på to plan. God balance imellem information på forældre/ børneintra og den daglige kommunikation/information forældre og medarbejdere imellem i hverdagen. Spændende og interessant hjemmeside og forældre/børne intra i Malling dagtilbud.
Indikatorer / tegn Alle medarbejder anvender forældre/børneintra som et naturligt arbejdsredskab i den daglige kommunikation med forældrene. Medarbejderne benytter sig indbyrdes af personaleintra, hvor der er informationer som møde referater m.m. Størstedelen af forældrene giver udtryk for, at de føler sig velinformeret via forældreintra, da vi kan se, at forældrene responderer til lederne og medarbejderne. Ved en evaluering i lederteamet medio 2013, vil alle ledere kunne vise en aktivt anvendt forælder/børne intra. Ydelser / aktiviteter Tværgående aktiviteter i dagtilbuddet: Dagtilbudsleder/administrativ medarbejder vedligeholder dagtilbuddets hjemmeside med relevante informationer m.m. Ledersparring/erfaringsudveksling tilrettelægges i lederteamet: Hvordan skabes der rammer for hjælp til de medarbejdere og ledere, som har brug for støtte til at komme i gang. Der udarbejdes klare rammer, retningslinjer og holdninger til hvad vi kommunikerer om, på forældre/ børn Intra 2012 2014. Aktiviteter i den enkelte institution: Der tilbydes relevant kompetenceudvikling i forældre/børne intra til medarbejderne. Lederne i alle institutioner sikre en, for medarbejderne, relevant nem teknisk tilgang til forældre/ børne intra med eks. bærbare computere eller ipad s. Lederne i den enkelte institution i dagtilbuddet, skal skabe rammer og muligheder for, hvordan forældre/børne intra kan anvendes aktivt 2012 2014. Ressourcer og organisering Evaluering Høj prioritering af råderum i 2013 til organisering og tilrettelæggelse af strukturen i institutionerne, hvor der skabes rammer og metoder for aktiv anvendelse af forældre/børneintra. I foråret 2014 evalueres kommunikationen med forældrene via forældre/børneintra og om kommunikationsredskabet opleves værdifuldt og positivt blandt forældre og medarbejdere. Evaluering i lederteamet i forbindelse med kvalitetsrapport 2014.