Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013



Relaterede dokumenter
Ungepolitik

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Rebild Kommunale Ungdomsskole

Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Lær det er din fremtid

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

SKOLEPOLITIK

Beslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Notat. Projekt: I Assens Kommune lykkes alle børn

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Politik for Børn og Unge på Nordfyn

Politik for udviklende fællesskaber

Forord. Læsevejledning

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik

I Assens Kommune lykkes alle børn

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik

Udkast til Ungdomspolitik

Børne- og Ungepolitik

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Børne- og Ungepolitik

Bilag til styrelsesvedtægten

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

1: Oversigt over effektmål

Fritidsvejledning og fritidspas

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Notat. Ungdomskulturhus-modeller 2014

Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Indhold. Dagtilbudspolitik

Skole. Politik for Herning Kommune

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Puls, sjæl og samarbejde

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

Barnets alsidige personlige udvikling

Indholdet af LTU s virksomhedsplan 2011 har været drøftet både i bestyrelsen og MEDudvalget i løbet af december 2010.

Pædagogiske læreplaner isfo

Folkeoplysningspolitik

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Udkast - september Politik for voksne med særlige behov

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Folkeoplysningspolitik

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Oplæg fra arbejdsgruppen vedr. specialundervisning for voksne.(vsu)

Rådhus Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

strategi for Hvidovre Kommune

Referat Udvalg for Tryghed og Forebyggelse ( 17,4)

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv.

De 7 Netværk

JOB- OG KRAVPROFIL STILLINGSPROFILBESKRIVELSE

Ungdomspolitikken. Rudersdal Kommune

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Børne- og Kulturudvalget

Læseplan for valgfaget iværksætter. 10. klasse

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

Mål og Midler Ungdomsskoler

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Bilag A Status på flagskibe. Netværk: Fællesskab i bevægelse

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE /15

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Udkast til Ungestrategi Bilag

Børne- og Ungepolitik

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Transkript:

Udkast til: Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013 Den aktive ungdomsskole billede fra fremtidsdag med unge, marts 2010. Dagtilbud og Skole Assens Kommune 1

Indledning Sværme, netværk eller hubs? Ungdommen i dag beskrives bedst som forskellige og løst koblede ungdomskulturer, der hele tiden udvider sig, differentierer sig og deler sig! Ovenstående citat fra Børn og Kulturchefforeningens udgivelse Ny unge ny ungepolitik, beskriver en ungdomskultur under stadig forandring. Unge indgår i løst koblede ungdomsfællesskaber, hvilket skaber nye muligheder for innovation, kreativitet og vækst for den enkelte og for fremtidens samfund. Men det skaber samtidig også en risiko for eksklusion af den ungegruppe, der ikke af egen kraft magter at opbygge netværk eller har selvtillid nok til at fungere tilfredsstillende i sociale sammenhænge. Ungdomsskolen er en kreativ og innovativ skoleform, der arbejder på tværs af de allerede etablerede systemer. Derfor har ungdomsskolen særlige muligheder for at motivere de velfungerende unges engagement gennem en projektorienteret tilgang, og samtidig tage hånd om de særligt truede unge. Ungdomsskolens pædagogiske tiltag hviler på et lovgrundlag, der åbner for udviklingen af ungepædagogiske tiltag af både dannelsesmæssige og uddannelsesmæssig karakter, hvor ungdomsskolens aktiviteter og undervisningstilbud skaber værdifællesskaber, faglige fællesskaber og forpligtende fællesskaber på tværs i en ungegruppe, der både består af stærke og svage unge. Ungdomskulturen i den blandede ungegruppe er her essentiel for de unges personlige udvikling såvel som for de unges uddannelse, hvor ungemiljøet i ungdomsskolen skaber den motiverende synergi mellem den unges ungdomsuddannelse og det energigivende fritidsliv. Med udgangspunkt i ovenstående betragtninger samt den nationale lovgivning for området, har Assens Ungdomsskole følgende mission og vision: Ungdomsskolens mission: Ungdomsskolen er det sted, hvor der er plads til alle unge, og hvor rammerne skaber mulighed for, at de unge kan udvikle sig personligt, fagligt og socialt. Ungdomsskolens vision: Ungdomsskolen er en central aktør i forhold til den koordinerende ungeindsats i kommunen Ungdomskulturhuset er ungdomsskolens primære omdrejningspunkt for undervisning, fritidsaktiviteter og fællesskabsoplevelser, der udvikler de unges selvværd og demokratiske medvirken Ungdomsskolen medvirker til, at flest mulige unge får en ungdomsuddannelse. Eksempelvis har ungdomsskolen gennem sin fleksible organisationsform mulighed for at tilbyde forskelligartede, alternative eller supplerende pædagogiske tilbud til folkeskolens overbygningselever. Ungdomsskolen søger aktivt at inkludere og involvere alle typer af unge i sine pædagogiske tiltag 2

Pædagogiske aktiviteter i ungdomsskolen Omdrejningspunkter for Ungdomsskolens pædagogiske tiltag er de decentrale klubtilbud samt et centralt placeret Ungdomskulturhus. Decentrale klubber og undervisning Det decentrale omdrejningspunkt for Ungdomsskolens pædagogiske aktiviteter er ungdomsklubberne i Assens, Aarup, Vissenbjerg og Tommerup i den udstrækning og årrække, disse har tilslutning af unge. Disse klubtilbud henvender sig i særlig grad til unge i 7. og 8. klasse, som i deres første møde med Ungdomsskolen, dets klubaktiviteter og undervisningsaktiviteter, har brug for et decentralt ungemiljø under trygge rammer. De lokale klubtilbud har et varieret serviceniveau baseret på det enkelte områdes demografiske - og sociale sammensætning og den lokale ungegruppes behov. Enkelte undervisningsaktiviteter fastholdes ligeledes decentralt, på de steder hvor lokale traditioner og forhold gør aktiviteterne meningsfulde at bevare. Ungdomskulturhus Det centrale omdrejningspunkt for ungdomsskolens aktiviteter er et ungdomskulturhus centralt placeret i Kommunen, der henvender sig til hele ungegruppen. Ungdomskulturhuset er rammen om et alsidigt udbud af meningsfulde ungeaktiviteter: undervisning, klub- og cafévirksomhed, musik - øvelokaler, studieture og rejser, teatersal samt og ung-til-ung rådgivning. I ungdomskulturhuset udvikles identitetsskabende fællesskaber gennem unges positive relationer til voksne ungdomsskolemedarbejdere. Ungdomskulturhuset er et fyrtårn som genererer udvikling og nyskabelse for ungemålgruppen i Assens Kommune, og det danner afsæt for de unges eksperimenteren med innovative projekter og ungeinitierede aktiviteter i samarbejde med det lokale foreningsliv, musikskolen og andre interesseorganisationer. Ungdomskulturhuset er et kommunalt aktiv i forhold til at afklare og klæde de unge på til deres fremtidige uddannelsesvalg og fastholde dem i det, og Ungdomsskolens pædagogiske tiltag i Ungdomshuset afvikles i samarbejde med kommunale fagpersoner, der har betydning for ungegruppens positive udvikling. I ungdomskulturhuset eksperimenteres der med forskellige inddragelsesformer ift. ungegruppen. En del af aktiviteterne i Ungdomskulturhuset vil således være defineret, udviklet og planlagt af de unge selv, og der vil være optimale rammer for at tilrettelægge fleksible forløb, der er tilpasset den projektorienterede ungdomskultur. Ungdomskulturhuset er rammen om hovedparten af Ungdomsskolens aktiviteter og ungdomsskolens heltidsundervisningsaktiviteter, Nybo og Erhvervsskolen er også placeret her. Ungdomskulturhuset er placeret i et bygningskompleks i tilslutning til, eller nær ved, Uddannelsescenteret i Glamsbjerg. Inddragelse, fastholdelse og tiltrækning af de unge De digitale medier indarbejdes i højere grad som middel for information kommunikation - og ungedeltagelse, og der er ophængt digitale info skærme på alle overbygningsskoler. På hver enkelt overbygningsskole i Kommunen vil der være deltidsansatte ungdomsskole kontaktmedarbejdere, som repræsenterer ungdomsskolen i dagligdagen, og der etableret et ungeungdomsambassadørkorps, som flere gange årligt er med til at informere og tiltrække unge til ungdomsskolens aktiviteter. 3

Ungdomsskolens ledelses og organisationsstruktur Ungdomsskolens ledelses og organisationsstruktur opbygges, så den understøtter organisationens virke med overordnet ledelse af en ungdomsskoleinspektør. Ungdomsskolens ledelse og administration er fysisk placeret i Ungdomskulturhuset centralt i kommunen. Forslag til konkrete handlingstiltag i et flerårigt perspektiv Efterår 2010 Udviklingsstrategien for Assens Ungdomsskole er politisk drøftet Ultimo 2011 En projektbeskrivelse i forhold til udvikling af ungdomskulturhuset er påbegyndt udviklet i en lokal arbejdsgruppe Drøftelser igangsat i forbindelse med projektet omkring den kommunale ungestrategi med henblik på at tydeliggøre konkret opgaveløsning i forhold til: 1. Ungdomsskoles rolle som koordinerende instans i forhold til ungeindsatsen 2: Ungdomsskolens tiltag og rolle i arbejdet med unges gennemførelse af ungdomsuddannelser Der er opsat infoskærme på alle overbygningsskolerne Der er påbegyndt udviklingen af et ungdomsambassadørkorps Ultimo 2012 Konkret bygning til Ungdomskulturhus er fundet, økonomi beregnet og politisk afklaring er sket Ungdomsskolens digitale profil er optimeret, og der er udviklet nye måder at anvende digitale medier ift. ungegruppen, eksempelvis i form af digitale, sociale netværk. Der er påbegyndt forhandlinger omkring busforbindelser, der tilvejebringer mulighed for gode busforbindelser i aftentimerne til Ungdomskulturhuset Ledelsesstrukturen drøftes og afklares i forhold til Ungdomsskolens aktiviteter og omfanget af den ledelsesmæssige opgave Sommer 2012 Ungdomskulturhus tages i brug august 2011 8 kontaktpersoner er ansat på overbygningsskolerne Ungdomsskolens administration er samlet i Ungdomskulturhuset Heltidsundervisningen i Ungdomsskolen er samlet i ungdomskulturhuset 4 5 års perspektiv Ungdomskulturhuset er med til at skabe nye muligheder i forhold til at unge gennemfører en ungdomsuddannelse Ungdomsskolen er en central aktør i forhold til den koordinerende ungeindsats Tilslutningen fra den primære målgruppe er øget til 45 % 4

Litteraturliste Assens Kommune, Den skolepolitiske vision, 2008 Assens Kommune, Den sammenhængende børnepolitik, 2008 Børne og Kulturchefforeningen Nye unge ny ungepolitik. Strategier for ungeindsatser, 2009 De unges perspektiv, referat fra workshop, konference vedrørende unge i uddannelse eller job, Assens Kommune marts 2010 Evalueringsinstituttet, Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning, marts 2010 Landsforeningen af ungdomsskoleleder, De fire søjler. Virkeligheden i de nye kommuner, 2007 LOK/Dansk Ungdoms Fællesråd, Foreningslivet i Danmark nye vilkår i en zappertid Lov om ungdomsskoler, www.retsinformation.dk Projekt udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole, Aksen, Assens Kommune Ungdomsringen, Unges læring på klub og fritidsområdet, Odense 2007 Ulstrup, Carsten, Kortlægning af unge i Assens Kommune med særligt fokus på de unge, der ikke påbegynder eller færdiggør en ungdomsuddannelse, oktober 2009 US Centret, Ungdomsskolehåndbogen 2009/2010 US Centret, 74 ungdomsskoleprojekter. Idé, formål og indhold et inspirationshæfte, september 2009 Referater fra fremtidsdag med unge interessenter samt fokusgruppeinterview ifm. projektet. 5