BUDGETFORSLAG 2016-1. BEHANDLING



Relaterede dokumenter
BORGMESTEREN Den 29. september 2015 BUDGETFORSLAG BEHANDLING

Katter, tilskud og udligning

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

BUDGETFORSLAG BEHANDLING

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget august 2013

Fællesforvaltning Økonomi. Byrådet

Finansiering. (side 28-35)

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

BUDGETFORSLAG BEHANDLING

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Økonomibilag nr Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Skatter Budget Beløb i kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

BORGMESTEREN Den 27. september 2016 BUDGETFORSLAG BEHANDLING

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Bilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2.

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

Frederikshavn Kommune Budget

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Indtægtsprognose for budgetperioden

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Indtægtsprognose

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7

Skatter, generelle tilskud og udligning

NOTAT. Indtægtsskøn budget

Generelle tilskud: Kommunal udligning Tilskud I alt

Det er frit, hvilken metode der vælges det enkelte år, men beslutningen har bindende virkning for budgetåret.

Skatteprocenter. Indkomstskat

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

hvor det primært handler om at sikre kommunens velfærdstilbud hvor intentionen er at skabe fremgang og vækst ude i samfundet

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.

Skatter, generelle tilskud og udligning

Status på kommunens økonomi efter økonomiaftalen for Aftale om kommunernes økonomi for 2015 mellem KL og Regeringen er indgået d. 3.

1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ

Hermed fremsendes budgetforslaget for til 1. behandling i Økonomiudvalget.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget (2. behandling)

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Dagsorden Kommunalbestyrelsen torsdag den 10. oktober Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev

I prognosen er afsat en pulje til robusthed i forhold til servicerammen på 12 mio. kr. svarende til ca. 1 pct. af Lejre Kommunes serviceudgifter.

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering 2018

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT. Budgetlægningen for Emne: Procedure og tidsplan for budgetlægning Til: Byrådet m.fl.

REFERAT BYRÅDET. den i Byrådssalen

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr Brevid Ref. THP/TKK Dir. tlf

16. Skatter, tilskud og udligning

Referat Økonomiudvalget torsdag den 7. oktober Kl. 15:00 i Rådssalen, Lyndby

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Skatter, tilskud og udligning Revideret budgetskøn for :

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Beskæftigelsesudvalget

Budget Vicekommunaldirektør Mogens Raun Andersen / Økonomichef Kirsten Thune

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Jeg er rigtig glad for her på samrådet at få mulighed for igen at tilkendegive min holdning til vakuumpakket mad til ældre.

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015

Forudsætninger for budgettet

Notat. Budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Indledning

16. Skatter, tilskud og udligning

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

I alt

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Generelle bemærkninger til budget 2019 samt budgetoverslagsårene

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI KOMMUNAL INDKOMSTSKAT

EARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015

Tolv overordnede vilkår eller forudsætninger for budgetlægningen for for Hjørring Kommune

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2017

Proces og rammer BUDGET

Notat. Det er primært ændringer i vækstskønnene på landsplan, som kan ændre konsekvenserne af selvbudgettering.

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

Transkript:

BORGMESTEREN Den 25.8.2015 BUDGETFORSLAG 2016-1. BEHANDLING Budgetforslaget for 2016 og overslagsår er igen i år med bidrag fra de stående udvalg udarbejdet efter Økonomiudvalgets retningslinjer. Budgetarbejdet blev indledt med et budgetseminar, hvor alle havde mulighed for at byde ind med ønsker til rammeudmeldingen for 2016. Vi nåede til enighed. Rammerne blev meldt ud og udvalgene har behandlet budgetforslag. Til trods for de bestræbelser, der er gjort, er der i budgetforslaget alligevel et kassetræk på 46,2 mill. kr. En del af årsagen hertil er, at det har været svært for udvalgene, at få enderne til at mødes, og på nogle områder er der besparelsesforslag, som er udskudt til senere behandling. Kommunerne skal i lighed med tidligere år vælge mellem det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag, for udskrivning af indkomstskatten og tilskud og udligning. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag udmeldes af Social- og Indenrigsministeriet. Hvis vi vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, er vi sikret de indtægter, som det giver anledning til uanset om borgernes indtægter bliver højere eller lavere end det forudsatte. Hvis Kommunen vælger at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget, er det det reelle udskrivningsgrundlag, kommunen får skat af. Det betyder, at Kommunen i budgetåret får de skatteindtægter, der er budgetteret med i henhold til det skønnede selvbudgetterede udskrivningsgrundlag.

Men det betyder også, at vi 3 år senere, når Skat har opgjort, hvad borgerne i Kommunen rent faktisk tjente, skal betale det tilbage som vi eventuelt har fået for meget, eller omvendt. Valget har derfor konsekvens for de skatteindtægter kommunen får i 2016, og kan betyde, at der 3 år senere kan være en tilbagebetaling. Udskrivningsgrundlaget har ligeledes betydning for udligningen. Ved valg af statsgaranti ligger tilskud og udligning fast, og kendes på forhånd. Ved valg af selvbudgettering afhænger udligningen af det forventede selvbudgetterede udskrivningsgrundlag. I lighed med skatteindtægterne, kan der også for udligning være en mindreindtægt eller merindtægt, der skal afregnes 3 år efter i forhold til det endelige udskrivningsgrundlag for skatteåret 2016. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering har derfor konsekvenser for skatteindtægter og for den kommunale udligning. Siden udarbejdelsen af budgetforslaget, er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og tilskuds- og udligningsbeløb blevet udmeldt lidt senere end normalt pga. folketingsvalget. Udmeldingen betyder en budgetmæssig forbedring. Der vil løbende forud for andenbehandlingen blive foretaget beregninger for at undersøge, om det bedst kan betale sig at tage imod garantibeløbet eller om selvbudgettering skønnes mere fordelagtigt. I budgetforslaget er forudsat uændret kommunal udskrivningsprocent på 23,3, efter at vi jo satte skatten ned sidste år, og uændret grundskyldspromille på 24,0. Det er efterhånden velkendt, at Tårnby Kommune er gældsfri og har en stor kassebeholdning. Der er en forestilling om, at vi vælter os i penge. Jeg kan ikke sige mig fri for ikke at have bidraget til denne forestilling. Jeg er stolt af, at kommunen ikke skylder penge væk, og at vi har muligheder for at foretage investeringer med egne midler, når der er behov for det og så er jeg stolt af, at alt dette er muligt til trods for, at vi er en af de kommuner, der lader flest penge blive i borgernes lommer.

Det som man nogle gange glemmer i den forbindelse er servicedriftsrammen. Et lidt kedeligt teknisk ord men et ord som vi aldrig kommer udenom under budgetlægningen og slet ikke i år. Servicedriftsrammen er som bekendt rammen for alle kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion, og bliver hvert år fastsat som en del af aftalen mellem Regeringen og KL. Faktisk er det sådan, hvor paradoksalt det end måtte lyde, at vi er trængt. De snævre rammer, som bindingerne på servicedriftsudgifterne giver, betyder, at hvor gerne jeg end ville bruge flere penge på ældrepleje, undervisning, børnepasning, handicaphjælp osv. går det ikke, for vi bliver ramt af sanktionerne. Vores største økonomiske udfordring er således ikke, at undgå at tage af kassebeholdningen, men at overholde servicedriftsrammen. For at sikre overholdelse af økonomiaftalerne mellem Regeringen og KL, blev der i 2011 indført en såkaldt sanktionslovgivning. Kommunerne skal under ét overholde den udmeldte servicedriftsramme. Hvis kommunerne ikke gør det falder hammeren. 3 mia. kr. af bloktilskuddet er nemlig gjort betinget af, at rammerne for kommunernes budgetter under ét overholdes. Den eller de kommuner der ikke overholder servicedriftsrammen, vil blive modregnet 60 procent af overskridelsen i bloktilskuddet. De øvrige 40 procent modregnes kollektivt med samtlige kommuner. Derfor er der reelt set kun to veje til at øge servicen på et område at prioritere anderledes eller at gøre tingene smartere. Derfor har jeg altid appelleret til, at dem der ønsker øget service på et område, gør sig umage med samtidig at pege på, hvor der så skal være ringere service, eller anviser, hvordan man kan gøre tingene på en smartere måde. Risikoen ved at forsøge at gøre tingene på en smartere måde, er at nogle ting viser sig at være knapt så smarte, når man kommer i gang med dem. Den modstand mod forandringer man kan møde i den forbindelse, kan virke skræmmende. Men vi kan ikke bare lade stå til. Vi må anerkende modet til at forsøge at forandre til det bedre. Derfor er det min grundholdning, at service skal udvikles samtidig med, at omkostningsniveauet skal følges nøje.

Af økonomiaftalen for 2016 fremgår blandt andet, at der indarbejdes et såkaldt omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2016 til 2019. Det svarer til, at der er ca. 2,4 mia. kr. mindre til kommunerne i 2016. Regeringen og KL er dog samtidig blevet enige om, at der tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016 til prioriterede indsatser på borgernære serviceområder, som for eksempel ældre, børn og folkeskole..og haps så blev hunden fodret med sin egen hale! Kommunernes anlægsramme er også blevet meldt ud og udgør 16,6 mia. kr., hvilket er knap en mia. kr. mindre end for 2015. I det foreliggende budgetforslag her til aften udgør anlægsbudgettet for 2016 117,3 mill. kr. Det er især idrætsfaciliteter, såsom kunstgræsbane og svømmehal, samt renovering af fællesfaciliteter på plejehjem samt afsættelse af midler til omsorgspladser, vi har lagt op til, at der skal investeres i. Danmark har gennem internationale aftaler forpligtet sig til at tage imod flygtninge. Danmark har også tradition for at bære en del af det internationale ansvar, når det gælder flygtninge og andre humanitære indsatser. Tårnby Kommune påtager sig sin del af dette ansvar. Dette vanskeliggøres dog af, at der med det øgede antal flygtninge er et betydeligt pres på såvel permanente som midlertidige boliger og et akut behov for at udvide antallet af disse. Der er således tale om en ekstraordinær situation, som kræver en særlig indsats. Som en del af denne særlige indsats har kommunen igangsat en dialog med boligselskaberne om husning af flygtninge, men også appelleret til Tårnbys borgere om muligheden for at hjælpe med en lejlighed eller et værelse, der måtte være ledigt.

I øjeblikket har kommunen boliger fordelt ud over kommunen, men da det ikke rækker, har kommunen været nødsaget til at indlogere nogle af vores flygtninge på hoteller og campingpladser. Det er både en dyr og uhensigtsmæssigt løsning og samtidig er det et problem for den enkelte flygtnings integration, at der ikke er mulighed for at falde til ro i egen bolig eller værelse. Der arbejdes således ihærdigt på, at der skabes gode og langsigtede løsninger. Vi er nok mange der har oplevet at det ikke har været den bedste sommer i mands minde. Vejret har været trist og vi har som bekendt fået ny regering. Jeg er af natur en person, der lettere får øje på solen end de skyer, der truer med at dække for den. Men jeg kan ikke lade være med at frygte, at al den snak der i de forgangne år har været om Udkantsdanmark, nu er ved at manifestere sig i en form, hvor det mere drejer sig om at stække hovedstadsområdet, end om at sikre at folk i resten af landet har et godt liv. Med de dybsindige tanker, der bliver gjort i den del af folketingssalen, der har magten, om at flytte en lang række offentlige arbejdspladser vestpå, kan man jo frygte, at Regeringen flytter Tårnby Rådhus til Frederikshavn eller Tønder bare fordi de kan! Spøg til side, men det bekymrer mig dog meget, hvordan tilskuds- og udligningssystemet kan blive påvirket af regeringsskiftet. Økonomiudvalget vil nu arbejde videre med det foreliggende budgetforslag med henblik på at finde frem til en fornuftig og forsvarlig løsning på budget 2016.

Inden jeg overgiver budgettet til Kommunalbestyrelsens 1. behandling har jeg lige et par praktiske bemærkninger: Budgettet færdigbehandles formelt set ved 2. behandlingen, og ændringsforslag fra de politiske grupper skal være modtaget senest den 31. august kl. 12.00. Med disse ord overgiver jeg budgetforslaget til 1. behandling.