1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klager ctr. Jørgen Klode Københavnsvej 152 4000 Roskilde Nævnet har modtaget klagen den 6. maj 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager har krav på at erhverve en ejendom, som indklagede havde til salg, subsidiært har krav på erstatning, hvis ejendommen ikke kan erhverves.
2 Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Klager ønskede at købe en ejendom, som indklagede havde til salg. Der var tale om en ejendom, hvor der i en del af ejendommen var en butik, der var udlejet uopsigeligt fra udlejers side til 2019, og hvor lejer havde forkøbsret til ejendommen. Af lejekontrakten fremgik ikke noget om lejers frist for meddelelse til udlejer om benyttelse af forkøbsretten. Den 24. marts 2011 bekræftede klager sit købstilbud på 4.900.000 kr. over for indklagede. Klager anførte videre, at det blev accepteret, at lejer efterfølgende blev spurgt i henhold til lejers forkøbsret. Samme dag svarede indklagede bl.a.: Når vi har aftalen retur med Jeres underskrift vil vi bede lejer give besked om de ønsker, at gøre brug af forkøbsretten inden for max. 8 dage. Måske kan de give besked tidligere, men vi skal tilbyde dem en frist på 8 dage på samme vilkår som dem I køber på. Den 30. marts 2011 underskrev klager en købsaftale om køb af ejendommen. Sælger accepterede købsaftalen den 6. april 2011. Det fremgik af købsaftalen bl.a.: Lejer i ejendommen valgte at udnytte sin forkøbsret, og den 19. april 2011 underskrev lejer en købsaftale om køb af ejendommen, som sælger accepterede den 20. april 2011. Det fremgik af købsaftalen bl.a.: Indtil såvel købers som sælgers underskrift på denne købsaftale foreligger, betragtes den som et tilbud, der bortfalder, hvis købers og sælgers skriftlig accept ikke foreligger senest henholdsvis den 18.04.2011 og den 18.04.2011 hos medvirkende ejendomsmægler. Den 20. april 2011 skrev klager til indklagede bl.a.:
3 [...] Vi har to punkter som vi mener gør ny købers købsaftale ugyldig. 1. Ny køber (lejer) har strakt sagen langt og jævnfør Jeres mail af 14. april 2011 skal køber have underskrevet købsaftalen senest mandag den 18/4 kl. 16.00. Dette er ikke sket idet de først har underskrevet den 19/4.- 2011. hvilket er forsent. 2. Købsaftale er skrevet mellem [lejer] eller ordre og sælger. Kun [lejer] har en forkøbsret jævnfør kontrakten. Den 29. juni 2011 bekræftede lejers advokat over for indklagede, at han den 16. april 2011 havde oplyst til indklagede, at lejer ville gøre brug af sin forkøbsret, at lejer havde underskrevet købsaftale den 19. april 2011, og at sælger havde underskrevet den 20. april 2011. Klager har bl.a. anført: Principalt gøres det gældende, at klager skal overtage den omhandlede ejendom. Subsidiært skal indklagede betale erstatning til klager. Klager underskrev købsaftale den 30. marts 2011. Lejer havde forkøbsret og var flere dage tidligere blevet gjort bekendt med, at klager afgav købstilbud. Indklagede vidste, at klager var i færd med at købe en anden ejendom, men oplyste til klager, at lejer ikke ville gøre brug af forkøbsretten. Klager gik derfor videre med køb af den omhandlede ejendom. Herefter gik der urimelig lang tid, før indklagede gav lejer 8 dage til at købe ejendommen. Lejer fik frist til den 18. april 2011 kl. 16.00, men overholdt ikke denne frist. Først den 19. april 2011 blev der underskrevet købsaftale, hvilket var en dag for sent. Indklagede påstår, at lejer allerede den 16. april 2011 meddelte at ville gøre brug af sin forkøbsret, men har dog ikke over for klager dokumenteret dette. Klager har anvendt meget tid på denne ejendom og føler, at indklagede har brugt klager som løftestang over for lejer. I købsaftalen, som lejer underskrev, er lejer anført som lejer eller ordre. Dette betyder, at alle kan overtage ejendommen og ikke kun den, der har forkøbsretten. Indklagede har bl.a. anført: Sælger havde igennem længere tid været i dialog med lejer om, hvorvidt lejer var interesseret i at købe ejendommen. Sælger fik ikke nogen positive tilbagemeldinger fra lejer og valgte derfor at sætte ejendommen til salg hos indklagede. Klager blev fra starten gjort bekendt med, at lejer havde forkøbsret, og at der ikke i
4 lejekontrakten var anført noget nærmere om vilkår i forbindelse med forkøbsretten, hvorfor dette afventede en aftale med lejers advokat. Indklagede oplyste endvidere om forløbet med lejer forud for formidlingsaftalens indgåelse, og at indklagede på den baggrund ikke troede, at lejer ville købe. Uanset dette skulle ejendommen tilbydes lejer, når der forelå en købsaftale. Indklagede anførte i købsaftalen, at lejer måtte forventes at give svar inden for 8 hverdage fra modtagelsen af købsaftalen. Den 16. april 2011 kontaktede lejers advokat indklagede og oplyste, at lejer ønskede at benytte sig af forkøbsretten, hvilket indklagede oplyste til klager den 18. april 2011. Indklagede står uforstående over for klagers påstand om at være blevet brugt som løftestang over for lejer, idet klager hele tiden har været bekendt med forkøbsretten. Klager kunne have undladt at underskrive købsaftalen, såfremt klager ikke kunne acceptere forbeholdet om lejers forkøbsret. For at klager ikke skulle have forgæves omkostninger, såfremt lejer valgte at bruge sin forkøbsret, blev det aftalt med sælger, at klager ikke skulle deponere eller stille garanti, før der var en afklaring med lejer. Indklagede gjorde klager opmærksom på, at der ikke kunne foreligge et svar fra lejer, før klager eventuelt ville byde på en tvangsauktion vedrørende en anden ejendom, men at klager godt kunne nå at få sælgers mundtlige accept på vilkårene. Dette accepterede klager og underskrev købsaftalen. Nævnet udtaler: Spørgsmålet, om klager kan overtage ejendommen, er en anliggende mellem sælger og klager, som nævnet ikke har kompetence til at afgøre, hvorfor dette klagepunkt afvises fra nævnsbehandling. Det fremgår af sagen, at klager allerede før afgivelse af købstilbud var bekendt med, at købstilbuddet skulle forelægges lejer, idet denne havde forkøbsret. Nævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede havde lovet klager, at lejer ikke ville benytte sig af forkøbsretten. I lejekontrakten er ikke aftalt frist for lejers tilkendegivelse om benyttelse af forkøbsretten. Købsaftalen, som lejer underskrev, angav en frist pr. 18. april 2011 for både lejers og sælgers accept af handlen. Det fremgår imidlertid af sagen, at lejer allerede den 16. april 2011 havde meddelt, at han ville købe ejendommen på samme vilkår som klager. På den baggrund finder nævnet ikke, at indklagede har begået fejl i forbindelse med klagers afgivelse af købstilbud og forelæggelse af dette for lejer med henblik på svar på, om lejer ønskede at benytte sig af sin forkøbsret. Et eventuelt tab eller klagers forbrug af tid kan derfor ikke bebrejdes indklagede, og klager har ikke krav på erstatning.
5 Konklusion: Klagen tages ikke til følge. Kendelsen offentliggøres, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 2. P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand