CH NOVEMBER 1998 04.98 NYT CENTRE FOR CENTER FOR IT RESEARCH IT-FORSKNING FORSKNING, U Danmarks bedste råstof er befolkningen. Fremtidens INTERNATIONA NYT produktion er vidensbaseret. Markeder, virksomheder og viden globaliseres. Det betyder satsning på uddannelse, forskning og internationalt samarbejde. Og for et land, der vil bevare og udbygge sit nationale råderum kræver det en særlig indsats på IT-området. FORSKNING, UDDANNELSE OG INTERNATIONALISERING Af Morten Kyng, Direktør for Godt begyndt Fra begyndelsen af 1990erne styrkede Danmark den offentlige indsats på ITområdet med særlige bevillinger. Via Forskningsrådene fordeltes 60-65 millioner kroner årligt til forskningsprojekter ved universiteterne og andre offentlige forskningsinstitutioner. I samspil med EUs satsning på IT blev dette startskuddet til en ekspansion af både IT-forskning og IT-uddannelse. I midten af 1990erne oprettedes så først Center for Teknologistøttet Uddannelse, der skal fremme brug af IT i uddannelse, og dernæst Center for IT-forskning, der skal fremme forskning i IT - i tæt samarbejde med erhvervslivet. Så kom midler til Forskningsrådenes Center for Multimedier og endelig til et nyt tværfagligt IT-forskningsprogram. Dermed er der sat gang i brug af IT i uddannelserne, og udbygningen af offentlig dansk IT-forskning blev fastholdt og suppleret med et omfattende erhvervssamarbejde. Nu kommer så turen til IT-uddannelserne. Med forslaget om oprettelse af et nyt center for IT-uddannelse og -forskning i København og et tilsvarende virtuelt center i provinsen er der skabt mulighed for en markant forøgelse af uddannelsesindsatsen. Der er endnu ikke officielt taget stilling til indholdet i de nye uddannelser, men det ligger i kortene, at de skal forny de eksisterende tilbud ved at tage udgangspunkt i anvendelserne af IT, i integrationen af IT i vore omgivelser og i sammensmeltningen af data-, tele-, medie- og informationsteknologi. IT-FORSKNING Halvt fuldendt? Danmark har således lagt grunden til fortsat udvikling gennem en forskningsindsats, der for alvor tog fart i begyndelsen af 1990erne. Denne forskningsindsats giver mulighed for en ekspansion af den forskningsbaserede uddannelse. Vi kan således nu i uddannelserne begynde at høste frugterne af det sidste tiårs forskningsmæssige IT-oprustning. Vi er godt begyndt, men de største opgaver venter forude. De nye uddannelses- og forskningscentre skal udmøntes i praksis. Der skal findes bestyrelser og direktører, der skal laves aftaler med de deltagende uddannelsesinstitutioner, der skal laves nye uddannelser og i stribevis af kurser, der skal laves afgrænsninger i forhold til de eksisterende uddannelser og der skal skabes miljøer, der kan tiltrække mange, spændende og gode studerende og lærere. Alt sammen i en verden præget af voksende konkurrence. For selv om Danmark er kommet godt fra start satser udlandet i mindst samme omfang. Samtidig med at vi opbygger den nye uddannelsesindsats skal vi sørge for, at grundlaget for morgendagens uddannelser og erhvervsmæssige udvikling fastholdes og udbygges. Også her ligger en stor opgave. Forskning og samarbejde med erhvervslivet skaber nye samfundsmæssige muligheder, herunder nye muligheder for udvikling af uddannelserne. Derfor skal det forskningsmæssige grundlag, som er skabt af Forskningsrådenes programmer og, fastholdes og udvikles. For erhvervslivet er der med skabt rammerne for en mangedobling af samarbejdet med den offentlige IT-forskning. Et samarbejde som er afgørende for fornyelsen af forskning, erhvervsliv og uddannelser. Men også et samarbejde som kræver en fokuseret og veltilrettelagt indsats for at lykkes. God forskning kan kun opbygges over mange år, og samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv kræver en stor indsats fra begge parter. Der er i udgangspunktet væsentlige forskelle i mål og i virksomhedskultur. Men når samarbejdet bringes til at fungere giver det store fordele for såvel erhvervsliv som forskning. Internationalisering Det er imidlertid ikke nok blot at fortsætte de gode forskningsmæssige takter og så supplere med nye uddannelser. Danmark er, når vi snakker forskning, uddannelse og IT, et meget lille land, og de ressourcer, som vi satser, er beskedne sammenlignet med udlandet. Derfor er det afgørende, at vi til stadighed udvikler vores arbejdsformer og organisationer, så vi får mest for pengene, både kvantitativt og kvalitativt. har hidtil fokuseret på at øge samarbejdet mellem offentlig dansk forskning og danske virksomheder. Og de nye uddannelses- og forskningscentre skal i første omgang skabe ny og mere uddannelse baseret på et samarbejde mellem eksisterende danske uddannelsesinstitutioner. Så langt så godt. Mange danske forskere har allerede internationale kontakter, og i EU-regi kan danske studerende få støtte til at rejse til udlandet. I næste runde må disse samarbejder udbygges, så vore organisationer indgår i forpligtende internationalt samarbejde som en naturlig del af dagligdagen. har så småt taget hul på denne udvikling. Vi har i et par år været med i et europæisk netværk af IT-forskningsinstitutioner, vi samarbejder med universiteter og højskoler i Norge og Sverige. Senest har vi taget initiativ til et mere omfattende samarbejde med erhvervsforskningsinstituttet Victoria i Gøteborg og det nye svenske Interaktiva Institutet med hovedsæde i Stockholm og afdelinger i Malmø. Vi håber og satser på at vi hermed har taget de første skridt til at gøre internationalt samarbejde til en del af dagligdagen for danske virksomheder og studerende, og det er planen i løbet af næste år at udvide netværket med partnere i det øvrige Europa, USA og Fjernøsten.
NYT 2 NYT udgives af Center for IT-forskning NYT udkommer ca. fire gange om året. Henvendelse vedrørende NYT til: Center for IT-forskning DTU Bygning 372 2800 Lyngby Telefon: 4587 0629 Telefax: 4588 1630 E-mail: citnyt@cit.dk Redaktion: Jørgen Bansler (ansv.) Peter Berg Grafisk design: Hertzwall Herold Tryk: CC Print Abonnement på NYT er gratis og kan tegnes ved henvendelse til på ovenstående adresse, telefon, fax eller e-mail 150 KM TIL KM LÆREREN TIL LÆ Dette nummer af NYT er udgivet på Internettet på adressen / under området publikationer Af Claus Engelund InterMedias hypermediekursus foregår samtidig i Århus og Lyngby. Det kræver disciplin af både lærere og studerende, som skal holde opmærksomheden på undervisningen. Ideen vil nok ikke være en succes i en femteklasse i folkeskolen. Undervisningsformen i det hypermediekursus, der i dette semester løber af stabelen kræver, at man holder ørerne stive og munden lukket. 25 studerende sidder i et lokale på Datalogisk Institut i Århus, hvor Kaj Grønbæk gennemgår hypermediernes historie, mens de 7 studerende i Lyngby må nøjes med hans digitale udtryk på smartboardet. Krævende at skelne lyden - Jeg er her på DTU den fysiske repræsentation af Kaj Grønbæk, smiler Michael Rose. - Det, der foregår i de to undervisningslokaler, bliver alt sammen samlet op med kameraer, og der er mikrofoner ved bordene. Smartboardet her viser, hvad der foregår i lokalet dér - og omvendt. Vi transmitterer lyden fra alle mikrofonerne, og det er nok det mest udmattende at tage imod. Det svære er at skelne den relevante lyd fra - at forstå, hvad der bliver sagt, simpelthen. I fire timer må de studerende være yderst opmærksomme. Til gengæld er der kun fællesundervisning én gang om ugen, hvor de studerende alle følger med i den samme undervisning, stiller spørgsmål og modtager svar, som alle kan høre. Smartboardets billedgengivelse er springende. Det skyldes, at den dedikerede 2 megabits forbindelse kræver komprimering og dekomprimering af billedet, så der opstår forsinkelser. - Det betyder ikke så meget, siger Michael Rose. - Det er lyden, der trætter. Men den pris er der, når vi skal opleve at være i samme lokale. Det ville føles mere rimeligt, hvis der kun var én mikrofon åben ad gangen. Der står en server i begge ender til at afvikle kommunikationen. Desuden har Kaj Grønbæk samlet store mængder undervisningsmateriale på en fælles server, som de studerende kan gå ind på fra hver deres computer. Bedre lyd muliggør bred diskussion Problemet med den springende lyd er mærkbart blevet forbedret i slutningen af oktober. Ved finjustering af elektronikken og en ændret mikrofonadfærd er der opnået en lydkvalitet, som gør det væsentlig lettere at få en bred diskussion til at fungere. Her høster pilotkurset erfaringer, som det netop var hensigten, før der bliver satset med flere kurser under denne infrastruktur. WWW mindre avanceret end klassikerne Kurset er ikke bare tværgeografisk. Der er også tværfaglighed i gruppen af studerende, idet én af de københavnske deltagere ikke er ingeniør, men studerer litteraturvidenskab. Emnet er heller ikke rent teknisk. Det drejer sig om hypermediernes historie. Den startede i 1945, da Vannevar Bush formulerede ideen om at forsyne en tekst med henvisninger. Det blev siden udvidet i flere omgange, og i dag forskes der systematisk i, hvordan forskellige måder at linke medier sammen betyder en ændret organisering af data, der giver nye indgange. Den form for envejshenvisninger, som i dag ligger i WEB-teknologien, er faktisk mindre avanceret end visse af de historiske ideer. Til gengæld tør Michael Rose godt love, at kommende WEB-standarder får tovejshenvisninger, og at der bliver mulighed for at bruge henvisninger, der ikke er inde i dokumentet. På serveren findes yderligere information om s formål, indsatsområder og aktiviteter, herunder -støttede samarbejdsprojekter mellem forskere og erhvervsliv A I D E R M E I N T
NYT 3 KIGGER IND I ORGANERNE IND UDEN AT LUKKE OP I Det ligner kirurgens vilde drøm: muligheden for at kigge ind i organet og se hvordan det fungerer, før der tages stilling til operation. Det vil overflødiggøre mere belastende undersøgelsesformer, hvis data fra MR-scanning kan tegne tredimensionale billeder af organerne. Arkivfoto: Erik Kragh. Af Claus Engelund InterMedia er med i CAVI-samarbejdet, der forsker i anvendelsesmulighederne i tredimensional billedgengivelse. MR-scanning bruges i dag til at give en serie snitbilleder af eksempelvis et hjerte, der skal opereres. Teknikken bygger på magnetisk resonans, der bruger store mængder data til at danne billederne. Nu skal et forskningsprojekt undersøge, om der ud fra disse data kan dannes et tredimensionalt univers, så kirurgen kan kigge ind bagom organet eller vurdere inde fra hjertekammeret, om blodet strømmer som det skal. Skånsom og præcis undersøgelse - Vi håber simpelt hen på, at vi kan få hjertet til at stå fremme i luften foran os, så vi kan følge kranspulsårerne, der snor sig rundt om hjertet, siger dr. med. Hans Stødkilde-Jørgensen, der er forskningsleder på MR-centret ved Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus). - Eller at bruge en cursor til at lukke et vindue op til et hjertekammer for at se, om hjertevæggen er sat delvis ud af kraft efter en blodprop, og om blodet strømmer i et regelmæssigt flow. Nyrerne er også på programmet. Børn fødes undertiden med afløbsforhindringer for urinen, så urinen skal presses mod et højere tryk. Det kan medføre en opsvulmen af nyrebækkenet, og det øgede tryk kan få nyrevævet til at gå til grunde. Men i andre tilfælde opstår der ingen problemer, og børnene vokser fra det. Hvis en tredimensional visualisering kunne bruges til at konstatere ødelagt væv i nyrerne, kunne man med stor sikkerhed afgøre, om det enkelte barn skulle opereres. Mønstergenkendelse Et tredje felt er jagten på mønstre, som det menneskelige øje ikke ser i et billede. Hans Stødkilde-Jørgensen siger: - Det handler om, at vores øje er udviklet efter at kunne se mønstre, der har vist sig afgørende for vores overlevelse. Man må formode, at en fisk f.eks. har blik for andre mønstre. Måske reagerer den, når lodrette streger brydes af noget vandret - gedden, der står på lur i sivene. Image Texture kalder vi det, som vi vil have computeren til at se for os. Det kunne f.eks. være mønstre i for skellige typer væv. Vi kan med det blotte øje skelne visse typer af kræftvæv fra hinanden på MR-billedet, og det bruger vi til at vurdere, om der skal opereres. Måske computeren kan hjælpe os med at skelne flere typer af kræftvæv i MRbilledet, så vi får et bedre grundlag for vores vurderinger. Computerens vej til visuel mønstergenkendelse er at finde matematiske mønstre i billedet. Holobench til medicinsk billedbehandling Projektet starter i december og skal vare i to år. Det foregår i det såkaldte CAVI (Center for avanceret visualisering og interaktion). er med til udgangen af 1999. Andre samarbejdspartnere er - udover MR-forskningscentret - Positron-emissionstomografisk Center ved Århus Kommunehospital, Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet samt Systematic Software Engineering. Projektet skal løbende publicere forskningsresultater og en gang årligt lave en rapport. Der er indkøbt hardware til 3D-gengivelse. Dels skærme, en vandretstående og en lodretstående. Dels briller, der skiftevis åbner for højre og venstre øje 25 gange/sekund. Endelig er der indkøbt en server, der fysisk er på størrelse med et karlekammerskab og har specifikationer derefter. Satser på nye forretningsområder For Systematic Software Engineering er det muligheden for at finde nye forretningsområder, der motiverer. I det medicinske projekt er der oplagte forretningsmuligheder. - Hvis det lykkes, kunne næste skridt være simulerede operationer, siger direktør Michael Holm. - Man kunne gennemføre en generalprøve med patientens egne data før den egentlige operation. Eller kirurger kunne oplæres med virtuelle operationer, før de fik lov at operere virkelige patienter. I det fri sygehusvalg kan det blive en konkurrencefaktor, at lægerne er blevet trænet op efter bestemte programmer. Ser sin flyvning udefra Systematic er også med i et projekt, hvor det gælder om at bruge data fra GPS (Global Positioning System) til at lave et manøvreringssystem for piloter. - Vi har erfaring med udnyttelse af GPS-data, siger Michael Holm. - De leverer alle nødvendige oplysninger til at lave tredimensionale træningssystemer, som gør det muligt at lære meget mere af de data, der er indhøstet under flyvning. Når man selv flyver, er der blinde vinkler, men når computeren analyserer tapes fra turen, kan man flytte udgangspunktet for iagttagelsen. Man kan se det hele fra haleroret eller fra et punkt oven over eller bag ved maskinen. Man kan gennemføre test af what-if situationer, og man kan se hvordan flere fly reagerer i forhold til hinanden. Vi håber på at kunne nå resultater, der kan bruges i udviklingen af det ny JSF-fly, der skal afløse F16. Hvor det var hensynet til patienten, der talte for udviklingen af den medicinske billedbehandling, er det her de dyre flyvetimer, der gør det oplagt at lave en anden verden med realisme, som kan bruges til optræning. Flyvetimer i en F16 er meget dyre. Men måske kan piloten lære lige så meget af at se sin egen flyvning udefra. Arkivfoto: Annelise Fibæk.
NYT 4 ARBEJDSFORMER I DATALOGISKE FORUNDERSØGELSER Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi ARBEJDSFORM Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WM-data Consulting A/S og forskere FORUNDERSØ ved Roskilde Universitetscenters datalogi-faggruppe. Projektet er organiseret i tre delprojekter, som beskrives nedenfor, og det løber fra 1. september 1997 til 31. december 1999. Projektet fokuserer på de tidlige aktiviteter i systemudvikling, som vi betegner forundersøgelse. Udgangspunktet for en forundersøgelse er typisk et løst formuleret problem eller behov, hvor der er en forventning om, at IT kan være et middel til at afhjælpe situationen, og hvor specifikke systemkrav ikke kan præciseres på forhånd. Formålet med forundersøgelsen bliver på denne baggrund at finde ud af, hvilke former for IT-støtte en organisation har behov for, inden disse købes eller udvikles. I små projekter tager en forundersøgelse typisk 1-2 måneder, i større 5-6 måneder. Resultatet er en rapport suppleret med prototyper, som understøtter en organisatorisk beslutningsproces. Tilsammen skitserer de en samlet vision om forandring i forhold til teknologi, arbejdsorganisation og de nødvendige kvalifikationer hos de ansatte. I figuren skitseres en projektmodel hvor forundersøgelsen indgår i et samlet forløb indeholdende udbud, udvikling/tilpasning, leverance og implementering. Forskerne har gennem 10 tidligere projekter med danske og amerikanske virksomheder udviklet en metode, MUST, til forundersøgelse, som de tre nævnte virksomheder er i gang med at afprøve, vurdere og indarbejde. Metoden adskiller sig fra andre tilgange ved at understøtte et tæt samarbejde mellem brugere, ledelse og ITfolk samt ved at fokusere på udvikling af realistiske visioner for forandring på grundlag af en detaljeret forståelse af rationalerne bag nuværende arbejdsgange, oplevede problemer og erkendte behov. Metoden er formuleret i form af 6 principper og 5 hovedopgaver. Principperne er: 1. Brugerdeltagelse. 2. Tæt sammenhæng mellem projektledelse og forundersøgelsesarbejdet. 3. Forundersøgelse som kommunikationsproces. 4. Kombination af etnografi og intervention. 5. Samlet forandring mht. IT, organisation og kvalifikationer. 6. Bæredygtig IT. MUST Leverancestyring Hensigten med projektet er dels at bidrage til nye arbejdsformer i de tre virksomheder, dels at formidle erfaringerne herfra og fra de 10 tidligere projekter i form af en lærebog om forundersøgelse. En foreløbig beskrivelse af metoden - i form af publicerede artikler - kan rekvireres hos projektets sekretær Kristen Simonsen, kristen@ruc.dk. Forundersøgelse Udbudsforretning og valg af system Brug og videreudvikling Levering af standardsystem og/eller udvikling af system Projektmodel af en virksomheds indførelse af ITsystemer. MUSTmetoden dækker Forundersøgelse.
ER Projektet I hos Danmarks DATALOGI Radio Hvert projekt starter med en forundersøgelse og i den forbindelse har forskerne samarbejdet med projektgruppen på GELSER P3. Forskerne har undervist projektgruppen i MUST-metoden og ydet supervision i forbindelse med gennemførelse af forundersøgelsen. Under og efter forundersøgelsen er der opsamlet erfaringer med henblik på revision og NYT 5 Danmarks Radio skulle indføre nyt digitalt produktionsog afviklingsudstyr, og forundersøgelsen skulle klarlægge behovene. Arkivfoto: DR. Danmarks Radio er i færd med at indføre digitalt produktions- og afviklingsudstyr - computer aided radio - på P3 og regionalradioerne. Radioen indarbejder løbende erfaringerne fra de hidtil gennemførte projekter i et metodekoncept for de efterfølgende projekter. præcisering af metoden. Projektgruppen på P3 bestod af fem brugere plus en sekretær, der alle arbejdede fuldtids på projektet i en periode på godt 5 måneder. Projektgruppen havde en intern IT-konsulent tilknyttet på halv tid. I forhold til de teknikker og værktøjer, som MUST-metoden anbefaler, har projektgruppen bla. brugt interview og observation samt en systematik til bearbejdning af de indsamlede data for at danne sig et overblik over kanalens behov og muligheder. Den har brugt bl.a. besøg på andre radiostationer, interviews og scenarier til at indsamle og strukturere en samlet vision for forandring. I begge disse hovedaktiviteter har en stor del af kanalens øvrige ansatte været inddraget i form af arbejdsgrupper og høringer, og projektgruppens mellem- og slutprodukter har dannet grundlag for styregruppens prioriteringer og styring af projektet. Vi er i øjeblikket i gang med at evaluere erfaringerne. Projektet hos WM-data Samarbejdet med WM-data Consulting A/S vedrører forretningsområdet Tax Audit Solutions. WM-datas ITløsning på dette område, en såkaldt compliance-løsning, er en avanceret løsning, der tilbydes told- og skattemyndigheder internationalt, idet en kunde er et lands (eller en stats) centrale told- og skattemyndigheder. WM-datas compliance-løsning tilpasses og udvikles i høj grad til den enkelte kunde. Løsningen muliggør en omfattende effektivisering og dermed også betydelige forandringer i kundens arbejdspraksis og arbejdsorganisering. Systemet indføres derfor hos kunden ved et udviklingsprojekt, som omfatter en grundig forundersøgelse, specifikation, prototyping og realisering af løsningen. MUST-metoden afprøves i et konkret projekt med en udenlandsk kunde. Som forberedelse til projektet blev der først gennemført en analyse af WMdatas nuværende metode og arbejdspraksis ved sådanne udviklingsprojekter. Forskerne underviser i MUSTmetoden og giver supervision under projektforløbet. Projektet vil i særlig grad fokusere på hovedopgaven forankring af visioner. Der vil bl.a. blive eksperimenteret med teknikkerne diagnostiske og virtuelle kort samt scenarier. Når projektet er gennemført og afprøvningen af MUST-metoden er evalueret, vil der herefter blive udarbejdet en revideret version af metoden, som er specielt tilpasset behovet hos Tax Audit Solutions. Projektet hos H:S Informatik Projektet er gennemført i perioden august 1997 til april 1998 i samarbejde med udviklingsafdelingen med ansvar for IT-udvikling på Rigshospitalet. Afdelingen skiftede i starten af 90erne til en strategi, hvor der satses på anskaffelse af standardsystemer og/eller applikationsudvikling gennem udlicitering af udviklingsopgaven. Der er i afdelingen stor interesse for at bearbejde erfaringer og overveje mulige forbedringer af arbejdsformer. Ud fra en indledende karakteristik af 20 projekter, gennemført efter strategiskiftet, blev fem projekter udvalgt til nærmere undersøgelse. Gennem studier af projekternes rapporter, interviews med IT-konsulenter og projektledere og endelig samtaler med såvel brugere som leverandører er identificeret en række problemfelter i afdelingens arbejdsformer. Tre såkaldte indsatsområder blev identificeret i forlængelse heraf. I projektets sidste hovedaktivitet blev disse indsatsområder undersøgt gennem litteraturstudier og på grundlag heraf foreslås en række forandringer til afdelingens projektmodel og arbejdsformer. Arbejdet er gennemført af en projektgruppe med deltagelse af såvel interne IT-konsulenter som forskere. Alle mellem- og slutprodukter i projektet er fremlagt for og diskuteret med afdelingens ca. 15 konsulenter for at sikre, at såvel diagnose som bud på forbedringer er forankret i afdelingen. Det er op til H:S Informatik selv at vurdere, om man vil gå videre med implementering af løsningsforslag og i givet fald hvilke. Afdelingen er for tiden i gang med at evaluere forslagene og beslutte evt. forandringer, hvilket sker parallelt med en større organisatorisk omlægning.
NYT 6 MODELBASERET KAPAETSPLANLÆGNING PÅ APPLIKATIONSNIVEAU I ET DISTRIBUERET MILJØ Af Jan Skræp Thomasen, Hewlett-Packard A/S CAPLAN: Kapacitetsplanlægning (Capacity Planning) projektet er et samarbejde mellem, Aarhus Universitet - Datalogisk Institut - og computerfirmaet Hewlett-Packards Advanced Technology Center (ATC) i Roseville, Californien. Formålet med projektet er at udvikle teknologier til brug for kapacitetsplanlægning på applikationsniveau i et distribueret miljø. Disse teknologier vil senere danne grundlag for et kapacitetsplanlægningsværktøj til brug inden for management og support af heterogene klient-server miljøer. gisk Institut og Hewlett-Packard (HP) et samarbejde med det formål at undersøge anvendelsen af Farvede Petri Net (Coloured Petri Nets eller CPN) som bagvedliggende teknologi i et kapacitetsplanlægningsværktøj til management og support af heterogene klient-server miljøer. Kommercielt fin- I sommeren 1997 indgik, Datalo- PÅ APPLIKATIO des der kapacitetsplanlægningsværktøjer som enten tager sig af netværk MILJØ eller computerens ydeevne, men kun et begrænset udbud af værktøjer som kombinerer alle aspekter i et klient-server miljø (netværk, computere og applikationer). Udvikling af et værktøj som kunne kombinere disse aspekter ville være en stor hjælp for virksomheder i specielt to situationer: Under designfasen af infrastrukturen. Målet er at opnå en ønsket funktionalitet og effektivitet, således at man hverken under- eller overdimensionerede strukturen. Ved en senere analyse af en allerede eksisterende infrastruktur. Målet er at identificere flaskehalse, uhensigtsmæssig kommunikation og besvare hvadhvis spørgsmål. Projektets struktur Projektet laves i et samarbejde mellem Datalogisk Institut, som tilfører projektet viden om modellering og simulering, og HP, som tilfører projektet viden om netværk og distribuerede klient-server miljøer. Projektet er bemandet med 6 medarbejdere fra Datalogisk Institut og 2 medarbejdere fra Hewlett-Packard. I projektet anvendes Hewlett-Packards hardware i såvel udviklingen som testopstillingerne. Projektet har et ret omfattende sigte, men forsøges implementeret skridtvis, idet der tages udgangspunkt i konkrete delsystemer. Samtidig med at delsystemerne opbygges i en testopstilling, udvikles der en CPN-model som beskriver det konkrete delsystem. CPNmodellens resultater og forudsigelser sammenlignes med testopstillingens målte resultater, og eventuelle forskelligheder forsøges rettet eller tilpasset i modellen således, at modellen afspejler virkeligheden. Når denne tilpasning er foretaget, kan modellen simulere og give oplysninger om effektivitet, ydeevne eller flaskehalse. Foruden til at give et grundigt indblik i delsystemets virkemåde benyttes modellerne til at indhente erfaringer, der på længere sigt kan overføres til andre typer af distribuerede systemer. Delsystemer I CAPLAN-projektet øges kompleksiteten af delsystemerne og hermed vil CPN-modellernes kompleksitet også gradvis øges. Projektet har fastlagt at modellere 2-3 delsystemer i løbet af året. Derudover kommer selvfølgelig en anselig mængde biprojekter, som enten er direkte afledt af delsystemerne eller er nødvendige for at komme fra en model til den næste. Web-server model Formålet med at udvikle en model af en web-server var at besvare spørgsmål som: Hvad er flaskehalsene i det totale miljø? Er CPU, memory, disk eller netværksbåndbredde flaskehalse? Vil det hjælpe på effektiviteten af det totale miljø, hvis serverens CPU hastighed eventuelt fordobles? Det simulerede miljø bestod af et antal web-klienter, en web-server samt et netværk mellem disse. At det blev en web-server som i første omgang blev valgt til simulering, skal ikke tillægges nogen større betydning. Simuleringsmodellen kunne lige så godt have været et distribueret SAPmiljø eller en tilsvarende klient-server applikation. Der blev specielt lagt vægt på at modellen skulle være baseret på et byggeklodsprincip, således at udvidelser eller ændringer kunne foretages relativt let. Modellen blev opbygget med en række ressourcer, som de aktive delkomponenter kan benytte eller gøre krav på. Benyttelse af en given ressource tager tid. Den forbrugte tid afhænger af ressourcetyperne. Tidsforbruget bestemmer, hvor hurtigt modeltiden afvikles. For at opnå en så realistisk modelafvikling som muligt, er modellen i stand til at benytte en eksisterende web-server logfil som input. Logfilen kan yderligere komprimeres i tid således at 2 timers logfil kan afvikles på f.eks. 10 minutter. For at hjælpe med at validere CPNmodellens resultater blev en web-server testinstallation opstillet og forskellige måleværktøjer installeret. Ved ændring af modelparametre har det vist sig, at modellen kan give svar på de ovennævnte specifikke spørgsmål, samt at den overordnede kalibrering af modellen ligger inden for en accepteret tolerance. HP NetServer E50 For at kunne modellere delsystemerne har det løbende været nødvendigt at igangsætte underprojekter.
ET KAPAETSP Den første opgave der blev løst var en flytning af CPN-værktøjet (Design/CPN), således at dette kunne afvikles på en HP UNIX platform. Dette gav selvfølgelig efterfølgende anledning til generelle fejlretninger, men også nye egenskaber blev implementeret i Design/CPN. Der blev blandt andet udviklet et bibliotek til at lette opsamling af statistik fra en simulering. Biblioteket var en nødvendighed for at kunne hente data ud fra modellen. Disse data blev senere sammenlignet med målte data og hjalp med til at afstemme modellen. Biblioteket blev i maj måned præsenteret for CPN-brugergruppen under CPN-workshoppen i Århus og NYT 7 ONSNIVEAU I ET CAPLAN-teamet har fået stillet et givet blev særdeles positivt modtaget. Biblio- Modellen blev i maj måned præsenteret miljø til rådighed for modellering. Det teket vil indgå i fremtidige versioner af Design/CPN. Et andet hjælpeprogram som blev nødvendigt var en metode til at kunne indlæse et hændelsesforløb i en simulering. Udover egentlig Design/CPN relaterede hjælpeprogrammer blev en del UNIXprogrammer skrevet. En af de mere fornøjelige hjælpeprogrammer var et UNIX-program som gør det muligt automatisk at generere trafik til web-servere i form af forespørgsler efter dokumenter. Dette gør det muligt at belaste en web-server med forskellige trafiktyper af varierende intensitet. for forskerne i HP-ATC, Roseville, Californien, og der var generel begejstring for de opnåede resultater. Placeware model PlaceWare 2.0 Konference Center er et dynamisk, interaktivt web-baseret program som blandt andet muliggør fjernundervisning og distribuerede forelæsninger. HPs Forskning og Udviklingsafdeling Advanced Technology Center har udviklet en række programmer, som er integreret med PlaceWare strukturen. Programmer kan sammensættes således, at de passer til bestemte arbejdssituationer. er igen kapacitetsspørgsmål som er i fokus. Spørgsmål som: serverens flaskehalse, netværkets båndbredde og hvadhvis spørgsmål. Network Buffer Start Transmit AdrxPack P (adr,pack) (adr,pack) I/O (adr,net pack) e Init E e Configuration Init Network NetworkConf netconf InitNetwork netconf Resource Resource Projektteamet har så vidt muligt genbrugt byggeklodser fra den forrige webserver model. Enkelte byggeklodser er generaliseret ligesom nye byggeklodser er tilføjet. Det har blandt andet været nødvendigt at uddybe kommunikationslaget med en TCP/IP byggeklods. Logfiler fra klienter samt serveren benyttes igen til at drive CPN-modellen. Det har især været nødvendigt at udbygge klientdelen i CPN-modellen for at kunne analysere forsinkelser igennem systemerne og netværket. Wait AdrxPack Transmit Packet AdrxJobKind Network Resource HS De nye byggeklodser vil kunne benyttes i fremtidige modeller. End Transmit (adr,pack) (#to pack,pack) (adr,transmitted pack) 1200 1000 800 ITCHY Server CPU: 500 MIPS CPU: 5 MIPS CPU: 1 MIPS Time of request Foreløbig konklusion Såvel Hewlett-Packard som Aarhus Universitet anser projektet for at være særdeles lovende. Deltagere: Hewlett-Packard og Datalogisk Institut. Projektperiode: December 1997 til november 1998. Totalbudget: 2,7 millioner, hvoraf bidrager med halvdelen. Requests processed 600 400 200 0 0 2 4 6 8 10 12 Time in seconds
TH NYKREDIT CENTER FOR DATABASEFORSKNING CEN - ET NATIONALT KOMPETENCECENTER INDEN FOR DATABASETEKNOLOGI Af Christian S. Jensen, Nykredit forskningsprofessor, Aalborg Universitet Åbogade 34 8200 Århus N Tlf. +45 8942 2440 Fax +45 8942 2443 DTU Bygning 372 2800 Lyngby Tlf. +45 4587 0629 Fax +45 4588 1630 Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 7E 9220 Aalborg Ø Tlf. +45 9535 8080 Fax +45 9815 9889 Aarhus Universitet Åbogade 34 8200 Århus N Tlf. +45 8942 2440 Fax +45 8942 2443 Nykredit Center for Databaseforskning - ET NATIONA blev ved årets start etableret som et femårigt forskningscenter tilknyttet Aalborg Universitet. Centeret har til opgave gennem især forskning og forskeruddannelse at bidrage til et dansk løft inden for databaseteknologi. CENTER Centerets baggrund FOR DATABAS Databaseteknologi er blandt de vigtigste softwareområder og er i rivende udvikling. Samtidig gør det danske samfund udbredt og voksende brug af databaseteknologi, der i dag typisk indgår som en komponent i større softwaresystemer. Det at have indgående kendskab til og at kunne gøre effektfuld brug af den til enhver tid nyeste databaseteknologi er en vigtig konkurrenceparameter for danske virksomheder, institutioner og organisationer. Det er derfor strategisk vigtigt, at der ved de videregående datalogi- og dataingeniør-uddannelser i Danmark findes en solid kompetence indenfor databaser. To rapporter fra 1997 påpeger imidlertid et misforhold. Rapporten Evaluering af de videregående datalogiuddannelser fra Evalueringscenteret under Undervisningsministeriet og rapporten IT-forskning - oplæg til national delstrategi fra Forskningsministeriet påpeger begge, at danske dataloger og dataingeniører kun er moderat kvalificerede inden for dette område, og at den eksisterende kompetence inden for området er fordelt på få personer og overordnet set er sparsom og sårbar. Fokus på forskning og forskeruddannelse Nykredit Center for Databaseforskning har til formål at bidrage til på både kort og længere sigt at opnå et kompetenceløft inden for databaser i Danmark. Centeret varetager følgende opgaver: 1. Det er ansvarligt for at udføre databaseforskning på højt internationalt niveau. 2. Det er ansvarligt for at tilbyde en internationalt orienteret forskeruddannelse i databaser med henblik på at etablere nye databasegrupper ved de videregående uddannelser i Danmark. 3. Det tilbyder en kursusrække inden for databaser til de videregående uddannelser og til virksomheder. International orientering Centeret er fysisk placeret i Afdeling for Datalogi ved Aalborg Universitet og er bygget omkring afdelingens databasegruppe. For tiden bemandes gruppen af fire medarbejdere i adjunkt-, lektor- og professorstillinger, ni Ph.D.-stipendiater og to gæsteforskere. Gruppen har medarbejdere fra syv lande: Danmark, Grækenland, Kina, Litauen, Schweiz, USA og Østrig. Desuden samarbejdes der med databaseforskere tilknyttet de andre danske videregående datalogiske uddannelser. Centerets forskere fokuserer specielt på områderne temporale databaser, data warehousing, spatio-temporale databaser, og world-wide-web data management. For bl.a. at sikre kvaliteten og relevansen af forskningen samarbejdes der inden for hvert område intensivt med førende internationale forskere. Selv om diskkapaciteten vokser er der behov for forskning i databaser. Foto: IBM (9,1 GB disk). Eksempelvis samarbejdes der inden for temporale databaser med forskere fra fem lande, især USA; inden for data warehousing deltager medarbejdere fra centeret i et projekt med virksomheder fra syv europæiske lande; og forskerne deltager sammen med ni europæiske forskningsgrupper i et projekt omkring spatio-temporale databaser. Endelig gør et gæsteforskerprogram det muligt for centeret i løbet af 1998 at være vært for fire internationale forskere i en måned hver. Nationalt perspektiv På kort sigt bidrager centeret til et dansk databaseteknologisk løft ved at tilbyde kurser og samarbejde inden for databaseteknologi. Således samarbejder centeret for tiden med en række virksomheder og institutioner i Danmark, herunder Informix, NetPass, Nykredit, Oracle og TeleDanmark, samt Forsvarets Forskningstjeneste og Skovog Naturstyrelsen. På længere sigt er det planen, at den intensiverede uddannelse af Ph.D. er skal bidrage til, at der etableres databasegrupper ved de andre videregående datalogiske uddannelser. FOR Centerets ledelse Centerets øverste ledelse varetages af en styregruppe bestående af to repræsentanter fra hver af Nykredit, og forskerne tilknyttet centeret - for tiden IT-direktør Carsten Christensen, metodemedarbejder Jens Gadgård, direktør Morten Kyng, afdelingsleder Lars Mathiassen, Leo Mark og undertegnede, Christian S. Jensen, som er ansvarlig for den daglige ledelse. Ud over Nykredit, der er den private hovedsponsor, støtter, Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd, Aalborg Universitet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet centerets aktiviteter.