Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en biografi. Eleverne skal:

Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-8. klasse VARIGHED: 6-8 lektioner FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her. LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt over læringsmål og eksempler på tegn på læring her. Denne vejledning er en introduktion til forløbet Biografi i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: Kom godt i gang Læringsmål Undersøg Opgave Planlæg Skriv Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. LÆRINGSMÅL Du skal: lære genren at kende ved at læse og undersøge en erindring lære at planlægge og skrive en erindring Eleverne præsenteres for forløbets læringsmål og får en kort præsentation af genren. Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen. Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en biografi. Eleverne skal: kunne skrive en startsætning, der fanger læserens opmærksomhed Side 1 / 10

lære at opbygge en erindring med en begyndelse, en midte og en slutning lære at skrive personlige kommentarer/reflektere over den oplevelse, erindringen handler om kunne bruge præcise handleverber, der danner billeder hos læseren kunne bruge tidsadverbier/konjunktioner, der udtrykker tidsforløb lære at skrive scenisk med detaljer, der taler til flere sanser. Om genren En erindring er en personlig beretning om en oplevelse, der har haft betydning for den person, som skriver beretningen. Formålet med at skrive en erindring er at fortælle om en oplevelse, der har haft betydning for personen. En erindring er en sandfærdig beretning fortalt i datid af en jegfortæller, der selv har oplevet det beskrevne og undervejs reflekterer over og vurderer oplevelsen. En erindring er bygget op af en begyndelse, hvor læseren får svar på spørgsmålene hvem, hvor og hvornår, en midte, hvor oplevelsen bliver fortalt i kronologisk rækkefølge og en slutning, hvor personen reflekterer over, hvad oplevelsen har betydet. Sproget er præget af præcise handleverber, tidsadverbier/konjunktioner og personens vurderinger undervejs i beretningen. I en erindring kan der bruges stilistiske virkemidler fra skønlitteraturen som at skrive scenisk med detaljer, der taler til flere sanser. UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på en erindring. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Eleverne skal på egen hånd dykke ned i erindringen og undersøge tekstens opbygning, sprog, formål og særlige kendetegn. Som hjælp til dette arbejde er der i fasen Undersøg en række spørgsmål, der sætter struktur på elevernes undersøgelse og sørger for, at de får fremdraget genrekendetegnene. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med en stiplet linje. Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det Side 2 / 10

gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af den indbyggede delefunktion selv vælger, hvem de vil dele med. Elevernes svar bliver automatisk gemt, og de kan finde en opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres undersøgelse, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne kan bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Samtalen om genren ud fra undersøgelsen Samtalen om eksempelteksten er et centralt element i forløbet. Her skal eleverne sammen med læreren i grupper eller hele klassen tale om genren og sætte ord på genrekendetegn for en erindring. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. De enkelte spørgsmål i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov. Titel og startsætning Erindringen, du lige har læst, har titlen Fjeldtur i uvejr. Er det en god titel? Når du begrunder dit svar, kan du tænke over, om titlen fanger læserens opmærksomhed, dækker indholdet og giver lyst til at læse teksten. Kriterier for en god titel er, om den er dækkende for indholdet, fanger læserens opmærksomhed og giver lyst til at læse teksten. Titlen er en slags reklame for teksten, den skal sælge varen, men den må ikke være en falsk reklame der skal være dækning for den. Eleverne skal begrunde deres svar og kan evt. give andre bud på en titel. Startsætningen er den første sætning i en tekst. Den skal fange læserens interesse og give lyst til at læse videre. Hvordan får startsætningen i Fjeldtur i uvejr gjort læseren interesseret i at læse erindringen? Den overraskende konstatering, som er tekstens startsætning, vil vække læserens lyst til at finde ud af, hvad der kan have været så farligt. Der kan diskuteres, om indholdet i teksten giver belæg for udtalelsen. Struktur og begyndelse En erindring består af en begyndelse, en midte og en slutning. Marker de tre hoveddele i Fjeldtur i uvejr. Begyndelsen i en erindring giver ofte svar på spørgsmålene hvem, hvor og hvornår. Hvilke svar får vi på disse spørgsmål i begyndelsen af Fjeldtur i uvejr? Begyndelsen giver læseren en orientering om, hvem der er med i erindringen, hvor den foregår og hvornår. Side 3 / 10

Midten Midten fortæller, hvad der skete. Nævn de forskellige begivenheder, der bliver fortalt i midten af Fjeldtur i uvejr. Skriv i punktform hvad skete først, så.... Bliver begivenhederne fortalt i kronologisk rækkefølge? Midten fortæller, hvad der skete, hvordan det skete og hvorfor. Der fortælles i kronologisk rækkefølge. Hvad og hvordan det skete opstillet i punktform: turen starter i fint vejr på nemme stier en stejl fjeldside skal forceres vejret skifter, og en guide må ned med en tilskadekommen elev gåtur på kanten af fjeldet og ind over for at finde en vej ned halsbrækkende nedtur alle nede i god behold Diskuter evt., hvorfor det gik så galt. Find overgangsord i Fjeldtur i uvejr, der viser, hvilken rækkefølge begivenhederne har fundet sted i, fx først, senere, lidt efter Overgangsord, der viser tidsforløb, kan være tidsadverbier eller konjunktioner. I erindringen er det ord og udtryk som så, da, det første, pludselig, endelig, mens, efter en, langt om længe, efterfølgende. Tid Skriv et par eksempler fra erindringen, der viser, hvilken tid den er skrevet i. Hvilken tid er det, og hvordan virker det, at erindringen er skrevet i den tid? En erindring bliver normalt skrevet i datid, da det er en oplevelse, personen har haft på et tidligere tidspunkt. Det giver distance til oplevelsen, så personen kan sætte oplevelsen i perspektiv og fortælle, hvilken betydning den har haft. Handleverber I dette uddrag fra erindringen Fjeldtur i uvejr er de første handleverber fremhævet. Småtudende og med hjertet helt oppe i halsen begyndte jeg famlende den lange vej opad. Prøvende søgte mine hænder og fødder efter steder at gribe fat. Forsigtigt kæmpede jeg mig opad, mens jeg gentog for mig selv: Lad være med at se ned! Hver gang min fod smuttede, eller en sten løsnede sig og raslede ned ad siden, for jeg sammen. Klynkende og pustende af anstrengelse kravlede jeg centimeter efter centimeter opad, mens de andre fra klassen heppede på mig. Side 4 / 10

Skriv andre eksempler på handleverber i uddraget. Prøvende, søgte, gribe, kæmpede, smuttede, løsnede, raslede, for, Klynkende, pustende, kravlede, heppede Hvad gør handleverberne ved teksten? I en erindring er der mange handleverber, da de giver fremdrift og dynamik og viser det, der sker, så det danner billeder hos læseren. I tekstuddraget er der handleverber i datid, men også i lang og kort tillægsform, der er yderligere beskrivende. Tal med eleverne om, at de skal bruge præcise handleverber, der udtrykker lige netop det, de skal have frem, og lad dem evt. finde præcise handleverber som fx kæmpede i hele teksten. Fortælleren Skriv et par eksempler, der viser, at der er anvendt jegfortællerform, altså 1. person. Hvad betyder det for erindringen, at den fortællertype er anvendt? At erindringen er fortalt i jegform betyder, at læseren udelukkende ser alt gennem jegpersonens synsvinkel, og at læseren hører om personens tanker, følelser, kommentarer og reaktioner. Drøft evt. med eleverne, om fortælleren er troværdig. Personlige kommentarer I Fjeldtur i uvejr kan man allerede i den første sætning se personens kommentar til og vurdering af oplevelsen det er helt sikkert det farligste, jeg nogensinde har oplevet. Skriv flere eksempler på personlige kommentarer fra erindringen. En erindring er farvet af personens egne meninger, og personen vil flere gange i løbet af fortællingen komme med sine personlige kommentarer til og vurderinger af begivenhederne. De personlige kommentarer er et centralt genrekendetegn for en erindring, så det bør der sættes fokus på i samtalen. Lad eleverne nævne de kommentarer, de har fundet i erindringen, og lad dem evt. afgøre, om det er et udbrud, et spørgsmål, et vurderende ord/udtryk eller en forudsigelse. I erindringen er der rigtig mange eksempler på personlige kommentarer. Herunder er nogle af eksemplerne vist. Man kan skrive personlige kommentarer ved at: Skrive til alle sanser bruge ord, der fortæller, hvordan det lød, føltes, lugtede, smagte og så ud, fx rislende vandløb, bumpede, eksede. Stille spørgsmål, fx Hvordan kunne det gå så galt? Hvad nu? Og mig? Bruge udbrud, fx Aldrig i livet! Jeg havde gjort det! Bruge ord og udtryk, der viser, hvad man mener om begivenhederne, og hvordan man reagerer på dem, fx halsbrækkende, mirakuløs, barske, uduelige. Side 5 / 10

Forudsige eller kommentere, fx Det troede vi i hvert fald, Det skulle snart vise sig, at det var mere, end hun kunne magte. Slutningen I slutningen runder jegpersonen erindringen af og vurderer, hvad oplevelsen har betydet. Se på slutningen af Fjeldtur i uvejr. Hvad vurderer jegpersonen, at oplevelsen har betydet? Tal med eleverne om, at en erindring skal indeholde en refleksion over, hvad oplevelsen har betydet for dem. Det er en god idé at runde erindringen af med at sætte betydningen af oplevelsen i perspektiv i slutningen af teksten som i Fjeldtur i uvejr, hvor jegpersonen udtrykker det sådan: Ja, jeg havde overvundet min højdeskræk og var glad for at have bevist over for mig selv, at jeg kan tackle vanskelige situationer. Efter den oplevelse kan jeg klare hvad som helst. I undersøgelsen til Fjeldtur i uvejr bliver der ikke stillet spørgsmål om betydningen af brugen af direkte tale og variation af fortælletempo i erindringen. De to stilistiske virkemidler fra skønlitteraturen er anvendt i erindringen, men vi har valgt at vente med at omtale disse til Erindring 2. Oplysninger om de to virkemidler kan findes i Erindring 2 og i basen, hvis den enkelte lærer ønsker at inddrage dem i samtalen om Fjeldtur i uvejr. Formål Hvad er formålet med at skrive erindringer? Formålet med at skrive en erindring er at fortælle andre om en oplevelse, der har haft betydning for personen, at underholde med en sjov oplevelse eller at nedskrive sine erindringer for at huske dem. Afrund samtalen med at lade eleverne sætte ord på, hvilke genretræk de skal opfylde, når de skriver en erindring. Brug evt. genreplakaten for en erindring. Elevernes genreplakat ligger, så der er adgang til den fra samtlige sider i forløbet, mens læreren har adgang til den fra infoboksen i mosaikken. Se også genreplakaten for en erindring her. SPROGKASSEN Sprogforløb, der kan bruges i forbindelse med forløbet om reportage: Flow i sproget overgangsord Variation af periodelængde Scenisk og panoramisk skrivning Side 6 / 10

OPGAVE Gennem arbejdet med eksempelteksten er eleverne blevet klar til selv at planlægge og skrive en erindring. Den opgave, som er foreslået i forløbet, er meget bred, så alle burde kunne skrive en erindring ud fra den. Opgaveformuleringen kan snævres ind efter behag fx ved at kræve, at oplevelsen skal være fra det sidste år, eller ved at kræve, at det skal være en dejlig oplevelse, en skræmmende osv. Du skal nu skrive en erindring om en oplevelse, der har haft betydning for dig. Det kan være noget sjovt, mærkeligt, pinligt, godt, skræmmende, trist, overraskende, dejligt... Når opgaven præsenteres for eleverne, skal der tales om: Hvem der skal være modtager af teksten og må læse den. Genren erindring se genreplakaten. Hvilke krav, de skal opfylde ifølge opgaveformuleringen. PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres erindring, skal de planlægge den. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive erindring. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres erindring. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for en erindring. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for en erindring til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af eleverne. Side 7 / 10

SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres erindring. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iskriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for en erindring her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at udgive deres erindring, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Få gode råd til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Side 8 / 10

EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en kammerat til at evaluere den. Gennem iskriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere kammerater. De valgte kammerater vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige teksten ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelser og evt. give karakterer for dem, er der i iskriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iskriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. Side 9 / 10

SKRIVEMÅL Giv din tekst en passende og interessant titel. Skriv i jegform. Skriv i datid. Del teksten i begyndelse, midte og slutning. Begyndelse Skriv en god startsætning. Giv information om hvem, hvor, hvornår. Midte Fortæl, hvad der skete. Og hvorfor. Fortæl begivenhederne i kronologisk rækkefølge. Brug handleverber. Skriv personlige kommentarer, og vurder de enkelte begivenheder. Slutning Rund teksten af. Skriv, hvad oplevelsen har betydet for dig. Skrivemål, du altid skal opfylde: Del teksten i passende afsnit Varier dit ordvalg Varier din sætningsopbygning Kontroller tegnsætning og retstavning Brug fx www.retskrivning.dk Side 10 / 10

1:2 Fjeldtur i uvejr Det er helt sikkert det farligste, jeg nogensinde har oplevet. Så da vores lærer bad os skrive om en farlig oplevelse, var jeg ikke et øjeblik i tvivl. Jeg ville skrive om den fjeldtur, jeg var på sammen med mine klassekammerater og vores lærere, da vi i slutningen af 7. klasse var på lejrskole i Norge. Vi havde glædet os til fjeldturen, så humøret var helt i top, da vi udstyret med mad, drikke og fornuftig påklædning begav os af sted i fint vejr. Vi gik på stier, der snoede sig mellem træer og med rislende vandløb, der løb snart på den ene, snart på den anden side af os. Så det første stykke vej gik let. Vi havde to unge norske guider med. De kendte fjeldet og vidste, hvordan man skulle bevæge sig sikkert. Det troede vi i hvert fald. Pludselig holdt stien op. Foran os tårnede en fjeldside sig op. Den var næsten nøgen, kun nogle store klippestykker stak frem hist og her. Og så var den stejl. Det var, som om fjeldsiden rejste sig næsten lodret op af jorden. Smed vi en sten op på fjeldsiden, rullede den hurtigt ned igen. Og den skulle vi gå eller rettere kravle op ad. Jeg var ved at gå i panik. Hvordan skulle jeg, der altid havde været bange for højder, kunne klatre op ad den næsten lodrette væg? Aldrig i livet! Med bankende hjerte så jeg flere af mine klassekammerater begynde at kravle langsomt op ad bjerget. Da turen kom til mig, kunne jeg simpelt hen ikke tage mod til mig. Længe stod jeg og kiggede fortvivlet. De andre fra klassen blev utålmodige og begyndte at komme med opmuntrende tilråb: Kom nu, Selma, du kan godt. Det er fantastisk heroppe. Småtudende og med hjertet helt oppe i halsen begyndte jeg famlende den lange vej opad. Prøvende søgte mine hænder og fødder efter steder at gribe fat. Forsigtigt kæmpede jeg mig opad, mens jeg gentog for mig selv: Lad være med at se ned! Hver gang min fod smuttede, eller en sten løsnede sig og raslede ned ad fjeldsiden, for jeg sammen. Klynkende og pustende af anstrengelse kravlede jeg centimeter efter centimeter opad, mens de andre fra klassen heppede på mig. Endelig, efter hvad der føltes som flere timer, nåede jeg toppen, hvor ivrige hænder greb fat om mig. På en gang både stortudende og leende dejsede jeg om på jorden. Jeg havde gjort det! Jeg havde overvundet mig selv. Nu kunne intet slå mig ud. Alinea

2:2 Oppe på toppen var udsigten fantastisk. Men vi fik ikke lov til at nyde udsigten ret længe, for vi skulle videre hen over fjeldet og finde et sted at spise vores mad. Mens vi gik, ændrede vejret sig. Det blev koldere og koldere, og flere steder lå der rester af sne og is. En af pigerne fra klassen gled og faldt om på jorden. Den mandlige guide konstaterede, at hun havde forstuvet foden og ikke kunne støtte på den. Hvad nu? Resolut tog guiden hende på ryggen og ville med det samme bære hende hele vejen ned, så hun kunne komme i behandling. Den anden guide skulle så sørge for, at vi andre kom sikkert ned. Det skulle snart vise sig, at det var mere, end hun kunne magte. Efter en kort spisepause begyndte vi den lange vej hjemad til hytterne. Vi balancerede på en sti helt ude ved kanten af fjeldsiden, som gik næsten lodret ned. Vi var alle trætte, bange og opgivende. Lærerne forsøgte at opmuntre os, men jeg fornemmede, at de også var ved at miste tilliden til den unge guides evner til at få os sikkert ned. Guiden forsikrede, at hun havde helt styr på nedstigningen, vi skulle bare lige lidt længere ind over fjeldet, så ville der komme en nem sti nedad. Altså forlod vi stien og gik tværs over fjeldet. Når vi spurgte, hvornår vi kom til stien, lød svaret: Vi er der lige om et par minutter. Uheldigvis viste det sig, at der var faldet et kraftigt lag sne på det sted, hvor hun havde tænkt sig, at vi skulle ned. Hvordan skulle vi med vores gummisko komme sikkert ned ad den snebelagte sti? Det havde guiden imidlertid en nem løsning på. Sæt jer på bagdelen og glid ned ad stien, svarede hun. Før hun havde talt færdig, var halvdelen af klassen hujende og råbende på vej ned ad fjeldet. De bumpede i rasende fart på rumpen ned ad bjergsiden. Fortvivlet forsøgte lærerne at stoppe den halsbrækkende glidetur. Men for sent. De fleste var allerede i fuld fart på vej nedad. Lærerne havde set de farlige klippeblokke, der her og der stak op af sneen, men de måtte give op og håbe på det bedste. Sammen med lærerne og resten af klassen begyndte jeg den farefulde nedstigning. Mange gange måtte vi hen og trække nogle, der var ramlet ind i et klippestykke, fri af sneen. Forslåede, udmattede og helt på den anden side af angst sled vi os langsomt nedad. Skridt for skridt følte vi os forsigtigt frem, mens benene eksede under os af anstrengelse. Da vi langt om længe kom tilbage til hytterne, viste det sig, at alle elever og lærere på mirakuløs vis var kommet ned i god behold. Dødtrætte og mærkede af den barske tur. Behøver jeg sige, at lærerne var synligt lettede over at se, at alle elever var sluppet nogenlunde helskindede gennem fjeldturen? Efterfølgende klagede lærerne over de uduelige guider for at undgå, at andre ville komme i samme situation som os. Og mig? Ja, jeg havde overvundet min højdeskræk og var glad for at have bevist over for mig selv, at jeg kan tackle vanskelige situationer. Efter den oplevelse kan jeg klare hvad som helst. Alinea

Genrekendetegn Formål At berette om en begivenhed i en persons liv. Opbygning og kendetegn Dengang jeg En erindring er en personlig beretning, hvor en person fortæller om en oplevelse, han eller hun har haft, og tænker tilbage på under skrivningen. Delt i 3 hoveddele: begyndelse, midte og slutning. Begyndelsen giver svar på spørgsmålene hvem, hvor og hvornår. Midten fortæller hvad, der skete. De enkelte begivenheder fortælles i kronologisk rækkefølge den ene begivenhed efter den anden. Slutningen runder teksten af med en personlig kommentar eller vurdering af, hvad begivenheden har betydet for personen. Sprog Teksten fortælles af en jegfortæller. Vi hører jegfortællerens tanker, kommentarer og vurderinger af begiven heden. Teksten fortælles i datid. Mange handleverber, fx gå, løbe, spise, svømme, hoppe. Overgangsord, der viser tid og rækkefølge, fx først, senere, lidt efter, pludselig, endelig, næste dag. Alinea BERETTE

GENRE OG LAYOUT Du skal give din tekst et layout, der passer til tekstens genre. En teksts udseende er nemlig vigtig for, hvordan den bliver oplevet af læseren. erindring gode råd til layout SKRIFTSTØRRELSE Titel: 16-36 punkt, fed Brødtekst: 12 punkt, normal SKRIFTTYPE Vælg en letlæselig skrift med fødder fx times New Roman eller garamond DIREKTE TALE Marker direkte tale/ replikker med replikstreg eller anførselstegn: Kom nu! sagde jeg Kom nu! sagde jeg Fjeldtur i uvejr Det er helt sikkert det farligste, jeg nogensinde har oplevet. Så da vores lærer bad os skrive om en farlig oplevelse, var jeg ikke et øjeblik i tvivl. Jeg ville skrive om den fjeldtur, jeg var på sammen med mine klassekammerater og vores lærere, da vi i slutningen af 7. klasse var på lejrskole i Norge. Vi havde glædet os til fjeldturen, så humøret var helt i top, da vi udstyret med mad, drikke og fornuftig påklædning begav os af sted i fint vejr. Vi gik på stier, der snoede sig mellem træer og med rislende vandløb, der løb snart på den ene, snart på den anden side af os. Så det første stykke vej gik let. Vi havde to unge norske guider med. De kendte fjeldet og vidste, hvordan man skulle bevæge sig sikkert. Det troede vi i hvert fald. Pludselig holdt stien op. Foran os tårnede en fjeldside sig op. Den var næsten nøgen, kun nogle store klippestykker stak frem hist og her. Og så var den stejl. Det var, som om fjeldsiden rejste sig næsten lodret op af jorden. Smed vi en sten op på fjeldsiden, rullede den hurtigt ned igen. Og den skulle vi gå eller rettere kravle op ad. Jeg var ved at gå i panik. Hvordan skulle jeg, der altid havde været bange for højder, kunne klatre op ad den næsten lodrette væg? Aldrig i livet! Med bankende hjerte så jeg flere af mine klassekammerater begynde at kravle langsomt op ad bjerget. Da turen kom til mig, kunne jeg simpelt hen ikke tage mod til mig. Længe stod jeg og kiggede fortvivlet. De andre fra klassen blev utålmodige og begyndte at komme med opmuntrende tilråb: Kom nu, Selma, du kan godt. Det er fantastisk heroppe. Småtudende og med hjertet helt oppe i halsen begyndte jeg famlende den lange vej opad. Prøvende søgte mine hænder og fødder efter steder at gribe fat. Forsigtigt kæmpede jeg mig opad, mens jeg gentog for mig selv: Lad være med at se ned! Hver gang min fod smuttede, eller en sten løsnede sig og raslede ned ad fjeldsiden, for jeg sammen. Klynkende og pustende af anstrengelse kravlede jeg centimeter efter centimeter opad, mens de andre fra klassen heppede på mig. Endelig, efter hvad der føltes som flere timer, nåede jeg toppen, hvor ivrige hænder greb fat om mig. På en gang både stortudende og leende dejsede jeg om på jorden. Jeg havde gjort det! Jeg havde overvundet mig selv. Nu kunne intet slå mig ud. 1:2 LINJEAFSTAND 1 eller 1,15 Alinea MARGEN Lige venstremargen Harmonisk højremargen Vælg automatisk orddeling Husk at tjekke orddelinger Oppe på toppen var udsigten fantastisk. Men vi fik ikke lov til at nyde udsigten ret længe, for vi skulle videre hen over fjeldet og finde et sted at spise vores mad. Mens vi gik, ændrede vejret sig. Det blev koldere og koldere, og flere steder lå der rester af sne og is. En af pigerne fra klassen gled og faldt om på jorden. Den mandlige guide konstaterede, at hun havde forstuvet foden og ikke kunne støtte på den. Hvad nu? Resolut tog guiden hende på ryggen og ville med det samme bære hende hele vejen ned, så hun kunne komme i behandling. Den anden guide skulle så sørge for, at vi andre kom sikkert ned. Det skulle snart vise sig, at det var mere, end hun kunne magte. Efter en kort spisepause begyndte vi den lange vej hjemad til hytterne. Vi balancerede på en sti helt ude ved kanten af fjeldsiden, som gik næsten lodret ned. Vi var alle trætte, bange og opgivende. Lærerne forsøgte at opmuntre os, men jeg fornemmede, at de også var ved at miste tilliden til den unge guides evner til at få os sikkert ned. Guiden forsikrede, at hun havde helt styr på nedstigningen, vi skulle bare lige lidt længere ind over fjeldet, så ville der komme en nem sti nedad. Altså forlod vi stien og gik tværs over fjeldet. Når vi spurgte, hvornår vi kom til stien, lød svaret: Vi er der lige om et par minutter. Uheldigvis viste det sig, at der var faldet et kraftigt lag sne på det sted, hvor hun havde tænkt sig, at vi skulle ned. Hvordan skulle vi med vores gummisko komme sikkert ned ad den snebelagte sti? Det havde guiden imidlertid en nem løsning på. Sæt jer på bagdelen og glid ned ad stien, svarede hun. Før hun havde talt færdig, var halvdelen af klassen hujende og råbende på vej ned ad fjeldet. De bumpede i rasende fart på rumpen ned ad bjergsiden. Fortvivlet forsøgte lærerne at stoppe den halsbrækkende glidetur. Men for sent. De fleste var allerede i fuld fart på vej nedad. Lærerne havde set de farlige klippeblokke, der her og der stak op af sneen, men de måtte give op og håbe på det bedste. Sammen med lærerne og resten af klassen begyndte jeg den farefulde nedstigning. Mange gange måtte vi hen og trække AFSNIT Del teksten i afsnit Marker underafsnit med et indryk på 0,5 cm Marker hoved afsnit med linjeoverspring 2:2 KLUMMEBREDDE Vælg en passende klummebredde, gør den evt. lidt smallere end i standardopsætningen nogle, der var ramlet ind i et klippestykke, fri af sneen. Forslåede, udmattede og helt på den anden side af angst sled vi os langsomt nedad. Skridt for skridt følte vi os forsigtigt frem, mens benene eksede under os af anstrengelse. Da vi langt om længe kom tilbage til hytterne, viste det sig, at alle elever og lærere på mirakuløs vis var kommet ned i god behold. Dødtrætte og mærkede af den barske tur. Behøver jeg sige, at lærerne var synligt lettede over at se, at alle elever var sluppet nogenlunde helskindede gennem fjeldturen? Efterfølgende klagede lærerne over de uduelige guider for at undgå, at andre ville komme i samme situation som os. Og mig? Ja, jeg havde overvundet min højdeskræk og var glad for at have bevist over for mig selv, at jeg kan tackle vanskelige situationer. Efter den oplevelse kan jeg klare hvad som helst. Alinea

VURDERING Elevens navn DATO Opgave Samlet karakter Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse KARAKTER 12 10 7 4 2 00/-3 VURDERING AF INDHOLD Lærerens bemærkninger Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren fx spalter m.m.

Erindring Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng 1. Eleven kan kildekritisk vurdere brugerog ekspertproduceret indhold afsenderforhold og genrer på internettet Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe afsenderforhold og målgruppe Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler sproglige virkemidler Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten tekstelementers opbygning og funktion Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng sammenhæng mellem tekst og kontekst Læsning Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst 2. Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning faser i informationssøgning Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning genretræk og multimodalitet Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert morfemer i låneord Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse sociolekter og formelt sprog Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster Eleven kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster metoder til opstilling af scenarier 3. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning kildekritisk søgning Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses førlæsestrategier Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert stavemåde og betydning af ord i alle tekster Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster ordvalgets betydning for budskabet Eleven kan forstå komplekse tekster metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst metoder til systematisk undersøgelse af tekster Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur * Præsentation og evaluering 1. Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave opgave- og problemformulering Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet spørgeteknikker og observationsmetoder Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster argumenterende og reflekterende fremstillingsformer Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer fremstillingsformer Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl sproglig korrekthed Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen formidlingsformer Fremstilling Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation 2. Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines Eleven kan forberede større multimodale produktioner research, optagelse og skitser Eleven kan fremstille større multimodale produktioner virkemidler, grafisk design og efterproduktion Eleven kan respondere på sproglig stil sproglig stil Eleven kan korrigere teksters layout metoder til layout af forskellige genrer Eleven kan lancere større multimodale produktioner PR og lancering 3. Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt komplekse fremstillingsprocesser Eleven kan disponere og layoute stof så det fremmer hensigten med produktet målrettede dispositions- og formidlingsmetoder Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper Eleven kan respondere på forholdet mellem produktion og genre genretræk Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout Eleven kan opstille mål for nye fremstillingsprocesser evalueringsmetoder Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering 1. Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog æstetisk sprogbrug Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster identitetsfremstillinger Eleven kan vurdere teksters form vurderingskriterier vedrørende form Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger Fortolkning Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster 2. Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster komplekse fortællestrukturer og kompositioner Eleven kan undersøge teksters flertydighed fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten Eleven kan foretage flertydige fortolkninger metoder til fortolkning Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst forskellige læserpositioner Eleven kan sætte tekster i perspektiv til kulturelle og litterær og kulturel tradition og udvikling litterære perioder og Dansk litteraturs gennem litteraturhistorisk læsning og kanon Dansk litteraturs kanon 3. Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning fortolkningsorienterede læsestrategier Eleven kan diskutere bud på et eller Eleven kan gennemføre en målrettet analysemetoder flere samlede udsagn på baggrund af analyse af en tekst og forståelsesstrategier undersøgelsen metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver metoder til at sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed 1. Eleven kan argumentere og informere argumentationsog informationsformer Eleven kan bruge kroppen som udtryk krop og identitet Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet kommunikationsetik Eleven kan kommunikere med nordmænd og svenskere norsk og svensk i letforståelig form Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog sproglig modalitet Kommunikation Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer 2. Eleven kan analysere samtaler retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen kropslige og retoriske virkemidler Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven kan begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog nuancer i sproget og sprogets virkning 3 Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog demokratisk dialog Eleven kan analysere eget og andres kropssprog sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation Eleven kan kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden sammenhæng mellem situation, kultur og sprog Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner Alinea 2015, idansk Udskoling

iskriv.dk: Erindring Færdigheds og vidensmål Læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring kan være Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Forløbet dækker også færdigheds og vidensmål inden for Forberedelse, Respons Eleven skal lære genrekendetegnene ved at læse og undersøge en erindring. Eleven skal læse og efterfølgende undersøge erindringen Fjeldtur i uvejr med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. 1 Eleven undersøger og finder genretræk i erindringen. 2 Eleven undersøger og finder genretræk i erindringen og formulerer sig omkring genrens karakteristika. 3 Eleven undersøger og finder genretræk i erindringen. Eleven udleder de væsentligste karakteristika for genren, fx jeg fortæller, kronologisk rækkefølge, delt i begyndelse, midte og slutning, personlige kommentarer, mange handleverber. 1 Alinea 2015, iskriv.dk, idansk Udskoling

iskriv.dk: Erindring Færdigheds og vidensmål Læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring kan være Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Forløbet dækker også færdigheds og vidensmål inden for Planlægning, Forberedelse, Respons, Korrektur, Præsentation og evaluering Eleven skal lære at planlægge og skrive en erindring. Eleven planlægger en erindring ved hjælp af planlægningsassistenten. Eleven skriver en erindring med udgangspunkt i sin planlægning og evt. med yderligere hjælp i skrivemålene. Eleven layouter sin erindring ved hjælp af layoutguiden og evaluerer det til slut ved hjælp af evalueringsassistenten. 1 Eleven anvender jegfortæller og fortæller i datid og i kronologisk rækkefølge om en begivenhed i jegfortællerens liv. 2 Eleven anvender jegfortæller og fortæller i datid og i kronologisk rækkefølge om en begivenhed i jegfortællerens liv. Eleven deler teksten i en tydelig begyndelse, midte og slutning og bruger enkelte handleverber og overgangsord. 3 Eleven anvender jegfortæller og fortæller i datid og i kronologisk rækkefølge om en begivenhed i jegfortællerens liv. Eleven deler teksten i en tydelig begyndelse, midte og slutning og bruger handleverber og overgangsord, personlige kommentarer og vurderinger af begivenhederne. Eleven indleder erindringen med en god startsætning og en begyndelse, der giver information om hvem, hvor og hvornår og runder teksten af fx ved at fortælle, hvad begivenheden har betydet. 2 Alinea 2015, iskriv.dk, idansk Udskoling