Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet således, at indsatserne er fordelt tilfældigt ved lodtrækning. Det er af afgørende betydning for de resultater, der kan udledes på baggrund af forsøget, at den klasse, der er udtrukket til en bestemt forsøgsindsats, også gennemfører indsatsen. Der kan være mange gode grunde til, at en skole ønsker, at indsatsen tilbydes en anden klasse end den klasse, der er udtrukket. Det kan eksempelvis være, at en anden klasse har en større andel tosprogede elever. Princippet om tilfældig udvælgelse er imidlertid en grundlæggende præmis i dette forsøgsprogram, hvorfor skolen efter lodtrækningen ikke vil have mulighed for at tilbyde indsatsen til en anden 4. klasse på skolen. Vil der blive afholdt lignende informationsmøder for de kommuner og skoler, der deltager i forsøgsindsatserne for mindre grupper i foråret 2014? Ja. Informationsmødet er en vigtig del af interventionen, så der vil være informationsmøder i forbindelse med påbegyndelsen af alle forsøgsindsatser. Informationsmøderne i relation til forsøgsindsatserne for mindre grupper forventes at blive afholdt i december 2013. Er det obligatorisk at udsende forældrebrevet? Nej. Skolen har pligt til at oplyse forældrene om, at det er frivilligt at deltage i de to forsøgsindsatser, der indebærer flere timer. Det gælder for forsøgsindsatserne i Almen Sprogforståelse og ekstra timer i dansk. Børne- og undervisningsministeriet har som en hjælp til skolerne udarbejdet et forældrebrev, der foreligger på seks sprog (dansk, arabisk, tyrkisk, somali, afgangsk (dari) og engelsk). Skolen er ikke forpligtet til at anvende dette brev, hvis skolen finder, at den på anden vis kan oplyse forældrene om frivilligheden i forhold til elevernes deltagelse i de to forsøgsindsatser. Skal man som klasse gennemføre alle indsatserne, som indgår i forsøgsprogrammet? Nej. Hver skole skal kun gennemføre én indsats.
Der er trukket lod om, hvilken indsats skolen skal gennemføre, og hvilken klasse der skal gennemfører indsatsen. Lodtrækningen er vigtig, fordi den er med til at sikre det bedst mulige grundlag for evalueringen af forsøgsindsatserne. Hvorfor lige 16 uger? Det virker som kort tid i forhold til effektmåling. De 16 uger er udvalgt ud fra overvejelser om, hvornår det er muligt at sige noget sikkert om indsatser-nes effekt og ud fra etiske overvejelser om, hvor lang tid forsøgsindsatser bør vare. Det er både Ministeriet for Børn og Undervisning og følgeforskernes overbevisning, at en forsøgsperi-ode på 16 undervisningsuger bør være tilstrækkeligt til at undersøge effekten af indsatserne. Dette er blandt andet muligt, fordi det via lodtrækning er bestemt, hvilken indsats den enkelte skole skal gen-nemføre, og fordi der gennemføres en række undersøgelser forud, under og efter forsøgsperioden. Må eleverne takke nej til at deltage? Forældre kan takke nej til, at deres børn indgår i forsøgsindsatser, som foregår uden for den obligatoriske undervisningstid. Det vil sige forsøgsindsatserne med ekstra undervisningstid i dansk og ekstra lektioner i Almen Sprogforståelse. Forældrene skal aktivt framelde deres barn ved at meddele det til skolelederen. Forældrene har ligeledes mulighed for aktivt at framelde, at deres barn indgår i følgeforskningen, hvilket I så fald også skal meldes til Rambøll Management. Hvordan inddrages forældrene? Det er kommunerne og skolernes ansvar at inddrage forældrene undervejs i forsøget. Det sker ud fra den betragtning om, at det skolerne, som i skolens hverdag har kontakten med forældrene og har kendskab til, hvordan de bedst inddrages. Hvad sker der, hvis man som lærer er syg og derfor ikke kan gennemføre en del undervisningen i løbet af de 16 uger? Med dette forsøgsprogram måles der på virkeligheden. Formålet er at måle, hvordan de enkelte indsatser fungerer, når de implementeres i den hverdag, som skolen opererer i. Denne hverdag er præget af forudsigelige og uforudsigelige hændelse som for eksempel to dages sygefravær. Hvis en lærer er forhindret i at undervise, kan en anden lærer med tilsvarende kvalifikation vikariere. MBU skal informeres om dette, hvis der opstår situation, hvor der er længerevarende sygdom og i tilfælde af, at et betydeligt antal timer er blevet aflyst.
Bliver den eksisterende modersmålsundervisning inddraget? Det er afgørende for hele programmet, at alle indsatser understøtter skolens øvrige undervisning. Det gælder også indsatser, der omhandler modersmålsundervisning. 1. klasseforsøgets indsatser skal koble modersmålsundervisning sammen med den øvrige undervisning. Hvis der derudover gives modersmålsundervisning i kommunen, så er denne ikke medtænkt i programmet. Hvordan sikrer I, at de arabiske og tyrkiske modersmålsundervisere har den samme pædagogiske baggrund som de øvrige lærere? Ministeriet stiller lærere til rådighed for disse indsatser i samarbejde med kommunerne. Lærerne skal have de nødvendige kvalifikationer, som fremgår af bekendtgørelsen for modermålsundervisning. Måler I elevernes faglige udgangspunkt før forsøget igangsættes? Der foretages en række undersøgelser af eleverne forud for forsøgets start, som tager udgangspunkt i de registeroplysninger som allerede er tilgængelige til fortrolig behandling for forskere. Derudover foretages en række undersøgelser af eleverne og skolen via spørgeskemaer. I forhold til en undersøgelse af effekten på elevernes faglige resultater er det afgørende, at forsøget gennemføres på baggrund af lodtrækning, og at der gennemføres en test kort efter forsøgets afslutning. Er der sikkerhed for, at eleverne forstår spørgsmålene undervejs i elev-surveys? Det er en udfordring at stille gode spørgsmål til elever på 4. klassetrin. For at få det bedst mulige grundlag har følgeforskerne taget udgangspunkt i spørgsmålsformuleringer som er benyttet i andre undersøgelser af denne aldersgruppe. Der er endvidere igangsat en pilotafprøvning af spørgeskemaerne. Hvis denne pilotafprøvning viser, at nogle spørgsmål ikke fungerer efter hensigten, vil de blive ændret. Specifikke spørgsmål og svar Almen Sprogforståelse Vil der være mulighed for, at skolen supplerer indsatsen i Almen Sprogforståelse, således at den lærer, der underviser i Almen Sprogforståelse får støtte fra fx en DSA-vejleder? Det er intentionen, at forsøgsindsatsen i Almen Sprogforståelse gennemføres af én lærer, der allerede underviser den udtrukne klasse, og samtidig har viden om sprogtilegnelse (fx en dansklærer, en engelsklærer eller en faglærer med linjefag i DSA).
Læreren kan inddrage støtte fra DSA-vejleder i forbindelse med gennemførelse af Almen Sprogforståelse på samme måde, som det sker i andre fag eller undervisningsforløb. Er det et problem for deltagelse og gennemførelse af forsøget, hvis den klasse, der er udvalgt til forsøgsindsatsen samtidig har en tolærerordning? Hvis der uafhængigt af forsøgsprogrammet er etableret en tolærerordningen for den udtrukne klasse, skal denne ordning naturligvis videreføres under gennemførelsen af indsatsen. Vil det være muligt, at to lærere deler undervisningen i en forsøgsindsats? I udgangspunktet er det tanken, at samtlige timer i Almen Sprogforståelse gennemføres af én lærer. Hvis skolen finder, at der er pædagogisk argumenter for at lade to lærere dele de timer, der er afsat til Almen Sprogforståelse, vil det være en mulighed. De to lærere må imidlertid ikke organisere undervisningen som en tolærerordning. Er de fire undervisningslektioner tænkt som enkeltlektioner? Som udgangspunkt ja, men det er ikke et krav, at lektionerne gennemføres som enkeltlektioner. Ansvaret for den skemamæssige tilrettelæggelse af de fire ugentlig undervisningslektioner i Almen Sprogforståelse er et anliggende, der beror på skoleledelsen. Arbejdes der i Almen Sprogforståelse med sprogsammenligning? Ja, sprogsammenligning indgår som et væsentligt element i Almen Sprogforståelse. Hvordan er forskellige genre fx eventyr, dialekter - indtænkt i Almen Sprogforståelse? Teksterne er målrettet emner, der har interesse for elever på 4. klassetrin. Der arbejdes fx i en undervisningsuge med Klods-Hans, der er omskrevet til en journalistisk tekst. Der vil i dette og andre undervisningsforløb være rig mulighed for at have fokus på forskelige genre. Se liste over emner nedenfor. Vil der være mulighed for at samtænke undervisningen i Almen Sprogforståelse med fx undervisningen i natur/teknik?
Ja, der vil bestemt være en mulighed, at et eller flere af de temaer, der indgår i Almen Sprogforståelse, samtænkes med undervisningen i andre fag, fx natur/teknik. Vil muligheden for samtænkning kunne påvirke forsøget uhensigtsmæssigt? Samtænkning af fag er et element, som der arbejdes med på mange skoler. Det er mulighed, at undervisningsforløbet i Almen Sprogforståelse samtænkes med andre fag. Det er helt i overenstemmelse med tænkningen i forsøgsprogrammet. Der vil i evalueringen af forsøget blive spurgt til, hvorvidt lærerne i klasen har benyttet muligheden for at samtænkning undervisningen i Almen Sprogforståelse med andre fag, og der vil således være mulighed for at analysere, hvordan en eventuel samtænkning påvirker effekten af forsøgsindsatsen i Almen Sprogforståelse. Hvordan er forældreinddragelse indtænkt i Almen Sprogforståelse? Det er håbet og forventningen med materialet i Almen Sprogforståelse, at børn og forældre kan inddrages og kvalificere Almen Sprogforståelse. Der indgår i undervisningsmaterialet fx øvelser med sprogkort, hvor tanken er, at børn og forældre samarbejder om at oversætte de fokusord, der arbejdes med. Således bliver den sproglige viden og ressource, der til daglig ikke kommer til udtryk, nu en synlig og værdifuld i den konkrete klasse og i den aktuelle lektion i Almen Sprogforståelse. Alle forældre kan både skriftligt og ved personligt fremmøde deltage relevant i børnenes undervisning. Skolen kan få blik for en forældregruppe med en sproglig indsigt, som kan blive givende for både børn og voksne i en globaliseret verden. Er der udarbejdet undervisningsmateriale i Almen Sprogforståelse til alle 16 uger? Ja. Der er udarbejdet 16 tekster, der er afsæt for undervisningen i hver af de 16 undervisningsuger. Der knytter sig til hver af de 16 tekster forskellige opgaver, som der arbejdes med i de fire lektioner, der gennemføres i hver undervisningsuge. Skal undervisningsmaterialet og de 16 undervisningsforløb gennemføres i en bestemt rækkefølge? Materialet er bygget op med en bestemt rækkefølge og progression i de 16 undervisningsforløb, jf næste spørgsmål-svar. Det er imidlertid ikke strengt nødvendigt at følge denne rækkefølge. Ændringer vil forudsætte et godt overblik over det samlede materiale.
Er det muligt, at få emnerækkefølgen oplyst før uge 32, hvor materialet udsendes? Ja. Emnerne falder i følgende rækkefølge: Tema 1. Herfra min verden går Klods Hans (Almen Sprogforståelse) Tema 2. Sprog i verden Da dansk var vikingesprog og fransk var latin (sprogligt fokus: sprogstammer) Papegøjer efteraber, når de snakker (sprogligt fokus: kommunikation) At tale som en sportsmand (sprogligt fokus: kommunikation) Mand fra Østrig er klodens kedeligste (sprogligt fokus: ordsprog, talemåder) Unge skolpudsere med elefantjuer (sprogligt fokus: skrifttegn) Tema 3. Verden er så stor, så stor En lommeregner så stor som en lastbil (sprogligt fokus: substantiver, regelmæssigt flertal på flere sprog) I Skotland spiser de fåremaver (sprogligt fokus: substantiver) Løbere lider under 2500 år gammel heltegerning (sprogligt fokus: adjektiver på flere sprog) Et mirakel uden hoved (sprogligt fokus: stærke og svage verber) Den lille fodboldspiller med væksthormon i støvlerne (sprogligt fokus: personbøjning af verber på forskellige sprog) Da en clips blev til et hus (sprogligt fokus: ordrækkefølge) Rod kan kurere sygdomme (sprogligt fokus: ordrækkefølge) Tema 4. Verdens farer Oversvømmelsen i Det Indiske Ocean (sprogligt fokus: synonymer og antonymer) Ukendt kæmpejæger på havets bund (sprogligt fokus: sprogtilegnelse) Tema 5. Far verden, far vel Mennesket lander på månen (sprogligt fokus: repetition af udvalgte sproglige emner. Hvornår bliver materialet i Almen Sprogforståelse udsendt til skolerne? Undervisningsmaterialet udsendes til skoler og kommunale forvaltninger senest i uge 32. Hvor mange eksemplarer udsendes undervisningsmaterialet i til hver skole? Der udsendes tre eksemplarer til hver skole. Det er vigtigt, at materialet ikke distribueres til andre lærere, end de lærere, der er involveret i indsatsen i den udtrukne klasse.
Kan vi få lov til at beholde materialet, når undervisningsforløbet er afsluttet? De lærere, der har deltaget i gennemførelse af forsøgsindsatsen i Almen Sprogforståelse vil kunne beholde det materiale, der er udviklet til undervisningsforløbet. Det er imidlertid væsentligt for forsøget, at materialet ikke udbredes og anvendes i undervisningen i andre end de klasser, der er udtrukket til at gennemføre forsøget, før anden fase af forsøgsindsatserne for hele klasser for 4. klassetrin er gennemført i efteråret 2014. Først når resultaterne af forsøgsindsatserne for hele klasser på fjerde klassetrin foreligger, vil der blive taget stilling til spørgsmålet om offentliggørelse og evt. udbredelse. Specifikke spørgsmål og svar Ekstra undervisningstid i dansk Har I tænkt på, hvordan eleverne vil reagere på så mange ekstra timer om ugen? Erfaringerne fra pilotundersøgelserne viser, at eleverne var rigtig glade for forløbet samt de ekstra timer. Derudover viser evalueringen af forsøgene med heldagsskoler, at eleverne er rigtig glade for den længere skoledag. Således er vi ikke bekymrede for, hvordan fire ekstra timer påvirker dem. Vil de 10 case-besøg omfatte skoler med indsatser med ekstra timer i dansk? Ja, det vil indbefatte alle indsatstyper. Kan man bruge dansktimerne til at begrebsliggøre fænomener fra matematiktimerne fx trekanter? Ja, så længe man vurderer, det er relevant for dansktimerne. Kan man køre holddeling således, at det ene hold får de ekstra timer den ene uge og det andet hold får det den anden uge? Nej, alle elever skal have del i alle de ekstra 64 timer. Kan man reducere fx undervisningen i kristendom i de 16 uger, hvor eleverne får 4 ugentlige lektioner? Det er ikke hensigten, at eleverne almindelige timer skal reduceres i perioden. Der er netop tale om ekstra undervisning. Hvilke kvalifikationer skal lærerne have?
Læreren skal have kvalifikationer i at undervise i dansk. Det kan således være en linjefagsudannet dansklærer eller en lærer, som har kvalificeret sig i at undervise i dansk som andetsprog. Hvilken uge starter indsatsen i? MBU har sagt uge 33, men i det første brev fra 5. april 2013 står der uge 34. Skolerne giver udtryk for at de foretrækker uge 34. Ministeriet har på baggrund af informationsmøderne godkendt, at indsaterne i Almen Sprogforståelse og ekstra undervisningstimer i dansk først igangsættes i uge 34. Rambøll har fremsendt mail til de kommunale kontaktpersoner og de pågældende skoler herom. Hvilke test vil man bruge til at måle den faglige udvikling i dansk? De centrale test er de frivillige test i læsning (december 2013), hvor man vil sammenligne indsats og sammenligningsklasser. Derudover inddrager man resultaterne fra de obligatoriske test i foråret 2014 samt den gamle test i 2. klasse. Specifikke spørgsmål og svar kvalificering af lærere i forhold til sproginddragelse i matematikundervisning Kan de kommunale konsulenter deltage i opkvalificeringsforløbet? Af praktisk hensyn kan de kommunale konsulenter ikke deltage i kursusdagene. Kommunerne vil dog modtage den lærervejledning, som lærerne får fremsendt, forud for kursusdagene. Må viden fra opkvalificeringsforløbet og de undervisningsforløb, som udvikles i opkvalificeringsforløbet, bruges andre steder? Det er afgørende for forsøget, at indsatserne gennemføres i den klasse, som er udtrukket til forsøget. Særligt bør opmærksomheden i samarbejdet mellem matematiklæreren og læreren med kompetencer inden for dansk som andetstprog have fokus på denne klasse. Det er imidlertid klart, at den viden, man som lærer tilegner sig, ikke kan isoleres til en enkelt klasse. Hvordan skal dsa-læreren indgå i kursusforløbet? Matematiklæreren og dsa-læreren indgår begge i kurset for at sikre de to faglige dimensioner. Der er afsat tid i løbet af de fem kursusdage til, at de to lærere forbereder undervisningen sammen. Dsa-læreren skal
understøtte et fokus på den sproglige aspekt i matematikundervisningen, og kan derudover fungerer som sparringspartner for matematiklæreren. Hvordan sikrer MBU, at læreren faktisk gennemfører forløbet i klasseværelserne? Det er ikke et krav, at matematiklæreren gennemføre en bestemt undervisning i forsøgsperioden, men det er hensigten, at den viden som tilegnes i opkvalificeringsforløbet i videst muligt omfang benyttes i undervisningen. Matematiklæreren vil modtage spørgsmål om dette i forbindelse med følgeforskningen. Specifikke spørgsmål Hvor og hvornår starter kurset? Der er tre opkvalificeringssteder: København: den 14., 15. og 16. august 2013 med opfølgning den 23. september 2013 og 11. november 2013. Århus: den 16., 19. og 20. august 2013 med opfølgning den 27. september 2013 og 13. november 2013. Odense: den 21., 22. og 23. august 2013 med opfølgning den 26. september 2013 og 12. november 2013. Skal man som matematiklærer være bekymret for at kunne nå pensum, når man også skal gennemføre forløbet? Udgangspunktet er, at eleverne i matematikundervisningen skal lære matematik. Opkvalificeringsforløbet har til formål, at understøtte tosprogede elever og de øvrige elever til bedst muligt at forstå matematikkens begreber og sprogbrug for således at understøtte dem i at lære matematik. Formålet er således, at matematiklæreren får viden og redskaber, som kan hjælpe eleverne til lettere at forstå og løse matematiske problemstillinger.