Inklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1
Rummelighed i DK gennem tiden - almenundervisningen 1814: Almueskolen, Borgerlige Realskoler og Latinskoler 1855: Særskilt realundervisning etableres 1859: Afgangseksamen af lavere grad for realdisciple 1903: Mellemskole og realklasse oprettes 1937: Mellemskolen bliver en integreret del af folkeskolen 1958: Realafdeling oprettes efter 7. Klasse 1975: Enhedsskolen gennemføres, dog med kursusdeling i visse fag fra 8. Klasse. Eksamen erstattes af afgangsprøve 1993: Undervisningsdifferentiering gennemføres som bærende princip 2003: Holddannelse indføres som pædagogisk mulighed 2012: Inklusionsloven inklusionsfremmende initiativer og særlig støtte.
Stigede behov for mere uddannelse Årstal Realeks. Student 1901 2,9% 0,8% 1911 5,1% 1,6% 1921 6,2% 1,7% 1930 7,3% 2,6% 1940 12,0% 3,3% 1950 14,8% 4,6% 1960 25,0% 6,9% 1970 32,9% 10,1% 1975 40,1% 29,5% 1985 36,7% 1995 37,5% 2000 39,0% 2005 50,0% 2010 60,9%.
Specialpædagogiske vendepunkter i DK 1807: Første skole for døve 1855: Første institution for udviklingshæmmede 1900: Første specialklasse (værneklasse) 1909: Første heldagsskole 1930: Første hjælpeskole 1937: Første obs.klasse og kolonier 1952. Første specialundervisningshold 1972: Første specialundervisningsklinikker 1980: Særforsorgens udlægning 1990: Specialcentre 2000: Ændret ansvarsfordeling mellem amter og kommuner 2007: Al specialundervisning (næsten) lægges under kommunerne 2012: Specialundervisningsbegrebet ændres markant.
Historiske dagsordener Elimination Accept Eksklusion Specialisering Integration Rummelighed Inklusion. 5
Andel af elever i segregerede tilbud 1970: 2,39% 1972: 2,70% 1977: 2,14% 1982: 1,55% 1987: 1,57% 1992: 1,40% 1997: 1,69% 2000: 1,99% 2002: 2,04% 2009: 3,34% 2011: 3,20%. specialklasser
Lidt flere facts om udviklingen i Danmark siden 2000 7
Antal elever i segregerede foranstaltninger 2011 (DS) Specialklasser i alm. folkeskoler 18.982 Specialskoler 12.294 I alt 32.288 Samlet elevtal i folkeskoler 593.159 Procentdel 2011 5,5 % Procentdel 2009 5,6 % Procentdel 2008 5,2 % Procentdel 2007 3,8 %. 8
Vidtgående specialundervisning 2001-2007 2001/2002 8.798 2002/2003 9.901 2003/2004 9.868 2004/2005 10.655 2005/2006 10.957 2006/2007 11.720 En stigning på 33,2 %. 9
Specialundervisning som støtte til den almene undervisning UVM 1981 til 1990 12 % til 14 % på et år UVM 2004-8,5 % i uge 40 DS 2007 3,4 % planlagt pr. 5. sep. DS 2008 3,7 % planlagt pr. 5. sep. DS 2009 4,9 % planlagt pr. 5. sep. DS 2011 6,6 % planlagt pr. 5. sep. DS 2011 bh.kl. 2,1 % DS 2011 1.-6. kl. 8,0 % DS 2011 7.-10. kl. 5,4 %. 10
Antal børn, der tager ADHD-medicin 11
Geografiske forskelle 12
Medicinering 0-5 årige 13
16,08 ADHD medicinering 5-9 årige pr. 1000 2010 9,74 12,44 8,79 15,05 14
Hvad er grunden til stigningen? ICD 10 med nye diagnoser? Flere for tidligt fødte overlevende? Stigende forældrealder? Flere mødre med misbrugsproblemer? Flere fætter-kusineægteskaber? Adoptanter? Øget forurening af miljø og fødemidler? Det moderne liv og den moderne skole? Dårligere forældrekompetence? Øget forældrepres bl.a. faciliteret af foreninger? Dårlig normering og selvforvaltningspædagogik i børnehaverne? 15
Udgifterne 16
Klassetrin 17
Kommuner 18
Kommuneaftalen I 2015 skal andelen af elever, der er inkluderet, være steget fra 94,4% til 96,0% Hvad skal der til for at nå det mål? Siden 2003 har der været gennemført to større undersøgelser, et forskningsreview og et større undersøgelseskompleks er startet i februar 2013. 19
Men i perioden 2013-2015 får vi meget mere faktuel viden 20
Dokumentationsprojektet Formål: belyse kommunernes omstillingsproces belyse hvordan kommunerne pædagogisk og styringsmæssigt har grebet omstillingen an belyse hvordan kommunerne arbejder med målsætninger og belyse hvordan det går med fokuspunkterne.
Dokumentationsprojektet 12 kommuner fordelt på: Hele landet 4 bykommuner 8 landkommuner Ligelig fordeling af blå og røde kommuner Segregeringsprocenter over og under forventning Segregering valgt ud fra KREVI 2011.
Dokumentationsprojektet Kortlægningen skal beskrive følgende fem fokuspunkter: inklusionsfremmende styringsmodeller kompetencer opbakning til inklusion fastholdelse af elevernes trivsel supplerende undervisning.
Resultater del 1 6 fælles indikatorer for inklusion på tværs af kommunerne: Startår for inklusionsprocessen Grad af fælles værdigrundlag på forvaltningsniveauet Grad af kompetenceudvikling Grad af økonomiske incitamenter Kvalitet af samarbejde mellem skoleforvaltning og PPR Ændring i inklusionsprocenten fra 2010 til 2013.
Startår for inklusionsprocessen Årstal for start på inklusionsprocessen 2011 7 2012 3 2013 2 Antal Kommuner Tabellen over årstal for start af inklusionsprocessen viser, at flertallet af kommuner er gået i gang året inden, lovændringen trådte i kraft.
Graden af fælles værdigrundlag på forvaltningsniveau Graden af fælles værdigrundlag på forvaltningsniveau Højt 8 Mellem 1 Lav 2 Antal Kommuner Vurderingen af graden af fælles værdigrundlag hviler på udsagn fra skolechefer, PPR-ledere og dokumentanalyse.
Kompetenceudviklingsniveau Kompetenceudviklingsniv eau Antal Kommuner Højt 9 Mellem 1 Lav 2 I forhold til kompetenceudvikling gælder det, at kommunen rubriceres på højt niveau, når der er taget fat på alle niveauer ledelse, specialister og medarbejdere.
Graden af økonomiske incitamenter for inklusion Graden af økonomisk incitamentsstruktur Høj 9 Mellem 0 Lav 3 Antal Kommuner Incitamenterne for de 12 kommuner i dokumentationsprojektet er på baggrund af interview med skolecheferne placeret i tre mulige kategorier, høj, hvor der er en klar økonomisk konsekvens for skoler af at segregere/integrere elever, mellem, hvor der er en mere beskeden konsekvens ved, at der i betydelig grad kan trækkes på en central pulje eller forsikringsordning, og lav, ved at der ikke er etableret et økonomisk incitamentssystem.
Graden af kvalitet i samarbejdet på forvaltningsniveau Graden af kvalitet i samarbejdet på forvaltningsniveau Høj 7 Mellem 2 Lav 3 Antal Kommuner Vurderingen er sket ikke blot på baggrund af den skolechef/pprchef, der har deltaget i interviewet, da der især for sidstnævnte kategori er sket nogle udskiftninger i løbet af de sidste par år.
Ændret inklusionsprocent fra 2010 til 2013 Ændret inklusionsprocent Antal Kommuner Mindre end 1 procentpoint 4 Fra 1 til 2 procentpoint 4 Mere end 2 procentpoint 4 Ændret inklusionsprocent kan siges at være en nøglefaktor i forhold til kommuneaftalen for 2013, hvis ordlyd er: Andelen af elever, der skal inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 pct. til 96,0 pct. af det samlede elevtal i folkeskolen.
Sammenfatning resultater Del 1 De 12 kommuner: Storbykommuner Forstadskommuner Omegnskommuner Landkommuner Velstillede kommuner Relativt lavt socioøkonomisk niveau Høj grad af satsning på offentlig service Udfordringer med fx at tilbyde folkeskolens minimumstimetal Ikke rørt ved skolestrukturen Gået hårdt til værks.
Sammenfatning resultater Del 1 Inklusionsgrad og ressourcer: Nogle kommuner har en høj grad af inklusion Nogle kommuner ligger i bunden af landsgennemsnittet Kommunerne bruger mellem 14% og 50% i 2013 til elever med særlige behov Gennemsnittet er 30% - det samme som landsgennemsnittet i Deloitte (2010) De store forskelle taget i betragtning kan det ikke undre, at inklusionsprocessen er grebet meget forskelligt an.
Sammenfatning resultater Del 1 Starttid: Tidligt i gang ændret fokus fra individfokuseret og fejlfinding til mere systemisk (LP fylder godt) Fra 2011 2012 2013 Høj grad af brug af konsulenter Kendte konsulenter Ressourcepersoner fra andre kommuner sammen med egne konsulenter Tidligt kompetence udvikling af medarbejdere inden start Senere kompetenceudvikling gået hånd i hånd med start Relativt kortvarigt forløb for alle medarbejdere Uddannet korps af vejledere Tidligste højt ressourceforbrug, dynamisk ledelse, PPR facilitator eller modstander Seneste meget udfordret kommuner.
Sammenfatning resultater Del 1 Ressourcer og lovgivning: Ressourcer med i almenundervisningen Opkvalificering af personalet Økonomiske incitamenter + lovændringens nydefinering af specialundervisningen har stor betydning Undgår segregering af de yngste elever I enkelte tilfælde er elever hjemtaget Pt. er der ikke tegn på, at børn flytter til frie skoler.
Sammenfatning resultater Del 1 PPR: Væsentlig rolle Behov for anderledes kompetencer Medarbejdere med didaktisk vinkel Store skoler vil gerne købe anden bistand En del psykologer har deres professionsideal i fejlfinding og udredninger PPR-ledere med anden baggrund end psykologi PPR s forvaltningsmæssige placering Visitationsprocesser mindre betydningsfulde Central eller decentral giver både fordele og ulemper.
Et indblik i PPR s virksomhed i 12 kommuner Ca. halvdelen af PPR-kontorerne deltager i: Organisationsudvikling Udvikling af kommunens skoler Kompetenceudvikling af lærere Det synes at afhænge af: Traditioner Bemandingens kompetenceprofil Lederens initiativ og samarbejde med skoleforvaltningen og skolelederne.
PPR s forskellige kerneydelser Familieforvaltning kun en del rettet mod skolen Gennemsnit ca. 60% rettet mod skolen (Variation fra 40-80%) Udredninger ca. ¼ (Variation fra 7-60%) Dette afspejler dels: Forskelle i strategiske satsninger i kommuner og PPR Dels psykologgruppens faglige identitet og manglende kendskab til skolen.
Konsultativt arbejde Konsultativt arbejde udgør i gennemsnit 30% (variation på 10-45%) Observationer i klasser udgør knap 10% (variation på 3-20%).
Indsatser af forebyggende karakter Udgør knap ¼ af PPR s virksomhed (variation 4-70%) Den store variation har baggrund i at opgaver defineres meget bredt fra: Rådgivning af skolechef om inklusionsindsatser Uddannelse af inklusionsvejledere Rådgivning af skoleleder Samtaler med enkelt elever Hvordan PPR s opgave er defineret.
Færre psykologer PPR-lederne beretter: Skolelederne ønsker, at medarbejdere kan yde en direkte støtte til lærere omkring at etablere undervisningsmodeller for elever med særlige behov Der er psykologer som ikke magter denne opgave Tydelig tendens mod at ansætte færre psykologer Flere konsulenter med dels lærer- eller pædagogbaggrund dels en pædagogisk overbygningsuddannelse.
PPR-lederens uddannelse 8 er læreruddannede og har en videregående uddannelse som cand.pæd.psyk. 1 cand.psych. 3 med en anden baggrund Nogle skolechefer udtrykker, at det er lettere at samarbejde med PPR, hvis lederen har en anden baggrund en psykolog.
Tilfredshed med PPR 8 PPR-ledere oplever at brugerne er tilfredse eller meget tilfredse 4 PPR-ledere er usikker på tilfredsheden dette skyldes: - Skolerne ønsker hurtigere tilgang til PPR - Ønsker psykologerne mere synlige - En mere didaktisk tilgang i PPR s rådgivning.
Ændret henvisningsmønster i de 12 kommuner 2 ingen reduceret henvisning 3 en lille reduktion 3 nogen reduktion 2 meget reduktion 1 særdeles meget reduktion.
Tilbageflytning af elever 2 ingen tilbageflytning 4 en lille tilbageflytning 3 nogen tilbageflytning 1 megen tilbageflytning 2 særdeles megen tilbageflytning.
De inkluderede elevers trivsel 8 PPR-ledere udtrykker der er en nogenlunde trivsel 2 PPR-ledere udtrykker den er god 0 PPR-ledere udtrykker den er særdeles god 1 PPR-leder udtrykker den er dårlig 1 PPR-leder mener ikke at være i stand til at svare på spørgsmålet.
Del 2. Data fra skoleledere, skolebestyrelsesformænd, lærere og elever I forlængelse af dette kommunale perspektiv er formålet med den anden del af rapporten at undersøge omstillingsprocessen til øget inklusion i folkeskolen ud fra henholdsvis skoleledernes, bestyrelsesformændenes, lærernes, elevernes og forældrenes perspektiv.
Tid til spørgsmål