SLUTREDEGØRELSE Skole: Ferslev Skole, Gug Skole og Herningvej Skole i samarbejde med SOPHIA og Skoleafdelingen Udviklingsarbejdets titel: Verdensborgeren global tænkning i et dannelsesperspektiv Nr.: 2-01 Tidsramme: I hvilken periode er udviklingsarbejdet gennemført? August 2008 - juni 2010. Projektet er kun formelt færdigt i 2010 det vil være nødvendigt at arbejde med projektudviklingen løbende frem til juni 2018, hvor de elever, der begyndte i børnehaveklassen i august 2008, vil være færdige med den pligtige skolegang. Projektets baggrund: Hvorfor ønskede skolen oprindeligt udviklingsarbejdet? Hvilke værdier har indsatsen bygget på? Projektet bygger på en ide fra Tænketanken SOPHIA, der igen har bygget ideen op på baggrund af professor Peter Kemps bog Verdensborgeren og verdensborgeren som pædagogisk ideal (2005) og tidligere børne- og kulturchef i Skagen, Chresten Sloth Christensens dannelsestanker. - Kant 1803: Forældre sørger for huset, fyrsterne for staten. Ingen af dem har som overordnet mål det, som er bedst for verden, eller den fuldkommenhed, som menneskeheden er bestemt til, og som den også har anlæg for. Udkastet for en opdragelsesplan må imidlertid gøres kosmopolitisk. - Peter Kemp 2006: Idealet for dannelse og uddannelse skal ikke blot gælde hjemmet og staten, men være det, der er bedst for verden og menneskeheden, og således kan det kun bestå i at gøre barnet og eleven til verdensborger. Denne idébaggrund falder i tråd med skolernes ønske om at udvide elevernes horisont i den daglige undervisning, så eleverne lærer og får lyst til at inddrage den globale tænkning i deres værdisæt, deres menneskesyn og deres samfundssyn. Der er tale om et dannelsesperspektiv i respekt for folkeskolens formålsparagraf, hvor det er intentionen fortsat at fremme elevernes evne til at tænke kritisk, kreativt og innovativt ud fra et solidt fagligt grundlag og ud fra en tænkning om, at udsyn giver indsigt. Projektets formål: Hvad ville skolen gerne opnå? Hvilke konkrete forhold ønskede skolen at ændre? Hvilke spørgsmål søgte skolen at besvare? Skolerne vil gerne opnå, at de enkelte elever lærer at forstå sig selv som borgere i to samfund, det nationale og det universelle, som borgere, der tænker globalt og handler lokalt, og som derfor har blik for, at ens handlinger har konsekvenser ud over egne nationale grænser. Ovenstående betyder, at skolerne ønsker at udvide det rent fag-faglige perspektiv, således at der i alle fag opnås en forståelse for kundskabers og færdigheders universelle relevans samt at få eleverne til at forstå de sammenhænge, hvori de indgår ud over de nære, lokale, og derved også få en forståelse for det lokale og nationale samfunds globale betydning og alle samfunds gensidige påvirkning og afhængighed af hinanden. Målet er at: - Udvikle den levende skole en skole for skabere. - Reflektere danske demokratiske værdier. - Arbejde med ildhu, engagement og lyst til at træde nye stier hos de voksne i skolen samt nysgerrighed, forundringsevne og lyst til at bruge hoved og hænder samtidig hos børnene og de unge. - Bygge på, at viden ikke blot er et empirisk anliggende, det er også et filosofisk og erfaringsmæssigt
anliggende. - Søge mulige svar på: Hvilke egenskaber, færdigheder, kompetencer og vidensformer får vi brug for i det globale videnssamfund, og hvordan øver og lærer vi dem i skolen? - Give bud på, hvordan vi kan bryde den kulturelle arv. Disse mål forudsætter konkrete, lokale udviklingsforløb, der tager udgangspunkt i udvalgte temaer, der har ovenstående mål og verdensborgeren som ledetråd, f.eks.: Sundhed med fokus på sund mad, bevægelse og partnerskab med foreninger og bevægelser i lokalsamfundet og regionen og med udblik til verdens hungersområder og evt. samarbejde med Røde Kors og andre organisationer, der søger at modvirke hungerkatastrofers virkning. Natur med fokus på lokalsamfundets og regionens natur samt partnerskab med foreninger og bevægelser i lokalsamfundet med udblik til verdens naturkatastrofer og evt. oprettelse af katastrofelagre, som børnene leder opbygningen af og har tilsynet med. Kultur med vægt på egne og andres normer og værdier, medansvar for hinandens psykiske velvære og partnerskab med kulturinstitutioner, kulturpersoner og kunstnere og udsyn til andre kulturer. Virksomhedsdrift med fokus på innovation og iværksætteri samt partnerskab med erhvervslivet, dets organisationer, handelsskoler, erhvervskontorer, turistkontorer m.v. I alle 4 tilfælde forudsættes det, at der samarbejdes med børn, unge, lærere, skoler og samfund i andre lande, eller at der hentes viden og indsigt derfra. Kvalitetskriterier: Lærere og pædagoger kan se, at meget af det gør vi jo i forvejen, og er i stand til at gentænke indhold og aktiviteter i forhold til dannelsesidealet verdensborgeren. Der opnås synergieffekt, når deltagerne går opløftede hjem fra styre- og dialoggruppemøder og føler, at de er blevet berigede og kan drage nytte af kolleger fra andre skoler, og når lærere og pædagoger oplever og giver udtryk for, at de er blevet berigede og kan drage nytte af kolleger fra egen skole. Pædagogisk råds-/afdelings-/teammøder for skolens personale har verdensborgeren på dagsordenen. Løbende tages der initiativer og aftales samarbejde, der vedrører verdensborgertænkning. Det er synligt, at der foregår verdensborger-ting på skolerne (udstillinger, verden i dag-tavler mv.). Verdensborgerrummene er etablerede og bliver brugt i og uden for undervisningen. Materialer med verdensborgerpotentiale bliver efterspurgt på skolebiblioteket og brugt. Ledelsen, lærere og pædagoger på skolerne snakker på kryds og tværs om verdensborgeren hen over kaffebordet. Resume af handlingsforløbet: Hvilke aktiviteter har I gennemført? Hvilke erfaringer har I gjort? (De vigtigste, de mest positive, de negative) Hvilke faser, organisationsformer og metoder har I benyttet? Aktiviteter på skoleplan og på tværs af skolerne: Flere lærere og pædagoger har deltaget i kurser om verdensborgertanken og arbejdet aktivt med verdensborgertemaer i undervisningen. Denne ringspredning har ført til meget bedre forståelse for verdensborgertanken. Flere elever, lærere og pædagoger har haft muligheder for at se skoler i andre lande og at diskutere pædagogik og rammerne for undervisningen (Comeniusmøde i Budapest, lærerudvekslingsprogram med Indien, studietur til Scotland m.v.) Vi har haft mulighed for at give nogle af vores elever forskellige muligheder for direkte kulturmøder. Nogle elever har været nært knyttet til en sprogassistent, der i en længere periode har fulgt dem i den daglige undervisning. Det har givet dem sproglige udfordringer og kendskab til andre undervisningsformer. Vi har støttet elevernes verdensborgerfølelse med etniske udsmykninger, udstillinger, madlavning, musik og dans. Venskabsklasser på tværs af skolerne. Vores elever har gennem undervisningen fået en større indsigt i fremmede kulturer og i, at vi alle er afhængige af hinanden. Aktiviteter gennemført i undervisningen på skolerne: Venskabsklasser mellem 0. - 5. årgang, 1.- 6. årgang, 2. - 7. årgang, 3. - 8. årgang, 4. - 9. årgang Årets julekalender 1. årgang Røde Kors klasser 4.- 6. årgang Deltagelse i Alle børn i skole (Ibis) 3.- 6. årgang Legepatruljen Elever fra 6.- 8. årgang/indskolingen Nødhjælpslejr Overskud fra skoleboden går til et humanitært formål Verdensborgerdag på FN-dagen den 24. oktober for ældste afdeling hvert år International time med forskellige oplægsholdere en gang om måneden for ældste afdeling Udveksling med elever fra Rapperswill i Schweiz Udveksling med elever fra Portugal Æstetikuge med verdensborgertema
Skolefest med verdensborgertema Benedicte Riis-arrangement med verdensborgersange Tegninger til Haiti Overskud fra skoleboden gik til Haiti Sprogassistent fra Tyskland i det kommende skoleår Fællesarrangementer med elever fra Ferslev og Gug Skole Udstillinger på PLC Start på materialesamling til verdensborgerundervisning Udbygning af Det islandske Hjørne på PLC med islandske bøger E-Twinning projekter med klasser fra andre lande Flere klasser har arbejdet med temaer om børns rettigheder og kultur og leveforhold i andre lande Udviklingsprogram mellem Eklavya School og Ferslev Skole. En indisk lærer var på Ferslev Skole i 10 uger, og en lærer fra Ferslev Skole var 10 uger i Indien. I september 2010 fik skolen besøg af to elever og deres lærer fra Eklavya School. Venskabsklasse med Eklavya School. E-Twinning, hvor 7 skoler skrev sammen på tysk Skolens brugte møbler blev sendt til en fattig skole i Hvide Rusland, og skolen følger forløbet Emneuge, hvor skolen arbejdede med Sydamerika Danse- og madprojekt fra Indien Arbejde med FN s otte 2015 Mål i samarbejde med O3V I DUS-regi har man arbejdet med forskellige lande, hvor der er blevet smagt på mad, sunget sange og tegnet flag m.m. Besøg mellem de tre DUS-ordninger Evalueringsresultater: Hvilken effekt har skoleudviklingsprojektet haft? Hvad har I opnået i forhold til de opstillede mål og spørgsmål? (Sammenfatning af den løbende, interne evaluering og vurdering af det endelige produkt ) Hvilke korrektioner har I måttet foretage undervejs og hvorfor? Hvilken læreproces har I været igennem? (Fremlæggelse af succeser og fiaskoer) Hvilket dokumentationsgrundlag kan I fremvise? Verdensborgertanken er blevet grundfæstet i skolernes værdigrundlag, traditionskanon mv. Verdensborgerundervisningen udmønter sig i og fremgår af årsplanerne for undervisningen. Verdensborgeren er en opprioriteret indsats på skolerne. (I det kommende skoleår er det eksempelvis på Gug Skole blevet fastlagt i hvilke perioder, der specielt arbejdes med globale aspekter). Snitfladerne til arbejdet med den internationale dimension i skolen og globaliseringstanker er blevet tydeligere. Lærere fra skolerne har deltaget i kurser om internationalt samarbejde. På møder i pædagogisk råd er ideen om dannelsesprojektet Verdensborgeren blevet spredt. Venskabsklasser. (I nogle tilfælde er det fastsat på hvilke tidspunkter og om hvilke emner, der minimum skal samarbejdes.) Comenius-skolepartnerskaber. Det er hensigten, at flest mulige lærere, pædagoger og elever bliver involveret i disse samarbejder. Sprogassistenter har deltaget aktivt i undervisningen og fortalt om deres land og dets sprog og kultur. To af skolerne har tilmeldt sig projektet Under samme Himmel. Klasser fra skolerne skal for eksempel samarbejde med klasser fra Kibera i Kenya. (Gug Skoles 4. klasser er allerede begyndt, idet de har arbejdet med materialet om Kibera fra Børnenes U-landskalender.) Samarbejde mellem klasser fra Ferslev Skole, Gug Skole og Herningvej Skole. Der er bevilget timer til, at dette samarbejde kan fortsætte i det kommende skoleår. Temaer i dette samarbejde har bl.a. været jul i kristne og muslimske lande og afrikansk dans. Det er tydeligt, når man træder ind på skolerne, at det er verdensborgerskoler: Logoer på indgang og på bøger, elevudtryk i form af verdensborgerkunst, periodevise udsmykninger i forbindelse med temauger, udstillinger af artefakter fra forskellige dele af verden. Der er endvidere indrettet verdensborgerrum samt udarbejdet et logo, der pryder skolernes hjemmesider. Der er let adgang til og præsentation af gode materialer til arbejdet med verdensborgerundervisning. Verdensborgerarbejdet fortsætter på skolerne. Det indebærer følgende i de kommende skoleår: Skolerne understøtter fortsat verdensborgerarbejdet med særligt afsatte timer. Samarbejdet mellem de tre verdensborgerskoler fortsætter og udvides. Der laves kurser om verdensborgertanken lokalt på skolerne og i samarbejde med de øvrige verdensborgerskoler. Arbejdet med venskabsklasser på og mellem skolerne videreføres, og flere nye traditioner indføres. Projekt Under samme himmel startes op. Fortsat arbejde inden for Comenius-projekter. Arbejde med at få sprogassistenter tilknyttet skolerne. Der arbejdes på at finde venskabsklasser i Norden og på deltagelse i et NORD-plus projekt Der arbejdes fortsat i verdensborgerudvalg på at komme med ideer til, hvad der kan arbejdes med inden for feltet. Det kan være daglige, korte input og/eller længere undervisningsforløb.
Korrektioner vi har foretaget undervejs: Tidsplanen for projektets forløb er korrigeret løbende på baggrund af den erkendelse, at det tog længere tid end forventet at nå til klarhed over projektets ide, og at projektets vidtløftige karakter kræver tid for at indlejre sig i forhold til det kollegiale samarbejde som forudsætning for udmøntning i den konkrete undervisning. Bredden i projektets formål og mål er undervejs kredset ind til at handle om forbindelsen mellem dannelsesforestillingen omkring verdensborgertanken og den konkrete udmøntning i undervisningen eksemplarisk set. Helt overordnet set er dannelsesperspektivet kommet frem i lyset i det kollegiale samarbejde og som perspektiv i forhold til undervisningens forberedelse, gennemførelse og evaluering, hvor den fagfaglige dimension af undervisningen forud for projektet var toneangivende. Dokumentationsgrundlag Der er løbende blevet skrevet referater og procesevaluering. Som en del af forarbejdet til formidling gennem et inspirationshæfte har hver skole udarbejdet beskrivelser af eksemplariske undervisningsforløb og aktiviteter ud fra en fælles skitse. En vurdering af engagementet og implementeringen: Hvorledes har involveringen/ejerskabet udviklet sig? Hvad er i særlig grad lykkedes og hvorfor? Hvad har været sværest og hvorfor? Hvorvidt er den nye praksis en del af skolens hverdag? Hvorledes har arbejdet i dialoggruppen fungeret? Det har været en stor udfordring og til tider også svært at nå fra det vidtløftige aspekt af projektet til omsætning i praksis hos lærere og pædagoger samt at nå til en fælles forståelse af, at projektet hensigter og indhold ikke præsenterer noget epokegørende nyt, men snarere et væsentligt perspektiv på lærerarbejdets undervisnings- og læringsindhold. Som det er fremgået af projektets løbende procesevaluering har spørgsmålet om ejerskab til projektet fra skolerne som helhed fortløbende været en udfordring. Viden og vished omkring projektets essens hos alle skolens medarbejdere er en forudsætning for at nå spredning af projektets hensigter. Det er lykkedes at nå opbakning fra de fleste kolleger. Et væsentligt punkt er her oplevelsen af, at meget af verdensborgerarbejdet er noget, lærere og pædagoger gør i forvejen. Nu er det blot med et mere målrettet, udadvendt globalt perspektiv. Erkendelsen heraf hjælper til udvikling af ejerskab til projektet fra hele skolens side. Den nye praksis udmønter sig i de effekter af projektet, der er beskrevet under evalueringsresultater. Involvering, opbakning og opprioritering fra ledelsens side har været væsentlig. Verdensborgeren har løbende været på dagsordenen i forskellige fora herunder ved teamsamtaler, der er blevet stillet krav om at arbejde med fokuspunkter, der er afsat penge til arrangementer og indkøb af materialer, og der er givet tilskud til studierejse. Styregruppens studierejse til Scotland gav masser af inspiration og input til videre internationalt arbejde og didaktiske overvejelser. De væsentligste erfaringer fra Jordanhill School i Glasgow og St. George School i Edinburgh var, at det kan lade sig gøre at arbejde meget internationalt og professionelt. Bemærkelsesværdigt var især de visionære og engagerede skoleledere, idéen med Travelling Teddy skolens bamse, der tager imod eleverne ved skolestart og via storyline-metoden og rejser ud i verden med og uden elever og lærere gennem skoletiden lærer eleverne om hele verden fra det nære miljø til de fjerne egne, de månedlige nyhedsbreve fra George the School Bear, som appellerer til alle elever i aldersgruppen 5-18 år, de mange internationale direkte møder i løbet af skoletiden (hvis man har tysk, besøger man Tyskland osv.), de tydelige strukturer, samlingerne af konkretmaterialer, arbejdsroen, de ældste elever, der er hjælpelærere på de yngste klassetrin, og ikke mindst de skotske skolefolks evne til på inspirerende vis at synliggøre skolens værdier, undervisningens indhold og skolens arrangementer gennem mængder af dokumentation samt tydelige mål, værdiord og slogans på plakater. Alt sammen with a love of life and of learning! En illustrativ udlægning af verdensborgerbegrebet og formuleringer af klare forventninger til, hvad skolen forventer af undervisningen i forhold til verdensborgerperspektiver, er nødvendigt. Hertil kommer også det at give hinanden inspirationer og konkrete ideer til undervisningsplanlægningen. Styregruppens arbejde har fungeret fantastisk godt og været meget inspirerende. Dialoggrupperne har lidt under, at der har været to tovholder-lag, men alle har været glade for stormøderne og inspirationsarrangementerne på tværs af skolerne. Den fælles konference på SkoleKom har fungeret efter hensigten, og der er blevet lagt masser af ideer og materialer ud til inspiration og brug på skolerne. Videreformidlingen til hele skolens personale har været en udfordring. Den er foregået dels på møder og
dels gennem særlige elektroniske konferencer. Det er meget befordrende for skoleudvikling at være flere skoler, der samarbejder om et udviklingsprojekt. Sammen kan vi mere end hver for sig. Man knytter nye venskaber og bliver bedre til at åbne sig i fællesskabet. Videndelingen og ideudvekslingen er meget motiverende. Samtidig styrkes den enkelte skoles selvopfattelse, når man spejler sig i de andre skoler, og når man gerne vil fremstå med gode eksempler og nytænkning over for sine samarbejdspartnere. Anbefalinger og formidling: Hvilke gode råd og idéer kan I give til andre? Hvordan kan skolen/skoleafdelingen udarbejde inspirationsmateriale? Kan skolen tilbyde kursusvirksomhed? Det er afgørende, at der vedvarende er fokus på den internationale dimension og det globale udsyn ud fra verdensborgerholdningen og verdensborgertilgangen. Hvis dette skal opnås, skal skolens mål for og krav til arbejdet være tydelig. Målet er, at alle elever i løbet af deres skoletid får autentiske, kulturelle oplevelser på internationalt niveau, og at alle elever oplever, at deres sprogkundskaber kan bruges til noget. En skriftlig udlægning af den enkelte skoles verdensborgeropfattelse sammen med de fælles kendetegn for verdensborgerskolen (se bilag) udgør et godt fundament for at få tankegangen ind i skolens selvopfattelse og den fremtidige praksis. Indgangspartier, centrale opholdssteder, diverse skrifter og hjemmesider skal signalere verdensborgertænkning. Ledelsen skal gå foran og bakke op samt stille krav og forventninger. Ejerskab skabes gennem skoleledelsens og tovholderes tydelige udmeldinger og oplæg til konkrete handlinger og ting, man skal samarbejde om. Inspirationsarrangementer med konkrete input til undervisningsforløb og aktiviteter er virksomt. Venskabsklasser (lokalt, nationalt og internationalt), gæstelærere samt internationale kontakter (skriftligt, face to face, e-twinning og Comeniusprojekter virker befordrende). Det er vigtigt at disse aktiviteter bakkes op af ledelsen, og at de forventes fastholdt over en årrække, så der bliver tale om længerevarende relationer og fordybelse. Udnyt tilskudsmuligheder til internationalt samarbejde. (Comenius, Nordplus, sprogassistentordninger, venskabsbysamarbejde, m.v.) Der findes rigtig mange gode, gratis undervisningstilbud fra forskellige organisationer, firmaer, forlag, aviser, dagblade m.v. samt brugbare links, som PLC s skolebibliotekarer kan være behjælpelig med at gøre lærere og pædagoger opmærksomme på. I samarbejde med journalist Tinka Brøndum vil der blive udarbejdet et inspirationshæfte med ideer til konkret verdensborgerundervisning. Som en del af forarbejdet til denne formidling har hver skole udarbejdet beskrivelser af eksemplariske undervisningsforløb og aktiviteter ud fra en fælles skitse. Dialoggruppemedlemmernes navne Annegrethe Hansen, Corrie Høgfeldt Mortensen, Mette Amdisen, Niels Brusgaard, Jane Bødtkjer, Iman Mohamed Aly Mansour, Anja Madsen Kvols og Helle Truesen Porsdal Dato og skolelederens underskrift: 7. oktober 2010, Birgit Nielsen, Vibeke Post Madsen og René Arnold Knudsen