Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen. 24. marts 2015 Sags nr.: 141.40M.351 Af den politiske aftale fremgår følgende: På baggrund af de nationale mål skal regeringen, kommunerne og folkeskolens øvrige parter hvert år følge op på folkeskolens resultater, og om der er behov for justering af indsatsen. Det skal ske på baggrund af en årlig skriftlig statusredegørelse fra Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren vil give Folketinget en redegørelse senest 5 år efter lovens ikrafttræden om lovens virkning og eventuelle behov for ændringer. Med henblik på at vurdere effekten af de forskellige initiativer gennemføres evalueringer, som forelægges for aftaleparterne. Folkeskoleforligskredsen har efterfølgende tilsluttet sig, at undervisningsministerens samlede redegørelse til Folketinget forelægges primo 2020. Sammenhæng til Undervisningsministeriets årlige opfølgning Undervisningsministeriet udarbejder en årlig statusredegørelse om folkeskolereformen, som har hovedfokus på folkeskolereformens målsætninger. Første statusredegørelse forventes at foreligge sommeren 2015. Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal ses i sammenhæng med redegørelserne. Programmet supplerer med udviklende forskning og målrettede evalueringer af væsentlige elementer i folkeskolereformen, hvor hovedresultater præsenteres i de årlige redegørelser. Der vil på baggrund af projekterne i programmet blive udarbejdet en række større forskningsrapporter, som dybdegående analyserer hoved-
2 elementerne i reformen. Disse vil have til hensigt at give viden om, hvordan alle aktører i og omkring folkeskolen kan arbejde for realisering af folkeskolereformens målsætninger: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Det er desuden et mål, at eleverne på sigt skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Det er endvidere målet, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Det er hensigten, at de respektive projekter i programmet samlet vil belyse realiseringen af disse mål i form af forskellige analyser. 2. Formål Formålet med et samlet følgeforsknings- og evalueringsprogram for folkeskolereformen er at: Skabe grundlag for, at aktører på alle niveauer i styringskæden løbende kan lære af erfaringer og resultater. Kunne dokumentere implementeringen og effekten af folkeskolereformen, herunder af de væsentligste initiativer. Styrke den empiriske forskning om ledelse, styring, kompetenceudvikling undervisning og læring på folkeskoleområdet. Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet har fokus på to overordnede spørgsmål: 1. Hvordan implementeres indsatserne i folkeskolereformen? 2. Hvilke effekter har indsatserne i folkeskolereformen? 3. Projekter Folkeskolereformen er baseret på tre overordnede og gensidigt understøttende indsatsområder til opfyldelse af reformens målsætninger: En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Få klare mål og regelforenklinger. Disse tre overordnede indsatsområder er nedbrudt til otte områder, hvor der etableres større følgeforskningsprojekter. Disse følgeforskningsprojekter har til formål både at undersøge implementeringen af folkeskolereformens hovedelementer og understøtte kommuners og skolers udvikling af folkeskolen med høj kvalitet. Det er i den sammenhæng væsentligt, at følgeforskningsprojekterne kan bidrage til udvikling af folkeskole-
3 området ud fra en praksissynsvinkel. Der etableres følgeforskningsprojekter inden for følgende områder: a) Elevernes syn på den nye folkeskole (bilag 1) b) Undervisning (bilag 2) c) Den nye folkeskole (bilag 3) d) Kompetenceudvikling (bilag 4) e) Skoleledelse (bilag 5) f) Styring og kommunale initiativer (bilag 6) g) Trivsel (bilag 7) h) Specialtilbud i den nye folkeskole (bilag 8) Dertil kommer flere allerede igangsatte projekter, som i et eller andet omfang undersøger emner med relevans for folkeskolereformen (bilag 9). Ressourcecenter for Folkeskolen vil derudover løbende igangsætte forsøgs- og udviklingsprojekter med henblik på at styrke vidensudviklingen på udvalgte områder. Flere af disse projekter vil tænkes sammen med evaluerings- og følgeforskningsprogrammet med henblik på, at de understøtter de områder, hvor der identificeres udfordringer eller andet behov for vidensudvikling. 4. Dataindsamling Det samlede evaluerings- og følgeforskningsprogram skal understøtte forskning af høj kvalitet. Der er til dette formål etableret et følgeforskningspanel af repræsentativt udvalgte skoler, som følges årligt frem til 2019 med henblik på at give unikke undersøgelsesmuligheder for forskning af høj international standard. Der er allerede gennemført en baselinedataindsamling med deltagelse af 226 skoler og afdelinger, hvor mere end 30.000 elever deltog samt cirka 1.800 lærere, 600 pædagoger og 2.000 forældre. Alle skoleledere og skolebestyrelsesformænd på de deltagende skoler har endvidere modtaget et spørgeskema. Der er desuden i efteråret 2013 gennemført en landsdækkende undersøgelse blandt skoleledere, og der er i foråret 2014 også gennemført landsdækkende undersøgelser blandt kommunale udvalgsformænd og skoledirektører i kommunerne. Panelet giver mulighed for analyser, der følger de enkelte elevers udvikling år for år, sammenligninger på tværs af årgange og på tværs af forskellige respondentgrupper. Alle spørgeskemaer er udviklet i samarbejde med evaluerings- og forskningsinstitutioner, som har særligt fokus på og ekspertise inden for folkeskoleområdet (beskrives under punkt 5). Dataindsamlingen på skolerne i følgeforskningspanelet er illustreret i figur 1.
4 Figur 1. Dataindsamling i følgeforskningspanelet Figur 1. Dataindsamling i følgeforskningspanelet Alle data i følgeforskningspanelet vil efter en periode og kvalitetssikring gøres tilgængelig for alle interesserede forskere efter samme model, som det kendes fra registerdata. De respektive følgeforskningsprojekter vil endvidere suppleres af kvalitative dataindsamlinger tilpasset de enkelte projekter. Analyser i forhold til folkeskolereformens målsætninger vil desuden tage udgangspunkt i etablerede redskaber og undersøgelser om elevernes faglige resultater (nationale test, prøver, PISA, PIRLS og TIMSS) og trivsel (den nationale trivselsindikator). 5. Organisering Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen projektledes af Ressourcecenter for Folkeskolen, der er etableret som led i folkeskolereformen. Der er etableret et strategisk samarbejde med seks evaluerings- og forskningsinstitutioner om udviklingen af evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. Samarbejdet er særligt koncentreret om dataindsamlingen i følgeforskningspanelet og har til formål at sikre en bred adgang til data af høj kvalitet hos mange forskningsmiljøer. Det har endvidere til formål at mindske antallet af dataindsamlinger hos folkeskolerne, som ofte emnemæssigt har store overlap.
5 Der er etableret en videnskabelig styregruppe med repræsentanter fra hver af deltagerne i konsortiet: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (IUP) Aarhus Universitet, Trygfondens Børneforskningscenter VIA University College (VIA) SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) Styregruppen tager stilling til udformningen af spørgeskemaerne på baggrund af videnskabelige vurderinger og bidrager med konkrete oplæg til spørgeskemaerne i følgeforskningspanelet. Styregruppen rådgiver endvidere Undervisningsministeriet i forhold til evaluerings- og følgeforskningsprogrammet Referencegruppen for Ressourcecenter for Folkeskolen Der er etableret en referencegruppe for Ressourcecenter for Folkeskolen, hvor alle folkeskolens væsentligste parter er repræsenteret (KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen, Skole og Forældre og Danske Skoleelever). Referencegruppen har været tæt inddraget i forbindelse med etablering af evaluerings- og følgeforskningsprogrammet, og den vil også fremadrettet løbende blive inddraget i forhold til de enkelte projekter og rapporter og i forbindelse med den løbende formidling og anvendeliggørelse af programmets resultater. Internationalt forskerpanel Der vil i foråret 2015 blive etableret et forskerpanel med internationalt anerkendte forskere inden for centrale emner i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. Formålet er at sikre, at de respektive projekter får høj international forskningsstandard. Økonomi Der er samlet afsat 75 mio. kr. i perioden 2014-2019 til evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen fra Ressourcecenter for Folkeskolens finanslovsbevilling. Dertil kommer, at flere projekter vil have en væsentlig medfinansiering fra de evaluerings- og forskningsinstitutioner, som gennemfører projekter i programmet. 6. Formidling Resultaterne fra evaluerings- og følgeforskningsprogrammet vil fremadrettet indgå som et væsentligt vidensgrundlag for Undervisningsministeriets rådgivning af sektoren, herunder i læringskonsulenternes vejledningsindsats.
6 Ressourcecenter for Folkeskolen vil desuden iværksætte en række initiativer, der skal understøtte, at den omfattende viden, der kommer fra evaluerings- og følgeforskningsprogrammet, danner grundlag for, at praktikere i kommuner og skoler kan udvikle praksis på baggrund af evidens. Som en fast del af offentliggørelser af nye rapporter vil referencegruppen for Ressourcecenter for Folkeskolen blive inddraget med henblik på at drøfte, hvilke initiativer der kan tages på baggrund af projekterne. Alle deltagende forskningsinstitutioner vil endvidere blive forpligtet til at sprede den viden, som kommer fra projekterne, til relevante målgrupper. Der vil som minimum være forpligtelser om at udvikle målrettede praksisrettede publikationer til målgrupper, som i særlig grad kan drage nytte af nye resultater. Der vil også være forpligtelser i forhold til deltagelse i konferencer eller lignende. Der vil årligt blive afholdt et todagesseminar for forskere, politikere, interessenter og praktikere i folkeskolen. Formålet er at skabe et forum, hvor forskere, politikere, interessenter og praktikere i workshops og lignende kan drøfte, hvordan forskningen kan understøtte skolernes udvikling. Seminaret vil blive udviklet i et samarbejde mellem Ressourcecenter for Folkeskolen og læringskonsulentkorpset. Det er desuden væsentligt, at der skabes en tæt relation mellem forskningen og grund-, efter- og videreuddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger. Undervisningsministeriet vil derfor løbende drøfte, hvordan forskningen kan integreres og spille sammen med opkvalificeringsinitiativer i det partnerskab med professionshøjskolerne, der et blevet etableret mellem Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danmarks Evalueringsinstitut og professionshøjskolerne. Endelig vil der være et løbende fokus på, at resultaterne fra evalueringsog følgeforskningsprogrammet gøres tilgængelige på EMU.dk Danmarks læringsportal.
7 Bilag 1. Elevernes syn på den nye folkeskole Følgeforskningsprojektet har fokus på at følge elevernes syn på den nye folkeskole inden for otte centrale temaer: Generel skoletrivsel Faglig interesse for skolen Støtte fra familien Lærer/elev relation Undervisningsmiljø Tydelighed og klare mål i undervisningen Fysisk aktivitet Eksterne aktiviteter i skolen Der vil i perioden 2015-2019 blive offentliggjort en årlig kortlægning af status og udvikling af elevernes oplevelser inden for disse temaer. Der vil endvidere være en række analyser af udviklingen inden for forskellige elevgrupper: Drenge vs. piger Tosprogede elever vs. etsprogede elever Ressourcestærke vs. ressourcesvage elever Kernefamilier vs. ikke-kernefamilier Der vil endvidere være et eller flere målrettede temaer i den årlige kortlægning. Der blive offentliggjort to større forskningsrapporter i 2016 og 2019, hvor elevernes oplevelse af skoledagens og undervisningens betydning for deres faglige resultater og trivsel vil blive analyseret.
Figur 2. Planlagte rapporter om elevernes syn på den nye folkeskole 8
9 Bilag 2. Undervisning Der gennemføres to større projekter, der har fokus på undervisning i den nye folkeskole. Der gennemføres et større forskningsprojekt med fokus på den længere og mere varierede skoledag, herunder sammenhængen mellem de nye elementer i skoledagen og undervisningen. Dette projekt vil fx have fokus på: Længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Effektiv udnyttelse af øget undervisningstid Inklusion og differentiering i undervisningen Anvendelse af IT i undervisningen Ro og klasseledelse Målstyret undervisning Der vil i perioden 2015-2019 blive offentliggjort en årlig kortlægning af status og udvikling inden for disse temaer. Derudover vil der i 2016 og 2019 komme to større forskningsrapporter, der går i dybden med betydningen af den længere og mere varierede skoledag for elevernes læring og trivsel. Derudover gennemføres et større projekt om læringsmålstyret undervisning i dansk og matematik. Der vil på baggrund af både kvantitative og kvalitative analyser udarbejdes to store forskningsrapporter, der offentliggøres foråret 2017 og foråret 2019.
Figur 3. Planlagte rapporter om undervisning 10
11 Bilag 3. Den nye folkeskole Den nye folkeskole indeholder mange nye elementer, som har betydning for medarbejdere, elever og forældre og omverdenen til folkeskolerne. Danmarks Evalueringsinstitut vil i de kommende år igangsætte en række projekter, der sættes fokus på den nye folkeskole. Projekterne vil mange forskellige temaer, der er relevante at få undersøgt i forbindelse med folkeskolereformen. Det drejer sig bl.a. om: Forældresamarbejde og forældrenes oplevelse af elevernes udvikling i indskolingen (gennemføres 2015-2019) Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse (afsluttes sommeren 2015) Organisering af udskolingen (afsluttes december 2015) Arbejdet med læringsmål i folkeskolen (projektet forventes at afsluttes foråret 2016) Flere fagligheder i folkeskolen, herunder lærer-pædagog-samarbejde (projektet gennemføres i 2015 og 2016) Den åbne skole (forventes afsluttet ultimo 2016) Pædagogisk ledelse (forventes afsluttet efteråret 2015) Kvalitetsrapporter (forventes afsluttet ultimo 2016) Lektiehjælp og faglig fordybelse (forventes afsluttet ved udgangen af 2016) Skolebestyrelsens rolle (forventes afsluttet udgangen af 2016) Elevernes brug af fritidstilbud (der forventes en rapport i efteråret 2015 og en større rapport i 2017) Klasse- og holddannelse (projektet forventes afsluttet foråret 2017) De nye fag (projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2017) Derudover vil der komme undersøgelser af den understøttende undervisning. Der er allerede planlagt et inspirationsprogram med henblik på offentliggøres. På baggrund af inspirationsprogrammet vil der blive taget beslutning om behovet for nye undersøgelser.
12 Bilag 4. Kompetenceudvikling Følgeforskningsprojektet har fokus på at følge kompetenceudvikling og kapacitetsopbygningen i folkeskolen. Projektet er fortsat under udvikling, men det forventes, at der særligt vil være fokus på udviklingen i kommuners og skolers arbejde med kompetenceudvikling, herunder målet om fuld kompetencedækning i undervisningen. Der vil indgå analyser af: Kompetenceudvikling og anvendelsen af midler til kompetenceudvikling (aktiviteter, tilrettelæggelse, styring, ledelse og effekt). Målsætningen om fuld kompetencedækning (udvikling, organisering, betydning i forhold til elevresultater m.v.). Det fagprofessionelle samarbejde om udvikling af undervisning og elevernes læring, herunder mellem lærere og pædagoger og i forhold til anvendelse af faglige vejledere/ressourcepersoner og andre kilder til udvikling af pædagogik og undervisning. Vidensbaseret skoleudvikling. Der vil endvidere indgå evalueringer af Undervisningsministeriets initiativer i forbindelse med folkeskolereformen. Det vil særligt omhandle: Læringskonsulentkorps Ressourcecenter for Folkeskolen Vidensportal/moderniseret EMU Der vil indgå to større forskningsrapporter i 2017 og 2019 og to kortlægninger i 2016 og 2018 i projektet, der bl.a. skal understøtte vidensgrundlaget for opfølgningerne på målsætningen om fuld kompetencedækning af fagene i forhandlingerne mellem regeringen og kommunerne. Kortlægninger vil primært have fokus på analyser af udviklingen i kompetenceudviklingen af det pædagogiske personale i folkeskolen. Forskningsrapporterne vil analysere effekten af kompetenceudviklingen, og hvilken betydning kommunernes og skolernes arbejde har for effekten i forhold til elevernes læring og trivsel.
Figur 4. Rapporter om kompetenceudvikling 13
14 Bilag 5. Skoleledelse Følgeforskningsprojektet har fokus på folkeskolernes skoleledelses arbejde, herunder med særligt fokus på skolelederne. Der vil i projektet særligt være fokus på: Anvendelse af ledelsesrum. Styrket pædagogisk ledelse. Forandringsledelse i forbindelse med folkeskolereformen. Der vil indgå en årlig kortlægning af skoleledelsesområdet, hvor der vil være et særligt fokus på: Lederholdninger til folkeskolereformen. Internt ledelsessamarbejde og -udvikling. Personaleledelse, herunder fx motivation og anerkendelse. Eksternt ledelsessamarbejde. Opstilling af mål for elevernes læring og trivsel. Strategier: o Evaluering og resultatopfølgning o Lederprioritering af opgaver o Ledelsens ressourceallokering på skolen o Ledelsens involvering i pædagogiske metoder (vs. lærerautonomi). Der vil endvidere blive udarbejdet to større forskningsrapporter ultimo 2016 og 2019 med henblik på at analysere betydningen for elevernes læring og trivsel. Desuden vil der indgå en større kvalitativ undersøgelse, som vil afdække skolereformens betydning for skoleledelse og betydningen af skoleledelse for implementering af reformen i skolens undervisning og for elevernes læring og trivsel. Endvidere vil delundersøgelsen afdække forhold, der kan forklare eventulle udfordringer i forbindelse med implementeringen af reformen på den enkelte skole. Disse rapporter offentliggøres i efteråret 2016 og efteråret 2018. De kvalitative analyser vil også i et vist omfang indgå i de større forskningsrapporter.
Figur 5. Rapporter om skoleledelse 15
16 Bilag 6. Styring og kommunale initiativer Der vil i dette følgeforskningsprojekt være særligt fokus på: Økonomiske og styringsmæssige rammer. Regelforenklinger i forbindelse med folkeskolereformen. Implementering af arbejdstidsaftalen. Implementering af nationale målsætninger. Der benyttes en række forskellige dataindsamlingsmetoder i projektet, herunder: Systematiske dokumentstudier af kommunernes beslutninger i forhold til folkeskoleområdet. Spørgeskemaer til udvalgsformænd for skoleudvalget og skolechefer. Kvalitative interviews. Data fra følgeforskningspanelet. Resultaterne vil blive offentliggjort i en baselinerapport, som ventes offentliggjort efteråret 2015. Rapporten vil primært have fokus på 10 kommuners forberedelse af folkeskolereformen. Derudover vil der offentliggøres en midtvejsrapport i foråret 2016 samt en statusrapport for den økonomiske styring i efteråret 2016. Endelig kommer der en samlet slutrapport primo 2018. Endelig vil der i 2015 blive gennemført en kvalitativ undersøgelse om de pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer med den nye folkeskole. Projektet forventes offentliggjort efteråret 2015 og vil bygge på caseundersøgelser af cirka 24 skoler i syv kommuner.
Figur 6. Planlagte rapporter om styring og kommunale initiativer 17
18 Bilag 7. Trivsel Der er med folkeskolereformen igangsat en national trivselsindikator. Der vil generelt i alle projekter være fokus på elevernes trivsel, men der igangsættes også et følgeforskningsprojekt til den nationale trivselsindikator. Projektet vil undersøge: Trivselsmålingerne på både folkeskoleområdet og erhvervsuddannelserne For erhvervsuddannelsesområdet skal grundlaget for indeksberegningerne etableres og evalueres Ekstern validering af trivselsmålingerne, fx sammenhængen til faglige resultater, på eud også gennemførelse og andre forhold til børn og unges liv, som fx marginalisering, socioemotionel velfærd og lignende. Undersøgelse af sammenhæng mellem trivsel i folkeskolen og trivsel på erhvervsuddannelserne Udvikling og forsøg med indsatser, der kan styrke børns og unges trivsel i folkeskolen og på ungdomsuddannelsesinstitutioner. Projektet er fortsat under udvikling og der er endnu ikke fastlagt tidspunkter for offentliggørelser. Der forventes større rapporter i efteråret 2015, efteråret 2016 og foråret 2018.
19 Bilag 8. Specialtilbud i den nye folkeskole Der igangsættes et projekt, der skal have et særligt fokus på specialtilbuddene i den nye folkeskole. Projektet vil have fokus på: Elever på specialtilbuds skoledag og undervisning, herunder sammensætning af skoledagen samt pædagogiske og didaktiske metoder. Elevernes sociale og faglige udvikling samt trivsel. Forberedelse af elevernes overgang til videre uddannelse og beskæftigelse. Sammenhæng mellem specialtilbud og almentilbud, herunder samarbejde med de kommunale forvaltninger. Projektet vil bl.a. resulterer i to større rapporter i efteråret 2016 og efteråret 2019.
20 Bilag 9. Andre undersøgelser Der er allerede igangsat flere undersøgelser, som kan underbygge den samlede evaluering af folkeskolereformen. Det drejer sig særligt om PI- SA-, PIRLS- og TIMSS-undersøgelserne, som har fokus på elevernes faglige resultater samt om undersøgelserne i Inklusionspanelet og Inklusion i fagundervisningen. Figur 7. Rapporter fra andre undersøgelser.