Bregnen Naturbørnehaves læreplan.



Relaterede dokumenter
Alsidige personlige kompetencer

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse.

Læreplaner. Vores mål :

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Børnehavens lærerplaner 2016

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

7100 Vejle 7100 Vejle

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

Pædagogiske læreplaner

Forord. Indholdsfortegnelse

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2011.

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Pædagogiske læreplaner.

Læreplaner. Vuggestuen Møllen. Al ægte udvikling går langsomt og ødsler med tiden

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Sprog. At børnene synger, bruger rim og remser, fortæller historier og kigger i bøger.

Præsentation af Daginstitutionen Regnbuen: Pædagogisk læreplan: Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Pædagogisk læreplan for Daginstitution Munkebo. Afdeling Columbus

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Pædagogisk Læreplan

Barnets alsidige personlige udvikling.

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan. Dagtilbud Sydvest

Børnehuset Møllegades læreplan

Klatretræets værdier som SMTTE

Præsentation af D.I.I Hasselhuset. D.I.I Hasselhuset. Hasselhusets Værdier. Kærgårdsvej 4A 8355 Solbjerg Tlf: Respekt.

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Hvad gør vi i Børnehuset Møllesøen for børn med særlige behov? 26. Planlægning, dokumentation og evaluering af de pædagogiske læreplaner 28

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplan for Selmers Børnehus

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Pædagogisk læreplan 2014

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Pædagogiske Læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.

Barnets alsidige personlige udvikling

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Pædagogiske læreplaner i praksis

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Værdier, handleplaner og evaluering

Lærerplan for børnehaven. i Hou. Landsbyordning

Faktaoplysninger Grundlæggende værdier Læringssyn pædagogisk tilgang Barnets alsidige personlige udvikling... 8

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Faglige indspil til den pædagogiske læreplan

Vores arbejde med de 6 læreplanstemaer

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej Københaven SV. Telefon:

Transkript:

Bregnen Naturbørnehaves læreplan. Vores læreplan er delt op i 6 læreplanstemaer. Hvert tema indeholder vores mål og metode. Som noget nyt har vi indledt arbejdet med at implementere børnemiljøet i læreplanen. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet og fortsætter i vinteren 2015/16 og på vores pædagogiske dag i foråret 2016. Vores læreplan revideres årligt på den pædagogiske dag i foråret. Vi anvender materialet fra www.dcum.dk når vi laver undersøgelser af vores børnemiljø. Vi undersøger børnemiljøet grundigt i lige kalenderår, samt løbende i børnegrupperne ved hjælp af bl.a. relationsskemaer og evalueringer af aktiviteter. Som et nyt tiltag skal vi i maj 2016 have besøg af Bamseven (fra Fri For Mobberi) i stor størrelse. Bamseven vil i år komme med spørgsmål til børnene i forhold til børnemiljøet. Vi vil registrere børnenes svar på diktafon til en efterfølgende analyse. Vi er opmærksomme på at vores hus ikke rummer plads til de vilde aktiviteter. Dette tager vi højde for ved dagligt at være ude i mange timer, og ved særligt dårligt vejr at benytte os af skolens gymnastiksal. Børnene lærer at inde leger vi stille og ude er vi mere vilde. I forlængelse af vores læreplan har vi lavet beskrivelser af en del af de faste aktiviteter vi har i Bregnen. Dette hjælper os til at danne et overblik over om vi kommer hele vejen rundt om læreplanstemaerne i aktiviteterne. For børn med særlige behov gælder følgende: På personalemøder og gruppemøder gennemgås alle børn. Børn med særlige behov drøftes yderligere og vores egenindsats, de nødvendige tiltag og muligheder, beskrives i en handleplan for barnet. Der arbejdes med barnets udvikling i forhold til handleplanen et fastlagt tidsrum, og evalueres løbende. Forældrene inddrages i bekymringen og i arbejdet. Barnet drøftes på tidlige indsatsmøde med Kalundborg kommune. Fortsætter bekymringen inddrages i samarbejde med forældrene relevante parter jf. Kalundborg kommunes handleguide. Bregnen januar 2016

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Læringsmål Metode Rammer for børnemiljøet At barnet anerkendes og respekteres At lytte til barnet, anerkende barnets Sikre at børnene får taletid til som den person det er. historie og hjælpe med at sætte ord på samling og øvrige aktiviteter. At barnet oplever selvværd og føler sig barnets følelser. Vi stiller os til rådighed og betydningsfuld for fællesskabet. Møde barnet med en anerkendende og giver tid til / hjælper barnet At barnet bliver fortrolig med egne positiv tilgang. med, at sætte ord på følelser følelser og i stand til at reflektere. Lytte til barnet og tage det alvorligt. og behov. At barnet kan handle i Vise barnet tillid og give det ansvar. Vi opdeler børnene i mindre overensstemmelse med situationen. Støtte, opmuntre og motivere barnet til at aldersopdelte grupper hvor At barnet har en følelse af at blive set lære nye færdigheder. der er ro til undren sammen og hørt. Sætte alderssvarende krav f.eks. ved med en nærværende voksen. At barnet kan fordybe sig, forundres, spisning, toiletbesøg og i garderobe. Vi har en struktur i og rette sin opmærksomhed imod en Sikre barnet succesoplevelser og sætte ord dagligdagen som sikrer at opgave alt efter alder og på oplevelserne barnet deltager i planlagte udviklingstrin. Anerkende barnets egne følelser, sætte ord aktiviteter, og på andre At barnet har mod til at tale i på. tidspunkter har mulighed for samlinger. Give barnet mulighed for selv at være selv at vælge aktiviteter. At barnet har selvtillid og tiltro til egne igangsættende (tilgængelige materialer, Vi indretter institutionen så meninger. legetøj m.m. i hus og have) alle børn har en egen At barnet kan mærke egne følelser og Følge op på barnets naturlige nysgerrighed. skuffe/skab til personlige hvile i sig selv. Skabe rum for fordybelse og leg en ejendele. At barnet udvikler selvhjulpenhed og hverdag præget af så få afbrydelser som selvstændighed. muligt. Arbejde med Fri for mobberi ved at give barnet redskaber til at forstå egne og andres reaktioner og håndtere konflikter. Prioritere forældresamarbejdet højt for at få et helhedsindtryk af barnets hverdag. Tegn At børnene i høj grad oplever genkendelige strukturer i dagligdagen. At stort set alle børn er selvhjulpne på et alderssvarende niveau. At børnene selv giver udtryk for ønsker og tager initiativ til aktiviteter. At børnene i høj grad giver udtryk for egne grænser / siger til og fra. At børnene er trygge og føler sig hjemme i institutionen. tilfredshed med aktiviteterne og rammerne i børnehaven når vi spørger. at de kan lide at gå i børnehave. at de mest er glade når de er i børnehave. Mindst 80 % af børnene ved hvad de skal gøre hvis de oplever at blive drillet. (dcum)

Barnets sociale kompetencer Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence indgår tre komponenter: empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. Læringsmål Metode Rammer for børnemiljøet Tegn At barnet oplever tryghed og tillid i sine relationer til både børn og voksne. At barnet kan handle ansvarligt i forhold til sig selv og fællesskabet. At barnet kan agere sammen med andre og knytte venskaber. At barnet oplever at være en værdifuld og aktiv medspiller i dets omverden. At barnet kan agere udfra og forstå sociale spilleregler i forskellige sammenhænge. At barnet opnår forståelse for andres situation og kan vise hensyn og udvise empati. At barnet på en hensigtsmæssig måde kan løse en konflikt og sige til og fra. Støtte barnet i at knytte venskaber. Opfordre barnet til at hjælpe andre, f.eks. i garderoben, når vi spiser, og ved strabadser i naturen. At vi voksne er gode rollemodeller, viser omsorg og sætter ord på handlinger Lære barnet at lytte, fortælle, vente på tur ved f.eks. at lege rollelege, regellege, sanglege og holde samling Støtte børnene i at løse indbyrdes konflikter konstruktivt. Skabe tid og rum for legen. Arbejde med Fri for mobberi ved at give barnet redskaber til at forstå egne og andres reaktioner og håndtere konflikter. Støtte børnene til i fællesskab at løse opgaver der skaber mening for børnene. Vi opdeler børnene i mindre grupper. Holder dagligt samling hvor vi arbejder bevidst på at alle børn skal se hinanden. Bruger Fri For Mobberi i aldersopdelte børnegrupper. Indretter de fysiske rammer ude og inde med afgrænsede legeområder. Vi sørger for at være synlige og tilgængelige i blandt børnene. Vi forholder os afventende når børnene har indbyrdes konflikter, og griber kun ind hvis vi vurderer at børnene ikke selv kan løse konflikten. At alle børn oplever sig som en del af et børnefællesskab i løbet af en dag. At børnene er gode til at hjælpe hinanden. At så godt som alle har legekammerater. At alle er trygge ved personalet. At børnene til dels forsøger selv at løse deres konflikter, og beder om hjælp hvis det er nødvendigt. At der sjældent forekommer alvorligt drilleri, og hvis det sker griber vi hurtigt ind. At børnene leger i større og mindre grupper fordelt i hus / have. Mindst 95 % af børnene giver udtryk for at de kan lide de voksne i børnehaven. at de har gode legekammerater. Mindst 90 % af børnene oplever at få den hjælp de har brug for.(dcum)

Barnets sproglige kompetencer Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropsprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Læringsmål At barnet kan forstå og beherske et mangfoldigt sprog. At barnet kan skabe kontakt, lytte og kommunikere med andre børn og voksne. At barnet udvikler et alderssvarende ordforråd og en god udtale. At barnet anvender et acceptabelt sprogbrug og får forståelse for hvornår sprogbrug er korrekt. At barnet kan give udtryk for sig selv. At barnet forstår og kan have kontakt med sin omverden. Metode Møde barnet lyttende og nærværende. Sætte ord på handling og støtte barnet i at sætte ord på dets behov og oplevelser. Give mulighed for leg med bl.a. tale- skrift- og kropssprog (det mangfoldige sprog) f.eks ved samling eller medinddragelse i dagligdags aktiviteter og naturoplevelser. Lege med sproget i rim og remser, musik, sang, højtlæsning, fortælling og spille spil. Samtale med børnene, stille spørgsmål der kræver svar og planlægge fælles handlinger. Gentage med korrekt udtale. Give mulighed for aktiviteter der udvikler mundmotorik, finmotorik og grovmotorik. Støtte børn med andet modersmål med interesse og accept. Skabe rum for fordybelse og leg. Arbejde med Sprogkisten for at styrke barnets sproglige kompetencer.

Krop og bevægelse Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område. Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Læringsmål Metode Rammer for børnemiljøet Tegn At barnet får kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og til hygiejne, sund kost og motions betydning for en god livskvalitet. At barnet udvikler forståelse og respekt for egen og andres kropslige udtryk, reaktioner og integritet. At barnet oplever glæde, kropslig tryghed og værdi ved at bevæge sig og bruge sin krop. At barnet udvikler motoriske kompetencer, styrke, udholdenhed og bevægelighed. At barnet gennem kropslige og sanselige aktiviteter får en viden og erfaring som gør at barnet kan beherske såvel verden som sin egen krop. Omdrejningspunktet for vores aktiviteter er sanselige og motoriske aktiviteter i naturen og i vores have. Støtte barnet til selvhjulpenhed ved leg og ved udfordringer i naturen, ved spisning, toiletbesøg og i garderobe. Give plads til tumlelege og stillelege. Være opmærksom på kost, krop og hygiejne i dagligdagen og i projekter. Igangsætte bevægelseslege, idrætsaktiviteter og sanselege ude og inde. Igangsætte finmotoriske aktiviteter i hus og have, f.eks. tegne, klippe, perler og lego. Som voksen være bevidst om at være en god rollemodel og udtrykke glæde og anerkendelse ved fysisk aktivitet og sund kost, både kropsligt og verbalt. Vi indretter vores have så børnene kan få varierede sansepåvirkninger og motoriske udfordringer. Vi indretter vores hus så det afspejler aktivitetstilbuddet. Vi bruger den nødvendige tid ved bleskift, toiletbesøg, påklædning, spisning osv. så barnet får mulighed for at opøve sin selvhjulpenhed. Vi tilbyder måltider ofte, og barnet kan altid hente en mad fra madpakken hvis det giver udtryk for sult. Vi giver trætte børn et tilbud om middagslur / hvil. Vi har rutiner der sikrer at legetøj og redskaber i hus og have er i forsvarlig stand. Vi lærer børnene at vaske hænder efter toiletbesøg og før måltider. Vi har indrettet vores lokaler med støjdæmpende foranstaltninger. Børn beder om hvil / mad hvis de mærker træthed / sult. Børnene benytter de forskellige legemuligheder aktivt. Børnene bliver selvhjulpne og selvstændige. udtryk for at de kan lide børnehavens hus og have. udtryk for at de kan få plads til at lege vilde og stille lege. (dcum)

Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser samt en interesse for og en viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for børns forståelse af deres omverden og for en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål. Læringsmål Metode Rammer for børnemiljø Tegn At barnet oplever glæde i og undren over naturen. At barnet lærer at beskytte natur og miljø. At barnet opnår kendskab til og fortrolighed med de grundlæggende elementer; jord, luft, ild og vand. At barnet opnår kendskab til sammenhænge i naturen; årets gang, fødekæden, det økologiske kredsløb. At barnet får skærpet alle sanser i forhold til naturen. Voksne som gode rollemodeller der selv udviser begejstring og engagement. Færdes i og sammen undres over naturen. Lære barnet hvordan man færdes i naturen f.eks. ikke smide affald, ikke knække grene af, plukke blomster med omtanke, behandle dyrene med respekt. Lære barnet at spare på vandet, slukke for lyset, sortere affaldet, kompostere det grønne affald. Så og plante, spireforsøg. Årstidsbestemte aktiviteter. Nyde naturens spisekammer sammen, lave bål og bålmad, anvende opslagsbøger, indhente viden. Bedsteforældredag, barnet planter og sår sammen med bedsteforældre i Bedstebedet og deltager i pasningen af bedet sommeren over. Bruge naturen til at pirre barnets fantasi og som et sted man kan være både vild og stille. Vi indretter vores have så børnene kan få varierede naturoplevelser og sanseoplevelser. Vi tager på tur til mange forskelligartede naturtyper. Vi taler med børnene om vejrtyper og hensigtsmæssig påklædning De fleste børn bruger hele haven til forskelligartede lege i små og store grupper. Børnene udviser i høj grad gensynsglæde når vi besøger faste baser i naturen. De fleste børn (alt efter alder) kan mærke når de er varme eller kolde og tilpasser påklædningen dertil. Børnene bruger og bygger videre på de erfaringer de får i og med naturen. udtryk for at de kan lide at komme på tur. udtryk for at de kan lide at lege i børnehavens have. (dcum)

Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesket møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes, erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige børns udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver børns opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne. En opfattelse, som livet igennem skal bære og værdisætte et menneskes personlige og sociale identitet. Læringsmål Metode At barnet opnår viden om den danske kultur og det danske samfund og demokrati. At barnet tilegner sig viden om og respekt for kulturelle forskelligheder f.eks. forskellige familie- sociale eller religiøse kulturer. At barnet opnår viden om sin egen familie. At barnet deltager i kulturelle aktiviteter. Barnet har pt. Ikke adgang til moderne medier og IT i Naturbørnehaven Bregnen. Naturens elementer og materialer giver fantasien frit spil, med plads til at udfolde sig æstetisk, kreativt og fabulerende. Besøg i hinandens hjem, biblioteker, museer og teater. Børnehavens traditioner, årstidsfester, fødselsdagsfester. Fortælle om dengang jeg var barn, da mormor var lille.. Madkultur, dække bord, bordskik, sidde på gulvet, spise med pinde, anden etnisk mad. Sange, lege, rim og gåder, sagn og myter. Musik, teater, kreative aktiviteter. Respektere barnets produkter ved f.eks. arrangere udstillinger, ramme pænt ind, sørge for en flot ophængning. Materialer og redskaber tilgængelige for børnene.