En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse Samarbejde mellem bibliotek og uddannelse omkring formidling af informationskompetence. Undersøgelsens hovedkonklusioner perspektiveres i forhold til de nye tendenser i samfundet og de deraf følgende nye fordringer til uddannelserne. Centralt for den fremtidige biblioteksfunktion er en ændret forståelse af videnbegrebet og et øget fokus på læringsbegrebet. Det stiller biblioteksfunktionen overfor nye udfordringer i relation til form og betydningsindhold, men også i relation til den organisatoriske forståelsesramme. Indledning Anskuer man informationskompetence i dets indholdsmæssige betydning ud fra fire grundbetydninger som evnen til at kunne 1. identificere, 2. udvælge, 3. strukturere og 4. formidle viden, peger det for det første på, at der er tale om et begreb, der rummer mange facetter. For det andet peger det på informationskompetence som både en nødvendighed og en selvfølgelighed, når man arbejder med viden og læreprocesser. Informationskompetence som begreb kan, ifølge min forståelsesramme, da heller ikke ses uafhængigt af dets kontekst. Det beror på en opfattelse af, at arbejdet med viden og videnshåndtering er situativt, hvilket vil sige bestemt af de omstændigheder, som brugeren befinder sig i (Jensen 2007). Det betyder, at en række situationelle faktorer er bestemmende for, hvorledes begrebet implementeres i den enkelte uddannelse og/eller de enkelte fag. Af væsentlige situationelle elementer kan nævnes studieordninger, fagbeskrivelser, den eller de videnskabsteoretiske paradigmer, en uddannelse bygger på, samt selve den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen. Denne forståelse relaterer sig til erfaringer fra min egen organisation, hvor informationskompetence er gjort til en permanent del af undervisningen, og hvor antagelsen er, at informationskompetence ikke kun skal fremstå som et selvstændigt fag, men derimod er et fag, der skal være til stede i en lang række andre fag. Denne forandringsproces har været faciliteret af en ambition om et opbrud fra de traditionelle rammer og den traditionelle forståelse af sammenhængen mellem bibliotek og uddannelse, og har affødt en omorganisering af biblioteksfunktionen. I det forløb blev der nedsat en række teams med deltagelse af undervisere, studieledere og bibliotekar, der med informationskompetence som referenceramme skulle sikre implementeringen af denne kompetence i undervisningen. Disse arbejdsfællesskaber gav anledning til nye tanker omkring bibliotek og uddannelse og til en revurde Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.) 2007 63
ring af gamle. Arbejdet med informationskompetencebegrebet har i forlængelse heraf været med til at tilvejebringe en både mental og organisatorisk synlig sammenhængskraft mellem biblioteksfunktion og uddannelse. I min forforståelse af tilgangen til informationskompetence er begreberne kontekstafhængig og situativ således centrale. Dette har sammen med mit teoretiske afsæt i Wengers (2004) teoridannelse om praksisfællesskaber præget denne artikels antagelser. Endvidere tager artiklen teoretisk afsæt i Castells (2003) og Qvortrups (2001) antagelser om vidensamfundet og Hildebrandt (2003), Glasl & Lievegoeds (1997) organisationssyn. Hvad taler vi egentlig om, når vi taler om samarbejde mellem bibliotek og uddannelse omkring formidling af informationskompetence? Med afsæt i rapporten Samarbejde mellem bibliotek og uddannelse omkring formidling af informationskompetence, vil nærværende artikel forsøge at kaste lys over, hvad dette samarbejde handler om. Undersøgelsen, der er en kortlægning af udvalgte uddannelsesinstitutioners samarbejde med biblioteksfunktionen omkring formidling af informationskompetence, blev foretaget med baggrund i en forståelse af informationskompetence som metoder til at kunne identificere, udvælge, strukturere og formidle information som en del af en sammenhængende læreproces. Udover at opsøge viden om, hvordan bibliotek og uddannelse i Danmark samarbejder om formidling af emnet informationskompetence, skulle undersøgelsen endvidere pege på gode eksempler som inspirationsmodeller for samarbejde. Data blev indsamlet ved hjælp af et kvalitativt spørgeskema, der blev sendt ud til bibliotekarer på 18 forskellige uddannelsesbiblioteker inden for det gymnasiale niveau, de mellemlange videregående uddannelser og de længerevarende videregående uddannelser. Undersøgelsens hovedkonklusioner viser 1) en uddannelsesmæssig verden præget af eksperimenterende tiltag til samarbejdsinitiativer mellem bibliotek og uddannelse. Den afspejler samtidigt 2) en udvikling, der udfolder sig differentieret og i relation til egen kontekst. Undersøgelsen peger endvidere på 3) at de strukturelle forhold i nogle organisationer kan blokere for nytænkning og dermed fastholde adskillelsen mellem bibliotek og uddannelse. Undersøgelsen fremhæver desuden, at 4) en egentlig integration med uddannelsen er betinget af en fysisk, kommunikativ og holdningsmæssig nærhed mellem uddannelse og bibliotek. Undersøgelsen antyder i forlængelse heraf, 5) at det bliver vanskeligt fremover for biblioteket at fastholde en egentlig autonomi, og at den enkelte bibliotekar med al sandsynlighed skal målrette sit speciale til egen kontekst. Artiklen vil sætte fokus på og diskutere de tre sidstnævnte punkter, idet jeg finder det særligt interessant, at informanternes udsagn på den ene side udtrykker et ønske om integration mellem bibliotek og uddannelse, mens de på den anden side manifesterer en åbenbar sondring mellem de to; en sondring, der ifølge min fortolkning udfolder sig særligt i relation til den organisatoriske forstå Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.) 2007 64
You are reading a preview. Would you like to access the full-text? Access full-text
forskellige måder, forløst i forskellige strukturer. Forskelligheden vil være båret af den pædagogiske tilrettelæggelse af de enkelte uddannelser, som de hver især vil fremstå for at kunne imødekomme samfundets forvandling. Denne organisatoriske uensartethed vil være både en styrke og en nødvendighed, såfremt de enkelte uddannelsers behov skal tilgodeses. Litteratur Aggerbeck, M. & Harbo, K. (2006). Samarbejde mellem bibliotek og uddannelse om formidling af informationskompetence. Deff, (Bibliotekerne som aktiv læringspartner nye roller for forskningsbibliotekerne) Lokaliseret den 17. december på http://www.deff.dk/showfile.aspx?idguid={24e967cb 27B1 4C70 BF1C BECC800EE188} Analyse fra Danmarks Erhvervsråd (2003). Vidensamfundet: en begrebsafklaring. Lokaliseret den 12. marts 2007 på http://www.ebst.dk/download/pdf/de_vidensamfundet.pdf Castells, M. (2003). Informationsalderen: økonomi, samfund og kultur. I: Bd. 1: Netværkssamfundet og dets opståen. København: Hans Reitzels Forlag. Glasl, F. & Lievegoed, B. (1997). Udviklingsledelse: Fra pionervirksomhed til netværksorganisation. Århus: Forlaget Ankerhus. Gustavsson, B. (2001). Vidensfilosofi. Århus: Forlaget Klim. Hildebrandt, S. (2003). Videnledelse og individet individ og fællesskab. I: Bukh, P. N; Skovvang Christensen, K; & Mouritsen,J (red). Videnledelse. Et praksisfelt under etablering. Jurist og Økonomforbundets Forlag. Kap. 3, s. 43 63. Hildebrandt, S. & Brandi, S. (1998). Læringssamfundet afløser informationssamfundet. I: Berlingske tidende 20.06.1998. Jensen, J.B. (2007). Langt ude? Essays om fremtiden. Århus. Academica. Kolind, L (2001). Vidensamfundet: Dagsorden for Danmark i det 21. århundrede. København Gyldendal Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2003). Regeringens videnstrategi: Viden i vækst. Lokaliseret den 17. december på http://videnskabsministeriet.dk/site/forside/publikationer/2003/regeringens videnstrategi viden i vaekst/html/index.html Qvortrup, L. (2001). Det vidende samfund: Mysteriet om viden, læring og dannelse. København: Unge Pædagoger. Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.) 2007 73
Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber: Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzels Forlag. Wiedemann, F. (2005). Teamsamarbejde i folkeskolen: erfaringer og perspektiver. I: Tidsskrift for arbejdsliv, årg. 7(1), s. 73 87. Antologi Fra information til læring / Maj Rosenstand; Karen Harbo & Lars Birch Andersen (red.) 2007 74