Dagsordenpunkt. Det sammenhængende børne- og ungeliv SAGSRESUMÉ

Relaterede dokumenter
Høring. Den sammenhængende skoledag

Det sammenhængende børne- og ungeliv

SKOLEPOLITIK

Børne- og Ungepolitik

Sammen om De Yngste - SYNG

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammen om opgaveløsning. UngSyd - én af ungdomsskolerne i Odense Danmarksgade Odense C tlf ungsyd@odense.dk

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Skole. Politik for Herning Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Orientering til skolebestyrelserne

Den sammenhængende skoledag for klassetrin

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Forord. Læsevejledning

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Den Sammenhængende Skoledag

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Lær det er din fremtid

Status på børns liv og læring Børne- og ungeområdet Bestyrelser på skole og dagtilbud

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Udviklingskontrakt 2013 for børneinstitution Skt. Klemens-Dalum

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Børne- og Kulturudvalget

Familie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver

Politik for Børn og Unge på Nordfyn

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Mål og Midler Ungdomsskoler

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

Kære kommunalbestyrelse

Indhold. Dagtilbudspolitik

INFORMATIONSMØDE FOR FORÆDLRENE DEN 9. APRIL

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

I - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Pilotprojekter i Roskilde Kommune

Pædagogiske læreplaner isfo

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Slotsskolen. Vision og præsentation

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Udgave 26. februar Indledning

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

tænketank danmark - den fælles skole

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Greve Kommunes skolepolitik

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

strategi for Hvidovre Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Greve Kommunes skolepolitik

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Læringsmå l i pråksis

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august Fem hovedindsatser

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Status på folkeskolereformen i Odense

HR-strategi En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Årsplan Sammen skaber vi et stærkere Herlev

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet

Forårs SFO for dit barn

Indkaldelse. 24. Folkeskolereform Resumé. Koordineringsgruppen indstiller,

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

FMKs fire ledelseværdier

Transkript:

Dagsordenpunkt Det sammenhængende børne- og ungeliv Åbent - 2012/172579 SAGSRESUMÉ Flere børn og unge skal lære mere og ruste sig bedre til uddannelse, flere skal trives og have en sund opvækst, og flere være en del af det nære fællesskab. Forældre, frivillige og andre samarbejdsparter i lokalsamfundet skal være med til at sætte deres præg på de miljøer og den opvækst, børn og unge har i Odense. Vi har ambitiøse målsætninger for børn og unge. Men en del af afsættet er også, at de økonomiske ressourcer fremover vil være knappe, og der er derfor behov for en innovativ tilgang til forandring, der kan skabe bedre kvalitet for samlet set færre ressourcer. Forandringer til ny velfærd kan betyde omlægninger i et omfang og i en hyppighed, som vi hidtil ikke har været vant til. Med dette udgangspunkt er Det sammenhængende børne- og ungeliv den overordnede bevægelse, der er i gang på børne- og ungeområdet i retning af at indfri tankesættet i Ny virkelighed Ny velfærd. Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klasse er det første større innovationsspor i bevægelsen. I løbet af de kommende år vil forvaltningen løbende inden for en række innovationsspor fremlægge forandringer, der understøtter den samlede bevægelse. Den sammenhængende skoledag indebærer en omlægning af ressourcer i folkeskolen, så kvaliteten i almenskolen øges og den bliver i stand til løfte alle elever. Samtidig vil der blive frigjort væsentlige ressourcer, der i dag anvendes på specialiserede tilbud og i andre sammenhænge på det samlede børne- og ungeområde. Disse ressourcer kan bidrage til både det nødvendige råderum til omprioriteringer og budgetreduktioner. Det foreslås, at udvalget træffer beslutning om den nye overordnede bevægelse i retning af Det sammenhængende børne- og ungeliv som pejlemærke for arbejdet med innovation og forandring i den kommende periode. Det foreslås desuden, at de overordnede rammer for forslaget om Den sammenhængende skoledag sendes i dialog og høring frem til den 20/12 2012 med henblik på endelig stillingtagen i Børn- og Ungeudvalget primo januar 2013. Der lægges op til en trinvis indfasning af den sammenhængende skoledag fra skoleåret 2013-14. I forlængelse af en beslutning om rammerne, understøttes de enkelte skoler i at 1

forberede den lokale udformning og implementering af Den sammenhængende skoledag for skoleåret 2013/14 og 2014/15. INDSTILLING Børn- og Ungeforvaltningen indstiller, at udvalget træffer beslutning om: a. Godkendelse af sigtelinjer og retningen i den beskrevne bevægelse som grundlag for forvaltningens arbejde hen imod et sammenhængende børneog ungeliv. b. De overordnede rammer for den sammenhængende skoledag sendes i høring frem til den 21/12 2012. BESLUTNING SAGSFREMSTILLING 1. Bevægelsen hen imod et sammenhængende børne- og ungeliv Baggrund Børne- og ungeområdet i Odense Kommune står midt i et paradigmeskifte i retning af visionen om Ny virkelighed Ny velfærd som svar på de udfordringer, den kommunale velfærd står overfor. Børn- og Ungeudvalget har i år formuleret Sammen på spring en ny politik for børn og unge, der omsætter tankegangen fra Ny virkelighed Ny velfærd til indsatsen overfor børn og unge og som sætter fokus på de hovedudfordringer, hvor der er brug for at tænke nyt og ambitiøst. Sammen på spring handler om at styrke børn og unges læring og uddannelse, mindske uligheden i sundhed og trivsel og om at styrke de forpligtende fællesskaber, hvor der er plads til alle børn og unge, og hvor forældre, frivillige og lokalsamfund er aktive medspillere. Samtidig har vi færre ressourcer. Odense Kommunes økonomi er under pres. Det betyder sammen med den høje ledighed, at vi i de kommende år skal sikre vores velfærd for noget der ligner 20 % mindre, end det økonomiske niveau vi havde i 2

2008. Det sammenhængende børne- og ungeliv er et overordnet oplæg til, hvordan børn- og ungeområdet i den kommende periode arbejder i retning af Ny Virkelighed - Ny velfærd og Sammen på spring. Inden for den samlede bevægelse står en ny og sammenhængende skoledag for 0.- 6. klasse centralt. Den sammenhængende og længere skoledag vil skabe behov og mulighed for en lang række øvrige omstillinger, der kan være med til at løfte de samlede udfordringer på området. Byrådet fik på kvartalsmødet den 28/8 2012 en orientering, ligesom Børn- og Ungeudvalget havde lejlighed til at drøfte oplægget på sit møde den 11/9 og den 9/10 2012. Herudover har der været afholdt orienteringsmøder for bestyrelser, ledere, tillidsrepræsentanter og elevråd, ligesom der er en løbende kontakt til de berørte faglige organisationer. Sigtelinjer i Det sammenhængende børne- og ungeliv Bevægelsen omkring Det sammenhængende børne- og ungeliv omsætter tankesættet i Ny virkelighed Ny velfærd og Sammen på spring til retning på børnog ungeområdet. Sigtelinjer: Vi er ambitiøse for alle børn og unge, og vi sigter efter at skabe: Styrket læring og undervisning, der leder frem mod uddannelse og en aktiv tilværelse som ung og voksen. Den faglige rygsæk skal være tungere og alle skal have tilpas udfordringer, både de dygtigste og dem, der oplever vanskeligheder. Sundhed og trivsel, der bryder med øgede forskelle og sikrer en bred forebyggelse. Trivsel er en nøgle til motivation og overskud til læring. En sund opvækst med trivsel skal ruste børn og unge til at bryde med mønstre fra negativ social arv. Fællesskaber sammen kan vi mere i et styrket nærmiljø. I Det sammenhængende børne- og ungeliv er alle kræfter i lokalområdet medskabere af en ny velfærd for børn og unge. De almene tilbud i lokalområdet skal styrkes, så de bliver rustet til at inkludere flere børn og unge i de nære fællesskaber og give alle et løft. Ambitionen fra Ny virkelighed Ny Velfærd er at skabe en ny velfærd gennem at styrke samarbejde, forebyggelse og fællesskaber. Vi finder nye veje i det sammenhængende børne- og ungeliv gennem: At trække aktivt på kompetencer blandt frivillige, foreninger og lokalsamfund og på tværs i Odense Kommune og dermed forpligte hinanden på at være medskaber af velfærden. 3

Et helhedssyn på den samlede effekt af vores fælles indsats vi kigger efter, hvordan vi som kommune og by samlet set når bedst i mål og afgrænser os ikke til vores formelle ansvar og organisation. Innovation som arbejdsform og bredt forankret kultur, der kontinuerligt baner nye veje for færre midler. Med udgangspunkt i disse sigtelinjer arbejder Børn- og Ungeforvaltningen derfor i en retning, hvor vi sætter tidligt ind, satser på forebyggelse gennem et stærkt almensystem, har fokus på lokale løsninger, og griber ind, inden problemer får vokseværk. På den måde vil vi sikre, at flere børn i fremtiden lærer mere og trives bedre, samt at færre børn får behov for mere indgribende specialindsatser og foranstaltninger. Flere skridt i bevægelsen hen imod et sammenhængende børne- og ungeliv Bevægelsen hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv skal udfoldes i vores børnemiljøer (0 12 år) og ungemiljøer (12 år og opefter). Med sigtelinjerne for øje vil vi henover de kommende år udfordre os selv i den måde vi yder velfærd over for vores børn, unge og deres forældre. Det vil resultere i en række innovative spor, hvor forslag til forandringer løbende defineres i takt med at muligheder, potentialer og effekter åbenbares. Innovationssporene skal således kunne rumme både store og mindre forandringer i vores kerneydelser overfor børn og unge, som der løbende udarbejdes forslag til. I lyset af de store udfordringer, vi står overfor, er det givet, at det er en proces over mange år, der sættes i gang. På nuværende tidspunkt kan vi slet ikke forudse omfanget af omlægninger, omstillinger og justeringer af vores indsatser og tilbud, som en omfattende nytænkning af velfærden overfor børn og unge i de kommende år vil indebære. Et væsentligt innovationsspor indenfor børnemiljøerne består i at skabe En sammenhængende skoledag for 0. 6. klasse. Men også for de yngre aldersgrupper fra 0 6 år er der behov for at vi sammen med alle interessenter - på innovativ vis gennemtænker alle muligheder for at udvikle vores tilbud og indsatser. Allerede nu arbejder forvaltningen med ideer til, hvordan centrale aktører på dagtilbudsområdet - ud fra inklusionsmålsætninger - kan samarbejde mere målrettet og på nye måder, for at tilbyde helhedsorienterede og effektive tiltag til børn i udsatte positioner. Herudover er der i overgangen mellem dagtilbud og skole positive erfaringer med tidlig start i SFO om foråret inden skolestart for de ældste børn i børnehaven. En evaluering af pilotprojekter viser, at der er en høj grad af tilslutning og tilfredshed med ordningen. Tidlig SFO har vist sig at medvirke til at gøre overgangen mellem dagtilbud og skole mere tryg og dermed giver børnene et bedre afsæt til at få fuldt udbytte af den første tid i skolen. 4

Ovenstående vil danne udgangspunkt for nogle af de forslag, der vil blive fremlagt i et nyt innovationsspor, som vi kalder Sammen om de yngste. Over tiden skal vi blandt andet via dialog og involvering af interessenter udvikle flere forslag til nytænkning af kerneydelsen overfor de yngste. Inden for ungemiljøerne (12 år og opefter) skal vi være ambitiøse i vores arbejde med at udvikle området med henblik på at flere unge tager en ungdomsuddannelse og kommer i job. I ungemiljøerne er der indgået partnerskaber mellem folkeskolen, ungdomsskolerne, m.m. og centrale aktører som fx uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedsområdet og kulturinstitutioner. Målet er at ruste de unge bedre til uddannelse og arbejdsliv. Den samlede ungeindsats er en væsentlig arena, hvor aktørerne skal arbejde innovativt sammen om forberedelsen til uddannelse og job. Byrådet har konkret som led i aftalen om Budget 2013 besluttet, at der skal igangsættes en række initiativer på ungeområdet, der støtter op om denne målsætning. Det handler blandt andet om at skabe en ny, sammenhængende ungeindsats, hvor ressourcer og organisering på tværs af forvaltningerne bringes i spil med henblik på at skabe de bedst mulige rammer om indsatserne med særligt henblik på de unge, der falder uden for arbejdsmarkedet. Det handler også om at styrke brobygningen mellem folkeskolens ungemiljøer og ungdomsuddannelser og gøre den obligatorisk, så alle unge har det fornødne kendskab til uddannelser og jobmuligheder. Innovationssporet på ungeområdet kalder vi Sammen i uddannelse og job og byrådets tilkendegivelser bør indgå i det videre arbejde. Et af de første skridt er således - sammen med øvrige forvaltninger - at fremlægge bedre løsninger for ungeindsatsen. En samlet bevægelse Det sammenhængende børne- og ungeliv skal ses som en samlet bevægelse, der omfatter forskellige innovationsspor inden for børne- og ungemiljøerne: 5

Den innovative tilgang betyder, at alle svar og alle elementer ikke kan kendes på forhånd. Bevægelsen skal drives fremad via innovationsspor, der hver især henover årene vil rumme oplæg til forandringer, som løbende implementeres. Når der gennemføres forandringer i kerneydelserne, skal vi løbende sikre, at den administrative og faglige støtte, organisering i forvaltningen og den tilhørende ledelsesstruktur på børn- og ungeområdet justeres, så det matcher disse forandringer og samtidig bidrager til at løse de økonomiske udfordringer. På udvalgsmødet den 30/10 2012 fremlægges forslag til beslutning om, at bevægelsen med Det sammenhængende børne- og ungeliv er retningsgivende og rammesættende for omstillinger på børne- og ungeområdet i den kommende periode. 2. Den sammenhængende skoledag a. Udfordringen på skoleområdet Odense har i lighed med andre kommuner en faglig udfordring i folkeskolen. Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange forlader skolen uden de nødvendige kompetencer. Og samtidig oplever mange omvendt, at de ikke bliver udfordret nok i skolen. Skal vi ruste alle børn til uddannelse og det fremtidige arbejdsmarked, skal flere lære mere. Det kræver, at vi tænker nyt. Vi skal øge kvaliteten i folkeskolen, så flere lærer mere. Det skal vi gøre for færre penge. Vi er nået langt, men de stigende krav og fremtidens udfordringer betyder, at vi skal nå endnu længere. Der er behov for at tage næste skridt i at udmønte visionen bag Fremtidens skole. På en række skoler er der allerede gennem flere år opsamlet erfaringer med at nytænke nogle af de grundlæggende elementer i skoledagen. Det gælder blandt andet heldagsskolerne og de skoler, der har arbejdet med Det brede læringsbånd. Konsulentfirmaet 6

Rambøll har for Ministeriet for Børn og Undervisning ligeledes i en nylig rapport peget på, at nye måder at samarbejde på mellem pædagoger og lærere er et vigtigt omdrejningspunkt for at skabe gode resultater i indskolingen. Det er med dette afsæt, at der lægges vi op til en bred forandring i alle skoler, hvor eleverne i 0.-6. klasse får en længere, mere afvekslende og mere motiverende skoledag med flere lærer- og pædagogtimer. SFO vil komme til at udgøre en mindre del af dagen end i dag. Samarbejdet med fritidslivet vil blive intensiveret med udgangspunkt i fritidsområdets spilfordelerrolle, så aktører i nærmiljøet kan være med til at understøtte de fælles læringsmål. Støtten fra psykologer, familiebehandlere og andre relevante faggrupper kommer tættere på de børn og personalegrupper, der har behov for support omkring særlige problemstillinger. Flere børn vil trives og lære mere i en sammenhængende skoledag, både de fagligt dygtigste og de fagligt svageste, og færre børn vil blive udskilt til egentlige specialtilbud. Som et led i forandringen vil det blive prioriteret at give medarbejderne flere kompetencer og redskaber, fx via kompetenceudvikling til alle medarbejdere og flere pc er til lærerne. I forlængelse af omstillinger inden for folkeskolens almenområde, vil også muligheder for nytænkning af specialområdet blive undersøgt. Kapaciteten skal tilpasses og indhold i tilbuddene udvikles. På øvrige fagområder gennemføres en række omstillinger, der vil medvirke til at understøtte forandringen og til at frigøre ressourcer. Samlet set vil forandringen frigøre midler til at prioritere den nye sammenhængende skoledag, samtidig med, at der vil blive frigjort ressourcer til at styrke kommunens økonomi. Den sammenhængende skoledag bygger på nogle overordnede mål og rammer, der er fælles for alle, men skal udfoldes lokalt. Inden for de fælles mål og rammer er der et betydeligt lokalt indflydelsesrum for bestyrelser, ledelse og medarbejdere til at definere, hvordan det skal udfolde sig på den enkelte skole. b. En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag betyder, at skoledagen for 0.-6- klasse bliver længere end hvad der svarer til at opfylde det vejledende timetal, og længere end den er i dag på de fleste skoler. Forvaltningen vil udarbejde principper for budgettildeling, der stiler imod at sikre en længde på skoledagen i 0.-6. klasse på ca. 6 timer med undervisning og pædagogiske aktiviteter. En længere skoledag betyder, at der er mulighed for at tilrettelægge længere læ- 7

ringsforløb henover dagen. Læringsforløbene kan varieres mere og fx køres mere intensivt og afsluttes hurtigere med en kortere vej fra teori til praksis. Derudover medfører en længere skoledag mulighed for, at lave en anderledes struktur, hvor undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til de aktuelle fag, temaer og læringsmål. Nogle dage vil være præget af lange forløb med mulighed for fordybelse. Andre dage vil veksle mellem mere traditionel klasseundervisning og forløb, hvor eleverne agerer aktivt, eksperimenterende og selvstændigt. Det vil være muligt i højere grad at tænke den kreative og musiske dimension ind i fagene og forstærke samspillet med aktører indenfor musiklivet, fx Musikskolen, Symfoniorkesteret, Musikkonservatoriet, øvelokaleforeninger og andre dele af foreningslivet, der beskæftiger sig med musik. Elevernes aktivitet, medinddragelse og fysiske bevægelse skal anvendes som et aktivt led i læringen både i og uden for de boglige fag. Folkeskoleloven forpligter skolerne til at undervise differentieret ud fra elevernes forskellige standpunkter og måder at lære på, og dermed skabe tilpas udfordringer til alle, både de fagligt svageste og de dygtigste. Loven åbner i dag mulighed for at anvende holddeling i op til halvdelen af undervisningstiden. Erfaringen viser, at det kan være svært at leve op til målsætningen om undervisningsdifferentiering indenfor den mere traditionelle skemastruktur. Undervisning i forskellige hold alt efter formålet er således en af nøglerne til at skabe en mere virkningsful undervisningsdifferentiering. I den sammenhængende skoledag vil klassen stadig være en bærende enhed. Klasseundervisning vil blive suppleret af undervisning i andre grupper og på små og store hold på tværs af klasser og på tværs af årgange. I den nye skoledag vil der stadig være brug for en høj grad af struktur. Hvor det før mest var den mere låste struktur, som skemaet og klassen giver, vil det i højere grad være en struktur, der planlægges med den konkrete læring, trivsel og børnegruppe for øje. Det vil være teamet af lærere og pædagoger omkring den enkelte klasse/årgang, der under ansvar for skolens ledelse har til opgave at planlægge den struktur og de undervisningsforløb, der kræves for at nå læringsmålene. Det indebærer et betydeligt selvstændigt ansvar for medarbejderne og en betydelig lokal ledelsesopgave at vise vejen og følge op. c. Et styrket børnemiljø og involvering af lokalsamfundet En sammenhængende skoledag lægger op til at styrke involveringen af foreningslivet, frivillige, virksomheder og andre aktører i lokalsamfundet. Ungdomsskoler og klubber har her en væsentlig rolle ved en målrettet anvendelse 8

af spilfordelerrollen at indgå i samspillet omkring mulighederne i Den sammenhængende skoledag. Flere steder i byen er der allerede gode erfaringer med en mere helhedsorienteret tilgang mellem undervisning og fritidsdelen omkring både faglighed og trivsel. Den sammenhængende skoledag rummer en forpligtende fælles ambition om at styrke skolens samspil med omgivelserne, men ikke nogen færdig opskrift herpå. Det vil i høj grad afhænge af de muligheder og relationer, der findes i det enkelte område, hvor det vil være et lokalt ansvar at finde frem til de bedste samarbejdsformer. d. Støtten tættere på nærmiljøet og omlægning af specialindsatser Den nye, længere og mere sammenhængende skoledag giver nye muligheder for at skabe fællesskaber, som flere børn kan trives i og lære noget i. Den sammenhængende skoledag giver bedre betingelser for at styrke inklusionen i den almene skole og der vil være mindre behov for at udskille børn til specialtilbud. Det er en følge af mulighederne for en mere effektiv undervisningsdifferentiering og en mere fleksibel organisering med udgangspunkt i elevgruppens behov. Som konsekvens heraf vil der fremadrettet blive visiteret færre børn til specialundervisningstilbud udenfor skolen. Når skolerne med den sammenhængende skoledag bliver rustet til at skabe miljøer, hvor både flere børn med særlige behov og alle øvrige børn trives og lærer mere, vil faglige og sociale vanskeligheder ikke i samme grad nå at vokse sig store. Disse børns behov vil i højere grad blive løbende håndteret via den fleksible tilrettelæggelse af skoledag og undervisning og en tættere kobling til faglig specialistsupport. Specialundervisning uden for den almene skole dækker i dag over et bredt spektrum fra mere intensive og specialiserede tilbud i den ene ende af skalaen til lettere og ofte midlertidige tilbud, hvor der sigtes på at afhjælpe specifikke vanskeligheder og sluse eleverne tilbage til den almene skole. Det vil især være i relation til elever i den mindre indgribende ende af denne skala, at mulighederne for inklusion i det nære fællesskab øges. I Den sammenhængende skoledag vil bevægelsen fra specialundervisning til almenområdet især blive opnået via en ændret visitationspraksis, så specialområdet vil optage færre nye elever. Center for Inklusion vil desuden i de lovpligtige årlige revurderinger af elever i specialtilbud - i dialog og samarbejde med forældre - afklare muligheder for eventuel fremtidig skolegang i almenskolen. Ingen elever overflyttes uden forudgående personlig dialog med barn og forældre. En tæt dialog omkring det rette tilbud praktiseres allerede i dag og medfører generelt en høj grad af forældretilfredshed. 9

En bevægelse hen imod, at flere elever bliver en del af den almene skole, har som naturlig konsekvens, at kapaciteten på specialområdet trinvis reduceres. Hvilke tilbud, der fremadrettet ikke vil være behov for, afhænger af, hvilke børn der i fremtiden kan profitere af en skolegang i den sammenhængende skoledag. Dette vil altid være op til en faglig vurdering. Som led i denne omstilling, og i tråd med sigtelinjerne i Det sammenhængende børne- og ungeliv, skal den samlede tilbudsvifte på specialområdet nyvurderes. Målgrupper, indhold og serviceniveau vil løbende blive analyseret med henblik på at optimere tilbuddene i forhold til det nye udgangspunkt. Dette arbejde skal ses i sammenhæng med et allerede igangsat udviklingsarbejde om nytænkning af specialskoleområdet. Nyvurdering af tilbudsviften og kapacitetstilpasninger forventes at medføre omlægninger og nedlæggelser af tilbud og indsatser. Parallelt med, at flere børn bliver en del af de nære fællesskaber i den nye skoledag, rykker den faglige support tættere på det almene børnemiljø. Der vil blive omlagt medarbejderressourcer og specialistviden fra specialområdet over i det almene område. Den faglige support fra psykologer, tale/hørekonsulenter, sundhedsplejerker og familiebehandlere er allerede under omorganisering, så hvert børnemiljø serviceres af et samlet team. Herudover vil skolernes egne kompetencer og adgang til specialistviden i relation til den udvidede børnegruppe generelt blive styrket. e. Ledelse og medarbejderudvikling Forandringen i Den sammenhængende skoledag bygger i høj grad på at kunne frisætte nye og mere virkningsfulde arbejdsformer hos lærere og pædagogisk personale, og på tværs af faggrupperne. For at komme i mål, er det afgørende at dygtige medarbejdere og ledelse kan gribe de nye faglige muligheder og er i stand til at arbejde på tværs af faggrænser. Som led i omlægningen er der således fokus på at sikre udvikling af kompetencer, der matcher den nye måde at arbejde på, ligesom der afsættes en særskilt økonomisk ramme til det i forbindelse med indfasningen. Forvaltningen vil som led i høringen og forberedelsesarbejdet indsamle input til, hvilket behov for kompetenceudvikling, der findes for at understøtte forandringen. En omlægning af denne størrelsesorden, hvor der også er mulighed for at give den et stærk lokalt islæt, vil kræve tydelig kommunikation og forandringsledelse hos skoleledelsen og andre ledere i børnemiljøerne. Forvaltningen vil derfor løbende følge op på fremdriften og behovet for ledelsesmæssig understøttelse. f. Fælles overordnede rammer for Den sammenhængende skoledag Den sammenhængende skoledag består både af en fælles forpligtende ambition og 10

rammer og af det lokale arbejde på at fylde rammerne ud, hvor der vil være et betydeligt råderum til at finde løsninger, der passer til den enkelte skole. Det foreslås på baggrund af ovenstående, at der er følgende fælles og obligatoriske rammer for Den sammenhængende skoledag : 1. Fra starten af skoleåret 2013/14 indføres Den sammenhængende skoledag for minimum 0.-3. klasse på alle skoler. Skoler, der allerede har erfaringer med lignende forløb for 0.-3. klasse kan efter konkret aftale med forvaltningen gå videre hen imod den sammenhængende skoledag for 4.-6. klasse. 2. Fra starten af skoleåret 2014/15 indføres Den sammenhængende skoledag for 4.-6. klasse på alle skoler. 3. Den sammenhængende skoledag bygger på en skoledag på ca. 6 timer med undervisning og pædagogiske aktiviteter for 0.-6. klasse. Det svarer til et niveau, der generelt ligger over det vejledende timetal. Skolen udarbejder en plan for, hvordan den nye skoledag skal struktureres lokalt. Det forventes, at der anvendes en væsentlig grad af holddeling og fleksibel tilrettelæggelse af undervisning og pædagogiske aktiviteter med de konkrete læringsmål for øje. Ligeledes forventes musiske aktiviteter samt bevægelse og fysisk udfoldelse at indgå. 4. SFO fortsætter som et pædagogisk tilbud med forældrebetaling for 0.-3. klasse med et morgen- og eftermiddagsmodul. Som konsekvens af omlægningen vil tilbuddet starte senere om eftermiddagen og således omfatte færre timer end før. 5. Skolen arbejder sammen med relevante faglige støttefunktioner videre med en plan for, hvordan det lokale arbejde med inklusion tilrettelægges, så målet nås. 6. Ledelseskollegierne i børnemiljøerne arbejder med en fælles udviklingsplan for, hvordan fritidstilbud, frivillige, foreninger og lokalsamfund i højere grad involveres i Den sammenhængende skoledag. Børn- og Ungeforvaltningen understøtter implementeringen og sikrer, at der bliver opsamlet erfaringer på tværs af skolerne. Herudover vil centrale dele blive indarbejdet i den løbende styring og dialog med skolerne og de øvrige aktører. g. Det lokale råderum til at udfolde Den sammenhængende skoledag De fælles rammer for Den sammenhængende skoledag forpligter alle. Men hvordan den lokale skole udfylder indholdet inden for rammerne af den sammenhængende skoledag er helt afgørende for, om vi når de ambitiøse mål for børnene. Der er et stort lokalt råderum og skolens ledelse har et stort ansvar for i samarbejde med de lokale kræfter at give skoledagen det rette lokale indhold til gavn for børnenes udvikling og læring. Den enkelte skoles ledelse forpligtes derfor til at sikre en proces med inddragelse af medarbejdere, forældre, bestyrelse og andre lokale interessenter. 11

Eksempler på nogle af de elementer inden for de fælles rammer, der skal arbejdes med og tages stilling til lokalt: 1. Udformningen af den nye skoledag hvilke elementer er der i skemaet: timer, blokke, temaer, bånd på tværs af årgange, mødetider o.a. 2. Hvordan holddeling anvendes som et værktøj til at fremme undervisningsdifferentiering og læring for alle 3. Hvordan integreres undervisning og pædagogiske aktiviteter, så de understøtter de fælles læringsmål 4. Brug af pauser, leg, bevægelse, uderummet og lokalsamfundet naturen, virksomheder o.a., så det understøtter læringsmålene 5. Den ledelsesmæssige forankring af børnemiljøet (0.-6. klasse) i skolen og organiseringen af medarbejderne i teams o.a., der understøtter de nye samarbejdsforpligtelser på tværs 6. Hvordan der arbejdes med styrket inklusion på skolen med de nye muligheder og forpligtelser. Relevante faglige støttefunktioner involveres heri. 7. Ledelseskollegier i børnemiljøer arbejder med hvordan fritidstilbud, frivillige, foreninger og lokalsamfund i højere grad involveres i Den sammenhængende skoledag. Listen er ikke udtømmende. Den nye, sammenhængende skoledag indebærer en væsentlig forandring af hverdagen på skolerne. De enkelte folkeskoler i Odense har et forskelligt udgangspunkt i forhold til at imødekomme intentionerne i Den sammenhængende skoledag. For at forandringen har det ønskede brede gennemslag og effekt, er det vigtig at sikre et grundlag for, at alle skoler kommer godt i gang. Børn- og Ungeforvaltningen vil derfor understøtte skoleledelsen i at gennemføre en involverende proces sammen med bestyrelser, forældre og medarbejdere, så alle skoler får etableret det fornødne implementeringsgrundlag for skoleåret 2013-14. For de skoler, der indfører Den sammenhængende skoledag for 4.-6. klasse fra 2013/14 vil der være et særligt fokus på at viderebringe erfaringer til de øvrige skolers forberedelse. h. Involvering og dialog omkring rammerne for Den sammenhængende skoledag De overordnede, fælles rammer for Den sammenhængende skoledag sendes med denne sag i høring frem til den 20/12 2012, og Børn- og Ungeforvaltningen tilrettelægger en hørings- og dialogproces, hvor alle aktører får mulighed for at komme med bidrag til kvalificere de fremlagte rammer. i. Opfølgning og evaluering Som led i bevægelsen skal der opsamles erfaringer om tilrettelæggelse, proces og 12

effekt. Eventuelle nye muligheder for innovative tiltag, der kan opstå i forløbet, skal gøres synlige og kunne bredes ud. Børn- og Ungeforvaltningen udarbejder derfor et oplæg til et samlet evalueringsdesign, der fremlægges for udvalget primo 2013. Forvaltningen vil i den forbindelse undersøge mulighederne for at koble en forskningsmæssig vinkel på forandringen. Økonomi Som led i aftalen for Budget 2013 har byrådet besluttet, at den samlede bevægelse omkring et Et sammenhængende børne- og ungeliv skal bidrage med effektiviseringer for minimum 50 mio. kr. fra 2014. Initiativet omkring at skabe en sammenhængende skoledag skal sammen med øvrige tiltag sikre dette. Forvaltningens arbejde med Den sammenhængende skoledag indebærer en væsentlig omprioritering af ressourcer. Der omprioriteres således 14 mio. kr. i 2013 (med start fra skoleåret 2013/14), stigende til 38 mio. kr. i 2014 og 49 mio. kr. i 2015 til at skabe den sammenhængende skoledag. En del af midlerne vil blive anvendt til blandt andet styrket kompetenceudvikling og it-understøttelse af medarbejderne i forhold til den sammenhængende skoledag. Når den sammenhængende skoledag får effekt forventes det at medføre et væsentligt fald i behovet for specialindsatser uden for den almene skole. Det skal sammen med omlægninger af en række øvrige indsatser på dagtilbuds-, fritids- og børne- og familieområdet, som støtter op om den overordnede forandring, bidrage med reduktionen af de samlede udgifter i forvaltningen på minimum 50 mio. kr. fra 2014. De budgetmæssige konsekvenser vedrører således ikke alene skoleområdet, men alle fagområder inden for børn og unge. Den innovative bevægelse vil i de kommende år indebære betydelige omlægninger og effektiviseringer af en række opgaver, der endnu ikke er fuldt afgrænsede, ligesom de beløbsmæssige størrelser kan ændre sig. Der vil således være behov for løbende at tilpasse økonomien i forhold hertil. Den samlede bevægelse vil som konsekvens indebære omlægninger, løbende tilpasning af kapacitet samt nedlæggelser af tilbud og indsatser. Udvalget vil løbende blive orienteret om status og fremdrift på omlægninger af indsatser og den tilhørende økonomi. Bilag Ingen bilag. 13