Mere bevægelse blandt børn og unge



Relaterede dokumenter
Lisberh Thaulow Else Marie Jespersen

Svendborg Kommune Ramsherred Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Profilskoler - idræt, leg og bevægelse i samarbejde med DGI og Dansk Skoleidræt

Etablering af national database om børns sundhed.

Virksomhedsplan Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Koncept for. idrætsskoler. i klasse. Svendborg projektet

Politik for udviklende fællesskaber

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august Fem hovedindsatser

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

Resultataftale for Skolen på Fjorden

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Pædagogiske læreplaner isfo

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Læringsmå l i pråksis

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER

Kvalitetsrapport 2011

FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT

Sagsnr

Spor 1-Inklusionsindsatsen

Børn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Indhold. Dagtilbudspolitik

tænketank danmark - den fælles skole

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

I hjertet af skolesundhedsplejen

Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration

Virksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009

It på ungdomsuddannelserne

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Implementering af erfaringer fra 3a-projektet.

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Sammen om Rødovre Sunde og glade børn og unge i Rødovre

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Børne- og Ungepolitik

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Forord. Læsevejledning

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl GENERELLE OPLYSNINGER

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde

x Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser

REFERAT. Billedkunstrådet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud Ansøgningsfrist d

Projektbeskrivelse. Baggrund for projektet: Målgruppen for projektet:

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Cykelmyggens legeplads. En platform for leg, læring og fysisk aktivitet

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Udvikling af bedre rammer for det gode måltid for ældre

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden

Den sunde cirkel. Sundhedsstyrelsen og Sund By i fælleskommunalt samarbejde

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd

Undervisnings- og Børneudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2016

Transkript:

Projektbeskrivelse Mere bevægelse blandt børn og unge (i relation til Rudersdal Kommunes sundhedspolitik - indsatsområde 8) Skoleområdet, august 2008

Baggrund I Sundhedspolitikken for Rudersdal Kommune indsatsområde 8 står der. Alle børn og unge skal være fysisk aktive mindst 1 time om dagen. De skal vænnes til, at alle muligheder for bevægelse er indarbejdet i hverdagen. Fysisk aktivitet er sund: det har positiv virkning på humøret, på indlæringen, på appetitten, på søvnen og giver status i kammeratgruppen. Generelt er der stor fysisk aktivitet blandt Rudersdal Kommunes Børn og unge. Men der er en formodning om, at specielt fra 7. klasse er der en meget stor spredning i elevernes fysiske formåen, med elever der er i en meget dårlig fysisk form til børn der er meget meget veltrænede. Der findes ikke i dag en systematisk viden omkring elevernes fysiske formåen. Formål : Projektet har det klare formål at reducere (eller helst helt fjerne) gruppen af utrænede børn og unge, samt at alle børn og unge i Rudersdal Kommune er motiveret for daglig fysisk aktivitet. Handlinger: En tidlig motorisk screening i børnehaveklassen med opfølgende træning for motorisk svage elever på skolen. Et tilbud om fysisk aktivitet til overvægtige børn (organiseres af sundhedsplejen) Deltagelse i projekt i samarbejde med DPU og Hjerteforeningen om afdækning af unges kompetencer indenfor sundhed og hjerte-karsygdomme. en fortløbende registrering og anvendelse af viden om den enkelte elevs fysiske formåen, der skal derfor opbygges test til en fortløbende fysisk registrering af elevernes formåen. Idrætsundervisningen skal fortløbende udvikles, så det sikres at alle elever udfordres fysisk med udgangspunkt i deres formåen. Integration af fysiske aktiviteter i løbet af skoledagen. Uddannelse af SFO-personalet i sundhedspædagogik og sikring af daglig fysisk aktivitet for alle børn i SFO en. Tæt samarbejde med foreningslivet og introduktion til Rudersdal kommunes idrætstilbud. Indtænke skolens udearealer som fysiske læringsrum til både fysisk aktivitet og læring. Drikkevandsautomater på alle skoler Tilknytning af projektkonsulent

Beskrivelse af de enkelte delelementer En tidlig motorisk screening i børnehaveklassen med opfølgende træning for motorisk svage elever på skolen. Beskrivelse af indsatsen Børnehaveklasselederne får et kort kursus i at kunne lave en overordnet motorisk screening af eleverne i børnehaveklassen. Elever der vurderes at være motorisk svage får en mere grundig screening af Rudersdal Kommunes fysioterapeut, der efter aftale med forældrene kan indstille til en særlig motorisk træning, der foretages som en del af skolens specialundervisning og varetages af en af skolens medarbejdere. Screeningen og opfølgningen påtænkes obligatorisk fra skoleåret 2009/2010 indsatser Beskrivelse af procedure for motorisk screening af eleverne i børnehaveklassen. Kort kursus for alle bh.kl. ledere 32 bh.kl. ledere á 6 timer september 08) Etablering af motorisk hold på alle skoler 13 x 30 lektioner Økonomi Kursus for bh.kl. ledere Tid til gennemførelse af kurset 192 timer á 200 kr. 38.400 kr. (finansieres indenfor den afsatte tidsressource til efteruddannelse) Instruktørhonorar 12 timer á 600 kr. 7.200 kr. (dækkes af de ekstraordinært afsatte ressourcer til efteruddannelse på Skoleområdet) Motoriske hold på skolerne 13 skoler á 30 lektioner á 560 kr 218.500 kr. (finansieres som en del af skolernes almene specialundervisning) Beskrivelse af procedure for motorisk screening i børnehaveklassen 6.000 kr. (udføres af tilknyttet konsulent og ansøges fra puljen i forbindelse med Sundhedspolitik) Et tilbud om fysisk aktivitet til overvægtige børn (organiseres af sundhedsplejen) Beskrivelse af indsatsen Sundhedsplejen etablerer i samarbejde med foreningslivet et særligt tilbud til overvægtige børn (nærmere beskrevet i projektbeskrivelse fra Sundheds-plejen) Deltagelse i projekt i samarbejde med DPU og Hjerteforeningen om afdækning af unges kompetencer indenfor sundhed og hjerte-karsygdomme. I samarbejde med DPU og Hjerteforeningen deltager Rudersdal Kommune i et forskningsprojekt, der via kvalitative interviews med eleverne i udvalgte 8 klasser afdækker elevernes viden indenfor sundhed og hjerte-karsygdomme med fokus på, hvilke kompetencer specielt de unge i 13-15 års alderen har med henblik på deres

sundhedsfremmende handlinger inden for sundhed og hjerte-karsygdomme. Projektet stiller spørgsmål som: Hvilken viden har de unge i forhold til krop og sundhed? Hvilken viden har de unge om, hvilke determinanter der er betydningsfulde i forhold til hjerte-kar-sygdomme? Hvilken viden har de unge om påvirkningsmuligheder i forhold til determinanterne? Hvilke muligheder er der for en relevant kompetenceudvikling relateret til hjertekar-området, så unge forholder sig bevidst og handler til fordel for deres egen og andres sundhed? På baggrund heraf gives der et bud på, hvilken viden der kan støtte sund-hedsprofessionelle og andre (frivillige) i at arbejde med børn og unges kom-petenceudvikling, så de samtidig imødekommer ny forebyggelsesforskning inden for området og de givne retningslinier fra bl.a. HF og Sundheds-styrelsen. DPU s forskere gennemfører interview med eleverne i 6 8. klasser i Rudersdal Kommune i maj 2008. Rudersdal Kommune indarbejder erfaringerne fra forskningsprojektet i det fremadrettede sundhedsarbejde med de 13-15 årige. Gennemgang af relevant national og international litteratur: 10.000 kr. Udførelse af interviews og casestudier med 8. klasses unge i Rudersdal Kommune 80.000 kr. Analyse af datamateriale og sammenskrivning: 40.000 kr. Overhead (20%) 26.000 kr. Total: 156.000 kr. (Dette projekt er finansieret via tidligere behandling) En fortløbende registrering og anvendelse af viden om den enkelte elevs fysiske formåen, der skal derfor opbygges test til en fortløbende fysisk registrering af elevernes formåen. Gennemførelse af konditionstest I partnerskabsaftalen mellem Rudersdal Kommune og Hjerteforeningen er det aftalt, at Rudersdal Kommune i skoleåret 2008/09 gennemfører Hjerteforeningens konditionstest på alle eleverne i 8. klasse. Udarbejdelse af konditions- styrke- og bevægelsestest for alle eleverne i Rudersdal Kommune. I arbejdet indgår erfaringerne fra afprøvningen af Hjerteforeningens konditionstest. 3 idrætslærere deltager i udviklingsprojekt med ekstern konsulent. Udviklingsprojektet skal beskrive hvordan konditest, styrketest og bevægelsestest kan indgå som anvendelige redskaber for idrætslærerens tilrettelæggelse og gennemførsel af en differentieret og inkluderende undervisning. Arbejdet skal dels udmøntes i konkrete forslag til test samt til aktiviteter forud for testene, samt anvendelsen af elevernes resuktater.

konkret afprøvning af Hjerteforeningens konditionstest på samtlige elever i 8. klasse i skoleåret 2008/2009. Nedsættelse af arbejdsgruppe med ekstern konsulent (projektleder), der kan udarbejde forslag til konditionstest, styrketest og bevægelsestest, der kan indgå som faste test af elevernes fysiske formåen på de forskellige klassetrin. Endvidere skal arbejdsgruppen udarbejde forslag til aktiviteter før og efter testningen, således at de bliver en integreret del af den almene idrætsundervisning. Arbejdsgruppens arbejde skal være afsluttet senest inden udgangen af 2009. Kommunal indsamling og bearbejdning af 8. klassernes testresultater fra idrætslærerne på skolerne i foråret 2009. 8.000 kr. (Udføres af tilknyttet konsulent og ansøges fra pulje i forbindelse med sundhedsprojektet) Tidsmæssig honorering af lærere, der indgår i arbejdsgruppen, samt honorering af ekstern konsulent. 60.000 kr. (Honorar til lærere og konsulent ansøges fra pulje i forbindelse med sundhedsprojekt) Idrætsundervisningen skal fortløbende udvikles, så det sikres at alle elever udfordres fysisk med udgangspunkt i deres formåen. Det skal sikres at idrætsundervisningen tilgodeser alle elever og sikre udvikling og glæde ved at udføre fysisk aktivitet. Idrætsfagudvalgene på de 13 skoler skal sætte særlig fokus på at idrætsundervisningen på skolen sikrer en undervisningsdifferentiering, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger for fysisk aktivitet. Idrætsfaggruppen kan om nødvendigt bruge den tilknyttede konsulent i et begrænset omfang. Skolens ledelse sikrer en samlet status for skolen samt gennemfører konkrete drøftelser med faggruppen i forhold til målopfyldelsen og melder tilbage til konsulenten. Idrætsfagudvalgenes arbejde er finansieret indenfor den undervisningsrelaterede tid. Honorar til konsulenten 60.000 kr. (Honorar til lærere og konsulent ansøges fra pulje i forbindelse med sundhedsprojekt)

Integration af fysiske aktiviteter i løbet af skoledagen. Fysisk aktivitet skal integreres som en naturlig del af skoledagen og kan meget vel være pædagogstyrede aktiviteter. Det kan være fælles morgengymnastik for dele eller hele skolen, moduler i løbet af skoledagen, hvor SFO ens pædagoger forestår lege eller fysiske aktiviteter med eleverne. Ligeledes kan pædagogerne eksempelvis forestå etableringen af et spisemiljø for skolens elever i løbet af dagen. Skolerne drøfter og udarbejder inden januar 2010 et konkret forslag til, hvordan skolerne kan implementere ovennævnte tiltag på egen skole. Skolerne vil have mulighed for i begrænset omfang at kunne trække på den til projektet tilknyttede konsulent. Skolerne melder tilbage til konsulenten, der indarbejder skolernes tilbagemeldinger i den samlede rapport. Udvalgsarbejdet på skolerne finansieres indenfor skolernes afsatte tid til diverse arbejdsgrupper mv, Honorar til konsulent 60.000 kr (Honorar til konsulent ansøges fra pulje i forbindelse med sundhedsprojekt) Uddannelse af SFO-personalet i sundhedspædagogik og sikring af daglig fysisk aktivitet for alle børn i SFO en. Pædagogerne i SFO erne skal have stor indsigt i sundhedspædagogik og kunne forestå, igangsætte, målfastsætte og evaluere sundhedsaktiviteter. SFO erne skal tilbyde alle børn i SFO en minimum 30 minutters fysisk aktivitet daglig. Skoleområdet har i samarbejde med professionshøjskolen udarbejdet et kompetenceudviklingsprojekt målrettet mod pædagogerne i SFO erne. Pædagogerne skal i kompetenceudviklingsprojektet arbejde med egne konkrete aktiviteter i forhold til en aktivitetsudvikling, mål fastsættelse og evaluering af aktiviteten. Forløbet er 2-årigt og vil i skoleåret 2008/09 have særligt fokus på sundhedspædagogik. Alle skolerne vil som en del af Skoleområdets fælles indsatsområder i skoleåret 2008/09 skulle udarbejde forslag, der sikrer alle eleverne i indskolingen daglig fysisk aktivitet, som opfølgning på Kommunalbestyrelsens vedtagelse i forbindelse med budgetbehandlingen af budget 2008. Skolerne vil i begrænset omfang kunne trække på projektkonsulenten i dette arbejde. Konsulenten samler op på skolernes konkrete planer, der indarbejdes i den samlede projektrapport. Efteruddannelse af alle pædagoger over 2 år 960.000 kr.

(finansieres af Skoleområdets ekstraordinære pulje til efteruddannelse) Honorar til konsulent 60.000 kr. (Honorar til konsulent ansøges fra pulje i forbindelse med sundhedsprojekt) Tæt samarbejde med foreningslivet og introduktion til Rudersdal kommunes idrætstilbud. I forbindelse med det nye SFO-tilbud til eleverne i 4.-5. klasse skal der etableres et tættere samarbejde mellem SFO erne og foreningslivet med det formål at kunne introducere eleverne til en lang række af Rudersdal Kommunes fritidstilbud. Skolerne etablerer pr. 1. august 2008 deres SFK tilbud. Der ansættes pr. 1. august en konsulent i samarbejde med Kultur, der skal afdække skolernes behov og muligheder, samt foreningernes muligheder for at indgå i et samarbejde. På baggrund af dette skal der udarbejdes et katalog med mulige samarbejdsflader mellem SFO og foreningerne. Alle SFO er skal som minimum i skoleåret 2008/2009 gennemføre 3 samarbejdsprojekter. Hele økonomien er finansieret indenfor SFK-projektet. Indtænke skolens udearealer som fysiske læringsrum til både fysisk aktivitet og læring. Skolens udearealer skal indtænkes mere aktivt i skolens undervisning. Legeområderne er ofte præget af meget store (og dyre) legetårne, der i praksis har en begrænset anvendelse (men ser flotte ud). Skoleområdet ønsker derfor en nytænkning indenfor dette område, hvor eleverne aktivt inddrages i indretningen og hvor evt. nogle af pædagogerne, der har deltaget i sundhedspædagogik uddannelsen indgår som tovholdere i udviklingen af skolens udearealer. I dette projekt kan skolerne arbejde med mere simple aktiviteter (optegning til lege på asfaltområder, mini mål, bsketkurve, net til bold/ketcherspil, ikke røre jord banner, kastebaner (a la golf), kaste til mål, osv). Skolerne kan evt. uddanne legepatruljer (elever der har ansvar for at igangsætte aktiviteter) Skolerne udarbejder forslag til konkrete tiltag, der kan inddrage skolens udearealer til en større fysisk aktivitet. Skolerne kan i begrænset omfang trække på inspiration og rådgivning fra Skoleområdet. Der etableres en ansøgningspulje på 780.000 kr (fordelt med 390.000 kr. fra Områdechefens pulje og 390.000 kr. fra ny pulje i forbindelse med Sundhedsprojektet). Skolerne medfinansierer med 390.000 kr, således at den samlede pulje bliver på

1.170.000 kr. Den enkelte skole kan maksimalt modtage 60.000 kr. med mindre nogle skoler ikke ønsker at anvende deres pulje. Drikkevandsautomater på alle skoler. Beskrivelse af indsatsen I lighed med skolerne i det tidligere Søllerød får skolerne i Birkerød opstillet minimum 2 drikkevandsautomater på alle skolerne, således at eleverne sikres adgang til godt drikkevand. Skolerne i Birkerød indkøber drikkevandsautomater, således at skolen har minimum to drikkevandsautomater. Der gives 12.000 kr. i tilskud til hver automat, dog maks. samlet 24.000 kr. Medfinansiering af drikkevandsautomater (finansieres i lighed med i det tidligere Søllerød fra Skolechefens pulje) 144.000 kr Tilknytning af konsulent Idet Skoleområdet ikke har en konsulent der kan friholdes til at koordinere, inspirere og opsamle på det samlede Sundhedsprojekt på Skoleområdet, så vil projektet forudsætter at der tilknyttes en konsulent halvtids i 1½ år til at understøtte igangsætningen og udviklingen af Sundhedsprojekterne. Konsuleten vil have ansvaret for følgende hovedområder: Etablering af kursus i motorisk screening af børnehaveklassebørn Beskrivelse af procedure for motorisk screening af børnehaveklassebørnene Indarbejde DPU-projektets erfaringer i Skoleområdets Sundhedsprojekt Indsamle og formidle testresultaterne fra 8. klassernes konditionstest. Projektleder for projektgruppe, der skal udarbejde forslag til kondtions-, styrke- og bevægelighedstest på forskellige klassetrin i skoleforløbet, samt udarbejde forslag til forberedelse og opfølgning omkring testene. Understøtte skoleledelsen i deres dialog med fagteamene i idræt om understøttelse af undervisningsdifferentiering i idrætsundervisningen. Indsamle viden om skolernes arbejde med undervisningsdifferentiering i idrætsundervisningen. Understøtte skolerne i deres arbejde med at etablere fysiske aktiviteter som en integreret del af skoledagen. Understøtte skolerne i deres arbejde med at udvikle modeller, der sikrer eleverne minimum 30 minutters daglig fysisk aktivitet i indskolingen. Understøtte skolerne i deres arbejde med at udearealerne understøtter elevernes fysiske aktivitet. Ansvarlig for løbende opsamling og formidling af projektets erfaringer og resultater

Den samlede projektøkonomi SAMLET ØKONOMI FOR SKOLEOMRÅDETS SUNDHEDSPROJEKT Aktivitet 2008 2009 2010 Total Screening af motoriske færdigh. Instruktørløn 7.200 7200 Tid til bh.kl. ledere i uddannelse 38.400 38400 Motoriske hold på skolerne 109.000 109.000 218000 Beskrivelse af visitationsprocedure 6.000 6000 DPU projekt 156.000 156000 Test i idrætsundervisningen 0 Indsamling af 8. klassernes result. 8.000 8000 Udarbejdelse af test mv 60.000 60000 Undervisnings.diff, i idrærsundv. 30.000 30.000 60000 Integration af fysisk i skoledagen 30.000 30.000 60000 Fysisk aktivitet i SFO`en 0 Efteruddanelse af pædagoger 240.000 480.000 240.000 960000 Honorar til konsulent 30.000 30.000 60000 Udearealer til fysisk aktivitet 360.000 420.000 780000 180.000 210.000 390000 Tilskud til drikkevandsautomater 72.000 72.000 144000 Udarbejdelse af samlet rapport 36.000 20.000 56000 468000 1446600 1089000 3003600 Heraf ansøgt fra Sundhedspuljen 380.000 340.000 720000

Bilag a Projektbeskrivelse: Afdækning af børns og unges kompetencer - inden for området Sundhed og hjerte-kar sygdomme Formål og begrundelse Materialer, kampagner og andre tiltag rettet til børn og unge bygger ofte på simple og naive forestillinger om, hvad børnene og de unge tænker om disse områder, samt hvad de har behov for med henblik på at kunne handle med sundhed for øje. Projektet søger at trænge dybere ind i denne problematik med henblik på at tilvejebringe ny viden og dermed et bedre fundament for tilrettelæggelse af indsatser inden for hjerte-kar-området. Det står klart, at effekten af sundhedsfremme og forebyggelse er relateret udviklingen til målgruppers kompetencer (Bjarne Bruun Jensen et al., 2006; B.B. Jensen & Simovska, 2006; Wistoft, 2006; Wistoft et al., 2005). Det er derfor centralt at etablere et grundlag for, hvorledes børn og unge skal forholde sig til den viden, de diskussioner og de forventninger, der knyttes til sund levevis i relation til hjerte-kar-området. På den ene side oplever mange sundhedsprofessionelle ofte en konflikt, når de arbejder på et grundlag, hvor børnene og de unge skal respekteres og involveres i diskussioner om, af hvad sundhed er, mens de på den anden side er del af en tradition, hvor sund levevis opfattes som entydig og uden for diskussion. Eksempelvis regnes de unge ofte for at være i risikogruppen inaktivitet i 13-15 års alderen, hvilket aktuelt danner baggrund for konditionstest, aktivitetstilbud mm. Problemet er, at disse interventioner igangsættes uden at de unges viden og kompetencer på området medreflekteres. Projektet sigter mod at afklare disse forskellige kompetencemæssige problemstillinger samt at udvikle viden om, hvordan såvel sundhedsprofessionelle som børn og unge kan håndtere kompetencemæssige spørgsmål relateret forhold til området hjerte-kar-sygdomme. Projektet er selvstændigt men knyttes overordnet til et forskningsrådsfinansieret igangværende projekt Risikable Børn nye veje for kommunal forebyggelse og sundhedsfremme blandt børn og unge, hvor kommuners pædagogiske og ledelsesmæssige strategier i forhold til arbejdet med sundhed i forhold til børn og unge undersøges og analyseres. Projektet går primært via interviews og andre kvalitative metoder i dybden med, hvilke kompetencer specielt de unge i 13-15 års alderen har med henblik på deres sundhedsfremmende handlinger inden for sundhed og hjertekarsygdomme. Projektet stiller spørgsmål som: Hvilken viden har de unge i forhold til krop og sundhed? Hvilken viden har de unge om, hvilke determinanter der er betydningsfulde i forhold til hjerte-kar-sygdomme? Hvilken viden har de unge om påvirkningsmuligheder i forhold til determinanterne? Hvilke muligheder er der for en relevant kompetenceudvikling relateret til hjertekar-området, så unge forholder sig bevidst og handler til fordel for deres egen og andres sundhed?

På baggrund heraf gives der et bud på, hvilken viden der kan støtte sundhedsprofessionelle og andre (frivillige) i at arbejde med børn og unges kompetenceudvikling, så de samtidig imødekommer ny forebyggelsesforskning inden for området og de givne retningslinier fra bl.a. HF og Sundhedsstyrelsen. Projektets mål - at drage nytte af Risikable børn og unges undersøgelse af, hvordan kommunerne effektiviserer og udnytter synergier inden for forebyggelse og sundhedsfremme blandt børn og unge - at indsamle viden om unges opfattelser og viden om krop og sundhed samt deres viden om påvirkningsmuligheder i forhold til determinanters betydning inden for hjerte-kar-området - at skabe viden om unges eksisterende og ønskeværdige kompetencer relateret til hjerte-kar-området - at bidrage til en sammentænkning af to områder, der traditionelt adskilles: I) sygdomsdeterminanter (fx inaktivitet, rygning, usund kost) II) kompetenceudvikling (viden, handling og forandring) Design og tidsplan Projektet er et selvstændigt forskningsforløb, hvor forskere fra to forskningsmiljøer på CBS og DPU samarbejder om de konkrete undersøgelser. Projektet rummer dels interviewundersøgelser og dels casestudier blandt unge i seks 8. klasser på forskellige skoler i Rudersdal Kommune. Den kommunale opgave består udelukkende i at informere skolerne og formidle kontakt til klasselærerne og således bane vejen for, at undersøgelserne kan finde sted. De konkrete undersøgelser påregnes at forløbe i maj 2008. Projektets analyser forventes afsluttet i september 2008, hvorefter formidlingen kan foregå. De unge interviewes med henblik på at klarlægge deres kompetencer relateret til sundhedsdeterminanter. Casestudierne gennemføres via observationer af dialoger mellem forskerne og unge, som en form for gæste-sundhedsundervisning i de udvalgte 8. klasser. Fokusgruppeinterviews gennemføres med de unge med henblik på at identificere deres oplevelser af sundhed og involvering i sundhedsfremme og forebyggelse. Desuden spørges til de unges opfattelser af aktuelle interventioner. I denne forbindelse udvælges metoder, der er sensitive i forhold til disse aldersgrupper (Jensen & Jensen, 2005; Kampmann, 1998; Schultz Jørgensen & Kampmann, 2000). Fokus er på de unges roller som bærere af risiko og deres involvering i forskellige typer af risiko-dialog. Der fokuseres på informations- og formidlingsaspektet: Hvordan spiller populær formidling sammen med sundheds- og risikostatistik? På hvilke måder oplever de unge sig inddraget? Hvorledes oplever de selv sammenhæng mellem sundhedspædagogiske interventioner og deres kompetenceudvikling inden for hjerte-kar-området? Hjerteforeningen står for formidling af projektets hovedresultater, hvor forskerne optræder som forfattere. Desuden vil resultaterne indgå i Risikable børn og unges praktiker-konference for kommunalpolitikere, ledere, medarbejdere og andre frivillige, der

afholdes i 2009 i et samarbejde mellem Hjerteforeningen, Danmarks Pædagogiske Universitet og Handelshøjskolen i København Budget-overslag Gennemgang af relevant national og international litteratur: 10.000 kr. Udførelse af interviews og casestudier med 8. klasses unge i Rudersdal Kommune 80.000 kr. Analyse af datamateriale og sammenskrivning: 40.000 kr. Overhead (20%) 26.000 kr. Total: 156.000 kr. 1. Administrationsgebyr på 20% er fastsat ud fra statens bestemmelser vedr. universiteters arbejde for eksterne offentlige institutioner. 2. Den tid, de involverede fra Hjerteforeningen og kommunalt ansatte, dvs. specielt sundhedskoordinatoren fra Rudersdal Kommune, anvender i projektet, indgår ikke i budgettet. 3. Betalingen sker ved påbegyndelse af projektet dvs. 1. april 2008. Projektforslaget er endeligt udarbejdet af Karen Wistoft, ph.d., post doc, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole v. Århus Universitet.