BØRNEHUSET VANDPYTTEN`S LÆREPLANER 2013
Lærings tema (Beskriv hvilket) Hvert enkelt læringstema beskrives ud fra følgende skabelon: BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING Definition (Hvordan forstår vi begrebet?) Vi vil lære børnene at være individer i en gruppe. Dvs. understøtte børnenes selvværd og hjælpe dem til at finde ud af, hvem de selv er og samtidig hjælpe dem til at kunne indgå i en gruppe, indordne sig og give plads til andre. Læringsmål (Beskriv målet) Vi ønsker at give barnet nogle positive oplevelser, med kompetente voksne, som ser deres behov og anerkender deres følelser. At barnet føler sig trygt og anerkendt, og herigennem får et selvværd, så de kan begå sig i sociale relationer. Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk ønsker vi at se, høre og mærke? Vi vil kunne se nogle børn, der virker glade og bliver set. Børn der viser interesse, når de er i gruppen og til samling. Børn der ikke er bange for at sige deres mening og for at blive hørt i gruppen. Harmoniske børn, der oplever få konflikter og som er gode til selv at løse dem ved at tale sammen. Børn som tør stå ved sig selv og hævde sin ret, men også kan give plads til andre. En børnegruppe som udstråler ro og nærvær. Handleplan (Beskriv konkret, hvilke aktiviteter der skal iværksættes, for at nå målet) Metode Vi giver mulighed for både stille og vilde lege. Vi anerkender, at børn er forskellige og at de har brug for forskellige udfordringer/pauser i løbet af dagen. Vi respekterer børns forskellige følelser f.eks. glæde/vrede/sorg o.s.v. Vi hjælper børnene med at sætte ord på følelser og hjælper med at tolke kammeraternes reaktioner og handlinger. Vi styrker børnene i at løse så mange af dagens konflikter som muligt, men når situationen bliver for svær for dem, så er vi klar til at træde til og hjælpe. Vi hjælper børn til øget selvhjulpenhed og selvregulering i forhold til deres alder og udviklingstrin. Vi opmuntrer og guider, så oplevelsen bliver positiv. Vi tilstræber at tilrettelægge vores daglige pædagogiske planlægning, så børnene får så mange oplevelser som muligt. De skal opleve livet udenfor institutionen, skov, strand, bytur, børneteater o.s.v.
Børnene skal have en omverdensbevidsthed og et kendskab til sig selv, deres familieforhold og deres nærmiljø. Børn med særlige behov (Aktiviteter, metoder og indsatser, der inkluderer børn med særlige behov i gruppen) Det er vigtigt, at sikre alle børn får den optimale læring på alle områder. Nogle børn har i perioder brug for en særlig indsats, i forhold til deres udvikling. Det er derfor vigtigt, at det pædagogiske personale i huset er opmærksom på, om det enkelte barn udvikler sig optimalt. LTK har besluttet at alle institutioner skal arbejde med SAL (systemisk analyse af læringsmiljøer). Hensigten er at opkvalificere brugen af allerede eksisterende viden og erfaring og give alle medarbejdere et fælles sprog i forhold til arbejdet med forandring og udvikling. Vi har via kommunens resourssetildelingsmodel fået tilført nogle ekstra midler til børn med særlige behov og vi har i den forbindelse ansat en specialpædagog til at understøtte den opgave. Derudover er det muligt at søge vores ledernetværk om ekstra specialpædagogiske timer. De specialpædagogiske timer kan, alt efter barnets behov, gennemføre læreplanerne, enten i den store børnegruppe eller individuelt. Derved sikrer vi alle børns udvikling og trivsel. Forældrebestyrelses inddragelse (Hvordan inddrager vi bestyrelsen i arbejdet?) Forældrebestyrelsen er på et bestyrelsesmøde blevet præsenteret for alle stuers pædagogiske læreplaner og har på den måde fået indsigt i Vandpyttens pædagogiske arbejde. Dokumentation (Lederen beskriver, hvordan læringstemaet dokumenteres, evalueres og hvordan der følges op på om målet for læring er nået, samt hvordan læreplanen offentliggøres?) Gennem hele året dokumenterer vi løbende vores pædagogiske læreplaner. Dokumentationen er målrettet både børn og forældre og kan primært ses på vores plakatsøjle i fællesrummet som billeder og dagbogsblade. Forældrene kan endvidere se Regnbuestuens månedsplan på vores hjemmeside. Skovgruppen og Boblestuen har valgt at lave ugeplaner som kan ses på plakatsøjlen i fællesrummet. Evaluering Alle stuer skal i starten af år 2012, lave en SMTTE-model for hvert af læreplanernes områder. Her skal de forholde sig til, hvordan arbejdet med læreplansområderne, specifikt skal foregå og være opmærksom på, hvordan man får tilgodeset alle aldersgrupper og udviklingskompetencer. En SMTTE-model er et arbejdsredskab som de fleste af kommunens daginstitutioner bruger. Den er primært udviklet til skolebrug, men kan også sagtens overføres i daginstitutionsregi. SMTTE-modellen sikrer at pædagogerne tager højde for bl.a. mål, handling og evaluering af læreplanerne. SMTTE-MODEL betyder: S sammenhæng. Hvad og hvilke forudsætninger og rammer har vi at arbejde med? M mål. Hvilket mål skal/vil vi gerne opnå? T - tiltag. Hvad skal der til for at målene kan nås?
T - tegn. Hvilke tegn viser os undervejs, at vi er på rette vej? E evaluering Lærings tema (Beskriv hvilket) KROP OG BEVÆGELSE Hvert enkelt læringstema beskrives ud fra følgende skabelon: Definition (Hvordan forstår vi begrebet?) At børnene oplever glæde og lyst til fysisk udfoldelse hele livet. At de får så meget kropbevidsthed at, vi dermed sikrer, at de ikke bliver en del af statistikken med svag fysik, dårligt helbred, overvægt og livsstils-betingede sygdomme. Læringsmål (Beskriv målet) Målet for Vandpytten er, at give børn motoriske færdigheder og glæden ved at bevæge sig. Vi vil understøtte og udvikle deres motoriske færdigheder igennem spontane og planlagte pædagogiske aktiviteter Vi ønsker også at give børnene øget kropsbevidsthed via kendskab til kroppens funktioner, kendskab til kostens betydning og viden om personlig hygiejne. Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk ønsker vi at se, høre og mærke? At børnene viser glæde og gider deltage også selv om noget er anstrengende. At se deres færdigheder udvikles. At børnene viser, at de har forstået hvorfor sund mad er vigtige byggesten for dem og de ved hvad man bør spise. Handleplan (Beskriv konkret, hvilke aktiviteter der skal iværksættes, for at nå målet) Metode Vi bruger vores nærmiljø, boldbaner, skov og bakker (Det danske Schweitz) samt vores legeplads, til motoriske udfordringer. Vi prioriterer, at børnene kommer ud hver dag, så de kan få brugt deres kræfter på forskellig vis. Vi er opmærksomme på, at børnene udfordres på hele deres motoriske udvikling. Vi planlægger bevidste aktiviteter som er relateret til udvikling af specifikke færdigheder. På legepladsen igangsætter vi aktiviteter som f.eks. en fodboldkamp, hockey eller leger fælleslege som f.eks. Alle mine kyllinger, kom hjem. Vi planlægger en idrætsuge hver år og en olympiadedag, hvor børnene får klapsalver og medaljer for deres præstationer.
Indendørs tillader vi, at børnene f.eks. må hoppe fra taburetter og ned på puder og madrasser, en aktivitet som vores mindste børn øver sig meget på. Pædagogisk planlægger vi aktiviteter som skal lære børnene kropsbevidsthed. Vi kan f.eks. tegne os selv og lære hvad vores forskellige kropsdele hedder. Vi kigger på os selv i spejlet og ser på hår- og øjenfarve. Vi kigger på en torso som kan skilles ad og taler om hvordan de enkelte indvolde fungerer. Vi kan, sammen med de ældste børn, indkøbe nogle organer fra slagteren og kigge og skære i dem. Gennem mange år har vi prioriteret sunde og økologiske madvarer. Vi laver meget mad sammen med børnene og giver mulighed for, at de prøver at smage forskellige fødevarer og nye sunde opskrifter. Vi lærer børnene gode vaner i forhold til hygiejne. De skal vaske hænder inden vi spiser, efter toiletbesøg og efter vi kommer ind fra legepladsen. Børn med særlige behov (Aktiviteter, metoder og indsatser, der inkluderer børn med særlige behov i gruppen) Det er vigtigt, at sikre alle børn får den optimale læring på alle områder. Nogle børn har i perioder brug for en særlig indsats, i forhold til deres udvikling. Det er derfor vigtigt, at det pædagogiske personale i huset er opmærksom på, om det enkelte barn udvikler sig optimalt. LTK har besluttet at alle institutioner skal arbejde med SAL (systemisk analyse af læringsmiljøer). Hensigten er at opkvalificere brugen af allerede eksisterende viden og erfaring og give alle medarbejdere et fælles sprog i forhold til arbejdet med forandring og udvikling. Vi har via kommunens resourssetildelingsmodel fået tilført nogle ekstra midler til børn med særlige behov og vi har i den forbindelse ansat en specialpædagog til at understøtte den opgave. Derudover er det muligt at søge vores ledernetværk om ekstra specialpædagogiske timer. De specialpædagogiske timer kan, alt efter barnets behov, gennemføre læreplanerne, enten i den store børnegruppe eller individuelt. Derved sikrer vi alle børns udvikling og trivsel. Forældrebestyrelses inddragelse (Hvordan inddrager vi bestyrelsen i arbejdet?) Forældrebestyrelsen er på et bestyrelsesmøde blevet præsenteret for alle stuers pædagogiske læreplaner og har på den måde fået indsigt i Vandpyttens pædagogiske arbejde. Dokumentation (Lederen beskriver, hvordan læringstemaet dokumenteres, evalueres og hvordan der følges op på om målet for læring er nået, samt hvordan læreplanen offentliggøres?) Gennem hele året dokumenterer vi løbende vores pædagogiske læreplaner. Dokumentationen er målrettet både børn og forældre og kan primært ses plakatsøjlen i fællesrummet som billeder og dagbogsblade. Forældrene kan endvidere se Regnbuestuens månedsplan på vores hjemmeside og på den måde orientere sig om institutionens aktiviteter. Skovgruppen og Boblestuen har valgt at lave ugeplaner som kan ses på plakatsøjlen i fællesrummet. Evaluering
Alle stuer skal i starten af år 2012, lave en SMTTE-model for hvert af læreplanernes områder. Her skal de forholde sig til, hvordan arbejdet med læreplansområderne, specifikt skal foregå og være opmærksom på, hvordan man får tilgodeset alle aldersgrupper og udviklingskompetencer. En SMTTE-model er et arbejdsredskab som de fleste af kommunens daginstitutioner bruger. Den er primært udviklet til skolebrug, men kan også sagtens overføres i daginstitutionsregi. SMTTE-modellen sikrer at pædagogerne tager højde for bl.a. mål, handling og evaluering af læreplanerne. SMTTE-MODEL betyder: S sammenhæng. Hvad og hvilke forudsætninger og rammer har vi at arbejde med? M mål. Hvilket mål skal/vil vi gerne opnå? T - tiltag. Hvad skal der til for at målene kan nås? T - tegn. Hvilke tegn viser os undervejs, at vi er på rette vej? E - evaluering. Nåede vi vores mål?
Lærings tema (Beskriv hvilket) Hvert enkelt læringstema beskrives ud fra følgende skabelon: KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Definition (Hvordan forstår vi begrebet?) At børnene gennem barndommen og voksenlivet vil benytte sig af, og overføre til egne børn, de traditioner, kulturelle udtryksformer former og værdier, der er med til at forme os og give fælles historie. Læringsmål (Beskriv målet) Vi ønsker at børnene får afprøvet så mange kreative udtryksformer som muligt igennem tegning, maleri og ler. Børnene skal besøge børneteater, gå på museer og låne bøger på biblioteker. Vi har mange traditioner i Vandpytten og det ønsker vi skal være en kulturbærer for vores børn fremover. Hvilke kompetencer/viden ønsker vi at give børnene? (Eksempler) Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk ønsker vi at se, høre og mærke? At børnene viser lyst og interesse for at deltage og at de også efterspørger aktiviteten. Handleplan (Beskriv konkret, hvilke aktiviteter der skal iværksættes, for at nå målet) Metode Vi har materialer til rådighed som børnene umiddelbart kan tage fat i og fordybe sig med, f.eks. papir, lim, farveblyanter og tusser. Vi planlægger aktiviteter hvor børnene kan afprøve forskellige udtryksformer med forskellige materialer. Børnene laver f.eks. selvportrætter, leger med ler eller laver linoleumstryk. Vi laver fællesbilleder, hvor hvert barn bidrager til det store billede. Vi besøger børneteatre flere gange om året, både i København og på vores kommunebiblioteker.
Vi opfører selv små teaterstykker efter at have læst eventyr eller laver bordteater med hjemmelavede dukker. Vi synger og spiller på musikinstrumenter både på stuerne og i mindre grupper. I julemåneden samles alle børn til morgensang i den store garderobe. Vi besøger museer i Københavns omegn. Vi er opmærksomme på, at finde relevante udstillinger i forhold til børns forskellige interesser og alder. Vi vil søge fonde for at give børnene flere oplevelser udenfor de områder som vi normalt færdes i f.eks. på en bondegård eller i Tisvilde Hegn. Børn med særlige behov (Aktiviteter, metoder og indsatser, der inkluderer børn med særlige behov i gruppen) Det er vigtigt, at sikre alle børn får den optimale læring på alle områder. Nogle børn har i perioder brug for en særlig indsats, i forhold til deres udvikling. Det er derfor vigtigt, at det pædagogiske personale i huset er opmærksom på, om det enkelte barn udvikler sig optimalt. LTK har besluttet at alle institutioner skal arbejde med SAL (systemisk analyse af læringsmiljøer). Hensigten er at opkvalificere brugen af allerede eksisterende viden og erfaring og give alle medarbejdere et fælles sprog i forhold til arbejdet med forandring og udvikling. Vi har via kommunens resourssetildelingsmodel fået tilført nogle ekstra midler til børn med særlige behov og vi har i den forbindelse ansat en specialpædagog til at understøtte den opgave. Derudover er det muligt at søge vores ledernetværk om ekstra specialpædagogiske timer. De specialpædagogiske timer kan, alt efter barnets behov, gennemføre læreplanerne, enten i den store børnegruppe eller individuelt. Derved sikrer vi alle børns udvikling og trivsel. Forældrebestyrelses inddragelse (Hvordan inddrager vi bestyrelsen i arbejdet?) Forældrebestyrelsen er på et bestyrelsesmøde blevet præsenteret for alle stuers pædagogiske læreplaner og har på den måde fået indsigt i Vandpyttens pædagogiske arbejde. Dokumentation (Lederen beskriver, hvordan læringstemaet dokumenteres, evalueres og hvordan der følges op på om målet for læring er nået, samt hvordan læreplanen offentliggøres?) Gennem hele året dokumenterer vi løbende vores pædagogiske læreplaner. Dokumentationen er målrettet både børn og forældre og kan primært ses på stuernes opslagstavler som billeder og dagbogsblade. Forældrene kan endvidere se Regnbuestuens månedsplan på vores hjemmeside. Skovgruppen og Boblestuen har valgt at lave ugeplaner som kan ses på plakatsøjlen i fællesrummet. Evaluering Alle stuer skal i starten af år 2012, lave en SMTTE-model for hvert af læreplanernes områder. Her skal de forholde sig til, hvordan arbejdet med læreplansområderne, specifikt skal foregå og være opmærksom på, hvordan man får tilgodeset alle aldersgrupper og udviklingskompetencer. En SMTTE-model er et arbejdsredskab som de fleste af kommunens daginstitutioner bruger. Den er primært udviklet til skolebrug, men kan også sagtens overføres i daginstitutionsregi.
SMTTE-modellen sikrer at pædagogerne tager højde for bl.a. mål, handling og evaluering af læreplanerne. SMTTE-MODEL betyder: S sammenhæng. Hvad og hvilke forudsætninger og rammer har vi at arbejde med? M mål. Hvilket mål skal/vil vi gerne opnå? T - tiltag. Hvad skal der til for at målene kan nås? T - tegn. Hvilke tegn viser os undervejs, at vi er på rette vej? E - evaluering Lærings tema (Beskriv hvilket) NATUREN OG NATURFÆNOMENER Hvert enkelt læringstema beskrives ud fra følgende skabelon: Definition (Hvordan forstår vi begrebet?) At børnene som større og som voksne finder glæde ved at opholde sig i naturen og ved hvordan man passer på den. Læringsmål (Beskriv målet) Vi ønsker at give vores børn, så mange naturoplevelser som muligt f.eks. gennem ture, hvor vi færdes både ved skov, sø og hav, og på de udendørs aktiviteter som legepladsen byder på. Børnene skal lære at værne om naturen og se de forskellige årstider gennem de genkendelige steder, hvor vi færdes. Oplevelser i naturen er endvidere en god måde at styrke børns sanser og motoriske færdigheder på. Hvilke kompetencer/viden ønsker vi at give børnene? (Eksempler) Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk ønsker vi at se, høre og mærke? At børnene gider deltage og efterspørger ture og specielle aktiviteter der har optaget dem. At børnene, af sig selv, læser bøger der er tilgængelige om det vi har oplevet/set/snakket om. At børnene har fået kendskab til de mest almindelige træer,blomster,insekter og dyr i den danske natur. Handleplan (Beskriv konkret, hvilke aktiviteter der skal iværksættes, for at nå målet) Metode Gennem året følger vi naturens gang. På vores ture færdes vi de samme steder, så vi kan se hvordan årstiderne skifter.
Vi planlægger nogle skovuger et par gange igennem året, hvor vi alt efter årstiden, igangsætter forskellige aktiviteter såsom bålmad eller indfangning af haletudser som efterfølgende sættes fri. Vi samler insekter og planter og kigger på dem gennem forstørrelsesglas og kigger i bøger, når vi skal finde ud af hvad insektet eller planten hedder. Vi leger Kims Leg i naturen eller finder ting som ikke hører til. Vi bygger hytter i skoven som vi efterfølgende kan besøge flere gange og bygge endnu mere til. Om efteråret presser vi blomster til billeder eller julekort eller samler bær til marmelade som vi laver hjemme. Vi kan lave små vindmøller og drager som efterårets blæsevejr sætter i bevægelse. I vinterperioden kan vi lave små forsøg, så børnene kan se hvad der sker med vand, når det udsættes for kulde og varme. For de ældste børn kan vi tilbyde, at de selv laver f.eks. papir og blyanter. Børn med særlige behov (Aktiviteter, metoder og indsatser, der inkluderer børn med særlige behov i gruppen) Det er vigtigt, at sikre alle børn får den optimale læring på alle områder. Nogle børn har i perioder brug for en særlig indsats, i forhold til deres udvikling. Det er derfor vigtigt, at det pædagogiske personale i huset er opmærksom på, om det enkelte barn udvikler sig optimalt. LTK har besluttet at alle institutioner skal arbejde med SAL (systemisk analyse af læringsmiljøer). Hensigten er at opkvalificere brugen af allerede eksisterende viden og erfaring og give alle medarbejdere et fælles sprog i forhold til arbejdet med forandring og udvikling. Vi har via kommunens resourssetildelingsmodel fået tilført nogle ekstra midler til børn med særlige behov og vi har i den forbindelse ansat en specialpædagog til at understøtte den opgave. Derudover er det muligt at søge vores ledernetværk om ekstra specialpædagogiske timer. De specialpædagogiske timer kan, alt efter barnets behov, gennemføre læreplanerne, enten i den store børnegruppe eller individuelt. Derved sikrer vi alle børns udvikling og trivsel. Forældrebestyrelses inddragelse (Hvordan inddrager vi bestyrelsen i arbejdet?) Forældrebestyrelsen er på et bestyrelsesmøde blevet præsenteret for alle stuers pædagogiske læreplaner og har på den måde fået indsigt i Vandpyttens pædagogiske arbejde. Dokumentation (Lederen beskriver, hvordan læringstemaet dokumenteres, evalueres og hvordan der følges op på om målet for læring er nået, samt hvordan læreplanen offentliggøres?) Gennem hele året dokumenterer vi løbende vores pædagogiske læreplaner. Dokumentationen er målrettet både børn og forældre og kan primært ses på stuernes opslagstavler som billeder og dagbogsblade. Forældrene kan endvidere se Regnbuestuens månedsplan på vores hjemmeside. Skovgruppen og Boblestuen har valgt at lave ugeplaner som kan ses på plakatsøjlen i fællesrummet. Evaluering
Alle stuer skal i starten af år 2012, lave en SMTTE-model for hvert af læreplanernes områder. Her skal de forholde sig til, hvordan arbejdet med læreplansområderne, specifikt skal foregå og være opmærksom på, hvordan man får tilgodeset alle aldersgrupper og udviklingskompetencer. En SMTTE-model er et arbejdsredskab som de fleste af kommunens daginstitutioner bruger. Den er primært udviklet til skolebrug, men kan også sagtens overføres i daginstitutionsregi. SMTTE-modellen sikrer at pædagogerne tager højde for bl.a. mål, handling og evaluering af læreplanerne. SMTTE-MODEL betyder: S sammenhæng. Hvad og hvilke forudsætninger og rammer har vi at arbejde med? M mål. Hvilket mål skal/vil vi gerne opnå? T - tiltag. Hvad skal der til for at målene kan nås? T - tegn. Hvilke tegn viser os undervejs, at vi er på rette vej? E - evaluering. Nåede vi vores mål? Lærings tema (Beskriv hvilket) SOCIALE KOMPETENCER Hvert enkelt læringstema beskrives ud fra følgende skabelon: Definition (Hvordan forstår vi begrebet?) At børnene opnår at kunne etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre. At de kan indgå i sammenhæng med andre og kende demokratiske værdier. Børnene skal anerkendes og respekteres som de mennesker de er og de skal opleve at høre til i et fællesskab og have mulighed for at opbygge sociale relationer. Læringsmål (Beskriv målet) Vi ønsker at det enkelte barn får mange muligheder for at danne venskaber. At det enkelte barn får mulighed for at bevare egen identitet og samtidig kunne begå sig i sociale relationer. Børnene skal lære at gå på kompromis i lege og andre sammenhænge. De voksne skal være hjælpere og støtte barnet i de sociale sammenhænge hverdagen igennem f.eks. i konfliktsituationer og legerelationer. Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk ønsker vi at se, høre og mærke? Børnenes indbyrdes forhold og måde at håndtere og agere på hinandens forskelligheder. At børnene har en sammenholdsfølelse i gruppen og leger sammen på en positiv og omsorgsfuld måde. Når de er uvenner og der opstår konflikter kan de skændes og diskutere på en måde, der
ikke er fysisk og ikke omfatter vold. Handleplan (Beskriv konkret, hvilke aktiviteter der skal iværksættes, for at nå målet) Metoder Vi støtter børns sociale udvikling i f.eks. samlinger, lege eller fælles aktiviteter ved bl.a. at hjælpe dem med at skulle vente på tur, udsætte egne behov og være opmærksom på hinanden. Vi prioriterer et åbent hus, hvor børnene kan søge legerelationer på tværs af stuerne og hvor små og store børn kan lære af hinanden. Vi er opmærksomme på, at alle børn har en ven. Vi er bevidste om at skabe legerelationer mellem børn, som kan have svært ved selv, at indgå i fællesskabet. Dagen igennem opfordrer vi børnene til også at kunne hjælpe hinanden f.eks. med at knappe tøj eller nå legetøjet der står højt oppe. De opfordres også til omsorg for hinanden, de kan hente en voksen, hvis nogen er ked af det eller puste på noget der gør ondt. Børnene hjælper også de voksne med f.eks. borddækning, feje gulv eller vaske borde af. Vores hverdag er præget af opmærksomhed på omgangsformer. Vi har meget fokus på dannelse og rummelighed. Vi, alle børn, forældre og personale, siger altid godmorgen, farvel og god weekend. Vi følger vores nedskrevne regler om god opførsel når vi er på ture, f.eks. ikke råbe, pege fingre af folk eller sidde med fødderne oppe på sædet i bussen. Børn med særlige behov (Aktiviteter, metoder og indsatser, der inkluderer børn med særlige behov i gruppen) Det er vigtigt, at sikre alle børn får den optimale læring på alle områder. Nogle børn har i perioder brug for en særlig indsats, i forhold til deres udvikling. Det er derfor vigtigt, at det pædagogiske personale i huset er opmærksom på, om det enkelte barn udvikler sig optimalt. LTK har besluttet at alle institutioner skal arbejde med SAL (systemisk analyse af læringsmiljøer). Hensigten er at opkvalificere brugen af allerede eksisterende viden og erfaring og give alle medarbejdere et fælles sprog i forhold til arbejdet med forandring og udvikling. Vi har via kommunens resourssetildelingsmodel fået tilført nogle ekstra midler til børn med særlige behov og vi har i den forbindelse ansat en specialpædagog til at understøtte den opgave. Derudover er det muligt at søge vores ledernetværk om ekstra specialpædagogiske timer. De specialpædagogiske timer kan, alt efter barnets behov, gennemføre læreplanerne, enten i den store børnegruppe eller individuelt. Derved sikrer vi alle børns udvikling og trivsel. Forældrebestyrelses inddragelse (Hvordan inddrager vi bestyrelsen i arbejdet?) Forældrebestyrelsen er på et bestyrelsesmøde blevet præsenteret for alle stuers pædagogiske læreplaner og har på den måde fået indsigt i Vandpyttens pædagogiske arbejde. Dokumentation (Lederen beskriver, hvordan læringstemaet dokumenteres, evalueres og hvordan der følges op på om målet for læring er nået, samt hvordan læreplanen offentliggøres?)
Gennem hele året dokumenterer vi løbende vores pædagogiske læreplaner. Dokumentationen er målrettet både børn og forældre og kan primært ses på stuernes opslagstavler som billeder og dagbogsblade. Forældrene kan endvidere se Regnbuestuens månedsplan på vores hjemmeside. Skovgruppen og Boblestuen har valgt at lave ugeplaner som kan ses på plakatsøjlen i fællesrummet. Evaluering Alle stuer skal i starten af år 2012, lave en SMTTE-model for hvert af læreplanernes områder. Her skal de forholde sig til, hvordan arbejdet med læreplansområderne, specifikt skal foregå og være opmærksom på, hvordan man får tilgodeset alle aldersgrupper og udviklingskompetencer. En SMTTE-model er et arbejdsredskab som de fleste af kommunens daginstitutioner bruger. Den er primært udviklet til skolebrug, men kan også sagtens overføres i daginstitutionsregi. SMTTE-modellen sikrer at pædagogerne tager højde for bl.a. mål, handling og evaluering af læreplanerne. SMTTE-MODEL betyder: S sammenhæng. Hvad og hvilke forudsætninger og rammer har vi at arbejde med? M mål. Hvilket mål skal/vil vi gerne opnå? T - tiltag. Hvad skal der til for at målene kan nås? T - tegn. Hvilke tegn viser os undervejs, at vi er på rette vej? E - evaluering. Nåede vi vores mål? Lærings tema (Beskriv hvilket) SPROG Hvert enkelt læringstema beskrives ud fra følgende skabelon: Definition (Hvordan forstår vi begrebet?) At børnene får en oplevelse af, at sproget har mange ansigter og at kommunikation baner vejen for bl.a. sociale kompetencer. Læringsmål (Beskriv målet) At have et sprog, er en vigtig forudsætning for barnets udvikling. Det er en vigtig del af barnets kommunikation med voksne og andre børn, at kunne give udtryk for følelser, behov og ønsker. Det er vigtigt at træne sproget, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål og give svar. I Vandpytten tilstræber personalet, at tilrettelægge en pædagogisk hverdag, så sproget stimuleres og udvikles bedst muligt. Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk ønsker vi at se, høre og mærke? At børnene føler sig sikre og løbende behersker nye tillærte ord og at der er udvikling i grammatikken. At de bruger sproget aktivt i deres daglige omgang med andre mennesker. At de kan aflæse og forstå det nonverbale sprog og handle på det.
At de kan aflæse og forstå og selv bruge, kropssprog. At de synger og kan sige rim og remser. At de viser interesse for bogstaver og tal. At de kan fortolke billeder. At børnene evner og viser interesse for at lege med sproget. Handleplan (Beskriv konkret, hvilke aktiviteter der skal iværksættes, for at nå målet) Metode I samlinger får alle børn plads til at sige noget og alle skal lære at lytte til hinanden. I morgensamlingen kan der indgå rim og remser, sange, kims leg, historielæsning f.eks. med relation til temaer. Vi visualiserer/agerer vores historier eller sange, så børnene får sat billeder på begreberne. I forhold til ture ud af huset, forbereder vi børnene verbalt, så børnene på turen kan koble de voksnes forklaringer på noget konkret. Vi udfordrer de ældste børn, sprogligt, ved f.eks. at inddrage gamle sange og eventyr og have fokus på de ord, som vi ikke umiddelbart bruger i dag. Vi prioriterer, at børnene skal have så meget højtlæsning som muligt. Ved måltiderne prioriterer vi, at spise i mindre grupper, så der er plads og tid til dialog. Vi vil bruge vores to-sprogspædagog i forhold til sprogstimulering af vores to-sprogede børn. Vi vil dele børnene op i mindre grupper og give dem aldersrelevante sprogtilbud. Vi skal have skærpet fokus på sprog-svage børn f.eks. ved hjælp af TRAS og iagttagelser. Børn med særlige behov (Aktiviteter, metoder og indsatser, der inkluderer børn med særlige behov i gruppen) Det er vigtigt, at sikre at alle børn får den optimale læring på alle områder. Nogle børn har i perioder brug for en særlig indsats, i forhold til deres udvikling. Det er derfor vigtigt, at det pædagogiske personale i huset er opmærksom på, om det enkelte barn udvikler sig optimalt. LTK har besluttet at alle institutioner skal arbejde med SAL (systemisk analyse af læringsmiljøer). Hensigten er at opkvalificere brugen af allerede eksisterende viden og erfaring og give alle medarbejdere et fælles sprog i forhold til arbejdet med forandring og udvikling. Vi har via kommunens resourssetildelingsmodel fået tilført nogle ekstra midler til børn med særlige behov og vi har i den forbindelse ansat en specialpædagog til at understøtte den opgave. Derudover er det muligt at søge vores ledernetværk om ekstra specialpædagogiske timer. De specialpædagogiske timer kan, alt efter barnets behov, gennemføre læreplanerne, enten i den store børnegruppe eller individuelt. Derved sikrer vi alle børns udvikling og trivsel. Forældrebestyrelses inddragelse (Hvordan inddrager vi bestyrelsen i arbejdet?) Forældrebestyrelsen er på et bestyrelsesmøde blevet præsenteret for alle stuers pædagogiske
læreplaner og har på den måde fået indsigt i Vandpyttens pædagogiske arbejde. Dokumentation (Lederen beskriver, hvordan læringstemaet dokumenteres, evalueres og hvordan der følges op på om målet for læring er nået, samt hvordan læreplanen offentliggøres?) Gennem hele året dokumenterer vi løbende vores pædagogiske læreplaner. Dokumentationen er målrettet både børn og forældre og kan primært ses på stuernes opslagstavler som billeder og dagbogsblade. Forældrene kan endvidere se Regnbuestuens månedsplan på vores hjemmeside. Skovgruppen og Boblestuen har valgt at lave ugeplaner som kan ses på plakatsøjlen i fællesrummet. Evaluering Alle stuer skal i starten af år 2012, lave en SMTTE-model for hvert af læreplanernes områder. Her skal de forholde sig til, hvordan arbejdet med læreplansområderne, specifikt skal foregå og være opmærksom på, hvordan man får tilgodeset alle aldersgrupper og udviklingskompetencer. En SMTTE-model er et arbejdsredskab som de fleste af kommunens daginstitutioner bruger. Den er primært udviklet til skolebrug, men kan også sagtens overføres i daginstitutionsregi. SMTTE-modellen sikrer at pædagogerne tager højde for bl.a. mål, handling og evaluering af læreplanerne. SMTTE-MODEL betyder: S sammenhæng. Hvad og hvilke forudsætninger og rammer har vi at arbejde med? M mål. Hvilket mål skal/vil vi gerne opnå? T - tiltag. Hvad skal der til for at målene kan nås? T - tegn. Hvilke tegn viser os undervejs, at vi er på rette vej? E - evaluering. Nåede vi vores mål?