Børnehave Fælles Læreplan Frederikshavn Kommune 1
Indhold Indhold Skelet til Fælles Læreplan 3 Dagtilbudsområdet 3 Målet og visionen for dagtilbuddet 4 Læreplanen - fra proces til produkt 4 Læreplanens form og elementer 4 Lærings- og udviklingsforståelse 5 Vi mener 5 Hvad er læring 5 Hvordan lærer børnene 5 Vores pædagogiske praksis 5 Leg 6 Udfordringer 6 Fysiske rammer 6 Tryghed, tillid og anerkendelse 7 De 6 læreplanstemaer 1. Barnets alsidige personlige udvikling 9 2. Sociale kompetencer 11 3. Sprog 13 4. Krop og bevægelse 15 5. Natur- og naturfænomener 17 6. Kulturelle udtryksformer og værdier 19 Beskrivelse af læreplanen Læringsmål Pædagogisk metode Læringsmiljøer eksempler Aktiviteter eksempler Inklusion og understøttende læringsmiljøer - Børn med særlige behov 21 Tidlig indsats 21 Familiestuen og samarbejdet 23 Det inkluderende miljø 23 Det inkluderende læringsmiljø 24 Børne- og læringsmiljøer 25 Dagtilbudsloven 25 Det fysiske børnemiljø 25 Det æstetiske børnemiljø 26 Det psykiske arbejdsmiljø 26 Eksempel på en spørgeguide 26 Vi anvender følgende skemaer i Sæby og Opland 27 Dokumentation og evaluering af praksis 29 Smtte-model 29 Børneprofilen 29 SMTTE-model skema 30 2 Evaluering af Fælles Læreplan 31 Lovkrav 31 Pædagogerne inddrages 31 Forældrene inddrages 31
Skelet Skelet til Fælles Læreplan Dagtilbudsområdet Sæby og Opland er et geografisk stort område, der dækker Hørby, Dybvad og Sæby. Vi består af 6 forskellige huse: Børnehaven Brolæggervej - børnehave 49 børn. Børnegården Brolæggervej - aldersintegreret børnehave/ vuggestue 42/16 børn. Børnehuset Sættravej - børnehave 82 børn. Børnehuset Sæbygårdvej - aldersintegreret børnehave/vuggestue 66/16 børn. Hørby Børnehus - børnehave - 30 børn. Dybvad Børnehave - børnehave 46 børn. 3
Skelet I oplandet har vi Hørby Børnehus og Dybvad Børnehave. Resten af husene ligger i Sæby. Husene i Sæby og Opland har hver deres særpræg og struktur. Personalet samarbejder på tværs i forskellige projekter. Dagtilbudsbestyrelsen arbejder i 2013 med fastsættelse af de overordnede principper for dagtilbuddet med udgangspunkt i områdets værdier og pædagogernes arbejde med børnemiljø, læringsmiljøer, læreplanerne, inklusionspædagogikken, forældresamarbejdet, det tværfaglige samarbejde osv. Målet og visionen for Sæby og Opland er, at: Vi har glade og sunde børn med selvværd. Børnene er personligt robuste, livsduelige og kreative. Vi arbejder med inkluderende pædagogik og læringsmiljøer. Vi er med til at ruste børnene til at møde fremtidens udfordringer. Børn og medarbejdere oplever medborgerskab - og bruger det. Vi har et fagligt bæredygtigt dagtilbudsområde. Læreplanen - fra proces til produkt Arbejdet med at få udarbejdet en fælles læreplan tog sin begyndelse på en pædagogisk dag den 16. marts 2013 med temaet inklusion og læringsmiljøer. Alle medarbejdere fik denne dag et fælles afsæt for inklusionspædagogikken og var selv aktive med at udarbejde eksempler på inkluderende læringsmiljøer. Medarbejderne satte denne dag sit hjerte ved og skrev sig på ved den læreplan/det læringsmiljø, som de brænder for. Med udgangspunkt i medarbejdernes interesser, kompetencer, efteruddannelse (fx: sprogpædagoger og isfugle mm.), sammensatte ledelsesteamet 6 netværksgrupper, der har fået til opgave at beskrive pædagogisk metode og komme med eksempler på læringsmiljøer og aktiviteter. Læringsmålene, læringsforståelse, børneperspektivet, arbejdet med dokumentation og evaluering er udarbejdet af de daglige pædagogiske ledere. Læreplanens elementer er under forløbet drøftet med dagtilbudsbestyrelsen og med den enkelte medarbejder på personalemøderne i husene. Læreplanens form og elementer a) Plakat til ophæng i institutionerne. b) Pixibog den korte version til daglig brug for pædagogen og forældrene. c) Den fulde version arbejdsredskab i alle husene. d) Læreplanen på hjemmesiden (den fulde version). 4
Læring Lærings- og udviklingsforståelse Vi kan ikke bestemme, hvad børnene lærer i vores dagtilbud, men vi sætter mål for og understøtter læringen samt skaber gode læringsrum og muligheder for, at børnene kan udvikle og tilegne sig ny læring og viden. Vi mener: Børn er født med lysten til at lære. Glade og trygge børn lærer mest. Børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer. Børn har forskellige måder at lære på. Børn lærer igennem eksperimenter, hvor de afprøver egne grænser og formåen. Børn og voksne påvirker hinanden og lærer derved af hinanden. En sammenhængende indsats på tværs af alle kompetenceudviklingsområder og fagområder styrker læring og udvikling. Hvad er læring Vi forstår læring som en forandringsproces, hvor en person tilegner sig nye kompetencer: viden, holdninger eller færdigheder. Læring er den proces, hvor barnet aktivt skaber sin egen læring alene eller i samspil med andre i et spontant eller planlagt læringsrum. Læring foregår overalt i hverdagslivet og i hele livet igennem i de daglige rutiner, i leg, i samspil, i planlagte aktiviteter etc. Hvordan lærer børn Børn lærer af at spejle sig i hinanden, de lærer af at handle selv, være nysgerrige og bruge sanserne. Børn lærer af gentagelser og af at genkende. De lærer af at blive udfordret og vejledt af engagerede og nærværende voksne. Børns læring sker i relationer børnene imellem og mellem børn og voksne. Vores pædagogiske praksis Læringsstile Vi er meget opmærksomme på de forskellige læringsstile, hvor vi har fokus på, hvordan børn lærer og lærer bedst. Nogle børn lærer bedst ved at se på andre nogle skal selv opleve og have handlingen med andre igen lærer bedst ved at høre, hvordan de skal gøre nogle lærer bedst ved sansning og berøring hvorimod andre bedst lærer gennem brug af kroppen og kropslige udfoldelser. Vi tilrettelægger aktiviteter og lege samt etablerer forskellige læringsrum, så alle børn kan deltage med udbytte på trods af forskellige forudsætninger og læringsstile. 5
Læring Leg Vi mener, at legen er en forudsætning for at lære og derfor prioriterer vi tid og rum til såvel den frie som den planlagte leg meget højt. I legen er børnene nysgerrige, de udforsker og eksperimenterer og gør sig erfaringer. I leg indlæres vigtige sociale kompetencer her lærer børnene at bruge hinanden som rollemodeller i legen og gøre brug af hinandens kompetencer. Legen er børns foretrukne aktivitetsform, og derved sker læringen hovedsageligt gennem legen. Vi er meget opmærksomme på at støtte børnene i deres leg. Børn lærer, når de leger og de må gerne lege, når de lærer. Udfordringer Forudsætning for at kunne give passende udfordringer er, at vi kender det enkelte barns potentiale, udvikling og kompetencer. Det gør vi gennem iagttagelse (Læringshjul), samvær, aktiviteter og nærvær. Vi anerkender og støtter barnet, når det har behov for det. Vi er opmærksomme på, hvornår barnet skal have det lille skub, der gør, at det kommer videre i sin udvikling og derved får positive erfaringer. Der sker læring hos børnene, når de får passende udfordringer i forhold til deres kompetencer og potentiale. Fysiske rammer Institutionernes forskellige rum og legeplads er indrettet, så de udgør en pædagogisk helhed, der tilgodeser og understøtter vores pædagogik og vores pædagogiske læreplan. Rummene er indrettet, så børnene ved legen eller fælles hjælp kan få tilgodeset deres mange og forskelligartede behov. Vi tilpasser og justerer i indretning og tilrettelægger nye og andre funktioner i rummene, når børnegruppen fx ændrer sig, eller der opstår nye interesser og behov blandt børnene. Vi gør mulighederne synlige og tilgængelige, og vi tror på, at en forudsætning for trivsel er, at det enkelte barn har bevægelsesmuligheder og har indflydelse på egen aktivitet. De fysiske rammer skal både imødekomme børnenes behov og ønsker og de voksnes krav og behov for professionalitet og sikkerhed. Vi skaber rum, der står åbne for muligheder, og hvor det enkelte barn kan være med til at sætte en dagsorden. 6
Læring Tryghed, tillid og anerkendelse Det er de voksnes ansvar, at der skabes et spændende og trygt miljø for børnene et miljø, hvor vi er bevidste om, at læring og udvikling foregår i relationer og samspil mellem mennesker og vigtigheden af at møde barnet med en positiv og ressourceorienteret tilgang. Tonen mellem børnene, de voksne og børn-voksen skal være varm og anerkendende, og barnet skal mødes med tryghed, tillid og anerkendelse. Tryghed, så barnet er åben over for de udfordringer, det møder, tillid, så vi viser, at vi tror på, at det kan udføre handlinger, og anerkendelse af barnet, der hvor det er i sin udvikling. Vi er bevidste om, hvor vi som voksne skal være i forhold til barnet - hvornår vi skal være foran barnet ved siden af barnet eller bag ved barnet, da vi herigennem giver det enkelte barn de mest optimale forudsætninger for at acceptere passende udfordringer og dermed opnå læring i livet. Børnene har brug for voksne, der ved, hvorfor de agerer og planlægger, som de gør voksne, der arbejder fagligt. 7
8 Læreplan
Læreplanstema Barnets alsidige personlige udvikling Beskrivelse af læreplanen Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: Hvem er jeg - og hvad kan jeg? Det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, men det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser. Læringsmål Målet er, at barnet udvikler kompetence til: At have indlevelse i andre. At tage vare på egen personlig integritet. At være psykisk robust. Pædagogisk metode Igennem inklusion lærer de voksne barnet, at alle er lige vigtige i fællesskabet. Barnet inddrages i dagligdagen og tilbydes forskellige muligheder for at deltage aktivt og for at danne sig erfaringer. Barnet bliver støttet i at kunne sige til og fra samt danne sin egen mening. Barnet bliver udfordret (NUZO), som selvstændigt, for at kunne tage egne initiativer. Læringsmiljøer - eksempler De voksne møder barnet med nærhed, tryghed og omsorg. Gennem dagens aktiviteter giver vi barnet redskaber til at finde og være en ven. At der gives plads/rum til både aktiviteter, struktureret leg samt fri leg. At der sættes ord på barnets følelser. At der er mulighed for, at barnet kan dele erfaringer med andre. At de voksne hjælper med, at barnets følelsesmæssige erfaringer bliver omsat til adfærd. De voksne hjælper barnet, men ikke automatisk servicerer. Aktiviteter - eksempler At der er nærværende voksne i aktiviteten, der har en anerkendende og positiv tilgang til barnet. Fx igennem at spille forskellige spil med barnet samt tegne og klippe/ klistre mm. Arbejde med, at barnet bliver skoleparat, fx igennem et billede - materiale (TRIN for TRIN), hvor der sættes ord på forskellige følelser. 9
Læreplanstema Barnet øves i at turde være i centrum og derved øge troen på sig selv og sin egen formåen samt øve sig i at lytte til andre. Igennem aktiviteter med mange børn øver vi barnet i at tilsidesætte egne behov. Når vi spiser, er de voksne den gode rollemodel, der lærer barnet den hyggelige samtale rundt om bordet, vente på tur, byde ind i samtalen, og at alle meninger er vigtige. I de daglige aktiviteter støtter og guider de voksne barnet til at tilegne sig nye færdigheder. Fx tælle hvor mange vi er, lære at holde på en blyant /pensel, og det er vigtigt, barnet bliver rost for de små fremskridt, der sker. I garderoben hjælper vi barnet til at blive så selvhjulpet som muligt, og alle de små sejre ved at kunne selv giver lyst og vilje til at lære mere. Fx opfordre de ældre børn til at hjælpe de mindre. De voksne finder barnets styrkesider, fremhæver dem og derved øger barnets selvværd. Fx Julie er dygtig til at lyne lynlåse og får ros, når hun hjælper lille Gustav. De voksnes opmærksomhed på barnet og dets personlige udvikling er altid til stede. Fx i aktiviteter samt, når vi siger goddag og farvel til barnet. 10
Læreplanstema Sociale kompetencer Beskrivelse af læreplanen Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det ud- forsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker. Læringsmål Målet er, at barnet udvikler kompetence til: At etablere og fastholde venskaber. At indgå og bidrage i samspil med andre. At handle i sociale fællesskaber. Pædagogisk metode Det betyder noget, hvordan man er over for hinanden. Derfor er det vigtigt, at børn udvikler og lærer spilleregler for socialt samvær. Dvs.: At tale pænt til hinanden, at bruge et sprog, som ikke generer nogen. At vente på tur, ikke altid at skulle først. At lytte til hinanden, respekterer hinandens mening og evt. gå på kompromis. At have omtanke og vise empati for hinanden. At hjælpe hinanden. At voksne er opmærksomme i det daglige og er garanter for et positivt og anerkendende sprog samt en anerkendende og positiv tilgang til børnene. At vi er opmærksom på opførsel/ dannelse. 11
Læreplanstema Læringsmiljøer - eksempler Legen med andre børn er vigtig for udvikling af sociale kompetencer. Der skal i dagligdagen være plads til leg, spontane/planlagte såvel som voksenstyrede aktiviteter. Plads til at lege uforstyrret og have tid til fordybelse. Dvs.: At en lille gruppe børn kan få lov at have et rum for sig selv og eventuelt afvise andre. At vi støtter børnenes venskaber og hjælper dem med at skabe dem. At vi som voksne skaber rum til samvær, inspirerer til leg, laver projekter og til- byder forskellige aktiviteter. Aktiviteter - eksempler Det betyder noget for udvikling af sociale kompetencer, at det enkelte barn har en oplevelse af at være set og holdt af, så barnets selvværd/selvtillid vokser. Dvs.: At man kan få lov til særlige ting. At man er vigtig for andre. At det har betydning, at man gør noget, som andre bliver glade for. At alle skal være en del af fællesskabet, alle skal have venner og relationer, og at alle bliver inviteret til fællesskabet. At man bliver rost og lagt mærke til, når man har lært noget nyt. At vi lytter til barnet, at alles mening er vigtig. At man kan hjælpe nye børn med oplæring til børnehavelivet. At man bliver inddraget i daglige gøremål. 12
Læreplanstema Sprog Beskrivelse af læreplanen Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Et veludviklet sprog er en forudsætning for hele barnets udvikling. Når børnene kommunikerer med lyd, mimik og sprog er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Læringsmål At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder. At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. At udvide børnenes begrebsverden og ordforråd. At børnene lærer at skabe kontakt og kommunikere med omverdenen. At udvikle børnenes ordforråd og forståelse for sprogets regler udvikle sproglig kompetence. At børnene kan udtrykke sig sprogligt med et alderssvarende og varieret ordforråd. At børnene kan forstå og bruge sproget situationsuafhængigt. At vi taler respektfuldt og ordentligt til hinanden. Pædagogisk metode Når vi flytter fokus fra sproget og over på kropssproget, legen og latteren, kan vi styrke børns sprog generelt. Samtidig kan vi vende daglige nederlagsoplevelser til sejrsoplevelser for en lang række børn, når vi arbejder inkluderende med tosprogede børn og børn med sproglige udfordringer. Være rollemetoder tale anerkendende og respektfuldt til både børn og voksne. Tematisk sprogarbejde. TRAS. TRIN FOR TRIN. Arbejde inkluderende. 13
Læreplanstema Dialogisk læsning. Tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer. Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler, herunder have mulighed for at arbejde med computer. At udvikle sprog gennem musik, rytmik og bevægelse. Læringsmiljøer - eksempler Indrette et inspirerende læserum/dialogisk læsning. Opsætte bogstaver og tal på væggen. Skrive børns navne på fx garderobekasserne og børnenes skuffer, så børnene kan genkende deres bogstaver. Lave et sansemotorisk miljø, der stimulerer sprogudviklingen. Aktiviteter - eksempler Rim og remser Sang, musik og rytme Højtlæsning Kommunikationsspil Billedlotteri Sprogkasser - samtalekasser, hvor barnet skal fortælle om et emne i kassen. Sprogskab - øve sproglyde med spil, hvor barnet skal bruge sk, g og k-lyde. Kasse/mapper med overbegreber og kategorier som fx frugt, legetøj og møbler Dukketeater Børnenes opmærksomhed er størst, når de både: SER, HØRER, SMAGER OG MÆRKER SPROGET! Lotte Salling 14
Læreplanstema Krop og bevægelse Beskrivelse af læreplanen Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. Læringsmål Målet er, at barnet udvikler kompetence til: At være selvhjulpen i hverdagen. At være kropsbevidst. At mestre koordinering af grundbevægelserne. Pædagogisk metode Det er vigtigt, at barnet lærer at kende sig selv og sin krop og opnår en positiv kropsbevidsthed og kropsfølelse. Barnet skal have kendskab til egne motoriske grænser og muligheder samt have kendskab til, hvad der er godt for kroppen, herunder kost, hygiejne og påklædning. Barnets kropsbevidsthed og kropsfølelse styrkes gennem motivation af barnets iboende lyst til fysisk udfoldelse og aktivitet ved: At skabe en hverdag, hvor kropslige aktiviteter og bevægelse er tilgængelige og synlige for det enkelte barn. At have inspirerende, motiverende og udfordrende miljøer ude såvel som inde. At give det enkelte barn mulighed for at få opgaver, det selv kan klare eller udføre sammen med en voksen i alle dagens gøremål. At understøtte barnet i at kunne veksle mellem at være i kropslig ro og bevægelse. 15
Læreplanstema At kunne mestre to eller flere forskellige bevægelser samtidigt. At understøtte barnet i at kunne fortælle om og beskrive sin krop og alle sine sanser og følelser. Læringsmiljøer - eksempler Kroppen styrkes ved At have en udfordrende legeplads, der dagligt inddrages som rum for motorisk udfoldelse, hvor børnene introduceres til nye motoriske lege/legeredskaber og i samvær med de voksne udforske kroppens muligheder. At benytte idrætshaller, hvor børnene vil blive udfordret på deres fysiske udfoldelse gennem tilrettelagte aktiviteter. At benytte naturen både skov og strand og hvad der dertil hører af muligheder for fysiske udfoldelser. At skabe projekter, hvor de voksne gennem forskellige aktiviteter giver børnene forståelse for kroppen, herunder også om kost og hygiejne. At have et udfordrende indemiljø, hvor der er rum og plads til inspirerende/motiverende finmotoriske aktiviteter. At mærke de forskellige årstider på såvel krop som sjæl. Aktiviteter - eksempler Spille bold inde og ude. Gå på line inde og ude. Puderum/multirum. Cykle, klatre, kælke. Af -og påklædning. Danse, sanglege, gamle lege. Fysiske projekter. Ol. Skøjtning. Løbe, kravle i ujævnt terræn (skov, strand mm.). Bål. Sandkasse/vand. Projekter om kroppen, tegne kroppen, mærke hjerte slag mm. Tegne. Klippe og klistre. Perler. Ler/ modelervoks. Borddækning. Toiletbesøg/hygiejne. Medhjælper til mad projekter, hvor barnet lærer om sund/usund kost. 16
Læreplanstema Natur og naturfænomener Beskrivelse af læreplanen Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanse lighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen, får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. Læringsmål Målet er, at barnet udvikler kompetence til: At eksperimentere med naturens materialer. At have kendskab og indsigt i dyrs og planters livsbetingelser. At udvise respekt og ansvar for natur og miljø. Pædagogisk metode Vi vil eksperimentere med naturens materialer ved at: Fokusere på de 4 elementer: jord, luft, ild og vand. Nærområde/legepladsen og udeliv opprioriteres med henblik på, at barnet bliver udfordret motorisk og sanseligt. Vi bygger på børns lyst, nysgerrighed og undren over at være ude. De voksne er rollemodeller, tager imod børnenes initiativer, griber deres ideer og er lyttende og ventende. De voksne er engageret, inspirerende og udviklende og parate til at opsøge viden sammen med børnene. Vi skal skabe gode eksperimenterende oplevelser. Eksempel: Indsamle spiselige planter (brændenælder, skvalderkål, skovsyre, vejbred etc.) og bruge dem til maddage, mellemmåltider. Plante hyld, frugttræer og frugtbuske. Læringsmiljøer - eksempler Vi vil give børnene kendskab til naturen samt indsigt i dyr og planters livsbetingelser gennem: - bl.a. ture ved stranden, skoven og andre naturområder i nærmiljøet- ved at have forskellige remedier til rådighed til eksperimenter. Fx dolke, vandtønde, mosteri, forstørrelsesglas, fiskenet, bøger, feltflasker.- Have fokus på fra jord til bord - tilstræbe at have dyr i institutionerne, hvis det er muligt ellers opsøge dyr i nærmiljøet.- At følge årstiden og årets gang og indsamle ting fra naturen.- Se sammenhænge og forstå naturens gang. Tage dyr med indenfor. Lave højbede, hvor der plantes grønsager/blomster. Være ude i al slags vejr - skraldeindsamling. 17
Læreplanstema Aktiviteter - eksempler Skovdage- besøge stranden/stranddage. Bygge ting af skrot. Finde dyr i naturen. Aktiviteter med vind, vand. Aktiviteter med ild/bål. Tur til sø. 18
Læreplanstema Kulturelle udtryksformer og værdier Beskrivelse af læreplanen Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, fx rytmisk lyd, pjat, plageri, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. De leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål, fx hvordan er man venner og uvenner? eller Hvad er rigtigt og forkert? De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. Læringsmål Målet er, at barnet udvikler kompetence til: At være kreativ. At forstå egen og andres kulturer. At forstå etiske og moralske emner og dilemmaer. Pædagogisk metode Vi gør brug af kulturelle tilbud i nærområdet/landsdækkene aktiviteter. Vi inspirerer barnet til brugen af forskellige skabende og kreative udtryksformer. Vi delagtiggører barnet i dansk kultur og danske traditioner. Vi sørger for, at barnet stifter bekendtskab med andre menneskers forskelligheder/ kulturer (respekt for forskellighed). Aktiviteterne skal være tilpasset, således at der tages udgangspunkt i og hensyn til den enkeltes behov. Læringsmiljøer - eksempler At skabe fleksible læringsrum, der appellerer til kreativitet og fantasi. - Indrette rum med flytbare reoler, omstillelige møbler. At børn har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. 19
Læreplanstema - Indrette rum, hvor materialer/redskaber kan ses og er tilgængelige for børnene, indrette rum, så de virker indbydende og hyggelige for børnene. At de voksne fanger børnenes kreative ideer/fantasi/interesser og bidrager til, at legene udvikles/udbredes, pirre til børnenes nysgerrighed; fx foreslå vand til en sandleg. At de voksne er rollemodeller (omgangstone, regler for samvær, respekt for forskelligheder, ligeværdighed, social forståelse, moralske dilemmaer, etik, æstetik), inklusion. Aktiviteter - eksempler Tager i teater. Biograf. Bage kagedag. Cirkusforestillinger. Sangens dag. Kunstprojekter. Konstruktionslegetøj. Rollelege. Udklædningstøj. Sang (rim og remser). Maddag. Traditioner (jul, fastelavn, påske, halloween, fødselsdag, Skt. Hans, Lucia, høstfest, bedsteforældredag). Tegne, male, klippe, klistre. Historiefortælling, klassiske eventyr. Familiealbum/projekter/stamtræ. Fælles arrangementer inddragelse af forældre. Udstilling af børnenes produkter. 20
Inklusion Inklusion og understøttende læringsmiljøer - Børn med særlige behov Når vi taler om børn med særlige behov, mener vi: Børn med problemer af fysisk, psykisk og/eller af social karakter, af større eller mindre grad, som har behov for en særligt tilrettelagt, pædagogisk indsats. Børn med vanskeligheder, der gør, at de skal mødes på en anden eller særlig måde i forhold til andre børn for at kunne indgå i fællesskabet og have samme udviklingsmuligheder som andre børn. Børn, som ikke udvikler sig alderssvarende på flere kompetenceområder. Børn, som ikke trives i institutionen. Der kan eksempelvis være tale om: Sproglige vanskeligheder grundet hørenedsættelse og/eller udtalevanskeligheder, manglende stimulation af sproget osv. Motoriske vanskeligheder, forsinket udvikling, hypermobile led, medfødt handicap. Sociale og følelsesmæssige vanskeligheder begrundet i barnets psykologiske og sociale kontekst. At familien oplever en krise forbundet med eksempelvis skilsmisse, sygdom, dødsfald eller mere vedvarende problemstillinger grundet pressede og dysfunktionelle familieforhold. Mulig autisme, ADHA eller anden diagnose. Da børnene er små, vil de som oftest endnu ikke være diagnosticerede. Men udredning og senere diagnose begynder ofte med vanskeligheder, som kommer til udtryk i barnets dagligdag. Børn, som har svært ved at indgå i fællesskabet, er urolige, eller som har svært ved at koncentrere sig. Når et barn har behov for ekstra støtte og opmærksomhed, er det de voksnes ansvar at hjælpe det. Vi vil i samarbejde med forældrene iværksætte en handleplan, der retter sig mod barnets trivsel og udvikling. Som arbejdsredskab til os selv og for at synliggøre det enkelte barns udfordringer gør vi brug af diverse tests, bl.a. TRAS og læringshjulet, hvilket der derefter udarbejdes handleplaner efter. Disse børn deltager på lige fod med de øvrige børn i de daglige aktiviteter, så vidt det er muligt, så de oplever at være en del af en gruppe og føle, de har værdi for fællesskabet. Desuden anser vi det for betydningsfuldt, at der er børn med særlige behov i institutionen: Børnene lærer, at vi er forskellige, og at der til tider skal tages visse hensyn til nogle børn. Med udgangspunkt i Børnepolitikken i Frederikshavn Kommune arbejder vi i Sæby og Opland med inkluderende pædagogik og med understøttende læringsmiljøer. Børnepolitikken i Frederikshavn Kommune har det udgangspunkt, at alle børn er unikke. 21
Inklusion Alle børn har særlige behov, og alle børn og familier kan komme i en situation, hvor de i kortere eller længere tid og mere eller mindre intensivt har brug for en særlig indsats. Det er også en grundholdning i Frederikshavn Kommune, at alle børn, unge og familier har ressourcer, og at alle bliver mødt med anerkendelse og respekt. Børnepolitikken indeholder blandt andet følgende: Vi tror på, at alle børn og familier skal behandles ligeværdigt og respektfuldt, og derfor møder vi børn og forældre i deres udgangspunkt, og dialog og inddragelse om egne forhold er en selvfølgelighed. Vi tror på, at støtte og tilbud skal gives så tæt på barnets og familiens nær- og normalmiljø som muligt, og at hjælpen skal modsvare de konkrete behov. Vi tror på, at forskellighed er med til at gøre tilværelsen mere interessant, farverig og levende, og at der er en plads til alle. Vi tror på, at særlige eller vidtgående tilbud kan være nødvendige, men først når øvrige muligheder er udtømt. Den tidlige, forebyggende indsats er vigtig. I alle institutioner i Sæby og Opland har vi børn, som kræver en særlig pædagogisk indsats. Vi mener, at børn - uanset evner, baggrund og forudsætninger - skal have en oplevelse af, at de kan bidrage til og tilhører det sociale fællesskab, der opleves i vores vuggestuer eller i vores børnehaver. Tidlig indsats I dagligdagen har medarbejderne et tæt samarbejde med den socialrådgiver, som er ansat og tilknyttet i vores dagtilbud. Det er et tilbud, der kan skabe mulighed for en tidlig og målrettet rådgivning og vejledning både til medarbejdere og til forældre. Socialrådgivere er uddannet til at rådgive og hjælpe familier, børn og unge, der har vanskeligheder/udfordringer i deres hverdag, og tilbuddet er altså også tilgængelig for forældrene. Socialrådgiveren vil som udgangspunkt understøtte pædagogernes arbejde i daginstitutionen og vil i den forbindelse: Deltage i forældresamtaler. Deltage i personalemøder. Være tilgængelig i daginstitutionen. Yde forældre og børn konkret råd og vejledning. Yde personalet konkret råd, vejledning og konsultativ bistand. 22
Inklusion Vores øvrige samarbejdspartnere er for eksempel psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, talekonsulenter, sundhedsplejersker, støtteressourcepædagoger mm. Familiestuen og samarbejdet med forældrene Den tidlige indsats og samarbejdet med familien er altafgørende for det pædagogiske arbejde i vores dagtilbud. Og i Frederikshavn Kommune har vi netop et tilbud Familiestuen - til forældre, der vil gøre en ekstra indsats sammen med deres barn. En indsats, der ender med, at barnet trives bedre i børnehaven og opnår nye kompetencer og færdigheder. Det er hensigten at give forældre mulighed for at tage et øget medansvar for deres barns udvikling i daginstitutionen. Familiestuen er direkte inspireret af metoder fra en familieinstitution i London, Marlborough, hvor man har samarbejdet med børn og familier ud fra disse metoder i mere end 20 år. Familiestuen er målrettet børn i alderen 3 til 6 år, der ikke trives i institutionen. Det kan fx være børn, der har svært ved at indgå i fællesskabet. Børn, der er urolige. Børn, som har svært ved at koncentrere sig. Børn, som ikke kan forstå egen rolle, betydning eller andel i forhold til deres omgivelser. Børn, som har vanskelig ved at læse andres signaler. Ideen med Familiestuen er dels at forsøge at skabe en bedre hverdag for det enkelte barn, dette i tæt samarbejde mellem barnet, forældrene, kontaktpersonen og Familiestuen, dels at afprøve og udvikle nye metoder i arbejdet med børn med vanskeligheder. Med særlig fokus på barnets egen aktive rolle i forhold til forandringer samt forældrenes rolle og muligheder for at hjælpe og støtte deres barn, så det igen kommer i bedre trivsel. Det inkluderende miljø Vi møder børn, som har brug for særlig opmærksomhed med en rummelig, anerkendende og respektfuld tilgang. Der skal være en accept af, at vi ikke alle er ens, og at der skal være plads til alle. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og har fokus på barnets kompetencer og ressourcer frem for barnets vanskeligheder. Det er vigtigt, at barnets selvbillede er godt, og at barnet af den øvrige børnegruppe opleves positivt. Det er vigtigt for os, at vi hele tiden har fokus på det gode samspil. At den voksne har hjertet med i relationen. Den gode relation er vigtig, og er det, der fylder og gør en forskel. Samspillet skal være udviklende og positivt. 23
Inklusion I samarbejde med vores samarbejdspartnere og vores socialrådgiver skaber vi inkluderende og udviklende læringsmiljøer. Vi udarbejder handleplaner og samarbejder tæt med rådgiverne og forældrene, så vi i fællesskab kan skabe de bedste udviklingsmetoder. Der skal være et tæt og forpligtende samarbejde imellem barnets omsorgsgivere, så alle er ansvarlige for barnets udvikling. Det inkluderende læringsmiljø - udvikles løbende, så vi er med til at fremme børns trivsel, sundhed, udvikling og læring. Der tages hensyn til det enkelte barns behov. Primærpædagogen er ansvarlig for barnets trivsel. Der skal kunne tages individuelle hensyn, der relaterer til hjælpemidler. Der er/lånes pædagogisk materiale, der relaterer til barnets læringsstile og læringsmål. Vi har inkluderende læringsmiljøer, hvor der blandt andet skal være mulighed for at arbejde i mindre grupper. Vi har rum, som indbyder til ro og fordybelse. Vi har rum, der indbyder til bevægelse og udfoldelse. 24
Børnemiljø Børne- og læringsmiljøer Arbejdet med læreplaner udspringer af et voksenperspektiv. Det er de voksne, der vælger aktiviteten og beslutter, hvordan aktiviteten skal udføres. Dermed er læringsrummet som udgangspunkt voksenstyret. Det er et lovkrav, at børnemiljøet skal ses i et børneperspektiv. Folketinget vedtog i juni måned 2010 en ændring af reglerne om børnemiljø i dagtilbud. Fra den 1. juli 2010 skal det fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde, jf. dagtilbudsloven. Dagtilbudsloven 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. 8, stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Et godt børne- og læringsmiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed er højt prioriteret. Når man inddrager børneperspektivet fremmer det refleksion over egen praksis og er ofte en øjenåbner for, at børn og voksne oplever forskelligt. Børnemiljøet skabes af den gensidige påvirkning, som finder sted mellem børnene og omgivelserne. Det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø er ofte sammenhængende og har stor indflydelse på hinanden. Derfor er det uhensigtsmæssigt at lave for stramme opdelte definitioner. Eksempelvis påvirker et dårligt fysisk børnemiljø både det psykiske og æstetiske miljø. For at sikre at alle synsvinkler bliver tilgodeset i proces- sen, kan det alligevel være rart at knytte nogle vejledende betegnelser til hver af dem. Det fysiske børnemiljø Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs og herunder sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Det drejer sig blandt andet om sundhed, ergonomi, pladsforhold, faciliteter, materialevalg, inventar, indretning, indeklima, hygiejne, udearealer, lysforhold, ventilation og kemiske påvirkninger fra eksempelvis materialer og rengøringsmidler. 25
Børnemiljø Det æstetiske børnemiljø Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne påvirker børnene i dagligdagen. Det har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være, og om børnene inspireres og får lyst til at udfolde sig. Et motiverende æstetisk miljø giver børnene positive og udfordrende sanseoplevelser. Det psykiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne, og det handler om dynamik og sociale kompetencer i børnegruppen. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskab, venskaber, tryghed, tillid, omsorg, medbestemmelse, rummelighed og udfordringer til en positiv hverdag. I Sæby og Opland arbejder vi bevidst med en stor metodisk fleksibilitet i forhold til at skabe et godt børnemiljø i det enkelte hus. Der tages udgangspunkt i egen børnegruppe og den aktuelle situation, når pædagogen undersøger barnets stemme. Det kan være i forbindelse med indretning og opbygning af et nyt læringsmiljø, sammensætning af grupper til en given aktivitet, nybyggeri osv. Barnets stemme undersøges eksempelvis gennem dialog ved samlinger, interviews af større eller mindre grupper, hvor der bliver brugt en spørgeguide (se eksempel herunder) og daglige samtaler mellem barnet og pædagogen. Eksempel på en spørgeguide: Generel tilfredshed Er du glad for at gå i børnehave? Hvordan har du det med de voksne/de andre børn i børnehaven? Dig og de andre børn i børnehaven Har du nogle gode venner i din børnehave? Synes du, I taler grimt til hinanden i børnehaven? Synes du, I opfører jer pænt over for hinanden? Drilleri og mobning Er der nogen, der har drillet dig, så du blev ked af det? Hjælper de voksne dig, når du bliver drillet? Taler de voksne med jer om, hvordan I har det med hinanden? Har du prøvet at blive drillet af en voksen, så du blev ked af det? 26
Børnemiljø De voksne i børnehaven Hilser de voksne på dig, når du kommer i børnehave? Synes du, at de voksne i børnehaven er gode at snakke med? Leg og aktiviteter Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i børnehaven? Laver du sommetider noget, du aldrig har prøvet før? Er der steder i børnehaven, der gør dig glad? Hygiejne Vasker du hænder, før I skal spise? Sikkerhed Har du prøvet at komme så slemt til skade, at din mor eller far kom og hentede dig i børnehaven? Helbred og velbefindende Er du træt, når du er i børnehave? Vi anvender følgende skemaer i Sæby og Opland: Hvordan står det til med børnemiljøet i børnehaven? - Skema til kortlægning af børnemiljøet for de 3-4 årige. Link:http://bm-termometeret.dk/dokumenter/obs_boernehave.pdf Hvordan har du det i børnehaven? - Spørgsmål om børnemiljøet til de 4-6-årige. Link: http://dcum.dk/hvordan-har-du-det-i-boernehaven 27
28 Læreplan
Dokumentation Dokumentation og evaluering af praksis Vi har i Sæby og Opland valgt at bruge SMTTE-modellen som et pædagogisk redskab og en refleksionsmodel. Den udvidede model er med til at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde og samtidig sikre, at dagtilbuddet kommer rundt om både arbejdet med børnemiljø og arbejdet med læreplaner. Samtidig kommer vi i denne model ind på alle læreplanstemaerne og det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. I hvert hus laves der mellem tre og fire skemaer om året, hvor der tages udgangspunkt i de pædagogiske aktiviteter samt børneperspektivet. Se inspiration og eksempler på udvidet SMTTE-model i følgende link: http://dcum.dk/ webfm_send/1029 SAMMENHÆNG Hvad er vilkårene? TILTAG Hvilke handlinger/ aktiviteter skal igangsættes for at nå målet? MÅL Hvad vil du gerne opnå? EVALUERING Nåede du dit mål? Hvorfor/hvorfor ikke TEGN Hvordan kan du se, at du er på vej imod målet? Børneprofilen Til evaluering og dokumentation af praksis bruger vi ligeledes et nyt digitalt værktøj som alle dagtilbud og forældre i Frederikshavn Kommune har fået adgang til i efteråret 2013. I børneprofilen fremhæves først og fremmest barnets kompetencer fordelt på de 6 læreplanstemaer. Denne del af børneprofilen kaldes også læringshjulet, og dannes på baggrund af spørgeskemaer besvaret af pædagoger og forældre. Børneprofilen udarbejder vi ved barnets overgang mellem vuggestue og børnehave, samt mellem børnehave og skole. Det betyder, at forældre og pædagoger laver børneprofilen, når barnet er fra 9-14 mdr., på vej mod 3 år og på vej mod 6 år. Formålet med børneprofilen er at støtte den vigtige dialog mellem forældre og medarbejdere om barnets udvikling og trivsel. En dialog, der skal belyse, hvad både forældre og dagtilbud kan bidrage med for at give barnet et godt og udviklende børneliv. 29
SMTTE-model Læreplan Følgende skema anvendes i Sæby & Opland Udvidet SMTTE-model i Sæby & Opland Dato Sammenhæng Hus/pædagog Gruppe Mål Inklusion/børn med særlige behov Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanen Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Fysisk Børnemiljø Psykisk Æstetisk Børneperspektivet 30
Evaluering Evaluering af Fælles Læreplan Lovkrav: 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, at de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hvert andet år drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2 og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Pædagogerne inddrages: Der arbejdes videre med netværksgrupper. De skal fremover evaluere hver deres tema. Der vil være mulighed for udskiftning af de medarbejdere, som er med i grupperne. Der udpeges en tovholder i hver gruppe - (helst 4 5 medlemmer i hver gruppe ). Grupperne mødes en gang om året. Der arbejdes ud fra en fælles skabelon om evaluering pædagogernes besvarelser i skemaerne fra SMTTE-modellen anvendes her. Der er dataindsamling 2 4 gange om året. Dataene lægges på fællesdrevet, så grupperne har noget materiale at arbejde med, (eksempler, projekter, erfaringer osv. ). Netværksgrupperne vil desuden have mulighed for at arbejde med lidt større projekter/ ideer som fx grønt område. Disse kan indarbejdes i læreplanerne. Forældrene inddrages: Dagtilbudsbestyrelsen har løbende fulgt udarbejdelsen af læreplanen, og udpluk af denne har været drøftet og behandlet på et bestyrelsesmøde i 2013. Læreplanen vil fremadrettet blive brugt til bestyrelsens arbejde med fastsættelse af principper samt som evalueringsmateriale i forhold til kvalitet i det pædagogiske arbejde. Bestyrelsen vil hvert år på årets første bestyrelsesmøde drøfte indhold, være med til at evaluere og følge op på læreplanen samt bidrage til udvikling, fornyelse og eventuelle ændringer. 31
Sæby og Opland Sættravej 6 9300 Sæby www.saebyogopland.frederikshavn.dk Kontakt: Caroline Skjoldborg Dagtilbudsleder Tlf: 21 26 80 09 casj@frederikshavn.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel. 98 45 50 00