Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato aug 2013 J.nr.: Nytteindsats: Regler og indhold strategi og anvendelse Indledende bemærkninger Nedenfor redegøres for det kendskab BRHS på nuværende tidspunkt har til begrebet nytteindsats og brug heraf i jobcentrene. Formålet med notatet er at bidrage til en afklaring af strategien for anvendelse af nytteindsats samt BRHS s vejledning til jobcentrene herom. Reformforudsætningerne for nytteindsats er 4000 fuldtidspersoner årligt i medfør af kontanthjælpsreformen samt 1000 fuldtidspersoner i 2014 og 2015 og 300 fuldtidspersoner i 2016 i medfør af aftalen om arbejdsmarkedsydelse. Regler og procedurer Nedenstående tager udgangspunkt i reformen af kontanthjælpssystemet som vedtaget ved lov af 28. juni 2013 samt i aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra maj 2013. Nytteindsats contra aktiveringstilbud Aktiveringstilbud, som vi har kendt det hidtil, har været rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft og har været givet med henblik på at bringe den enkelte ledige nærmere uddannelse eller beskæftigelse. Der har været fokus på den enkeltes ønsker og forudsætninger og tilbuddene er givet med henblik på opkvalificering til varig beskæftigelse, uddannelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud om nytteindsats gives med det formål, at den enkelte ledige skal arbejde for sin ydelse. Nytteindsats består overordnet af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig arbejdsplads. Nytteindsatsen skal have et indhold, som giver den ledige mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre et reelt stykke arbejde for sin ydelse. Nytteindsats gives ud fra devisen om, at alle, der kan arbejde, skal arbejde for 1 Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse. 2 Kontanthjælpsmodtagere er voksne, der er fyldt 30 år med eller uden uddannelse og unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse.
deres ydelse. Og omvendt, at personer, der ikke ønsker at arbejde, ikke kan få en ydelse. Hensigten med ordningen er, at der skal være tale om samfundsnyttige jobfunktioner, der har værdi for arbejdspladsen. Dette indikerer, at der skal være tale om tilbud med mening også for den ledige. Imidlertid skal der også være en afvejning heraf i forhold til fastholdelsesrisikoen: Nytteindsats må ikke blive til langvarig opbevaring af den ledige, fordi det er et hyggeligt tilbud. I de situationer, hvor det er muligt at lave en varighedsbegrænsning af nytteindsatsen kan det derfor være hensigtsmæssigt. Og en varighedsbegrænsning kan være i modstrid med en arbejdsplads ønske om kontinuitet, f.eks. i forhold til serviceopgaver i forhold til børn og ældre. På nuværende tidspunkt bør der arbejdes med at etablere nytteindsats ud fra følgende principper: Nytteindsats skal bestå af arbejdsopgaver, der er meningsfulde både for den ledige og for arbejdspladsen I situationer, hvor der lovgivningsmæssigt er mulighed for at lave en varighedsbegrænsning også under 13 uger, bør dette overvejes afhængig af den lediges situation (især relevant for jobparate) Jobcentrene skal være opmærksomme på, at nytteindsats ikke virker fastholdende/forlængende for de lediges periode på offentlig forsørgelse Hvem skal have nytteindsats Helt overordnet skal nytteindsats gives til personer, der er i stand til at arbejde og afventer at påbegynde enten uddannelse eller job. Mere specifikt fremgår det af aftalen om kontanthjælpsreformen: At åbenlyst uddannelsesparate, som modtager uddannelseshjælp 1, skal i nytteindsats (virksomhedspraktik), indtil de overgår til ordinær uddannelse. Den unge skal som udgangspunkt forsørge sig selv frem til uddannelsesstart, men for de uddannelsesparate, der ikke kan forsørge sig selv og som derfor fortsat søger om uddannelseshjælp skal der iværksættes nytteindsats hurtigst muligt. At jobparate kontanthjælpsmodtagere 2 senest efter 3 måneder skal arbejde for kontanthjælpen enten i nytteindsats, virksomhedspraktik eller i et løntilskudsjob. (Nytteindsats kan iværksættes tidligere, når kommunen vurderer, at det er relevant fx hvis der er tvivl om den jobparates rådighed.) At aktivitetsparate - både dem på uddannelseshjælp og dem på kontanthjælp kan komme i nytteindsats. Det vurderes dog næppe at være relevant i særligt mange tilfælde, da denne gruppe af ledige ofte vil have behov for andre og mere støttende tilbud/indsatser. Udover disse elementer i kontanthjælpsreformen fremgår det af aftalen om arbejdsmarkedsydelse til forsikrede ledige, der mister retten til dag- 2/5
penge, at denne gruppe skal have tilbud om nytteindsats. Aftalen er på nuværende tidspunkt ikke udmøntet i lovforslag. Udgangspunktet for målgrupperne for nytteindsats er hermed, at der er tale om stærke ledige, der ikke har problemer udover ledighed, og som afventer et job eller opstart af uddannelse. Det kan ikke anbefales at anvende nytteindsats til aktiveringsparate ledige. Der kan hermed også være tale om personer, der ikke vil være motiverede for nytteindsats, som ikke giver mening eller ikke opleves at være af værdi for arbejdspladsen. Indholdet i nytteindsats Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af nytteindsats. Blandt andet regler for hvordan det sikres, at nytteindsats får et rimeligt indhold. Inden for de rammer beskæftigelsesministeren fastsætter, vil det dog være op til kommunerne at beslutte det konkrete indhold af nytteindsatserne. Der kan for eksempel være tale om varetagelse af opgaver vedrørende vedligeholdelse af bygninger, anlæg og områder både kommunalt, regionalt og statsligt. Nytteindsats skal gives til modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp i op til 13 uger og kan gives i kombination med mentorstøtte. Tilbud om mentorstøtte kan gives til både uddannelsesparate og aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp og til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det er et krav, at aftalen om nytteindsats på en virksomhed forud for etablering drøftes mellem virksomhedens ledelse og enten tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant. Rimelighedskrav Rimelighedskravet for almindelig virksomhedspraktik vil som udgangspunkt også gælde for nytteindsats. Det betyder, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af ledige i nytteindsats. Gældende regler for virksomhedspraktik er, at der max må være 1 i virksomhedspraktik for hver 5 ordinært ansatte, hvis en virksomhed har op til 50 ansatte. Herudover må der være 1 i virksomhedspraktik for hver 10 ordinært ansatte. Formålet med rimelighedskravet for almindelig virksomhedspraktik er blandt andet at sikre, at den ledige opnår erfaringer i at samarbejde med andre og dermed bliver bedre i stand til at varetage et ordinært job. Formålet med nytteindsats er derimod som nævnt tidligere, at den ledige indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et reelt stykke arbejde for sin ydelse. Det konkrete arbejde behøver ikke at være valgt ud fra en hensyntagen til den enkelte lediges uddannelses- eller beskæftigelsesmål. Der kan derfor være situationer, hvor rimelighedskravet ikke vil være hensigtsmæssigt i forhold til nytteindsats. Det lokale beskæftigelsesråd kan derfor på 3/5
baggrund af begrundet ansøgning fra kommunen dispensere fra rimelighedskravet i forbindelse med konkrete nytteindsatser. Det lokale beskæftigelsesråd skal sammen med kommunen en gang årligt drøfte en samlet strategi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsats. Kommunen skal samtidig løbende underrette det lokale beskæftigelsesråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, herunder nytteindsats. Underretningen sker via det landsdækkende system AMS stiller til rådighed. Ydelse Den ydelse den ledige i nytteindsats modtager vil være den samme som for almindelig virksomhedspraktik., herunder også muligheden for hjælpemidler og muligheden for befordringsgodtgørelse Organisering af nytteindsats Etablering og drift af nytteindsats stiller en del krav til logistik i kommunerne. Der må forventes at være tale om jobfunktioner, som de ledige kun er i i ganske kort tid, hvorfor der vil være stor udskiftning m.m. Samtidig kan der være behov for et vist element af kontrol med, at den ledige faktisk møder frem i sin nytteindsats. Umiddelbart kan der være to organisatoriske modeller: 1. Nytteindsats etableret som projekter med en projektleder 2. Nytteindsats tilrettelagt efter samme principper som virksomhedspraktik Ad 1: Nytteindsats organiseret som et projekt med en projektleder og f.eks. 12 faste pladser giver mulighed for kontrol med, at de ledige faktisk møder op, gør det lettere at håndtere de mange udskiftninger, der vil være, fordi det er et projekt, der ikke er forankret i en arbejdsplads almindelige drift og under arbejdspladsens direkte ledelse. Nytteindsatsen vil med denne model få karakter af et kommunalt beskæftigelsesprojekt. Ulempen herved er, at det er vanskeligt at sikre, at projektet er forankret på en arbejdsplads, som det synes at være hensigten med nytteindsats. Økonomisk kan ordningen også være relativ dyr for kommunen, da der ikke er statsrefusion til projektlederen. Den helt overordnede risiko ved projektmodellen er, at der er relativ stor mulighed for tilbagevenden til tidligere tiders beskæftigelsesprojekter og de negative sider herved, ikke mindst i form af oplevelse af opbevaring, nytteløs indsats på den ene side og fastholdelse i perspektiv løs indsats på den anden side. Ad 2: Nytteindsats etableret som virksomhedspraktikker vil kræve mere administration. Administrationen skal ske i relation til hver enkelt arbejdsplads/arbejdsleder. Samtidig stiller det krav til arbejdslederen om at håndtere borgerne i nytteindsats bl.a. m.h.t. fremmøde. Nytteindsats som virksomhedspraktikker vil hermed både kunne opleves som en belastning på arbejdspladserne (kontrol, hyppig udskift- 4/5
ning af de ledige) og som en hjælpende hånd (2 om en arbejdsopgave frem for 1). Modellen kan derfor være krævende, også fordi der må forventes behov for et relativt stort antal nytteindsatser/virksomhedspraktikker. Omvendt må modellen formodes at virke mindre fastholdende for de ledige end projektmodellen. Samlet set synes modellen med nytteindsats organiseret som virksomhedspraktikker at være den model, der bedst tilgodeser ordningens hensigt. Organisering og tilrettelæggelse af nytteindsats Hidtidige erfaringer med nytteindsats tager i en del tilfælde udgangspunkt i straksaktivering af unge. En kommune har oplyst, at nytteindsats iværksættes for alle nyledige unge også for dem der har modtaget et uddannelsespålæg for at sikre fastholdelse frem til uddannelsesstart. Det er karakteristisk, at nytteindsats finder sted, der hvor der konkret er behov for en given form for indsats i kommunen. Der kan være tale om forskellige former for bygningsarbejde, klipning af en hæk eller oprydning på en strand m.v. Nytteindsatsen flytter sig derfor løbende og kræver en del planlægning omkring fx transport. Nogle kommuner har valgt at udlicitere en del af de kommunale områder. Det kan betyde en begrænsning i mulighederne for at etablere kommunale nytteindsatser. Jobfunktioner En række jobfunktioner kan være egnede til nytteindsats, f.eks.: Vedligeholdelse af bygninger Oprydning og renholdelse af strandområder Vedligeholdelse af offentlige grønne områder Rengøring af offentlige toiletter Pasning af dyr i større antal fx får 5/5