Forslag til ny Skolestruktur i Frederikssund Kommune

Forslag til ny Skolestruktur i Frederikssund Kommune Høringsoplæg Opvækst og uddannelse juli 2007

Indhold: 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Processen/formalia... 5 1.3 Lovgivningen... 6 2 Hovedkonklusioner... 6 2.1 Sammenlægning af Sogneskolen og Møllegårdskolen... 6 2.2 Lukning af Ferslev og Skuldelev Skoler... 6 2.3 Frederikssundområdet undersøges nærmere... 7 2.4 Slangerup er på plads... 7 2.5 Det samlede forslag balancerer... 7 3 Analyse og løsningsforslag for de 4 delområder... 8 3.1 Område 1: Møllegårdskolen og Sogneskolen i Jægerspris.... 8 3.1.1 Karakteristik: Skoler skolestørrelser nuværende struktur klassekvotient forventet elevtalsudvikling... 8 3.1.2 Vurdering af strukturen og udfordringen i området.... 8 3.1.3 Indkomne forslag og en vurdering af disse i forhold til udfordringen... 8 3.1.4 Direktørområdets forslag... 9 3.1.5 Konsekvenser... 9 3.1.6 Økonomi... 11 3.1.7 Konsekvenser for andre institutioner... 11 3.2 Område 2: Solbakkeskolen, Ferslev Skole, Marbækskolen og Skuldelevskole... 12 3.2.1 Karakteristik: Skoler - skolestørrelser nuværende struktur klassekvotient forventet elevtalsudvikling... 12 3.2.2 Vurdering af strukturen og udfordringen i området.... 12 3.2.3 Indkomne forslag og en vurdering af disse i forhold til udfordringen... 12 3.2.4 Direktørområdets forslag... 13 3.2.5 Konsekvenser... 13 3.2.6 Økonomi... 15 3.2.7 Konsekvenser for andre institutioner... 15 3.3 Område 3: Græse Bakkebyskolen, Marienlystskolen, Falkenborgskolen, Oppe Sundby Skole, Åbjergskolen i Frederikssund... 16 3.3.1 Karakteristik: Skoler - skolestørrelser nuværende struktur klassekvotient forventet elevtalsudvikling... 16 3.3.2 Vurdering af strukturen og udfordringen i området.... 16 3.3.3 Indkomne forslag og en vurdering af disse i forhold til udfordringen... 17 3.3.4 Direktørområdets forslag... 17 3.3.5 Konsekvenser... 18 3.3.6 Konsekvenser for andre institutioner... 18 3.4 Område 4: Byvangskolen, Kingoskolen og Lindegårdsskolen i Slangerup... 18 3.4.1 Karakteristik: Skoler - skolestørrelser nuværende struktur klassekvotient forventet elevtalsudvikling... 18 3.4.2 Vurdering af strukturen og af udfordringen i området.... 19 3.4.3 Indkomne forslag og vurderingen af disse i forhold til udfordringen... 19 3.4.4 Direktørområdets forslag... 19 3.4.5 Konsekvenser... 19 3.4.6 Konsekvenser for andre institutioner... 19 Bilag 1 Økonomiske beregninger... 20 2

1 Indledning Dette notat beskriver et forslag til ny skolestruktur for Frederikssund kommune. I umiddelbar forlængelse af kommunesammenlægningen blev der igangsat en proces, hvor målet er at udvikle en hensigtsmæssig skolestruktur for at opnå et skolevæsen, der pædagogisk og strukturelt kan leve op til de krav, der i tiden stilles til skolen. Forandringer i skolens omverden peger frem mod en skole, der er organiseret væsentligt anderledes end den skole vi kender i dag både bygningsmæssigt og indholdsmæssigt. Samtidig har Frederikssund Kommunes økonomi nødvendiggjort, at der findes besparelser på alle områder således også på skoleområdet. En hovedidé med skolestrukturprocessen er at opnå besparelser samtidig med at kvaliteten på skoleområdet fastholdes og udvikles. Målet er bæredygtige skoler, der både har en fornuftig driftsøkonomi og en fysisk størrelse, der giver mulighed for attraktive rammer om hele barnets dag og mulighed for at tilrettelægge en undervisning tilpasset til den tid, vi lever i. Forslaget rummer derfor både estimater for de mulige besparelser og estimater for de ønskelige om- og tilbygninger. At ændre på skolestrukturen er et omfattende projekt, som griber ind i mange borgere og medarbejderes dagligdag. Det er derfor på en gang vigtigt at processen ikke trækkes unødigt i langdrag, samtidig med at der ikke må sættes flere skibe i søen, end at alle når godt i havn. Forslaget rummer store udfordringer for Skibby- og Jægersprisområdet. Strukturen i Frederikssundområdet er meget kompleks og problemstillingen kompliceres af spørgsmålet om placering af et nyt 10-klasse center. Frederikssundområdet vil derfor blive underkaste en nærmere analyse henover det kommende år. Processen er hermed langt fra afsluttet med dette forslag til strukturændring på skoleområdet. 1.1 Metode Notatet er opbygget omkring de 4 høringsområder fra debatperioden i maj-juni 2007: 1. Jægersprisområdet, 2. Skibbyområdet med Solbakkeskolen, 3. Frederikssundområdet og 4. Slangerupområdet. I hvert afsnit vil de indkomne forslag fra området blive kommenteret, hvorefter direktørområdets forslag og de deraf følgende konsekvenser belyses. Notatet afsluttes med Bilag 1 der giver overblik over de økonomiske beregninger. I arbejdet med forslaget til ny skolestruktur er indgået en lang række baggrundsoplysninger. Regnskabstallene fra 2006 er blevet sammenholdt på tværs af kommunens skoler, og skønt forskellig regnskabspraksis i de 4 gamle kommuner vanskeliggør en præcis analyse, er der en tydelig sammenhæng mellem skolestørrelse og udgift per elev. En sammenhæng der underbygger påstanden om at større skoler er mere økonomisk bæredygtige. (se figur 1) 3

Figur 1: Gennemsnitlig udgift per elev fordelt efter skolestørrelse. 80.000 70.000 Gennensnitlig udgift pr. elev fordelt efter skolestørrelse Gnsn. pr. elev pr. skole 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 0 100 200 300 400 500 600 700 Antal elever på skolen udgift/elev kr. For at kunne vurdere kapacitetsbehovet på lidt længere sigt er der lavet et udtræk af befolkningsprognosen for de 6-16 årige fordelt på skoledistrikter. Se figur 2. Figur 2: Udviklingen i antal 6-16 årige 12. Udviklingen i antal 6-16 årige i nuværende skoledistrikter 1000 900 Antal børn 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 År Sogneskolen Møllegårdsskolen Solbakkeskolen Skuldelev Skole Ferslev Skole Marbækskolen Oppe Sundby Skole Marienlystskolen Åbjergskolen Græse Bakkeby Skole Falkenborgskolen Rørbæk Stationsby Lindegårdskolen Byvangskolen 1 Den ny by ved Store Rørbæk er med som Rørbæk Stationsby men her er udviklingen stadig usikker og afhænger af udbygningstakten i området. 2 I Slangerup er Kingoskolen en overbygningsskole til Lindegårdskolen og Byvanggskolen og har derfor ikke eget skoledistrikt. 4

Befolkningsprognosen suppleres i analysen af de enkelte delområder med en optælling af faktiske fødte og indskrevne børn. Til brug for de økonomiske beregninger er der indhentet summariske salgsvurderinger for de bygninger, som bliver overflødige hvis forslaget gennemføres. Salgsvurderingerne er udarbejdet af et eksternt firma. Forslaget vil skabe behov for om og tilbygninger på de sammenlagte skoler. Et arkitektfirma har lavet en første gennemgang af bygningerne, og på den baggrund har de udarbejdet et første overslag over de nødvendige udgifter. Alle tal for driftsudgifter for de enkelte institutioner er baseret på regnskabstal fra 2006. Udgifter til buskørsel er dog anslået ud fra det nuværende udgiftsniveau i Jægersprisområdet. Dette fordi Skibbyområdet i dag har en særlig ordning med gratis buskort til alle skoleelever til de offentlige buslinier. 1.2 Processen/formalia Strukturprocessen blev igangsat den 8. maj 2007, hvor Opvækst- og Uddannelsesudvalget vedtog en strukturdebatproces, som indledtes med en åben idéfase, hvor alle interessenter havde mulighed for at komme med ideer til skolestrukturen. Alle de 23 indkomne forslag blev efterfølgende samlet i en hvidbog. Med udgangspunkt i forslagene har administrationen udarbejdet dette forslag til en ny skolestruktur i Frederikssund Kommune. Forslaget bliver behandlet politisk den 8. august og kan herefter sendes ud i høring. Høringsperioden løber fra den 13. august til den 15. oktober 2007. I november vil udvalg og Byråd tage stilling til de indkomne kommentarer fra høringsperioden, og det forventes, at man på baggrund af den samlede proces kan beslutte en ny skolestruktur for kommunen. Baggrundsmaterialet til forslaget (debatoplæg og hvidbog) kan læses på kommunens hjemmeside www.frederikssund.dk. Der er i forbindelse med idéfasen afholdt en inspirationsdag for skolernes bestyrelser m.fl. den 21. maj, og der vil blive afholdt et møde i høringsperioden, hvor skolernes interessenter kan mødes om det udarbejdede høringsforslag (den 3. september 2007). Den samlede proces er illustreret nedenfor. Fase 1: Debat om skolestruktur. (Inspirationsdag 21/5.) Fase 2: Opsamling på debat, udarbejde høringsforslag. Behandling i Opvækst og Uddannelsesudvalget og Byrådet 8. august. Fase 3: Høring 13. august 8. oktober Borgermøde 3. september. Fase 4: Opsamling og bearbejdning Fase 5: Endelig beslutning i Opvækst og Uddannelsesudvalget 5. november og i Byrådet 27. november. 5

1.3 Lovgivningen Lovgivningen på skoleområdet rummer mulighed for, at skolestrukturen i en kommune kan tilpasses udviklingen på området. Ændringer i skolestrukturen, som skal have virkning for det kommende skoleår, skal vedtages i byrådet inden udgangen af november i indeværende år. Mulighederne i lovgivningen rummer: Skolenedlæggelse, Sammenlægning af skoler, Fødeskole overbygningsskole, Landsbyordning, Fælles ledelse m.m. De forskellige muligheder er nærmere beskrevet i debatoplægget som kan ses på kommunens hjemmeside www.frederikssund.dk. 2 Hovedkonklusioner I forslaget er der gjort brug af to af mulighederne i lovgivningen: sammenlægning af skoler i Jægerspris by og nedlæggelse af skoler i Ferslev og Skuldelev med overflytning af elever til Solbakkeskolen og Marbækskolen. Administrationen har vurderet, at disse løsninger er bæredygtige pædagogisk og økonomisk. Forslaget medfører en klassekvotient på ca. 23 elever, og der bliver mulighed for at afdelingsopdele skolerne i indskoling, mellemtrin og overbygning, hvor eleverne får mulighed for holddeling på tværs af klasserne. 2.1 Sammenlægning af Sogneskolen og Møllegårdskolen Én ny skole Den ny skole får fælles ledelse. De bygninger der i dag rummer Sogneskolen foreslås som hjemsted for overbygning og mellemtrin, og Møllegårdskolens bygninger vil komme til at rumme indskoling og SFO. Den nye skole bliver 4 sporet fra 0.-9. klasse. Forslaget har afledte konsekvenser for de 6 nuværende SFO er, som samles til en enhed. Bygningerne ved Femhøj og Vestermose forslås solgt, medens Karolinehøj og Stenhøj foreslås indrettet til fritidsklub. Det samlede forslag giver en driftsbesparelse på mellem 3,7 og 5,4 mio og en indtægt ved salg af bygninger på 8,5 mio. Der er udarbejdet forslag til anlægsinvesteringer på 15,5 mio. 2.2 Lukning af Ferslev og Skuldelev Skoler. Skuldelev skoledistrikt foreslås delt således at Selsø, Sønderby og Østby overflyttes til Marbækskolen, og resten af distriktet overflyttes til Solbakkeskolen. Det sikrer at elever fra den sydøstlige del af området ikke får urimeligt langt til skole. Hele Ferslev skoledistrikt overflyttes til Solbakkeskolen og SFO og klub fra de to skoler flyttes med. Bygningerne i Ferslev og Skuldelev foreslås solgt. Det samlede forslag giver en driftsbesparelse på ca. 6 mio og en indtægt ved salg af bygninger på 23,3 mio. Der er også mulighed for kun at lukke en af skoler. I det tilfælde bliver driftsbesparelsen på ca. 1,7 6

mio. hvis Ferslev Skole lukkes og ca. 3,1 mio. hvis Skuldelev Skole lukkes. Der er altså en ekstra driftsøkonomisk gevinst ved lukning af begge de mindre skoler, fordi det vil give den optimale klassedannelse i området. Der er udarbejdet forslag til anlægsinvesteringer på Solbakkeskolen på 10,6 mio. Herudover må der påregnes en betydelig anlægsudgift til renovering og udbygning af Marbækskolen, hvor der på grund af planerne for en større udbygning omkring Skibby forventes et stærkt stigende elevtal. 2.3 Frederikssundområdet undersøges nærmere I debatperioden er fremkommet flere forslag fra skolerne i Frederikssund bl.a. om opdeling i fødeskoler og overbygningsskoler. Den foreløbige analyse peger på, at det kan være en fornuftig løsning på de udfordringer, der ligger i dette område. Det skal bemærkes, at den ombygning som dette vil kræve ikke umiddelbart lader sig finansiere gennem salg af bygninger. Den samlede problemstilling kompliceres af at der også skal træffes beslutning om placering af et 10.-klasse center, ligesom udbygningstakten i Store Rørbæk og vurdering af hvornår der skal bygges skole i den ny by skal vurderes nærmere. Det giver derfor god mening at analysere strukturen i Frederikssund nærmere i løbet af det kommende år. Det betyder også at beslutning om udbygning af Græse Bakkebyskolen udskydes, og kapacitetsproblemer løses med midlertidige pavilloner. De midlertidige løsninger på Græse Bakkebyskolen giver øgede driftsudgifter på ca. kr. 250.000 og anlægsudgift til pavilloner på ca. kr. 250.000. 2.4 Slangerup er på plads I Slangerup fungerer strukturen med 2 fødeskoler og en overbygningsskole godt, og der ikke umiddelbart noget rationale i at ændre på strukturen. 2.5 Det samlede forslag balancerer I meget runde tal giver det samlede forslag en årlig driftsbesparelse på ca. 9,8 mio. og en indtægt på salg af bygninger på 31 mio 3. Der ligger forslag til anlægsinvesteringer på 25 mio. hvor til kommer nødvendige udbygninger af Marbækskolen. De foreslåede strukturændringer vil opleves omfattende på de berørte skoler og det foreslås derfor at der afsættes midler til konsulenthjælp m.v. i omstillingsprocessen. 3 Vurderingen af indtægten ved salg af bygninger kan afhænge af at de kan anvendes til andre formål f.eks. boliger. Mulighederne for en fremtidig anvendelse af de enkelte ejendomme kan fastlægges i kommuneplanen, som forventes vedtaget i 2009. 7

3 Analyse og løsningsforslag for de 4 delområder 3.1 Område 1: Møllegårdskolen og Sogneskolen i Jægerspris. 3.1.1 Karakteristik: Skoler skolestørrelser nuværende struktur klassekvotient forventet elevtalsudvikling Jægerspris by har to skoler Møllegårdskolen og Sogneskolen med henholdsvis 371 og 453 elever. Begge skoler går fra børnehaveklasse til 9. klasse og begge skoler er 2 sporede. På et enkelt klassetrin er der tre spor på Sogneskolen. Til hver skole hører der tre Skole Fritids Ordninger (SFO) som er overgået fra at være fritidshjem til SFO. Til Møllegårdskolen hører Stenhøj, Møllegårdskolens SFO og Vestermose. Til Sogneskolen hører Femhøj, Karolinehøj og Spilloppen. Skolernes klassekvotienter ligger i skoleåret 2007/08 på henholdsvis 18,6 og 21,6. Der forventes en stigning i elevtallet på Sogneskolen og et svagt fald i elevtallet på Møllegårdskolen. Samlet set forventes en stigning på ca. 100 elever frem til 2020 (se Figur 2 side 5) 3.1.2 Vurdering af strukturen og udfordringen i området. Strukturen med to tosporede skoler er ikke optimal i forhold til klassedannelsen. Tendensen til flere elever på Sogneskolen og færre på Møllegårdsskolen vil forstærkes i de kommende år som følge af befolkningsudviklingen. Der vil således opstå et behov for et tredje spor på Sogneskolen mens klassekvotienten fortsat vil falde på Møllegårdsskolen. Strukturen med 6 SFOér i området er en dyr og ikke optimal løsning. Der bruges relativt mange ressourcer på ledelse, administration og drift, ligesom det pædagogiske tilbud i meget små enheder nødvendigvis er mindre varieret. 3.1.3 Indkomne forslag og en vurdering af disse i forhold til udfordringen. Der er fra de to skoler stor enighed om, at der skal etableres en fælles skole, en fælles ledelse, et fælles lærerkollegium og en fælles bestyrelse. Ved en skolesammenlægning vil der kunne opnås en driftsbesparelse. På kort sigt er det vigtigt at afsætte ressourcer til omstillingsprocessen. Pædagogisk set giver en sammenlægning blandt andet flere muligheder for mere differentieret undervisning samt en øget mulighed for et større, fagligt samarbejde i personalegruppen. I området er der nu 6 SFO er. I alle svarene fra området bemærkes det, at antallet af SFO er bør reduceres. Der er i de fremsendte forslag flere forskellige modeller til, hvordan der kan reduceres i antallet af SFO er. En fælles SFO ledelse med flere afdelinger fordelt i distriktet. 2 SFO grupper (Nord/Syd), med hver to personalegrupper og et fælles vikarkorps for alle. SFOérne foreslås placeret på 4 lokationer i Jægerspris. En stor SFO med ca. 330 børn, opdelt i 3 huse (afdelinger) med ca. 110 børn i hver. Der er et ønske fra området om at fortsætte med undervisning af børn med svære indlæringsvanskeligheder og det foreslås, at der oprettes et fælles 10. klassecenter for hele kommunen. 8

3.1.4 Direktørområdets forslag Det samlede forslag for område 1 indebærer: At Møllegårdskolen og Sogneskolen sammenlægges til én afdelingsopdelt skole. At der i forbindelse med sammenlægningen sker en ny klassedannelse. At der i samarbejde med skolerne udarbejdes konkrete forslag til anvendelsen af bygningsmassen. At de seks nuværende SFOér reduceres til én enhed, som placeres sammen med indskolingen. At der afsættes kr. 200.000 til proceshjælp til indkøb af konsulentbistand i forbindelse med sammenlægningsprocessen af skoler og fritidsordninger. At ubtilbuddene i Femhøj og Vestermose nedlægges, og der indrettes klub i de bygninger hvor Karolinehøj og Stenhøj er i dag. At bygningerne Femhøj og Vestermose sælges Vedr. 10. klasse tilbud se under område 3. 3.1.5 Konsekvenser Kapacitet En foreløbig vurdering viser, at overbygning og mellemtrin vil kunne være i Sogneskolen. Faglokalemæssigt vil der være brug for at anvende naturfagslokaler på Møllegårdskolen. Øvrige faglokaler forventes at være tilstrækkelige. Det vurderes herudover at indskoling og hele SFOén kan rummes på Møllegårdskolen. Den forventede elevtalsstigning vil betyde, at skolen bliver firesporet fra 0. 9. klasse. Det vil snarest blive vurderet om de bygninger, der i dag rummer Stenhøj og Karolinehøj vil kunne frigøres til klubformål. Samlet set er der brug for at de nuværende bygninger kan honorerer følgende krav efter sammenlægningen: Ved sammenlægningen af de to skoler, er det nødvendigt at gennemføre nogle bygningsmæssige ændringer, således at bygningerne kan udnyttes på en mere hensigtsmæssig måde i forhold til de afdelinger, der henholdsvis skal være på Sogneskolen og på Møllegårdskolen. De mellemste og de ældste børn på den ene skole og SFOén og de yngste børn på den anden skole. Der skal skabes fysiske rammer, der kan rumme den undervisning, der skal sikre at læringsmiljøet får det kvalitetsmæssige løft, som også er målet med at ændre skolestrukturen i kommunen. Der skal etableres projektrum til alle klassetrin, der skal indrettes garderobe og indgangsfaciliteter, større personale- og teamrum. Som tidligere nævnt indebærer forslaget en ny klassedannelse for den nye skole. Det er et vigtigt element for at opnå en stor del at gevinsten ved sammenlægningen både økonomisk og pædagogisk. I Tabel 1 nedenfor er der arbejdet med et maks. på 28 elever pr. klasse (svarende til maks. i henhold til Folkeskoleloven). Den nuværende klassekvotient er på 20,1. Den fremtidige klassekvotient ved en ny klassedannelse bliver 23,5 elever pr. klasse i gennemsnit. 9

Tabel 1: Vurdering af det nødvendige antal klasser ved en sammenlægning af Møllegårdskolen og Sogneskolen 4. Elevtal Bh.- kl 1. 2. 3. 4. 5.. 6.. 7. 8. 9. 10.. I alt Møllegårdsskolen A 23 15 20 22 16 15 10 20 25 15 181 B 23 14 24 18 16 14 17 24 23 17 190 Sogneskolen A 23 24 16 21 19 18 25 26 23 19 214 B 23 24 19 23 19 21 24 25 24 20 222 C 17 17 I alt 92 77 79 84 87 68 76 95 95 71-824 asser Nuværende klasser i alt 4 4 4 4 5 4 4 4 4 4-41 Nødvendige antal klasser i alt 4 3 3 4 4 3 3 4 4 3 35 Besparet - 1 1-1 1 1 - - 1-6 Tabel 2: Vurdering af elev og klassetal ved sammenlægning af Møllegårdskolen og Sogneskolen. To skoler i alt Fødte 5 Indskrevne 6 Indskr i % 7 Antal klasser 4.kl 07-08 1997 113 87 77,0 4 3.kl 07-08 1998 100 84 84,0 3 2.kl 07-08 1999 90 79 87,8 3 1.kl 07-08 2000 104 77 74,0 3 Bh.kl 07-08 2001 104 92 88,5 4 2002 88 72 82,3 3 2003 85 70 82,3 3 2004 103 85 82,3 4 2005 90 74 82,3 3 2006 69 57 82,3 3 Som elevtallet ser ud p.t. viser tabel 1, at der kan spares 6 klasser ved sammenlægningen. Tabel 2 viser at den nye samlede skole frem til skolestart år 2011 vil svinge mellem 3 og 4 spor, og det kan godt rummes i de bygningsmæssige rammer. 4 Der er anvendt elevtal fra 2007 for skoleåret 2007-08 5 Antal fødte er opgivet i faktiske tal. 6 Antal indskrevne i skolerne er ligeledes de faktiske tal for dem som er født mellem 1997 og 2001. For dem der er født mellem 2002 og 2006 er antallet af elever der forventes indskrevet beregnet ud fra en gennemsnitlig indskrivningsprocent for de forgående år. 7 De ca. 20% af børnene, som ikke indskrives i folkeskolen, går på privatskole, specialskole eller lign. 10

3.1.6 Økonomi Direktørområdets forslag medfører både besparelser på driftsudgifterne, og der forventes at blive indtægter til kommunen ved salg af to ejendomme, Femhøj og Vester Mose. Driftsøkonomi Der er udarbejdet et skøn over de forventede driftsbesparelser ud fra to forskellige metoder (se også bilag1 side 26): 1. Denne metode tager udgangspunkt i en gennemsnitsberegning på, hvad en elev koster om året på en skole med 829 elever (her anslået til samme pris som på en af kommunens skoler med ca. 600 elever, 45.000 kr.) i forhold til en gennemsnitlig elevpris på de to nuværende skoler på ca. 51.500 kr. Denne metode vil medfører en besparelse på 5,4 mio. kr. 2. Denne metode tager udgangspunkt i en mere konkret beregnet besparelse på ny klassedannelse, og derudover forventede besparelser på administration og anden drift. Besparelsen er anslået til 0,5 mio. pr. klasse, svarende til lærerlønnen til det vejledende timetal til en klasse. 6 klasser færre: 3,0 mio. kr. Drift på Femhøj (Rengøring, Bygninger): 0,5 mio. kr. Drift på Vester Mose (Rengøring, Bygninger): 0,6 mio. kr. Øgede driftsudgifter på bygninger: - 0,4 mio. kr. I alt en besparelse på: 3,7 mio. kr. Driftsbesparelsen af det samlede forslag for Jægerspris: at sammenlægge de to skoler til én at sammenlægge de seks SFO er til én at flytte de to klubber fra Femhøj og Vester Mose til Stenhøj og Karolinehøj forventes at blive imellem 3,7 og 5,4 mio. Salgsindtægter Værdien af salg af Femhøj og Vestermose anslås at være hhv. 4,2 mio. og 4,3 mio. Den samlede salgsværdi for de to ejendomme forventes at blive 8,5 mio. Anlægsøkonomi Et arkitektfirma har udarbejdet et oplæg til de bygningsmæssige ændringer, der skal gennemføres. Firmaet har anslået de samlede udgifter i forbindelse med ombygning af skolerne i forbindelse med sammenlægningen. Dette er opgjort til 15,5 mio. 3.1.7 Konsekvenser for andre institutioner Forslaget indebærer nedlæggelse af klubtilbud i Vestermose og Femhøj samt etablering af klubtilbud i bygningerne hvor Stenhøj og Karolinehøj er nu. 11

3.2 Område 2: Solbakkeskolen, Ferslev Skole, Marbækskolen og Skuldelevskole. 3.2.1 Karakteristik: Skoler - skolestørrelser nuværende struktur klassekvotient forventet elevtalsudvikling Område 2, Skibby og Jægerspris Syd har fire skoler: Marbækskolen fra 0.-10. klasse med i alt 526 elever og en gennemsnitlig klassekvotient på 20,2. Skolen har 2-3 spor. Ferslev Skole fra 0.-6. klasse med i alt 96 elever og en gennemsnitlig klassekvotient på 13,7. Skolen har 1 spor Skuldelev Skole fra 0.- 9. klasse med i alt 149 elever og en gennemsnitlig klassekvotient på 16,6. Skolen har spor 1 Solbakkeskolen fra 0.- 9. klasse med i alt 228 elever og en gennemsnitlig klassekvotient på 17,5. Skolen har overvejende 1 spor. Alle skolerne har bygningsmæssig kapacitet til flere klasser. Ifølge befolkningsprognosen vil det forventede elevtal i Ferslev og Skuldelevs skoledistrikter stagnerer på det nuværende niveau. For Solbakkeskolen er der en faldende tendens, mens Marbækskolens distrikt udviser en meget kraftig stigning (tæt på en fordobling). (Se Figur 2 side 5) Der er SFO ved alle fire skoler. Der er ligeledes klubtilbud på alle fire skoler. 3.2.2 Vurdering af strukturen og udfordringen i området. Den kraftige vækst i det forventede elevtal i Marbækskolens distrikt udgør i sig selv en stor udfordring. En udbygget skole på 3-4 spor vil her være en rationel og pædagogisk god løsning. For de tre øvrige skoler gælder det, at skolerne med små klassekvotienter er meget dyre, og at demografiudviklingen ikke vil ændre på dette. 3.2.3 Indkomne forslag og en vurdering af disse i forhold til udfordringen De 4 skolebestyrelser i område 2 har været samlet og er enige om, at de 4 skoler i området bør bevares. Bestyrelserne er enige om følgende formulering: Lighed, nærhed og kvalitet for alle børn i et fleksibelt og mangfoldigt området 2 i Frederikssund kommune, med fokus på nærhedsprincippet for de yngste klasser. Der lægges vægt på lokalsamfundets rolle og på et udbygget samarbejde lokalt eksempelvis også mellem skoler og institutioner, idrætsforeninger etc. Alle skolerne bemærker at de kan rumme flere elever. Der er ikke fremkommet konkrete besparelsesforslag for området, men følgende emner har været drøftet som mulig nytænkning: Fælles klassedannelse, fælles faglærerkorps, ressourcefællesskab. Marbækskolen har et vækstpotentiale, der klart peger på, at skolen også fremover vil være bæredygtig som selvstændig skole. Skolen vil kunne have en hensigtsmæssig størrelse, der dels muliggør en rationel drift og dels danner rammen om et undervisningsmiljø, hvor indhold og udfordringer for såvel børnene som for medarbejderne kan blive optimale. I forhold til Ferslev, Skuldelev og Solbakkeskolen er der forskellige overvejelser fremme: Alle besvarelser vægter hensyn til nærheden og det lokale højt. Der peges på, at der er bygningskapacitet til flere klasser, end der er i dag og at det samlede område står overfor en stigning af befolkningstallet. Imidlertid vil væksten ske i et område i umiddelbar nærhed af Skibby by. Man vil 12

således for at holde liv i landsbyerne, køre elever fra Skibby ud af byen for at give børnene et skoletilbud der. Endelig foreslås det at indrette skolerne som fødeskoler for en større skole. Det vil give visse besparelser i klassedannelsen. Indrettes eksempelvis Ferslev og Skuldelev som fødeskoler til Solbakkeskolen således, at Solbakkeskolen får et spor i indskolingen og to spor i overbygningen, vil besparelsen være på tre klasser, hvis det sker efter 6. klasse. Hvis overflytningen til Solbakkeskolen sker allerede efter tredje klasse vil det dreje sig om en besparelse på fem klasser, svarende til en årlig besparelse på 1,5 & 2,5 mio. Der vil i en sådan ordning ikke kunne påregnes nævneværdige besparelser på administration og bygningsdriften. Et forslag som ikke er kommet fra området, men som medtages her af hensyn til den politiske proces, er at nedlægge enten Ferslev Skole eller Skuldelev Skole. Ferslev: Den driftsmæssige besparelse ved nedlæggelse af Ferslev skole og bevarelse af Skuldelev skole vurderes at ligge på omkring 1,7 mio. (Svarende til 2 klasser, øgede busudgifter og besparelser på bygningsdrift). Skuldelev: Den driftsmæssige besparelse ved nedlæggelse af Skuldelev og bevarelse af Ferslev skole vurderes at ligge på omkring 3,1 mio. (Svarende til 4 klasser, øgede busudgifter og besparelser på bygningsdrift) 3.2.4 Direktørområdets forslag For område 2 foreslås: At Marbækskolen bevares samt om - og udbygges til 3-4 spor. At Skibbyssen inddrages som del af Marbækskolen. At Ferslev og Skuldelev skoler nedlægges og sælges. Eleverne herfra overflyttes til Solbakkeskolen, bortset fra eleverne fra Selsø, Østby og Sønderby, der flyttes til Marbækskolen. Solbakkeskolen er på nuværende tidspunkt bygget til at rumme to spor, og er geografisk den mest centralt placerede af de tre skoler. At SFO i Ferslev og Skuldelev nedlægges og eleverne flyttes med. At klubberne i Ferslev (Strædet) og Skuldelev (7éren) nedlægges og børnene flyttes med til ub Himmelblå ved Solbakkeskolen. At der afsættes kr. 300.000 til proceshjælp til indkøb af konsulentbistand i forbindelse med sammenlægningsprocessen af skoler og fritidsordninger. Vedr. 10-klasse tilbud se område 3. 3.2.5 Konsekvenser Kapacitet For at Solbakkeskolen kan rumme 400 elever er der brug for visse om og nybygninger. Der er tidligere udarbejdet planer herom. Skolelederen og arkitektfirmaet foreslår, at de planer, der tidligere er udarbejdet til ombygning på skolen i store træk fastholdes. Planen virker hensigtsmæssig og giver mulighed for at arbejde i en afdelingsopdelt skole i to spor. Solbakkeskolen vil med de foreslåede ændringer og udbygninger have kapacitet til at rumme to spor, og dette vil være tilstrækkeligt hvis Selsø, Østby og Sønderby knyttes til Marbækskolen. Faglokalemæssigt kræver et og to spor de samme faglokaler. Kapaciteten af fritidsordning og klub faciliteter skønnes at være tilstrækkelige. Udfordringen for Marbækskolens kapacitet kommer primært fra forventet udvikling i befolkningstallet og kun i mindre grad fra Selsø, Sønderby & Østby distriktet. 13

Der er i nedenstående Tabel 3 arbejdet med et maks. på 28 elever pr. klasse (svarende til maks. i henhold til Folkeskoleloven). Den nuværende klassekvotient er på 16,3. Den fremtidige klassekvotient ved en ny klassedannelse bliver 23,7 elever pr. klasse i gennemsnit. Tabel 3: Vurdering af det nødvendige antal klasser ved en sammenlægning af Solbakkeskolen, Ferslev skole og Skuldelev skole 8. Elevtal Bh.- kl 1. 2. 3. 4. 5.. 6.. 7. 8. 9. 10.. I alt Skuldelev A 21 19 13 13 16-22 14 15 16 149 Ferslev A 15 15 17 21 8 14 6 96 Solbakkeskolen A 15 18 22 20 23 20 15 22 8 14 177 B 15 20 16 51 I alt 66 52 52 54 47 34 43 56 23 46-473 asser Nuværende klasser i alt 4 3 3 3 3 2 3 3 2 3-29 Nødvendige antal klasser i alt 3 2 2 2 2 2 2 2 1 2 20 Besparet 1 1 1 1 1-1 1 1 1-9 Tabel 4: Vurdering af elev- og klassetal ved sammenlægning af Solbakkeskolen, Ferslev skole og Skuldelev skole. Tre skoler i alt Uden selsøområdet Fødte 9 Indskrevne 10 Indskr i % asser Født Indskrevne asser 4.kl 07/08 1997 65 47 72,3 2 56 45 2 3.kl 07/08 1998 73 54 74,0 2 67 54 2 2.kl 07/08 1999 66 52 78,8 2 60 49 2 1.kl 07/08 2000 61 52 85,2 2 54 44 2 bh.kl 07/08 2001 70 66 94,3 3 64 52 2 2002 68 55 80,9 2 59 48 2 2003 67 54 80,9 2 59 48 2 2004 74 60 80,9 3 66 53 2 2005 58 47 80,9 2 51 41 2 2006 69 56 80,9 2 63 51 2 8 Der er anvendt elevtal fra 2007 for skoleåret 2007-08. 9 Antal fødte er opgivet i faktiske tal. 10 Antal indskrevne i skolerne er ligeledes faktisk tal for den som er født mellem 1997 og 2001. For dem der er født mellem 2002 og 2006 er antallet af elever der forventes indskrevet beregnet ud fra en gennemsnitlig indskrivningsprocent for de forgående år. 14

Tabel 3 viser, at som elevtallet ser ud lige nu kan der spares 9 klasser ved at sammenlægge de 3 skoler. Tabel 4 viser i venstre side, at en sammenlægning af de tre skoler i enkelte år vil give behov for 3 spor, men tabellens højre del viser, at hvis Selsøområdet flyttes til Marbækskolen, er 2 spor tilstrækkeligt. 3.2.6 Økonomi Direktørområdets forslag medfører både besparelser på driftsudgifterne, og der forventes at blive indtægter til kommunen ved salg af to ejendomme, Ferslev og Skuldelev Skole. Der vil blive øgede udgifter til bustransport, da flere elever vil blive berettiget til kørsel til og fra skole. Driftsøkonomi Der er udarbejdet et skøn over de forventede driftsbesparelser ud fra to forskellige metoder (se også bilag 1): 1. En metode der tager udgangspunkt i en gennemsnitsberegning på, hvad en elev koster om året på en skole med 476 elever (her anslået til samme pris som på en af kommunens skoler med ca. 600 elever, 50.000 kr.) i forhold til en gennemsnitlig elevpris på de nuværende skoler på ca. 65.000 kr. Denne udregning vil medføre en besparelse på 7,1 mio. kr. Driftsbesparelsen anslås dog at blive ca. 0,7 mio. kr. mindre på grund af øgede udgifter til buskørsel. Samlet besparelse 6,4 mio. kr. 2. Metode 2 tager udgangspunkt i en mere konkret beregnet besparelse på ny klassedannelse og den derudover forventede besparelser på administration og anden drift. 9 klasser færre: 4,5 mio. kr. Drift på Ferslev (Bygninger, bestyrelser): 1,5 mio. kr. Drift på Skuldelev (Bygninger, bestyrelser): 2,0 mio. kr. Driftsbesparelse på: 8,0 mio. kr. Øgede busudgifter foreløbigt anslået til 0,7 mio. kr. Øgede driftsudgifter på Solbakkeskolen.1,0 mio. kr. Forventet besparelse: 6,3 mio. kr. Driftsbesparelsen af det samlede forslag for område 2: at nedlægge to skoler at samle tre skoler til en, ligeså SFOér og klubber. forventes at blive på ca. 6,3-6,4 mio. kr. Salgsindtægter Værdien af salg af Ferslev Skole og Skuldelev Skole er sat til henholdsvis 9,1 mio. og 14,2 mio. Den samlede salgsværdi for de to ejendomme forventes derfor at blive på 23,3 mio. kr. Anlægsøkonomi Et arkitektfirma har i en første vurdering opgjort de samlede udgifter i forbindelse med om - og udbygning af Solbakkeskolen i forbindelse med sammenlægningen til 10,0 mio. Der skal herudover påregnes en betydelig anlægsudgift til renovering og udbygning af Marbækskolen. 3.2.7 Konsekvenser for andre institutioner Flytning af Skibbyssen. Lukning af klubber (Strædet og 7-eren) i Ferslev og Skuldelev 15

3.3 Område 3: Græse Bakkebyskolen, Marienlystskolen, Falkenborgskolen, Oppe Sundby Skole, Åbjergskolen i Frederikssund 3.3.1 Karakteristik: Skoler - skolestørrelser nuværende struktur klassekvotient forventet elevtalsudvikling Frederikssund området indeholder fem skoler: Græse Bakkebyskole fra 0.- 6. klasse med i alt 258 elever og en gennemsnitlig klassekvotient på 21,5. Skolen har 2 spor. Marienlystskolen fra 0.-9. klasse med i alt 431 elever og en gennemsnitlig klassekvotient på 20,5. Skolen har 2 spor. Falkenborgskolen fra 0.- 10. klasse med i alt 439 elever og en gennemsnitlig klassekvotient på 20,0. Skolen har spor 2. Oppe Sundby Skole fra 0.- 9. klasse med i alt 473 elever og en gennemsnitlig klassekvotient på 23,7. Skolen har 2 spor. Åbjergskolen fra 0.- 9. klasse med i alt 562 elever og en gennemsnitlig klassekvotient på 22,5. Skolen har overvejende 2-3 spor. Der er skolefritidsordning knyttet til alle skolerne. Det samlede elevtal vokser og topper i 2012, hvorefter det falder betydeligt. Prognosen har samme tendens på alle skolerne. (Se Figur 2 side 3) Det skal bemærkes, at konsekvensen af etableringen af Ny by omkring Store Rørbæk afhænger af udbygningstakten i området. 3.3.2 Vurdering af strukturen og udfordringen i området. Skolestrukturen i Frederikssund by er den klart mest komplekse. Antallet af børn på 6-16 år stiger med 100 over de næste 4-5 år. Denne stigning vurderes umiddelbart at kunne holdes indenfor den bestående struktur, men herefter falder elevtallet, så det i 2019 ligger ca. 500 lavere end i 2007. (se figur 2 side 5) Skolestrukturen skal kunne håndtere følgende: Et fald i elevgrundlaget af den størrelse der er tale om vil, hvis det ikke følges op af ændringer i skolestrukturen, få omkostningerne pr. elev til at stige som en konsekvens af, at klassekvotienten må forventes at falde. En mere rationel klassedannelse kunne tænkes gennem en struktur som i Slangerup med fødeskoler og overbygningsskoler. Her vil antallet af spor lettere kunne tilpasses udsving i elevtallet. Græse Bakkebyskole er ikke fuldt udbygget, og antallet af børn på 6-16 år falder i området. Det bør overvejes om den nuværende dækning i den nordlige del af kommunen er tilstrækkelig så en udbygning af skolen skal aflyses. Et samlet 10. klassecenter for hele Frederikssund Kommune ville med fordel kunne placeres i Frederikssund by, hvor det vil være centralt placeret i forhold til hele kommunen og samtidig være tæt på de øvrige ungdomsuddannelser. Der ligger en opgave i forhold til Ny by. 16

3.3.3 Indkomne forslag og en vurdering af disse i forhold til udfordringen Der er indkommet en del forskellige forslag fra skolerne i Frederikssund området. Forslagene er samlet et godt udtryk for den store kompleksitet, der er i området. Oppe Sundby ønsker store enheder, med hele skoleforløbet i aldersopdelte enheder. Målet er at sikre kontinuitet i elevernes liv og den faglige udvikling for lærerne. Der skal afsættes midler til kompetenceudvikling. Mulighed for at optimere klassedannelsen i overgangen mellem afdelinger. Vigtigt, at der er overensstemmelse mellem vision og økonomi også på lang sigt. Græse Bakkebyskolen foreslår udbygning af skolen med 1 spor. Endvidere forslås en ændring af distriktsgrænserne. 3 spor på hver årgang 0.-9. klasse og et samlet 10. klassecenter for hele kommunen. Marienlystskolen har udarbejdet 3 scenarier. Der forudsætter ressourcer til ombygning/modernisering. Det foreslås, at skolen enten udvides til 3 spor eller at skolen bliver overbygningsskole for eleverne fra Græse Bakkebyskole. Begge muligheder foreslås kombineret med, at et 10. klassecenter placeres på skolen. Det er i begge tilfælde nødvendigt at se på de trafikale forhold omkring skolen. Falkenborgskolen, såvel bestyrelsen som MED-udvalget har fremsendt forslag omkring etablering af en struktur med fødeskoler og overbygningsskoler. Der ønskes ikke små skoler. Det skal sikres at der fortsat er en skole i Frederikssund midtby. Falkenborgskolen og Græse Bakkebyskolen gøres til 4 sporede fødeskoler (0.- 6.klasse). Det betyder, at Græse Bakkebyskolen ikke skal udbygges yderligere. Marienlystskolen bliver udskolingscenter samt center for 10. klasse (incl. Ungdomsskole og evt. musikskole). Det anbefales at nedlægge og sælge Fritteren på Falkenborgskolen og at SFO Fritidshuset og indskolingen i stedet moderniseres og sammenbygges. Konkret besparelsesforslag: Det foreslås, at der indføres strukturen med fødeskoler og overbygningsskoler i område 3. Endvidere foreslås det at nedlægge og sælge et fritidshjem. 3.3.4 Direktørområdets forslag For område 3 foreslås: At beslutningen om ændringer i Frederikssund by udskydes og afventer en grundigere analyse, hvor blandt andet de fremkomne forslag vurderes. I analysen skal især mulighederne for struktur med fødeskoler og overbygningsskoler undersøges. At beslutningen om hvorvidt Græse Bakkebyskolen skal udbygges i en tredje etape og beslutning om etablering af 10. klasse center udskydes til efter en sådan analyse og medtages i denne. At elever fra Græse Bakkebyskolen indtil videre fortsætter på skolen med en pavillonløsning og henvises til fysiklokale på Marienlystskolen. 17

3.3.5 Konsekvenser Kapacitet Kapaciteten vurderes til at være tilstrækkelig for perioden frem til 2012. Herefter vil der være overkapacitet. Økonomi På kort sigt: Udskydelsen af Græse Bakkebyskolen vil marginalt give ekstra driftsudgifter til løsning af faglokaleproblematik for overbygningsbørn samt leje af pavilloner. Driftudgiften herved er anslået til 0,25 mio. kr. På længere sigt: En struktur med fødeskoler og overbygningsskoler vil sikre den mest rationelle klassedannelse i den bestående bygningsmasse. Særlig i en periode med forventet nedgang i elevtallet vil skoler med mange spor kunne sikre den mest optimale klassestørrelse. Anlægsøkonomi På kort sigt: Etablering af pavillon anslås til 0,25 mio. kr. På længere sigt: Ved valg af en struktur med fødeskoler og overbygningsskoler skal der påregnes betydelige anlægsudgifter til ombygning af den eksisterende bygningsmasse. Heroverfor står det forhold, at der kun i begrænset omfang vil kunne påregnes indtægt fra salg af bygninger. 3.3.6 Konsekvenser for andre institutioner Ingen 3.4 Område 4: Byvangskolen, Kingoskolen og Lindegårdsskolen i Slangerup 3.4.1 Karakteristik: Skoler - skolestørrelser nuværende struktur klassekvotient forventet elevtalsudvikling Slangerup området har tre skoler: Byvangskolen fra 0. 6. klasse og har 308 elever Lindegårdsskolen fra 0.-6. klasse og har 453 elever. Kingoskolen fra 7.-10. klasse og har 348 elever. Til de to fødeskoler hører der to SFOér. De to fødeskoler har henholdsvis 2 og 3 spor, overbygningsskolen har 4-5 spor i 7.-9 og et enkelt spor i 10. klasse. Alle skolerne har gennemsnitlige klassekvotienter mellem 21 og 23 elever. Elevtalsudviklingen forventes at være rolig og svagt stigende. 18

3.4.2 Vurdering af strukturen og af udfordringen i området. Opdelingen af området i kun to distrikter er med til at sikre en høj klassekvotient. Opdelingen i fødeskoler og overbygningsskole giver mulighed for at optimere klassedannelsen ved overgang fra fødeskole til overbygningsskole. Slangerup repræsenterer derfor en økonomisk effektiv struktur. Den svage vækst i elevtallet forventes at kunne rummes indenfor den eksisterende struktur. 3.4.3 Indkomne forslag og vurderingen af disse i forhold til udfordringen De 3 skoler i område 4 har indsendt et fælles svar. Bestyrelserne vurderer at strukturen i Slangerup distriktet fungerer optimalt med opdelingen på fødeskoler (miljøskoler) og overbygningsskole. Det bemærkes at Projekt Læring (med 30 lektioners leg og læring i indskolingen samt tæt samarbejde med daginstitutionerne) meget gerne må bevares og udvikles. Endvidere er der fortsat gode muligheder for at have integrerede specialklasser på skolerne. Konkret besparelsesforslag: Der er ikke fremkommet konkrete besparelsesforslag for området. 3.4.4 Direktørområdets forslag For område 4 foreslås at: Den nuværende skolestruktur i Slangerup anses for at være meget ideel i forhold til at kunne håndtere befolkningsudviklingen i området. Det foreslås derfor, at strukturen med to fødeskoler og en overbygningsskole fastholdes. Vedr. 10. klasse tilbud se under område 3. 3.4.5 Konsekvenser Kapacitet Ud fra befolkningsprognosen for området, forventes det, at skolerne med deres nuværende kapacitet kan håndtere udviklingen. Kingoskolen vil, hvis der etableres et fælles tiende klasse center i Frederikssund, ligeledes kunne være inden for skolens nuværende fysiske rammer. assekvotienten i skoleåret 2007/08 i Slangerup er i gennemsnit 22,2 elever pr. klasse. Hvilket er et udtryk for en hensigtsmæssig klassedannelse. Driftsøkonomi Da der ikke lægges op til ændringer i skolestrukturen i området, er der heller ikke oplæg til besparelser. Anlægsøkonomi Ingen 3.4.6 Konsekvenser for andre institutioner Ingen 19

Bilag 1 Økonomiske beregninger Område 1: Møllegårdskolen og Sogneskolen 11 Mio. kr. Driftsøkonomi metode 1 12 Rationalisering grundet skolestørrelse -5,4 Driftsøkonomi metode 2 13 Driftudgifter til 6 klasser -3,0 Ekstra udgift til bygningsvedligehold 0,4 Drift af Femhøj SFO Rengøring -281.720 Bygningsdrift indvendig -78.200 Forbrugsafgifter -166.520-0,5 Drift af Vestermose SFO Rengøring -396.770 Bygningsdrift indvendig -55.000 Forbrugsafgifter -176.530-0,6 Drift i alt metode 2-3,7 Femhøj -4,2 Vestermose -4,3 Salgsindtægt i alt -8,5 Anlægsudgifter Om- og tilbygning 15 15,5 Konsulenthjælp m.v. 16 0,2 Anlæg i alt 15,7 11 Udregningerne følger gængs regnskabspraksis hvor negative beløb er udtryk for en driftsbesparelse eller en merindtægt og positive beløb er udtryk for en ekstraudgift til anlæg eller drift. 12 Besparelsen i metode 1 er estimeret ud fra erfaring med den gennemsnitlige udgift per elev på store og små skoler. 13 Besparelsen i metode 2 er estimeret ved at summere den besparelse der opstår ved sammenlægning af klasser og drifsbesparelsen fra bygninger der foreslås solgt. Hertil kommer et beløb til øgede driftsudgifter på den tilbageværende bygningsmasse som følge af øget slid. 14 En summarisk vurdering af salgsvurdering foretaget af eksternt firma. 15 Overslaget skal betragtes som et første overslag over ombygningerne i forbindelse med sammenlægning af skolerne. Overslaget er udarbejdet af ekstern arkitekt 16 Rammebeløb afsat til at gennemføre sammenlægningsprocessen på de berørte skoler. 20

Område 2: Marbækskolen, Ferslev Skole, Skuldelev Skole og Solbakkeskolen Kr. Mio. kr. Driftsøkonomi metode 1 Rationalisering grundet skolestørrelse -6,1 Driftsøkonomi metode 2 Driftudgifter til 9 klasser -4,5 Ekstra udgift til bygningsvedligehold 1,0 Drift af Ferslev Skole Administrativt personale -162.100 Teknisk personale -220.800 Rengøring -583.500 Bygningsdrift indvendig -62.300 Udvendig vedligehold -122.800 Forbrugsafgifter -309.800 Skolebestyrelse og patruljer -3.700 Udgift til skolebus 292.000-1,2 Drift af Skuldelev Skole Administrativt personale -258.600 Teknisk personale -386.900 Rengøring -626.100 Bygningsdrift indvendig -121.600 Udvendig vedligehold -187.900 Forbrugsafgifter -420.300 Skolebestyrelse og patruljer -18.500 Udgift til skolebus 438.000-1,6 Drift i alt metode 2-6,3 Salgsindtægt Ferslev -9,1 Skuldelev -14,2 Salgsindtægt i alt -23,3 Anlægsudgifter Om- og tilbygning 10,0 Anlæg ved skolepatrulje 0,3 Konsulenthjælp m.v. 0,3 Anlæg i alt 10,6 21

Område 3: Græse Bakkeby Skolen, Marienlystskolen, Falkenborgskolen, Oppe Sundby Skole, Åbjergskolen Kr. Driftsøkonomi Græse Bakkeby Leje af pavillon 17 228.000 Ekstra busdrift 18 18.000 Drift i alt 246.000 Anlægsudgifter Opsætning og nedtagning af pavillon mv. 248.200 Anlæg i alt 248.200 Samlet økonomi i forslaget i mio. kr. Drift (metode2) -9,8 Salg -31,8 Anlæg 26,6 17 Udgift for et års udskydelse af Græse Bakkeby etape 3. 18 Udgift til ekstra buskørsel i et år p.g.a. manglende fysiklokale på Græse Bakkeby. 22