Disposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj 2015. Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?

Relaterede dokumenter
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Program for læringsledelse

Præsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

FRA KONTROL TIL KAPACITETSOPBYGNING:

Undervisning: Udøvelse af professionel

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen Torsdag den

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Program for læringsledelse

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Folkeskolereformen 2013

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Folkeskolereformen i København

Skolereform har tre overordnede formål:

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

Oplæg for deltagere på messen.

Folkeskolereformen. Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

VELKOMMEN. Søholmskolen

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016

SKOLEPOLITIK

Velkommen til fælles forældremøde. Tommerup Skole Vedr. Folkeskolereformen

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform & skolebestyrelse

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Kvalitetsrapport of 40

Et fagligt løft af folkeskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport Skoleåret Fanø Kommune

Hyldgård Ny folkeskolereform

Børne- og Ungepolitikken

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Greve Kommunes skolepolitik

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Vision for folkeskolerne i Aalborg

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

Velkommen til valgmøde

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

En reform af folkeskolen

Kompetencemålstyring

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Kvalitetsanalyse 2015

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

Folkeskolereform 2014

Skolereform En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

FOLKESKOLEREFORMEN.

Transkript:

Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen? Lars Qvortrup, LSP/AAU, Program for Roskilde d. 11. maj 2015 1 Disposition UDFORDRINGEN: De mange dagsordener LØSNINGEN: En gennemgående fortælling 2 UDFORDRINGEN: De mange dagsordener 3 1

De mange dagsordener i folkeskolen Inklusionsreform 2012 Folkeskolereform 2013 (igangsat 2014) OK 13 4 De mange dagsordener i skolereformen 5 Capacity Kommune Skole Klare mål Evidens Undervisning Læringsarena Indhold Jens Rasmussen 2013 2

Klare mål Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Fire operative resultatmål (indikatorer) for de tre nationale mål 1. mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2. andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 4. elevernes trivsel skal øges Præcisering og forenkling af Fælles Mål Jens Rasmussen 2013 Evidens Evidensbaseret målstyring Nationale test leverer viden om resultater Statusredegørelse (UVM -> kommune) I forhold til nationalt fastsatte måltal og kvalitetsindikatorer Kvalitetsrapporter v. 2.0 (Kommune -> skole) Elevplaner (Skole -> lærere/pædagoger) Jens Rasmussen 2013 Capacity Capacity Building Læringskonsulenter Undervisningsdifferentiering Klasseledelse To-sprogsundervisning Læseundervisning Naturfagsundervisning Ressourcecenter for folkeskolen Kompetenceudvikling Lærere: 1 mia. i seks år (165 mio./år) Linjefags/undervisningsfags kompetence i de fag de underviser i Nyeste evidensbaserede viden Ledere: 60 mio. Det større ledelsesrum Pædagogisk ledelse Skoleudvikling med henblik på bedre elevudbytte Samarbejde mellem leder/ledelse og lærere Skolens arbejde med Fælles Mål Jens Rasmussen 2013 3

Indhold Indhold Flere undervisningstimer Dansk, matematik, naturfag Engelsk fra 1. klasse Andet fremmedsprog (tysk eller fransk) fra 5. klasse Praktisk-musiske fag Flere timer til musik Sløjd og håndarbejde skifter navn: Håndværk og design Hjemkundskab skifter navn: Madkundskab Understøttende undervisning Understøtte det faglige Faglig fordybelse og lektiehjælp Varierede og differentierede undervisningsformer (der står faktisk læringsformer!) Praktisk anvendelsesorienterede undervisningsformer Understøtte sundhed og trivsel Idræt, motion og bevægelse Udvikle læringsparathed, motivation og trivsel Understøtte alsidig udvikling (videnssamfundskompetencer) Den omgivende verden: virksomhedsbesøg Innovation, entreprenørskab, kreativitet og samarbejdsevne LØSNINGEN: En gennemgående fortælling 11 Løsninger er enkle 12 4

Den nye fortælling: 13 Den nye fortælling: 14 Elever Lærere/pædagoger Ledelse Forvaltning - på alle niveauer 15 5

for elever 16 for elever 17 for lærere og pædagoger 18 6

for lærere og pædagoger Læreren/pædagogen arbejder med læringsog trivsels-mål ikke pensum- eller aktivitetsmål Læreren/pædagogen identificerer kriterier for målopfyldelse tegn på læring Eleverne gøres bevidst om deres egen læring Læreren søger feedback på undervisningens virkning Læreren giver feedback til eleverne Praksis er forsknings- og datainformeret 20 Undervisningen gennemsyres af klare mål 7

for teamarbejde DuFour and Marzano 2011: 22-23 for teamarbejde 1. Hvad er det, vi ønsker, at vores elever skal vide og kunne som et resultat af undervisningen? 2. Hvordan kan vi se, om de har erhvervet sig de tilsigtede kundskaber og færdigheder? 3. Hvordan vil vi gribe ind i forhold til de elever, der har det svært, og berige læringen for de dygtige elever? 4. Hvordan kan vi forbedre vores professionelle praksis? DuFour and Marzano 2011: 22-23 for ledere 24 8

Whole System Approach på skolen 25 for ledere Viviane Robinson: Student-Centered Leadership, 2011 Anvendelse af relevant viden for ledere Løsning af komplekse problemer Skabe klare mål og forventninger Opbygning af relationel tillid Allokere strategiske ressourcer Sikre undervisningskvalitet Lede kompetenceudvikling Udvikle et understøttende miljø Høj kvalitet i undervisni ng og læring 9

for forvaltning 28 Whole System Approach på alle niveauer Forvaltning Ledelse Team Lærer/pædagog Barn/elev PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE 30 10

Program for læringsledelse Billund Horsens Fredericia Frederiksund Holbæk Haderslev Hedensted Kolding Nordfyn Roskilde Svendborg Thisted Vesthimmerland 31 Program for læringsledelse Kommuner 13 Skoler (matrikler) 242 Lærere 6893 Pædagoger 2263 Pædagogiske konsulenter 297 Ledere 655 Samlet antal fagprofessionelle 10 108 Samlet antal elever (0 10) 78 685 32 Programmet i overblik Sept. 2019 Læringsrapport jan. 2020 Kortlægning T3 Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Skoleåret 2018-2019 Læringsrapport febr. 2018 Sept. 2017 Kortlægning T2 Kortlægning T1 Sept. 2015 Læringsrapport febr. 2016 Skoleåret 2016-2017 Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser 11

Datainformeret Datainformeret Grundprincipper: 1. At gøre læring og trivsel synlig 2. At gøre forholdet mellem indsats og effekt synligt 3. At afstå fra metodeanvisninger 4. At foreslå problembaseret, kollektiv Capacity Building: Pædagogiske interventioner + kompetenceudvikling Kortlægning: 0 3 klasse Børnene svarer på digitalt spørgeskema med støtte fra billede og lyd Spørgeskemaet kan besvares fra både ipad og PC Illustrationer: Rina Dahlerup 2013 Speak: Cecilia S. Krill 12

Kortlægning: 4. 10. klasse Spørgeskemaet er tekstbaseret. Det er muligt at anvende et oplæsningsprogram Spørgeskemaet kan besvares fra både ipad og PC Det anbefales at der afsættes en klassetime (45 min) til arbejdet med spørgeskemaet, som kan besvares på ca. 20 min. Datainformeret Kommuneniveau Alle elever ifølge kontaktlærer Datainformeret Skoleniveau Kristiansand 2013 13

Datainformeret Køns- og forløbsniveau 1. år 2. år 3. år Datainformeret Klasseniveau EUC Nord 2014 Datainformeret Klasseniveau EUC Nord 2014 14

Hjemmeside http://laeringsledelse.dk/ Tilmeld jer nyheder på hjemmesiden 43 Program for LSP/AAU TAK 44 15