Evalueringsrapport Partnerskab for fremtiden December 2009 1
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Entreprenørskab en ny faglighed i folkeskolen... 3 1.0 Indledning... 4 1.1 Mål... 4 1.2 Hvad er entreprenørskab?... 4 2.0 Evalueringsrapporten v/jette Søndergaard... 5 2.1.1 Abstract - ledernes opfattelse:... 5 2.1.2 Abstract - lærernes opfattelse:... 5 2.2 Aktørernes opfattelser... 6 2.2.1 Lederen... 6 2.2.2. Lærerne...7 2.2.3. Virksomheder... 9 2.2.4. Øvrige interessenter - forældre... 9 3.0 Perspektivering...10 3.1. Lederrollen, lærer-kompetencer og lærerkultur...10 3.2. Dokumentation af fagligheden i den entreprenante metode...10 3.3. Overvejelse om pilotskole... 11 4.0 Opsamlende konklusion evalueringen i forhold til oprindelige mål og succes-kriterier... 11 4.1 Andre positive bieffekter... 11 5.0 Bilag: Kort om metode bag evalueringen... 13 6.0 Entreprenørskab og fremtiden... 14 6.1 En stor tak til... 14 2
Entreprenørskab en ny faglighed i folkeskolen Herning har igen vist at være to skridt foran udviklingen. Den 19. november 2009 så en ny fond dagens lys med det sigte, at understøtte børns innovative og entreprenante kompetencer igennem hele uddannelsessystemet. Undervisningsministeren er gået i gang med at formulere entreprenørskabsmål ind i alle uddannelser. Herning har været i gang siden 2008 i pilotprojektet Partnerskab for fremtiden. Otte skoler i den nordlige del af kommunen har i samarbejde med Det Lokale Beskæftigelsesråd, Skoleafdelingen, Herningsholm Erhvervsskole, Nordeafonden og Selvstændighedsfonden afprøvet arbejdsformen i samarbejde med lokale virksomheder. Det, du kan læse i denne evalueringsrapport, er de første spæde erfaringer med den entreprenante arbejdsform. De otte skoler i pilotprojektet er Haderup Skole Feldborg skole Hodsager Skole Vinding Skole Vildbjerg skole Ørnhøj Skole Timring Skole Ilskov Skole Hver skole uddanner fra 1-6 lærere indenfor entreprenante læringsprocesser i uge 32. UU hjælper skolerne med at finde virksomheder der på sigt kan dannes partnerskaber med. Interesserede virksomheder kan derfor henvende sig til en af de nævnte skoler eller UU-Herning på tel. 9628 7530 Historien bag initiativet: Norge har gennem ca. 10 år arbejdet med entreprenørskab i grundskolen, og kan nu se de første generationer starte egne virksomheder og være vækstiværksætter i lokalområderne. Aulum-Haderup Erhvervsudvikling og Vildbjerg Erhvervsforening var de første, der fandt ideen så interessant, at man ønskede at afprøve den lokalt. Derfor er pilotprojektet gennemført i et samarbejde med disse to foreninger og Erhvervsrådet. Det Lokale Beskæftigelsesråd har som det første indskrevet det i deres visioner for fremtiden i Herning, og har af to omgange støttet projektet med midler. Derfor er denne evalueringsrapport og de spæde erfaringen kun et glimt af den begejstring, glæde og sprudlende energi, der er oplevet hos de børn, der har været en del af pilotprojektet. Jeg håber selvfølgelig som menneske og UU leder, at dette initiativ vil fortsætte og komme til at være det særkende, der giver vore unge de bedste forudsætninger for fremtiden. Evalueringsrapporten er udarbejdet i samarbejde med forrretningsudvikler Jette Søndergaard, der er ansat ved Herning kommune, Staben OPB med speciale indenfor evaluering og dokumentation. God læselyst Inger Veng Rasmussen Projektleder 3
1.0 Indledning Formålet med dette pilotforløb har været at afprøve entreprenante undervisningsforløb i et tæt samarbejde mellem skolen og det lokale erhvervsliv og andre partnere. Igennem undervisningsforløbene har der været fokus på elevers motivation for skolegang, kreative evner og lysten til at lære. Der har således ikke været lavet forsøg med enkelte fag eller faglige mål i forløbet. Vi har således været nysgerrige på, hvorledes den entreprenante undervisningsform påvirker lærerrollen og undervisningskulturen på en skole. Erfaringerne i pilotforsøget er et for spinkelt grundlag at bygge konkrete konklusioner på, da hver skole har gennemført forløb af maksimalt 2-3 ugers varighed. Men der kan udledes tendenser, som er beskrevet i denne rapport. mod til at turde, mod til at lave fejl og lære af dem og evnen til være kreative og få ideer, der kan omsættes til virkelighed. Det kræver bl.a., at andre end eleven selv skal have en nytteværdi af ideen, og det der kommer ud af ideen. Nedenfor er anvendt den definition, der officielt er anvendt i pilotprojektet. Entreprenørskab i undervisningen finder sted, når en uddannelsesinstitution involverer sig aktivt i udviklingen af omverdenens muligheder, og de lærendes aktiviteter skaber værdi i form af viden, produkter og tjenesteydelser for andre Selvstændighedsfonden 2008. 1.1 Mål De overordnede mål for hele initiativet har taget sit afsæt i visionen om en aktiv egn i dag og i fremtiden. Motivere til vækstiværksætteri og vækst ved, at flere gennemfører en uddannelse og opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet for at være en aktiv medborger. Det vil kræve andre kompetencer af næste generation, end dem vi kender i dag. Innovation og evnen til kreative problemløsninger og udvikling bliver helt afgørende i det globale kapløb. Delmålene på sigt er: - at motivere til undervisning, der styrker unges entreprenørskabskompetencer - at motivere for uddannelse - at mindske frafaldet fra uddannelse, der skyldes, at unge ikke kan se meningen med at gå i skole - at styrke specielt drenges motivation for uddannelse - at styrke synlighed både for erhvervslivet og for unge - at påvirke læringskulturen i undervisningen gennem entreprenante læringsforløb Ikke alle mål og delmål er opfyldt i pilotforløbene, men der er gjort de første erfaringer med entreprenørskabsundervisning. Nedenfor er beskrevet meget kort, hvilket udgangspunkt der har været i arbejdet. 1.2 Hvad er entreprenørskab? Entreprenørskab er et sæt af kompetencer, der omfatter de fag, der indgår i almindelig undervisning, metoder så som at planlægge, forhandle og samarbejde samt personlige forhold så som 4
2.0 Evalueringsrapporten v/jette Søndergaard kan kalde transfer-værdi fra projektfase til hverdag. 2.1.1 Abstract - ledernes opfattelse: Både ledere, lærere og virksomhedsledere ser positive virkninger af at have arbejdet med entreprenante projekter i undervisningen. For ledere og læreres vedkommende er man især positiv overfor at have fundet en ramme for undervisning, der i særlig grad appellerer til elever, der normalt har det svært enten socialt eller fagligt i skolen. Flere ledere giver udtryk for, at man med dette forløb har ramt en gruppe børn, der normalt ikke profiterer ret meget af den daglige undervisning. Nogle ledere peger her på, at tilknytningen af en ekstern partner/virksomhed har haft stor betydning for denne forskel. Dertil peges der på betydningen af, at elevernes motivation og især for drengenes vedkommende er kommet af, at det i forløbet har handlet om mere konkrete og handlingsorienterede opgaver fra virkeligheden, end de er vant til i det daglige i skolen. Der har været plads til at tænke skævt. Enkelte ledere ser den entreprenante tilgang, som blot ét værktøj blandt flere andre, der skal kunne håndteres i undervisningen, og som man kan vælge at gøre brug af - typisk i projektperioder. Det må ikke blive en religion, sagde en enkelt leder og det er urealistisk, at man skal kunne tænke tyske verber entreprenant, sagde en anden leder. Denne gruppe af ledere anerkender dog, at forløbet med den entreprenante tilgang har vist nye resultater i forhold til børnenes engagement og ikke mindst børn, der normalt bliver betragtet som bogligt svage eller bare uengagerede. Andre ledere ser et stort potentiale i den entreprenante tilgang, og som en potentiel integreret del af den samlede undervisning. Denne gruppe af ledere peger samtidigt på, at selv om der med en entreprenant tilgang har vist sig rigtig gode resultater i forhold til især bogligt svage elever, skal der arbejdes med udvikling af både lærerkulturen og rammerne for undervisning for fortsat at kunne opnå de faglige mål. Dette er bl.a. tydeligt efter afslutningen af forløbet, hvor elever og lærer generelt er faldet tilbage i de vante roller. Det har været vanskeligt umiddelbart at skabe dét, man 2.1.2 Abstract - lærernes opfattelse: Når det gælder lærernes opfattelse af forløbene er langt de fleste lærere begejstrede og peger på tilgangens rummelighed og inkluderende virkning på en klasse. Lærergruppen peger generelt på, at grupper af både bogligt svage og stille piger er set blomstre op, og i flere tilfælde har været dem, der har klaret sig bedst og bidraget med mest under forløbet. Samtidigt med denne holdning peger de fleste lærere på de udfordringer, der ses at være i forhold til at få koblet den entreprenante undervisningsform med den nuværende hverdag med specifikke faglige mål. Værdien af forløbet opfattes umiddelbart nemmest at overføre til de projektperioder, der som regel indgår i en årsplan. Når det gælder ambitionen om, at de innovativt og iværksætterorienterede metoder skal bidrage til lokal iværksætteri på længere sigt, er både virksomhedsledere, skoleledere og lærere forsigtige med at udtrykke forventninger herom på så kort et forløb. Men der hersker ingen tvivl om, at alle aktører ser, at denne arbejdsform styrker børns kreative og innovative evner. Det vil selvsagt kræve et længere udviklingsforløb, førend man kan se en effekt af initiativet i forhold til lokalt iværksætteri. Derimod er der i højere grad en tro på, at det giver noget her og nu, mens samarbejdet mellem en virksomhed og en skole pågår, fordi der faktisk kommer mange nye og brugbare ideer ud af samarbejdet. 5
I de følgende afsnit søges fremstillet et så dækkende billede som muligt af de enkelte aktørers udsagn om opfattelse af forløbet, som er indhentet via en række fokusgruppeinterviews. Billedet er sammenstillet af en række hovedtemaer, der efterfølgende kunne ses som gennemgående inden for de enkelte aktørgrupper. Det er i fremstillingen så vidt muligt søgt nuanceret, hvor der er tale om hhv.: en generel opfattelse i gruppen, eller om der er tale om mere specifikke udtalelser fra grupper eller enkeltpersoner. Lærerne har generelt været positivt overraskede over samarbejdet med eksterne partnere. Villigheden og ønsket fra partneres side til at forstå folkeskoleverden, og at det er børns læring, der er genstandsfeltet for samarbejdet, har været meget positivt. Lærerne udtrykker generelt overraskelse over, hvor stor en betydning deltagelse af en ekstern partner har på børnenes engagement i forløbet. Dét at den eksterne partner har haft forventninger om, at eleverne kan bidrage med noget nyt, og at der var en deadline, har her været helt centralt. Samarbejdsproblemer elever imellem, som man har oplevet i det daglige, eksisterede ikke i de entreprenante forløb. Denne ændrede adfærd forklarer lærerne ved, at eleverne under forløbet har oplevet hinanden i nye roller og har lært at se hinandens styrker. Lærernes rolle ændrede sig fra at være irettesætter til at være facilitator og rammesætter for undervisningen. Dette rolleskifte opleves meget positivt af alle lærere i forløbene, men har samtidigt også været en udfordring for nogle, da man skulle give mere slip, end man plejer. Den entreprenante læringsform har også udfordret teamsamarbejdet på skolerne. I enkelte team har man oplevet et behov for større samarbejde, og i andre har man oplevet at samarbejdet er blevet væsentlig styrket, fordi de daglige drøftelser om organiseringen af læringsprocesserne har sat et større fokus på elevens udbytte af undervisningen. 2.2 Aktørernes opfattelser 2.2.1 Lederen Følgende temaer er udledt af interviewene som helt centrale for ledernes opfattelse af forløbet: Lederrollen Det er vigtigt, at skolen er en aktiv del af samfundet, og det hjælper projektet med til. Nogle ledere giver udtryk for, at deciderede partnerskabsaftaler med virksomheder kan hjælpe til at holde lederne fast på det her. De fleste ledere giver udtryk for, at lederen har en vigtig rolle for at bære erfaringerne videre. Lederen skal være fødselshjælper på en klar plan for, hvordan det skal foregå lederen skal strukturere og vælge til/fra. Nogle ledere mener, at det er vigtigt, at det er lederen og ikke lærerne, der har den direkte virksomhedskontakt. Andre ledere peger på, at det vil være bedst om alt arbejdet med partnerskabsaftaler blev faciliteret af nogle specialister, eksempelvis UU. Betydning af samarbejde med ekstern samarbejdspartner Tilknytningen af en ekstern partner betyder bl.a., at faste mønstre mellem lærer og elev brydes ned. Forventningerne til den enkelte elev er ikke farvet på forhånd. Dét at eleverne har skullet skabe noget, der har værdi for andre end dem selv og læreren er afgørende. Nogle ledere udtrykker tvivl om, at det kan være en effekt af den entreprenante undervisning, at eleverne efter endt uddannelse vender tilbage til lokalsamfundet. Velvidende 6
at der i Norge er eksempler på dette tror de fleste ledere ikke på, at det er eller bør være et mål for indsatsen. Andre mål for den entreprenante undervisning ses som mere betydende, hvor der især peges på dannende virkning af, at eleverne skal løse en opgave for en ekstern partner, den inkluderende virkning, som tilgangen klart har vist. Dertil elevernes øgede engagement og ansvarlighed i opgaveløsningen, et forbedret socialt sammenhold i klassen samt her-og-nuværdi for partnervirksomhederne. Betydning for eleverne Engagementet blandt eleverne har været fantastisk både blandt såkaldt svage og stærke elever. En enkelt leder beretter om en dreng, der altid har haft svære boglige vanskeligheder, men som blomstrede op under det entreprenante forløb, og viste sig at være en af de bedste til at arbejde kreativt og producerende. En af drengens lærere havde efter forløbet udtrykt overraskelse, men også forskrækkelse over, at man i det daglige åbenbart ikke havde kunnet rumme drengens faktiske potentiale. Nogle ledere mener, at det i mindre grad er tilknytningen af den eksterne partner, der gør en forskel. Derimod betyder det ændrede forhold mellem lærer og elev noget. Eksempelvis at eleven får ansvar. Dét at arbejde med kreative processer har haft en afsmittende effekt i den almindelige undervisning, men de fleste elever er faldet tilbage i de gamle roller efter projektet. Det er vanskeligt at fastholde de positive forskelle. Nogle ledere giver udtryk for, at de kunne ønske sig, at lærerne havde mere mod i den daglige undervisning i forhold til at give mere slip over for eleverne, og træde mere tilbage som styrende. Men vurderer samtidigt, at forklaringen på, at man ikke tør ændre på rammen for undervisningen, må formodes at kunne begrundes i, at de ministerielle rammer er blevet mere stramme i de senere år i forhold til faglige målsætninger. En enkelt leder beretter om, at hele lærerstaben på skolen er introduceret til den entreprenante tilgang, og at det klart er vejen frem, hvis man skal rykke noget i forhold til at udnytte fordelene ved den entreprenante undervisning. På den måde forstår alle, hvorfor man evt. skal lave sin årsplan på en ny måde og der er mulighed for sparring kolleger imellem i det daglige. Den pågældende leder anbefaler, at man gør det helt. En leder udtrykker, at det efter hans opfattelse er de lærere, der har været med i projektet, der skal formidle de gode historier over for andre lærere. En gruppe af lederne vurderer, at det næste trin bliver at få lærerne til at se, hvordan de kan få fagmålene til at spille sammen med den entreprenante undervisning hvor lederne ser behov for uddannelse i, hvordan man kan kombinere fagmål og entreprenørskab. Der efterlyses her eksempler på, hvordan man kan gøre dette. 2.2.2. Lærerne Følgende temaer er udledt af interviewene som helt centrale for lærernes opfattelse af forløbet: Betydning for undervisningen og lærerkulturen Der ligger potentielt en høj transfer-værdi i spillereglerne fra den kreative platform, som kan overføres til den daglige undervisning. (eks. at man ikke må kritisere andres ideer/svar på et spørgsmål, eller eks. at lære at holde fast i sit mål med en opgave). Elevernes motivation En lærer udtrykker forskellen i elevernes engagement således: Det er de samme elever, der stener, som plejer at gøre det, men gruppen er væsentligt reduceret. Der er stadig en restgruppe, det kunne være sjovt at få fat på. En del flere lærere er fokuseret på, at det især er de elever, der normalt ikke er engageret i at gå i skole, at den entreprenante periode har haft en appel til. Generelt ser lærerne dog ingen væsentlig forandring af rol- 7
lerne i den efterfølgende daglige undervisning. En lærer fortæller om, hvordan nogle af eleverne havde smurt kæmpe-madpakker for (frivilligt) at kunne blive hele dagen på skolen, fordi de var så grebet af opgaven. Flere lærere peger på, at medindflydelse og dermed muligheden for ansvar, har været en stor motivationsfaktor for de fleste elever. ikke plejer at lege med. Denne værdi ses som meget positivt den har bare været vanskelig at fastholde i hverdagen efter forløbet. Når det gælder lærernes bedømmelse af, hvad eleverne ellers har fået ud af forløbet, går det dels på evnen til at tænke kreativt, og så det at gå i gang selv med en opgave, og selv overskue og planlægge en arbejdsproces, uden at der er en lærer, der har instrueret. Om end nogle elever var lidt for ydmyge over for virksomhedspartneren i starten, opstod der hurtigt en god kommunikation mellem virksomhedslederen og eleverne. Partnerne var gode til at vise anerkendelse overfor eleverne, hvilket fik eleverne til at yde endnu mere. Der gives dog også eksempel på, at der ind imellem er behov for at dyrke den gensidige kulturforståelse. Der kan være fordomme begge veje mellem erhverv og folkeskole. Inklusion Projektet har især haft appel til bogligt svage elever og her ikke mindst urolige eller livlige drenge. Nogle af de sædvanligt bogligt dygtige især piger har til gengæld vist at have vanskeligt ved at arbejde under mere kreative rammer, hvor man selv skal tage initiativ, og hvor slutfacit ikke er kendt. Derimod har nogle af de drenge, der har svært ved den daglige undervisning, og derfor ikke rigtigt deltager, i højere grad rigtig mange gode ideer og var meget aktive. En lærer fortæller om, at en af eleverne i klassen, der normalt har meget lav status, voksede i forløbet, og blev af de andre elever anset som konsulent og leder af processen, og han var også god til at få de andre med. En lærer beretter om en opfattelse af, at flere af virksomhedsejerne var positive for projektet, da de ikke selv var bogligt stærke i skolen. (Dette udsagn fortolkes dermed at have en inkluderende værdi, i forhold til et potentielt samarbejde mellem nogle virksomhedsledere og skolen). Faglighed En lærer fortæller, at eleverne selv har givet udtryk for, at de er blevet meget bedre til at få ideer. At arbejde med kreativitet i undervisningen stimulerer samarbejdet mellem elever. I og med at nogle svage elever pludselig bliver stærke, er der set eksempler på, at børn finder sammen i nye mønstre, og skal med nogle nye kammerater hjem efter skole, som de Det er generelt opfattelsen, at faglige mål kan være svære at få lagt ind ikke mindst, når der også er eksterne forventninger fra partneren. En lærer vurderer, at det er grundlæggende en forudsætning, at lærere har en fleksibel indstilling, og at man skal tænke på en ny måde og sætte sig ind i idégrundlaget. En del lærere giver udtryk for, at det vil være en fordel, om lærere generelt introduceres til metoderne i den kreative platform, og så skal det indgå som en integreret del af årsplanlægningen. En lærer giver udtryk for, at det er nødvendigt også at kunne have andre mål for undervisningen end de rent fag-faglige. En lærer peger på muligheden af, at skolen har sin egen proceskonsulent, der eksempelvis vil kunne facilitere en gennemarbejdet integration mellem hhv. den entreprenante tilgang og de faglige mål i højere grad. 8
Kultur Enkelte lærer giver udtryk for, at de har kunnet overføre brug af de kreative værktøjer i den daglige undervisning efterfølgende, men generelt giver lærerne udtryk for, at elevernes roller med få undtagelser er tilbage i de gamle mønstre. I forhold til den ændrede rolle man som lærer skal spille i den entreprenante tilgang, er der en generel opfattelse af, at det er svært at finde ind i rollen, hvor man ikke blander sig i elevernes arbejde. En del af denne frustration forklares at hænge sammen med, at man som underviser ikke må sikre, at børnene kommer frem til et bestemt resultat (som ved de faglige mål), men i højere grad skal lade børnene se og skabe løsninger, selv om man ikke ved, hvad der kommer ud af det. Man skal turde at kunne give slip og ikke være så styrende. Nogle lærere mener, at efteruddannelse kan bidrage til mere mod, andre mener, at det handler om at turde, og det mod får man bedst ved at springe ud i det. En helt nyuddannet lærer gav udtryk for, at han ikke oplevede, at forløbet krævede noget specielt som lærer. En lærer udtrykker om den ændrede lærerrolle, at det mere er rammesætningen for forløbet end det indholdsmæssige, at man skal være styrende for. En lærer peger på, at kulturen blandt lærerne har betydning for, om den entreprenante tilgang kan forenes med en kultur af fagprofessionelle. Der er behov for, at lederne kan agere forandringsledere, giver en anden lærer udtryk for. En virksomhedsleder giver udtryk for, at det ikke er uvæsentligt for en lokal virksomhed at gå med i dette projekt, fordi det skaber noget kendskab til virksomheden i lokalsamfundet, men giver samtidigt med også udtryk for, at han helt klart ser eleverne som en ressource, og at han ikke havde forventet, at de kunne komme med så meget. En virksomhedsleder giver udtryk for, at han tror, at indsatsen på sigt kan bidrage til, at lokale arbejdspladser ikke går tabt, idet der henvises til det konkrete innovationsindhold i samarbejdet mellem virksomheden og eleverne. Samme leder giver udtryk for, at det har været lidt vanskeligt for dem at finde frem til, hvilke udfordringer, de skulle give eleverne. En virksomhedsleder giver udtryk for en værdi i samarbejdet, der handler om, at denne form for samarbejde er med til at bevidstgøre eleverne om, hvilke type jobs, der findes og selvfølgelig også hos den konkrete virksomhed. En virksomhedsleder giver udtryk for, at de mener, at det har betydning, at en aftale mellem skole og virksomhed foregår fra leder til leder. 2.2.3. Virksomheder Følgende temaer er udledt af interviewene som helt centrale for 2 virksomheders opfattelse af forløbet: Betydning af samarbejde mellem virksomhed og skole En partner fra en af virksomhederne sagde, at han meget hellere vil arbejde sammen med skolen på denne måde end f.eks. omkring praktik for elever. 2.2.4. Øvrige interessenter - forældre Forældre er ikke blevet interviewet, men nogle forældre er kommet med deres umiddelbare tilkendegivelse af deres opfattelse af forløbet til enten ledere eller lærere. Nogle af disse indtryk viderebringes hermed: Mange forældre har givet udtryk for, at de har været meget begejstret for forløbet. Det er både ledere og læreres indtryk, at forældres begejstring tillægges, at deres børn har været særligt glade og engageret på en helt anderledes måde end de plejer. Et konkret eksempel på ovenstående hentes fra en forælder, der har fortalt læreren, at hans dreng var meget begejstret for forløbet og han plejer ellers ikke at være specielt begejstret for at gå i skole. 9
Enkelte forældre har givet udtryk for, om børnene nu også lærer noget i den uge, hvor det - i dette tilfælde af lederen - er forstået sådan, at når børnene laver noget, de synes er sjovt, ja, så er der en gruppe af forældre, der mener, at man nok ikke lærer noget. de mange parallelle mål i en fælles kulturskabende proces. 3.0 Perspektivering Dette afsnit giver et udviklingsorienteret bud på centrale organisatoriske udfordringer af betydning, for den fortsatte udvikling og forankring af den nyskabende værdi, der må siges at kunne konstateres generelt i forløbene. Dette afsnit bygger således på en forudsætning om, at indsatsen omkring indarbejdelse af entreprenante læreprocesser er kommet for at blive, men at det samtidigt er en langsigtet indsats, der skal udvikles fortsat med henblik på forankring i et eller andet omfang. Perspektiveringens følgende tre opmærksomhedspunkter baseres således alene på evaluators valg og vurdering. Projektejer, styregruppe eller andre aktører kan have andre og lige så vigtige opmærksomhedspunkter i forhold til en fortsat implementering. 3.1. Lederrollen, lærer-kompetencer og lærerkultur Det vurderes som afgørende, at lederen lokalt sætter mål og rammer for at udvikle en entreprenant kultur. Dertil vil det være væsentligt, at lederen selv kender til indholdet af den entreprenante tilgang. Lederen skal italesætte de behov og muligheder for ændringer, der kan være nødvendige for at indarbejde entreprenant undervisning i både årsplan og i hverdagen. Lærerrolle og kompetencer. Det vurderes som relevant, at der skal være en vis grad af påklædning af lærere, inden de kaster sig ud i både ny lærerrolle og ny faglighed, som også kan siges at være en del af den entreprenante tilgang. Flere lærere peger på undervisning i den kreative platform som særligt givende. Dertil viden om forskellige lærerroller, for at skabe de rammer, der er så afgørende for, at børn udvikler og udfolder kreative evner. Endelig har evalueringen givet anledning til at pege på et behov for dét, man kan kalde faciliterende proceskompetencer, hvormed menes, at der lokalt på den enkelte skole vil være behov for en tilknyttet profil, (kan være en lærer), der kan italesætte og fagligt lede Det er i den funktion, at det lange seje træk skal næres og drives, og det er ikke en nem udfordring. Et eksempel på en konkret udfordring er her, at udvikle tilstrækkelig sammenhæng mellem fagligheden i entreprenant undervisning og de traditionelle fag-faglige mål Der kan endvidere være behov for gradvis professionalisering af virksomhedsinddragelsen. (Evt. afprøvet på pilotskole, som senere foreslået). 3.2. Dokumentation af fagligheden i den entreprenante metode Jf. ovenstående bemærkning fra forælder, hvor der gives udtryk for, om børnene nu også lærer noget i et sådan forløb, vil det i den videre udfoldelse være væsentlig at forholde sig til, hvad der giver mening at dokumentere på i forhold til effekten af entreprenant undervisning. Både overfor skolen og lærerne selv, men også over for evt. kritiske forældre. Kan metoden forenes med opnåelse af de faglige mål? Hvordan kan man konstatere, at man lærer noget? 10
Eksempelvis har forløbene jo vist, at undervisningen har en engagerende appel for de fleste elever, men især grupper, der ellers ikke fanges af en traditionel fagundervisning. Hvilke langtidsperspektiver giver det, for det at være underviser? for specialskoleområdet mv. Kan en sådan rummelighedsparameter indgå i italesættelsen af positive effekter af den entreprenante undervisning? her overvejes at udnævnte én eller evt. flere pilotskoler, for netop at få endnu flere erfaringer med området. Evalueringen viser, at dét er der en klar efterlysning af. Uanset model, kan hidtidige erfaringer fra de 8 skoler i dette projekt med fordel inddrages i forhold til den videre udvikling. 4.0 Opsamlende konklusion evalueringen i forhold til oprindelige mål og succeskriterier Formålet med initiativet Partnerskab om Folkeskolen har været at øge elevernes udbytte af undervisningen ved at styrke deres faglige niveau og udvikle deres kompetencer indenfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Intentionen om at højne elevernes faglige niveau er meget interessant, fordi det skinner igennem i interviewene, at opfattelsen af, hvad der er faglighed stadig er båret af, at dét er de områder, der er (eksternt styrede) faglige mål for. Det må derfor forventes at blive én af de store udfordringer, for tilgangens videre forankring at få integreret den hidtidige opfattelse af faglighed med de nye fagligheder, som den entreprenante tilgang bidrager med. Evaluator lægger derfor op til en videre drøftelse af, hvorvidt fagligheden i den entreprenante tilgang skal italesættes og dokumenteres. Øvelsen kunne indgå i nedenstående forslag om at finde en pilotskole, der vil lægge krop til. 3.3. Overvejelse om pilotskole Flere ledere og lærere udtrykker bekymring om eller usikkerhed om, hvordan det vil kunne lade sig gøre at forene faglige mål i en entreprenant undervisning eller omvendt! Der kan derfor siges at være et behov for et rigtigt godt eksempel på, hvor og hvordan man i højere grad kan integrere faglige mål, og eks. mål og positive effekter fra den entreprenante metode. I forhold til den politiske beslutning om, at undervisning i entreprenante læreprocesser skal være et indsatsområder for Herning Kommunes skoleområde indtil 2014, kan det Selv om det indtil videre kun har været afprøvet i en projektperiode, hvor de længste har strakt sig over ca. 5 uger, og foreløbigt kun på 8 af vore skoler, er der klare beviser for, at entreprenant undervisning har vist sin værdi, og dermed levet op til projektets succeskriterier. Hvad var forventningen? Ud over, at der generelt har kunnet konstateres væsentligt større motivation hos de fleste børn, større ansvarsfølelse for forberedelse og undervisning på skolen, forbedret samarbejde på tværs af etablerede grupper, har det været bemærkelsesværdigt at se, hvorledes børnenes sociale kompetencer bringes i spil og har betydning for nye roller i en klasse. 4.1 Andre positive bieffekter Det er, på trods af endnu kun forholdsvis korte forløb, væsentligt at bemærke, at forventningen om en inkluderende værdi har været slående, og i nogle tilfælde tankevækkende: elever, der har været betragtet som bogligt svage, er pludselig blomstret op og har demonstreret kompetencer, der ikke har været fokus på før i undervisningen. Det var indledningsvis en forventning, at entreprenante læreprocesser stimulerer det sociale i en klasse, hvilket igen kan stimulere læring. Denne del har blot været så positiv, at den er værd at nævne, også under positive bieffekter. I og med at undervisningen har ændret lidt på børns daglige roller, har nogle børn fået nye venner, fordi de ændrer rolle i klassen, mens projektet er stået på. At metoden har betydet, at nogle børn pludselig udfolder deres potentiale men ofte kun mid- 11
lertidigt, vidner om, at det er afgørende, at der udvikles de rette rammer for at entreprenante læreprocesser kan få blivende værdi på den enkelte skole. Og endelig - selv om det ikke har været et direkte mål, at virksomheder skulle have et reelt udbytte, er det væsentligt afslutningsvis at nævne, at virksomhedsledere har givet tilbagemeldinger på, at de og virksomheden faktisk har fået konkret udbytte af at involvere elever i en af virksomhedens udfordringer, og at eleverne dermed allerede på kort sigt får respons på deres kreative evner, må siges at være en ekstra fjer i hatten. 12
5.0 Bilag: Kort om metode bag evalueringen Der er gennemført fokusgruppeinterview med Alle lærergrupper på hver af de 8 skoler Alle skoleledere fordelt på 2 grupper To virksomheder Der har til hver gruppe været udarbejdet en åben spørgeramme, som tager afsæt i en for-forståelse om, at entreprenant undervisning kan have betydning, om børn udvikler kompetencer inden samarbejde og kreativitet, men at vi som udgangspunkt er spørgende og udforskende omkring, hvad der mere præcist opleves som har betydning i de konkrete forløb, lærere, ledere og virksomheder har oplevet. Efter dataindsamlingen, hvor der er taget notater ved en referent, er udsagnene analyseret og grupperet i en række temaer for hver målgruppe afhængigt af de fokus, som grupperne hver især havde. 13
6.0 Entreprenørskab og fremtiden Der har været en helt overvældende goodwill hos aktørerne i pilotforløbet. 51 lærere og ledere deltog i uddannelse, hvor der kun var regnet med 32. Langt de fleste pilotskoler har gennemført flere forløb end aftalt, og har allerede lavet planer for det næste skoleårs entreprenørskabsundervisning. Virksomheder har stillet betingelsesløst op, og haft fokus på det fælles tredje, nemlig elevernes udbytte af undervisningen. Andre har stillet op til filmoptagelser om initiativet, bakket op ved at være ambassadører eller på anden måde hjulpet på vej, organisationer og institutioner har åbent dørene for eleverne og lærere, de normalt ikke samarbejder med. Mine tanker som leder af UU og projektleder har været, at unge gennem entreprenørskabsundervisning oplever erhvervslivet og arbejdslivet med meget mere mening og indhold end ved traditionel undervisning. Med de flerårige partnerskabsaftaler skolens leder og erhvervsliv, institutioner og kulturorganisationer imellem, er der opnået et grundlag for ud af boksen oplevelser og læring for elverne, der bør ruste dem bedre til et uddannelses og erhvervsvalg senere hen i livet. Det videre forløb Partnerskab for fremtiden er indsatsområde i Skoleafdelingen i Herning kommune i perioden 2010-2014 og målet er, at flere skoler kommer med i initiativet. LBR har i deres visionsarbejde Vision 2017 - fortsat initiativet i den næste 4 årige periode. 6.1 En stor tak til Skoleledere på pilotskolerne De medvirkende lærere Eleverne Herningsholm Gymnasium Aulum-Haderup Erhvervsudvikling Vildbjerg Erhvervsforening Erhvervsrådet Handelsbanken KVIK A/S A/S Maskinfabrikken PcP Anders Glarmester AUBO Production A/S Calamus Danmark Davis Straah Skov og Naturstyrelsen Midtjylland Hodsager Multicenter LAG- Herning Møltrup Optagelseshjem Vestjysk Bank Agerfeld Dyreklinik Agerfeld Gl. Skole AV Distribution Byens Tømre og Snedker APS IS Katrinelund Sørvad Elforretning MCH Messecenter Herning Nordea Mediehuset Herning Folkeblad A/S AU- HIH NHO Telemark Selvstændighedsfonden Det Lokale Beskæftigelsesråd Herning Maskinfabrikken Brdr. Markussen Ørnhøj Plejehjem Illustrationerne er modelfotos optaget på Maskinfabrikken Brdr. Markussen med elever fra Vildbjerg skole. 14
Kontaktoplysninger: Projektleder Anne Helen Hvelplund, tlf. 9628 7006 Pædagogisk leder Britta Andersen, tlf. 9628 7002 Skolechef Sven Nørgaard, tlf. 9628 7010 Direktør for Børn og Unge Knud Jensen tlf. 9628 6000 UU-leder Inger Veng Rasmussen, tlf. 9628 7533 Det Lokale Beskæftigelsesråd sekretariat v/hans Christian Mikkelsen, tlf. 9628 5072 Herning kommunes hjemmeside: www.herning.dk UU-Hernings hjemmeside: www.uu-herning.dk Vil du vide mere: Så ligger der uddybende materiale på UU s hjemmeside under om UU og projekter eller hjemmesiden for vision 2017 på www.vision2017.dk Udgivet af UU-Herning på vegne af: Børn og Unge Herning kommune Rådhuset Torvet 7400 Herning 9628 2828 15