31. januar 2008 Job med omtanke Socialdemokraternes jobplan Ledigheden blandt de arbejdsmarkedsparate ledige har i disse måneder nået endnu et historisk lavpunkt. De gode beskæftigelsesmuligheder udgør en gunstig situation til at få de sidste ledige med. Det sker dog ikke af sig selv, og derfor er det helt centralt, at vi gør en ekstraordinær indsats for de mange, der fortsat står uden for arbejdsmarkedet. De seneste ledighedstal viser, at der er ca. 75.000 arbejdsmarkedsparate ledige fordelt på ca. 57.000 dagpengemodtagere og ca. 18.000 kontanthjælpsmodtagere. Udover de 75.000 arbejdsmarkedsparate ledige, skal vi have sat langt mere skub i indsatsen for at få de ca. 57.000 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Det formår den nuværende beskæftigelsesindsats i alt for ringe omfang. Dertil skal lægges de mange ledige, der er i aktivering, på revalidering eller afventer et fleksjob. Denne gruppe udgør samlet set ca. 80.000 personer, og der er ingen tvivl om, at mange i denne gruppe på sigt kan få et ordinært job, hvis vi sætter intensivt ind med den rette indsats. 1 Den lave ledighed presser arbejdsgivere i både den offentlige og den private sektor, og der ses i begge sektorer store problemer med at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Konsekvenserne i de private virksomheder er bl.a. tabte ordrer og i den offentlige sektor tabt velfærd på grund af for få hænder til at yde den nødvendige service. Samtidig er den private og ikke mindst den offentlige sektor belastet af et meget højt sygefravær. Beskæftigelsesministeriet har beregnet, at det samlede sygefravær årligt udgør ca. 140.000 fuldtidsstillinger heraf har ca. 90.000 været syge i mere end 15 dage. Udover de meget alvorlige følger, som et langvarigt sygeforløb kan have for den enkelte, udgør sygefraværet også en meget stor samfundsøkonomisk omkostning. Beskæftigelsesministeriet vurderede i 2003, at udgifterne til løn under sygdom og sygedagpenge på daværende tidspunkt havde en direkte omkostning på ca. 30 mia. kr. Dertil skulle lægges tabt arbejdsfortjeneste og eventuelle udgifter til vikardækning. Med de seneste stigninger i sygefraværet er der absolut ingen grund til at tro, at denne udgift er lavere i dag. 1 Alle tal for ledige er taget fra Beskæftigelsesministeriets konjunkturanalyse 2008.
Der er et stort behov for at sætte ind med en samlet plan, der kan øge arbejdsstyrken betragteligt. Regeringens jobplan er desværre en samling af virkningsfattige forslag, der slet ikke lægger op til at tage livtag med den store rekrutteringsudfordring. Alene det faktum, at planen kun giver en forøgelse af arbejdsstyrken på 9.000 personer over en periode på 4-5 år, vidner om et meget lavt ambitionsniveau. Særligt hvis man sammenholder det med, at ledigheden alene i 4. kvartal 2007 faldt med over 10.000 personer. Regeringens jobplan må siges at være et stærkt utilfredsstillende signal at sende til de offentlige og private arbejdsgivere. Den forventede beskæftigelseseffekt er skuffende, og dertil skal lægges jobplanens socialt skæve favorisering af højtuddannede med virkningsfattige skattelettelser og tilsvarende uacceptable stramninger for arbejdstagere, der er på supplerende dagpenge. Socialdemokraterne tager den private og den offentlige sektors problemer alvorligt. Hvis ikke virksomhederne i den private sektor skal opleve store konkurrenceforringelser, og den offentlige sektor også i fremtiden skal kunne levere en ordentlig service, så er det nødvendigt med initiativer, der er på et langt højere ambitionsniveau end regeringens. Derfor fremlægger Socialdemokraterne en jobplan, der især sætter fokus på de mere end 350.000 personer, der på grund af sygdom, ledighed, førtidspension eller arbejde på særlige vilkår ikke er en del af det ordinære arbejdsmarked. Dertil skal lægges det meget store potentiale, som en mere hensigtsmæssig organisering og udvikling af den offentlige sektor udgør. Samlet set vil planen Job med omtanke øge arbejdsstyrken med 94.000 personer over en periode på 5-7 år. Jobplanen vil indgå i Socialdemokraternes forhandling med regeringen. Beskæftigelseseffekt af Socialdemokraternes jobplan Job med omtanke 1. Flere ledige skal med 20.000 2. Forebyggelse af førtidig udstødning og nedbringelse af sygefravær 25.000 3. Jobskabelse i den offentlige sektor Øget brug af teknologi i den offentlige sektor Reduktion af administrative opgaver med 10-15 pct. Afskaffelse af lukkedage i daginstitutioner Mulighed for skifte fra deltid til fuldtid 7.000 20.000 2.000 8.000 4. Flere seniorer skal blive i arbejde 1.000 5. Øget rekruttering af udenlandsk arbejdskraft 8.000 6. Bedre indsats for studerende 3.000 I alt 94.000 Kilde: AErådet 2007 og egne beregninger 2
Bilag Gennemgang af de enkelte indsatsområder i S-jobplanen Job med omtanke Indsatsområde 1: Flere ledige skal med De seneste ledighedstal viser, at der er ca. 75.000 arbejdsmarkedsparate ledige fordelt på ca. 57.000 dagpengemodtagere og ca. 18.000 kontanthjælpsmodtagere. Udover de 75.000 arbejdsmarkedsparate ledige, skal vi have sat langt mere skub i indsatsen for at få de ca. 57.000 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Det formår den nuværende beskæftigelsesindsats i alt for ringe omfang. Dertil skal lægges de mange ledige, der er i aktivering, på revalidering eller afventer et fleksjob. Denne gruppe udgør samlet set ca. 80.000 personer, og der er ingen tvivl om, at mange i denne gruppe på sigt kan få et ordinært job, hvis vi sætter intensivt ind med den rette indsats. 2 Regeringens jobplan indeholder meget få initiativer, der retter sig mod de mange ledige, der fortsat står uden for arbejdsmarkedet. Samlet set vil Socialdemokraternes initiativer over for de ledige på sigt øge arbejdsstyrken med ca. 20.000 fuldtidspersoner. Socialdemokraterne vil arbejde for en bredere indsats for de mest udsatte ledige Hvis de mest udsatte ledige skal i job, skal den offentlige indsats formå at løse de komplekse og sammenvævede problemer, som mange ledige har. Det formår den nuværende beskæftigelsesindsats slet ikke i tilstrækkeligt omfang, og regeringens jobplan har stort set intet fokus på de ledige, der står uden for arbejdsmarkedet med andre problemer end ledighed. Derfor foreslår Socialdemokraterne, at jobcentrene gives beføjelser til at igangsætte forløb, der fx kan afhjælpe misbrugsproblemer, boligproblemer, familiære problemer, psykiske problemer, gældsproblemer, sprogproblemer og andet, som reducerer den lediges muligheder for at komme i beskæftigelse. En rehabiliteringsperiode strækker sig over fx tre eller fem år. Ydelsen er fortsat kontanthjælp, og de nye forløb gælder som udgangspunkt matchgruppe 4 og 5. Der skal samtidig gøres en ekstraordinær indsats for at efteruddanne udvalgte kommunale sagsbehandlere, således der i fremtiden er et tværgående team omkring den udsatte borger, der er i stand til at imødegå alle de problemfelter, der omgiver det enkelte menneske. 2 Alle tal for ledige er taget fra Beskæftigelsesministeriets konjunkturanalyse 2008. 3
Socialdemokraterne vil øge hjælpen til de arbejdsmarkedsparate ledige ved at fremrykke aktiveringen I velfærdsforliget blevet det aftalt at fremrykke tidspunktet for aktivering fra 12 mdr. til 9 mdr. Socialdemokraterne mener, at det med den seneste ledighedsudvikling vil være fordelagtigt at tilbyde de ledige aktiveringstilbud tidligere i ledighedsforløbet. Det foreslås derfor, at tilbuddet om aktivering fremrykkes, så det gives allerede efter 6 mdr.s ledighed. Socialdemokraterne vil bringe fri adgang til voksenlærlingeordningen for ledige ind i forhandlingerne Der er i dag fri adgang for beskæftigede til voksenlærlingeordningen, mens der er begrænsninger på adgangen for ledige. Det er en uretfærdig regel, der rammer de ledige, der har brug for mere uddannelse til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Konkret vil Socialdemokraterne foreslå, at støttede ansættelser som fx virksomhedspraktik, løntilskud og integrationsstillinger kan medregnes i opgørelsen af, hvornår en ledig har opnået et års relevant beskæftigelse til at få tilbud om en voksenlærlingeplads. Socialdemokraterne vil afhjælpe de problemer, der er i jobcentrene med dårligt fungerende it, store administrative byrder og mange detailregulerende regler Siden etableringen af jobcentrene den 1. januar 2007 har de ansattes dagligdag været præget af store it-problemer, et sandt bombardement af nye, komplicerede regler og meget store administrative byrder. De meget enslydende meldinger fra jobcentrene viser, at de ansatte bruger ca. ¾-dele af deres tid på administration og kun ca. ¼-del på de ledige. Beskæftigelsesministerens svar på de store problemer er besparelser på jobcentrenes it-udviklingsmidler, et meget uambitiøst afbureaukratiseringsprojekt og en generel mistillid af de ansattes arbejdsindsats. Socialdemokraterne vil gå til forhandlingerne med et krav om at få kortlagt, hvad der skal til, for at jobcentrene kan komme op i gear. Der vil herunder særligt være fokus på at få øget jobcentrenes formidling af kontakt mellem virksomheder og ledige. Socialdemokraterne vil ikke støtte et forslag om at forkorte perioden for supplerende dagpenge Regeringen foreslår, at perioden, for hvor lang tid man kan modtage supplerende dagpenge, nedsættes fra 52 uger til 26 uger. Samtidig foreslås det, at genoptjeningsperioden sættes op fra 52 uger til 131 uger. Det er ikke et forslag, Socialdemokraterne vil lægge stemmer til. Vi er fuldt opmærksomme på, at der bl.a. er mange "ufrivilligt" deltidsansatte i den offentlige sektor, der fortsat skal kunne få supplerende dagpenge, hvis de ikke tilbydes et fuldtidsjob. 4
Socialdemokraterne ønsker især at se på mulighederne for justeringer på følgende områder: Reglerne, der medfører, at medhjælpende ægtefæller kan få supplerende dagpenge på ubestemt tid, skal ændres. Det kan ikke være rigtigt, at den gruppe er undtaget fra de normale regler om, at man maksimalt kan få supplerende dagpenge i 52 uger. Det bør kortlægges, hvordan omfanget af personer på supplerende dagpenge kan reduceres på områder, hvor der er mange ledige fuldtidsjob inden for samme fag. I en tid, hvor der er så stor mangel på arbejdskraft, som vi ser inden for visse områder, er det vigtigt, at de fuldtidsstillinger, der kan besættes, bliver besat. Indsatsområde 2: Forebyggelse af udstødning og nedbringelse af sygefravær Den private og ikke mindst den offentlige sektor er belastet af et meget højt sygefravær. Beskæftigelsesministeriet har beregnet, at det samlede sygefravær årligt udgør ca. 140.000 fuldtidsstillinger heraf ved vi, at ca. 90.000 har været syge i mere end 15 dage. Udover de meget alvorlige følger, som et langvarigt sygeforløb kan have for den enkelte, udgør sygefraværet også en meget stor samfundsøkonomisk omkostning. Beskæftigelsesministeriet vurderede i 2003, at udgifterne til løn under sygdom og sygedagpenge på daværende tidspunkt havde en direkte omkostning på ca. 30 mia. kr. Dertil skulle lægges tabt arbejdsfortjeneste og eventuelle udgifter til vikardækning. Med de seneste stigninger i sygefraværet er der absolut ingen grund til at tro, at denne udgift er lavere i dag. Socialdemokraterne hilser regeringens forslag om, at reglerne for frakendelse af førtidspension afskaffes for alle på den gamle førtidspensionsordning, velkomment. Det giver den nødvendige sikkerhed for, at den enkelte førtidspensionist kan øge sin arbejdsmængde uden frygt for at miste førtidspensionen. Ligeledes er det positivt, at regeringen ønsker at sætte yderligere ind for at reducere det store antal unge, der ender på førtidspension. Men der er brug for en langt mere ambitiøs indsats, hvis vi skal have bugt med det høje sygefravær og de mange førtidspensioneringer. Der skal sættes ind på følgende områder, som samlet set vil øge arbejdsstyrken med ca. 25.000 fuldtidspersoner: Socialdemokraterne vil forbedre den nationale arbejdsmiljøindsats Det er veldokumenteret i bl.a. undersøgelser fra Nationalt Center For Arbejdsmiljø (NFA), at et dårligt arbejdsmiljø er en væsentlig kilde til sygefravær og til førtidig udstødning. Det står derfor helt centralt, at virksom- 5
hederne skal arbejde koncentreret med en ordentlig og kvalificeret arbejdsmiljøindsats. Socialdemokraterne vil blandt andet tage følgende områder op: Arbejdstilsynets ressourcer skal prioriteres, så de virksomheder der har et dokumenteret højt sygefravær bliver screenet hvert andet år frem for hvert tredje år, som det er tilfældet nu. Det skal bl.a. være muligt for Arbejdstilsynet at give påbud om egenbetalt rådgivning til virksomheder med stort sygefravær. Flere virksomheder og institutioner skal arbejdsmiljøcertificeres. Alle offentlige institutioner skal arbejdsmiljøcertificeres inden 2012 Virksomheder, der vil handle med og byde på offentlig licitation skal være arbejdsmiljøcertificeret. Socialdemokraterne vil etablere en national rehabiliteringsindsats på sygefraværsområdet Indsatsen overfor mange sygemeldte bærer desværre i mange tilfælde præg af, at den ikke er tilstrækkelig målrettet i forhold til at tilbyde den enkelte netop den behandling og opfølgning, der skal til, for at vedkommende kan vende tilbage i job. Det er en meget beklagelig situation, for vi ved fra både danske og udenlandske undersøgelser at mere helhedsorienterede indsatser øger chancerne for en hurtig tilbagevenden til jobbet markant. Det danske projekt Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse (KIA), der er gennemført i Vejle, Kolding, Give og Egtved kommuner er eksempel på, at en tydelig fokusering på en tidlig og målrettet indsats er den rigtige vej at gå. Målgruppen i projektet var borgere, der havde været sygemeldt mellem 4 og 12 uger på grund af fysiske smerter i bl.a. ryg, hofte, nakke, skuldre, arme. Resultatet af KIA-projektet var bl.a., at der ved 12 måneders opfølgning kunne dokumenteres en gennemsnitlig reduktion i længden af sygefraværet på 341 timer pr. sygemeldt i indsatsgruppen i forhold den gennemsnitlige periode pr. sygemeldt i kontrolgruppen (svarende til en relativ reduktion på 34 pct.). I tillæg hertil havde de sygemeldte i indsatsgruppen en væsentlig reduktion i selvopfattede smerter samt en langt større tilfredshed med forløbet i forhold til kontrolgruppen. Den type indsats bør rulles ud i samtlige kommuner. Socialdemokraterne vil derfor arbejde for en national rehabiliteringsindsats baseret på følgende hovedområder: En fælles forpligtende national rehabiliteringsaftale mellem regering og arbejdsmarkedets parter. Rehabiliteringsaftalen skal bygge på fastsatte mål for reduktion af sygefravær og førtidig udstødning. Der skal oprettes rehabiliteringsteams i kommunerne, der skal sikre en målrettet, koordineret og tidlig indsats. 6
Virksomhederne skal have tilbud om indgåelse af en rehabiliteringskontrakt mellem virksomhed og kommune. Virksomheder der indgår en kontrakt får reduceret den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode med 5 dage. Virksomheder, der ikke indgår en kontrakt skal betale 5 dage mere end i dag svarende til 20 dage. Såfremt indsatsen ikke resulterer i et fald indenfor en overskuelig årrække, kan det være nødvendigt at pålægge arbejdsgiverne et medfinansieringsansvar for udgifterne til sygedagpenge og førtidspension. Indsatsområde 3: Jobskabelse i den offentlige sektor Den offentlige sektor er under stærkt pres i disse år. Vi ved, at der inden for de næste 10 år vil være ca. 200.000 offentligt ansatte, der forlader den offentlige sektor. Og vi ved, at forventningerne og kravene til den offentlige service vil være støt stigende. Det er derfor nødvendigt, at hver en sten i den offentlige sektor vendes for at frigive så mange hænder som muligt til at varetage den offentlige sektors kerneopgaver. Initiativerne vil samlet set øge arbejdsstyrken med ca. 37.000 fuldtidspersoner. Socialdemokraterne vil øge udviklingen og brugen af sundheds- og omsorgsteknologi til den offentlige sektor Den offentlige sektor halter efter på teknologier, der kan forbedre kvaliteten af den offentlige service, give de ansatte et bedre arbejdsmiljø og afhjælpe de store rekrutteringsproblemer. Særligt kan brugen af teknologiske løsninger blandt frontlinjemedarbejderne frigøre mange hænder. Socialdemokraterne ønsker at understøtte de tiltag, der blev lanceret af Ingeniørforeningen i foråret 2007. Rapporten viser, at der kan frigøres ca. 7.000 årsværk på pleje- og omsorgsområdet til pleje og omsorg, hvis der foretages de nødvendige økonomiske satsninger på teknologiudvikling. Der er derfor et stort behov for at sætte ind med en helhjertet satsning på det område. Socialdemokraterne vil reducere de administrative opgaver i den offentlige sektor Finansministeriet viser i en opgørelse fra 2003, at det administrative personale i den offentlige sektor andrager omtrent 130.000 årsværk. Herudover anslås det af Finansministeriet, at det ikke-administrative personale i stat, amter og kommuner anvender tid svarende til skønsmæssigt 60.000 årsværk på administrative opgaver. Samlet set går der altså omtrent 190.000 årsværk til administration i det offentlige hvoraf mange hellere kan og vil beskæftige sig med at levere service til borgerne. Det er nødvendigt at få nedbragt det administrative pres på de ansatte i den offentlige sektor, så de ansatte kan tage sig af det, der er deres kerneopgave nemlig servicering af borgerne. 7
Hvis omfanget af administration kan mindskes med bare 10 pct., kan forslaget frigøre omkring 20.000 fuldtidspersoner. Socialdemokraterne vil afskaffe lukkedage, der ikke skyldes pædagogiske udviklingsdage Regeringen har lovet borgerne ret til at få deres børn passet. Samtidig er kommunerne underlagt så strenge økonomiske rammer, at de er nødsaget til at holde flere og flere lukkedage for at få økonomien til at hænge sammen. Beregninger fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender viser, at der i gennemsnit blev én lukkedag mere om året fra 2006-2007. I alt holder daginstitutionerne i gennemsnit otte lukkedage om året, hvor der altså ikke er reel pasningsgaranti. Konsekvensen er ofte, at forældrene er nødt til at tage fri fra arbejde for at passe deres børn. De fridage går fra forældrenes samlede feriemuligheder med deres børn og giver tabt arbejdsfortjeneste for arbejdsgiverne. Socialdemokraterne vil derfor inddrage dette område i forhandlingerne med regeringen med henblik på at få sikret midler til at afskaffe lukkedage, der ikke er begrundet i pædagogisk udvikling af personalet. Forslaget vurderes at øge arbejdsstyrken med ca. 2.000 personer. Socialdemokraterne vil arbejde for flere fuldtidsstillinger til deltidsansatte i den offentlige sektor Der kan frigøres en betydelig arbejdskraftreserve, hvis alle medarbejdere på deltid får mulighed for at skifte til fuldtid. Desværre er det sådan nu, at ledelsen af de enkelte institutioner i den offentlige sektor ofte er tilskyndet til at handle i den stik modsatte retning. F.eks. bærer den enkelte institution ingen omkostninger ved at benytte sig af deltidsansættelser, tværtimod skaber det en stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Det er derfor nødvendigt at foretage en systematisk gennemgang og revision af de offentlige institutioners incitamenter til at fastholde arbejdskraft. Realiteterne skal overalt stemme overens med de overordnede politiske målsætninger for området. Hvis alle offentligt ansatte, der arbejder ufrivilligt på deltid, fik mulighed for at gå på fuld tid, ville det øge arbejdsstyrken med 8.000 ansatte. 8
Indsatsområde 4: Seniorer skal have bedre incitamenter til at blive i arbejde Mange seniorer forlader desværre arbejdsmarkedet før pensionsalderen. En stor del udstødes førtidigt på grund af fysisk eller psykisk nedslidning, og der skal selvsagt gøres en ekstraordinær indsats for at få forbedret arbejdsmiljøforholdene på arbejdspladserne, så også ældre kan varetage arbejdet. Indsatsområde 2: Forebyggelse af udstødning og nedbringelse af sygefravær omfatter derfor selvsagt også de ældre arbejdstagere. En del af dem, der går på efterløn og pension, har imidlertid stadig kræfter til at varetage et deltidsjob men et meget lille økonomisk incitament for at arbejde. Det er nødvendigt at se på hvilke initiativer, der kan øge seniorernes incitament til at arbejde, men justeringerne skal foretages med omtanke. Socialdemokraternes forslag vil øge arbejdsstyrken med ca. 1.000 fuldtidspersoner. Socialdemokraterne afviser blankt forslaget om skattenedsættelse til 64-årige Regeringen foreslår i sin jobplan, at alle 64-årige, der har arbejdet fuld tid siden de var 60 år, skal have en skattenedsættelse i deres 64-tyvende år på 100.000 kr. Regeringens forslag skal bl.a. vurderes ud fra følgende forhold: Der er i dag ca. 9.000 64-årige på arbejdsmarkedet. Disse personer kan se frem til en skattelettelse på samlet set ca. 750 mio. kr. eller ca. 85.000 kr. i gennemsnit. Kun ca. 12 pct. af de ufaglærte kan se frem til at få glæde af forslaget. Omvendt tilhører ca. 1/3-del af de begunstigede 64-årige den rigeste 10.-del af befolkningen. De, der får glæde af forslaget har en gennemsnitlig bruttoindkomst på 420.000 kr. og en nettoformue på ca. 1,3 mio. kr. Derudover gives rabatten kun til få udvalgte årgange. Som forslaget ligger nu, er det kun personer der er født i årene 1946-1952 som har mulighed for at få skatterabatten. Personer der er født i fx 1945 og er villige til at arbejde til de bliver 65 år, får ikke mulighed for at få rabatten. Tilsvarende med personer født efter 1953. For at illustrere den tilfældige tildeling af kæmpe skattegevinster på 100.000 kr. gives der her et par eksempler på, hvilken effekt skatterabatten har: Jobtype Direktør Ufaglært Lønmodtager Fødselsår 1946 1946 1945 Alder ved tilbagetrækning 65 år 62 år 67 år Antal år på arbejdsmarkedet 40 år 42 år 42 år Skatterabat 100.000 kr. 0 kr. 0 kr. Kilde: AErådet 2008 Forslaget er så socialt skævt og har så begrænset effekt, at Socialdemokraterne hverken kan eller vil støtte det. 9
Socialdemokraterne støtter forslaget om bundfradrag til pensionister og ændrede regler for opsat pension Regeringen foreslår, at der indføres et bundfradrag for pensionister på 30.000 kr. Forslaget skal give den enkelte mulighed for at arbejde et begrænset antal timer, uden at der foretages modregning i pensionen. Samtidig vil regeringen ændre reglerne om opsat pension, så beskæftigelseskravet nedsættes fra 1500 timer pr. år til 1000 timer pr. år. Regeringen vurderer, at forslaget vil give ca. 4-500 ekstra hænder pr. år. Socialdemokraterne støtter forslaget om øget bundfradrag til folkepensionister og ændring af reglerne for opsat pension. Socialdemokraterne foreslår et bundfradrag på 30.000 kr. til efterlønnere Socialdemokraterne mener, at det skal gøres mere attraktivt for efterlønnere at arbejde sideløbende med efterlønnen. I dag modregnes supplerende arbejde time for time i efterlønnen. Det betyder reelt, at man ikke får noget ud af at arbejde som efterlønsmodtager, med mindre man kan tjene en meget høj timeløn. Er man gået på efterløn som 60-årig og har et supplerende job til en timeløn på 120 kr., vil man efter skat og modregning af efterløn få ca. 17 kr. pr. time. Derfor foreslår Socialdemokraterne, at man forbedrer mulighederne for, at efterlønsmodtagere kan have supplerende arbejde, selvom deres timeløn ikke er tårnhøj. Det kan f.eks. gøres ved, at efterlønsmodtagere kan tjene 30.000 kr., uden at der sker modregning i efterlønnen. Man kunne også forestille sig andre modeller. Det vigtigste er, at det skal kunne betale sig at arbejde ved siden af efterlønnen - også for lavt lønnede. Indsatsområde 5: Større indsats for import af arbejdskraft Regeringen har som en del af jobplanen fremlagt et særskilt udspil, der skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Forslaget, der har titlen Danmark et godt sted at arbejde har en række udmærkede initiativer men indeholder også en række områder, der er stærkt problematiske. Forslagene vil samlet set øge beskæftigelsen med 8.000 personer inden for en periode på 4-5 år. Socialdemokraterne støtter ikke forslag, der skader de danske lønmodtagere Socialdemokraterne ønsker ikke at lette adgangen på områder, hvor der ikke er flaskehalse. Socialdemokraterne vil derfor ikke lægge stemmer til indførsel af bl.a. koncernvisum og til forslaget om automatisk at åbne de danske grænser for udenlandsk arbejdskraft til væksterhverv. 10
Socialdemokraterne støtter forslag, der øger tilgangen af udenlandsk arbejdskraft under ordnede forhold Socialdemokraterne er positivt stemt over for de hjælpende hænder, som mange udenlandske medarbejdere yder, men det står helt centralt, at importen af arbejdskraft skal foregå under ordnede forhold og under hensyntagen til danske lønmodtagere. Der bør derfor ses på justeringer, der kan øge indvandringen. Flere af regeringens forslag peger i den rigtige retning. Særligt er det positivt, at regeringen ønsker at reducere sagsbehandlingstiden i Udlændingeservice og ønsker at sætte ind med andre aktiviteter, der kan lette virksomhedernes ventetid i det offentlige system. Ligeledes er det positivt, at regeringen har fokus på at hjælpe de tilkomne familier med danskundervisning og andre tiltag, der kan øge integrationen. En særskilt udfordring er en justering af reglerne for Green Card og reglerne for jobkortordningen. Green Card-ordningen har fungeret siden 1. oktober 2007, og det ser desværre ud til, at ordningen er kommet dårligt fra start, da alene én person har fået tildelt et Green Card i perioden. Der vil selvfølgelig altid være en indkøringsperiode, men det er vigtigt at holde øje med udviklingen, så der kan sættes ind med hurtige justeringer. Socialdemokraterne er positive over for målet om at forbedre Green Card-ordningen, men eventuelle justeringer skal ske under hensyn til, at det ikke må skade danske lønmodtageres mulighed for at få eller blive i job. Regeringen foreslår, at beløbsgrænsen i jobkortordningen nedsættes fra 450.000 kr. til 375.000 kr. Beløbsgrænsen er på papiret en minimumgrænse for aflønning af udenlandske ansatte, men der er desværre tendenser til, at den i visse tilfælde fungerer som en maksimumgrænse. Det er ikke acceptabelt, hvis lønningerne dermed kommer til at ligge under de danske. Socialdemokraterne støtter op om en nedsættelse af beløbsgrænsen i jobkortordningen fra 450.000 kr. til 375.000 kr. under forudsætning af, at aflønningen af udenlandske medarbejdere i øvrigt sker på niveau med gennemsnitlønningerne i det pågældende fag. Indsatsområde 6: Studerende skal have bedre vilkår Hvis der sættes ind med målrettede justeringer i forhold til de studerende, vil det være muligt at hente et mindre bidrag derfra til en forøgelse af arbejdsstyrken. Socialdemokraterne er skeptiske overfor forslaget om at studerende skal kunne arbejde mere Regeringens jobplan indeholder et forslag om, at SU-fribeløbet forhøjes med 1.500 kr. om måneden svarende til 18.000 kr. pr. år. 11
Socialdemokraterne er skeptiske overfor forslaget. I de seneste forlig vedr. videregående uddannelser er der sket lovændringer med det formål at få studerende til at gennemføre deres studie hurtigere. Forslaget kan føre til væsentlige forlængelser af studietiden på grund af for meget arbejde. En eventuel ændring i SU-reglerne skal analyseres i forhold til målet om, at flere gennemfører deres videregående studie hurtigere. Socialdemokraterne vil give enlige forsørgere bedre forhold Derudover ønsker Socialdemokraterne at bringe de økonomiske vilkår for studerende, der er enlige forsørgere ind i forhandlingerne. Det er for mange enlige forsørgere særdeles vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen og de fleste har ikke mulighed for at tage et fritidsjob. Derfor foreslår Socialdemokraterne, at SU en for enlige forsørgere sættes op. Socialdemokraterne vil øge antallet af stipendier til studerende uden for EU/EØS Ved årsskiftet 2006/2007 indførte regeringen egenbetaling for studerende uden for EU/EØS-samarbejdet. Samtidig afsatte regeringen alene midler til ca. 250 stipendier. Resultatet er, at antallet af studerende fra lande uden for EU/EØS, der selv betaler for at studere i Danmark er faldet til noget nær lig nul. Det er en meget betænkelig udvikling, da danske virksomheder dermed går glip af de studerende, der bliver efter endt studie. Socialdemokraterne ønsker at øge antallet af stipendier til studerende uden for EU/EØS samarbejdet og vil samtidig øge indsatsen for at flere udenlandske studerende bliver i Danmark efter endt studie. 12