Selv-identitet som kontekst for Læring Læringsteori 3 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009
G.H.Mead & Anthony Giddens om Identitetsskabelse
IDENTITETSDANNELSE & SELVET
Først et par begreber Individ Person (individet fra ydersiden) Selv (individet fra indersiden) Selv-identitet (selvets selvreference) Mig et (selvet set af Jeg et) Personlighed / Habitus = selvet an sich
Hvad har selv-identitet med læring at gøre? Refleksiv læring Selvrefleksion er ofte en væsentlig del af læreprocessen. Refleksion over forstyrrelse. Motivation Selvidentiteten er subjektet for målrettet handling Selvrefleksion/metakognition Tænkning over egen tænkning er samtidig en refleksion over hvem vi er-hvad vi kan Forandrings refleksion Læring er vedvarende adfærdsforandring og forandrer dermed den der lærer
Person & Selv Personen = individets yderside, det offentlige, sociale aspekt. Selvet =individets inderside, det private, for andre skjulte aspekt Gennem interaktionen med den sociale omverden, sker der en gensidig påvirkning mellem de to aspekter
Menneskers identitet -tre perspektiver (Goffman) Social identitet fælles karakteristika. Medlemskab af social kategori udefra- ind Generaliseret Anden. Som jeg ses af man Personlig identitet Individuelle, karakteristika. Personlige relationer. Udefra-ind Signifikant Anden. Som jeg ses af dig Selv identitet Individuelle, unikke karakteristika. Selvoplevede sansninger og selvrefleksion. Indefra-ud Selvreference. Som jeg ses af jeg
Selv & Person : Individets to aspekter. Person Selv Offentlig Yderside Position Synlig Social Kollektivt fastlagt og sanktioneret Anerkendelse Privat Inderside Krop Skjult Psykologisk Individuelt sanset og erfaret Eksistens
Jeg & mig Selvets 2 aspekter Jeg et = det handlende selv, selvet som den der erfarer Mig et = det erfarede selv. Selv et som set af Jeg et. William James : The Principles of Psychology (1890) samt Psychology (1907) G. H. Mead: Mind, Self and Society (1933)
Selv-reference, refleksion og metakognition Refererer til selvets spejling af sig selv (krop, egenskaber,handlinger,værdi mm) Selvets refleksive projekt (Giddens) :proces, gennem hvilken selv-identiteten konstrueres gennem den refleksive organisering af fortællinger(erindringer) om selvet Metakognition refererer specielt til selvets videns-relaterede aktiviteter og egenskaber ( tænkning om min egen tænkning )
Selv-identitet og mig et Selvet konstrueres almindeligvis som en enhed, der kan afgrænses og fastholdes over tid og rum = Selv-identiteten Selv-identitet = selvet som det refleksivt begribes af individet, på baggrund af egen biografi (Giddens 1991) Denne konstruerede enhed = mig et (hos Mead & James)
3 former for Selvreference I aktuel neurologisk forskning (Damasio,LeDoux) Proto-Selvet : ikke-bevidst, kropsbaseret gentagelighed i adfærden, et reference-punkt for sansning og adfærdsregulering Kerne-selvet (situationelt selv) : Bevidst 2.ordens refleksion :non-verbal forestilling(der kan erindres) om at adfærden udføres af nogen, der bliver fremtrædende gennem selvet ( jeg er den der gør x ved objekt y ) = situationel konstruktion af mig et Selvbiografiske Selv : Den sprogligt baserede sammenkobling af fragmenter af her-og-nu erindringer om kerne-selvet, med en fortid, nutid og fremtid.
To opfattelser af menneskers ESSENTIALISME : identitet det giver mening at tale om en sand eller autentisk identitet. F.eks. En identitet der er baseret på et kerneselv ( give udtryk for, hvem man virkelig er - bare du ville være dig selv ) KONSTRUKTIVISME : identiteter referer altid til konstruktioner, der sammenknytter to sæt forskelle : a. evidens-sæt (være,have,gøre) og b. landkort af socialt relevante forskelle (Eigils søn,adelig, ugift,rig,fej)
Selv-identifikation Processer hvor selv-identiteten konstrueres
Menneskers Identitet - Oplevet af selvet eller andre Individets identitet = oplevet individualitet (forskellighed) på baggrund af et fællesskab (lighed) to referencer for identifikation a. Selvet b. Et socialt felt af Forskelle
Stuart Hall om selv-identitet og identifikation Det er identifikation som proces, og ikke identitet som resultat, der er fagligt interessant (selv) identiteter er udtryk for en fremstilling (repræsentation)af selvet Identiteter er konstrueret gennem forskelle Det er kun gennem relationen til den Anden (der er, hvad selvet ikke er)at selv-identitetens positive kvaliteter kan konstitueres (ikke ond som B, altså god ) dvs identiteter er altid relationelle og komplementære. (kilde : S.Hall 1996)
Selv-identifikation: 3 positioner Rolle teorien : Position, normer, performans Du bliver de roller du spiller, medmindre der etableres rolleafstand Homo sociologicus, Habitus og felt. Goffman dramaturgiske model. Den kommunikative skabelse af et reflekterende selv Selv-identiteten konstrueres gennem kommunikation med signifikante andre-generaliserede andre, der kan først reflekteres over jeg et, når man tager den andens perspektiv på det. Mead, Den sammenhængende fortælling om selvet Selv-identiteten konstrueres gennem en sammenhængende fortælling om selvet. Giddens, Bruner
I. Rolle-teorierne Individets adfærd fastlægges af Rollen = et kompleks af normer, rettigheder og pliger, knyttet til en given social position. Disse normer angiver den drejebog individet skal følge I socialt organiserede situationer. Tre teoretiske opfattelser af rolle-selv relationen : Position/rolle producerer/former selvet (homo sociologicus) : Parsons,Linton Position/rolle er en forpligtende ramme for målrettet, gevinstoptimerende adfærd. Turner, Goffman.Bourdieu. Position/rolle er en blanding af en manual og et sæt færdselsregler for et autonomt og moralsk distanceret selv. Både regler og drejebog er til forhandling og genstand for tolkning. Blumer. Garfinkel.
E.Goffman Publikums vurdering er afgørende Publikum Accept/forkastelse Selv /Rolle Team/scene Performans
II. Den kommunikative Skabelse af et Reflekterende Selv - G.H.Meads teori om selvets sociale genese
Vi skal blive den anden, før vi kan blive os selv. Cooley
G.H.MEAD Læring som interaktivitet G.H.Mead er blevet fremstillet som eksponent for hhv. amerikansk pragmatisme og symbolinteraktionismen, men han opfattede sig selv som behavorist. Han udformede den mest sporsættende model for identitetsdannelse og socialisering i den ældre (før 2. verdenskrig) sociologi og socialpsykologi. Han videreudviklede på markant vis den klassiske behavorisme på tre områder : - kommunikation gennem betydningsbærende handlinger - konstruktion af selv identitet - leg og spil som handlingskontekst
DEN SOCIALE LÆRINGS TREKANT LÆRING GENNEM SOCIALE SYSTEMER den Anden kommunikation observation Selvet interaktion Genstand/felt/situation Den anden = signifikant anden, generaliseret anden,publikum, praksisfællesskab Interaktion = performans, praksis, Selvet = selvidentitet, kompetence,værdi,legitimitet
(1) Mead om Kommunikation via betydningsbærende handlinger I interaktioner (stimulus-respons-forstærker)mellem mennesker tolkes handlinger som tegn, med en mening eller indhold. tegn(signifikant gestus) har et arbitrært, dvs kulturligt indhold, (ex : ordet ko ), som en person skal lære at tolke korrekt. at tolke handlingens udtryk korrekt benævnte Mead at tage den andens rolle. gennem en tolkning af den andens gestik og grimasser, som reaktive kommentarer på egne handlinger Den andens efterfølgende handling (forstærker) er en kommentar til denne tolkning.(forstod jeg det rigtigt?)
(2)Mead om konstruktion af selv-identitet Den andens handlinger i en interaktiv sekvens (respons) ikke blot en kommentar til personens egen, forudgående handling (stimulus). det er også en kommentar til personen selv som objekt. En person konstruerer sin identitet, ved at gøre den andens oplevelse af sin adfærd til sin egen. Processen begynder i det konkret situationelle og relationelle, hvor der er en konkret, betydningsfuld anden der kommenterer konkrete handlinger.( mor er vred på mig, når jeg gør sådan og sådan ) Processen slutter med generaliserede identiteter, andre og handlingstyper. ( man, jeg og hykleri ) Der foregår en samtidig, parallel konstruktion af hhv Identitet, samfund og Kompetencer (= handlingstyper, og den rigtige måde at udføre dem på)
Ifl Mead : Forudsætter selv-refleksion (Selvidentitet ) kommunikation om selvet med en anden
G.H. Meads teori om Selvet & Identiteten Forskellen mellem : a. være en krop/handling b. have en krop/have udført en handling. Selv et = en proces med to faser : a. Jeg et = ren væren/handling b. mig et = vores billede af væren/handling = af os selv To pointer : a. usamtidighed mellem handling refleksion b. mig et dannes ved at jeg et overtager den andens billede af selvet.
G.H.Mead om dannelsen af mig et Indgå I rutiniserede interaktive relationer Spejle sig I den Generaliserede Anden via Den Konkrete, Signifikante anden Svarer til det situationelle Selv Udvikle et Stabilt Selv-billede = mig et Via den abstrakte Generalise rede Anden
(3) Mead om :Leg & spil som handlingskontekst Leg : er en ramme for social interaktion (primært mellem børn) hvor der er rekvisitter/redskaber (f.eks pinde og sten), rollemodeller og drejebøger (dvs forestillinger identiteter, roller, typer, og hændelsesforløb der er erfaret og som kan imiteres i deres helhed eller i fragmenter). Lege skifter spontant, og kan fortsætte selvom flere af deltagerne går eller kommer. Lege er kreative i deres anvendelse af redskaber, modeller og drejebøger. Spil : er en ramme om interaktionen, der er mere socialt krævende, idet der er - faste, universelle regler og roller (fodbold spilles efter givne, faste regler) og bageste centerforsvarer skal altid blive tilbage, når der angribes.
III Selv-identiteten som en fortælling om selvet. Giddens Bruner Beck
Senmoderne identitetsskabelses projekter ifl Giddens & Beck Selvet betragtes som et refleksivt projekt Selv-identiteten skabes gennem en fortælling om selvet (biografien) Fællesskaber af kompetente udøvere & kyndige brugere -der kan anerkende en unik identitet, baseret på eksklusive kompetencer Forudsætter Intime relationer : -der kan læse selv-identitetens koder -bekræfte individualiteten er unik -udvikler selvet -publikum for artikuleret autencitet Rationalet er Selvrealisering = -udvikle sit personlige potentiale -balance mellem risici-chancer,flow-stress -moralsk pejlemærke = autencitet Livsløbet = serie ikke-foreskrevne overgange, med : - risikotagning - Tvangsmæssige gentagelser-frigjorte valg
Selvrefleksive identitets projekter [ifl Giddens & Beck] Nutiden :Valg af Livsstil, uddannelse og arbejde Fortiden : Konstruktion af biografien Den konstruerede identitet Fremtiden : Planlagte livsløb, karriereruter og identiteter Nutiden :Valg af Sociale relationer & Erik Laursen netværk Aalborg Universitet
Fortællingers betydning for identitetsdannelsen en persons identitet baserer sig ikke primært på hverken adfærden eller på andres reaktioner, ( ) men på personens kapacitet til at opretholde en given narrativ (som sit liv) (Giddens : Modernity and self-identity )
Livsløb & Individualisering Et livsløb er en sammenkædning af ikkeselvfølgelige, kontingente hændelser De hændelser der giver livsløbet form kan ske for mange andre individer Individualiseringen kan alene afledes af hændelsernes sammenkædning Det er sekvensen(kombinationen) der er unik
Giddens om selv-refleksivitet Selv-refleksivitet Støttes af : Selvfremstilling Selv-fortælling (dagbog, selvbiografi,portefølje) Livsplanlægning & Livsstil Er et valg Forudsætter : Alternativer autonomi Rene relationer Ikke-instrumentelle relationer Den andens primære opgave = at spejle & anerkende selvet
J.Bruner om det Narrative Selv Konstruktion af selv-identitet handler om at skabe mening til individets eksistens (fortidnutid-fremtid) Den biografiske fortælling om individets fortid forsøger at skabe en Narrativ sandhed = en fortælling der kan fange individets eksistentielle problem Selv-identiteten er en fortælling, fremsat af selvet for et publikum (dialogisk kontekst) Selvet er dialogafhængigt (jvf Mead)