Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Vores tema omhandler økologisk samt konventionel produktion af svinekød. Svinekød er valgt ud fra det argument, at det er den type kød, der spises mest af i Danmark. Kødet spiller en central rolle i danskernes madvaner. Mange retter har navn efter kødet i retten fx. frikadeller med kartofler og sovs, eller medister med stuvet hvidkål. I den vestlige madkultur har kødet den højeste rang, i forhold til andre fødevaregrupper, og er forbundet med social status og prestige set i et historisk perspektiv. Der er også en del etik og traditioner forbundet med det, at spise kød (1). Salget af økologiske fødevarer er steget (www.dst.dk), og medfører en del medieomtale omkring økologisk og konventionel produktion, dyrevelfærd og prisforskel. Vi vil som lærere give eleverne muligheden for selv at kunne tage stilling til deres fremtidige valg, når de skal købe kød. 1. Holm, L.2012, Mad, mennesker og måltider side 158-159)
Fra kompetencemål til tegn på læring. Vi har valgt fire kompetenceområder i forbindelse med det tværfaglige arbejde. Vores valg er Fødevarebevidsthed samt Mad og Sundhed fra Madkundskab. Fra Geografi er det Kommunikation og Perspektivering. Nedenstående skemaer viser, hvordan vi har konkretiseret de fire kompetenceområder, og fundet frem til læringsmål samt tegn på læring. Tegnene på læring har været med til, at konkretisere hvilke undervisningsteknikker vi vil bruge i undervisningsforløbet. Kompetencemål samt videns- og færdighedsmål. Madkundskab Geografi Kompetenceområde: Fødevarebevidsthed: Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed. Kompetenceområde: Kommunikation: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi. Mad og sundhed: Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed. Perspektivering: Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Færdighedsmål Vidensmål Færdighedsmål Vidensmål Madvaredeklarationer og fødevaremærkninger Argumentation Eleven kan aflæse madvaredeklarationer og fødevaremærkninger Eleven har viden om fagord og begreber og maddeklarationers og mærkningsordningers formål og struktur Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Eleven har viden om begrundelser og påstande Sundhedsbevidsthed Globalisering Eleven kan vurdere egne madvalg i forhold til sundhed, trivsel og miljø Eleven har viden om faktorer der påvirker madvalg, sundhed, trivsel og miljø Eleven kan undersøge forbrugsvares vej fra ressource til butik Eleven har viden om produktionskæder Sammenfletning af målpar, samt læringsmål.
Udvalgte målpar fra fagene Sundhed, trivsel og miljø Forbrugsvares vej Madvaredeklarationer Forbrugsvares vej Egne madvalg Produktionskæder Læringsmål omsatte målpar Eleven ved at der er forskel på økologisk og konventionel produktion af svin Eleven har viden om de to økologiske fødevaremærker Eleven kan tage stilling til valg af egne fødevarer ud fra viden om produktionskæder. Faktorer der påvirker madvalg og miljø Argumentation Madkundskab = blå. Geografi = rød. Eleven har viden om hvor man kan købe økologiske svine produkter i lokalområdet, samt hvor både økologisk og konventionelt kød eksporteres til. Læringsmål omsat til tegn på læring. Læringsmål - omsatte målpar Eleven har viden om de to økologiske fødevaremærker Tegn på læring Niveau 1: Eleven ved hvordan de to økologiske fødevaremærker ser ud Niveau 2: Eleven kender tre krav omkring det danske økologiske fødevaremærke. Niveau 3: Eleven kan argumentere for og imod det økologiske fødevaremærke Eleven ved, at der er forskel på økologisk og konventionel produktion af svin. Niveau 1: Eleven kan nævne 1 ting som er kendetegnende for økologiske grise og 1 ting som er kendetegnende for konventionelle grise Niveau 2: Eleven kan nævne tre forhold som er forskellige fra øko kontra konventionel produktion Niveau 3: Eleven kan forklare både den økologiske og den konventionelle gris vej fra inseminering til køledisk Eleven kan tage stilling til valg af egne fødevarer ud fra viden om produktionskæder. Niveau 1: Eleven ved hvad en produktionskæde er. Niveau 2: Eleven skal kunne begrunde sit valg ud fra det som eleven har lært Niveau 3: Eleven kan argumentere for at pris, miljø og udbud påvirker indkøbsmulighederne. Eleven har viden om hvor man kan købe økologiske svine produkter i lokalområdet, samt hvor både økologisk og konventionelt Niveau 1: Eleven kan nævne tre mulige steder for indkøb af økologisk svin Niveau 2: Eleven kan nævne tre lande som
kød eksporteres til. Danmark eksporterer svinekød til Niveau 3: Eleven kender til Eksport af svinekød og eksportens betydning for Danmark Didaktiske overvejelser. Vores mål er, at undervisningsforløbet giver eleverne en bevidsthed om deres fremtidige valg. Derfor finder vi det vigtigt, at vi belyser begge sider af svineproduktion. Samtidig vil vi med vores undervisningsforløb oplyse eleverne, og dermed give dem mulighed for, selv at tage stilling til hvad der skal være deres grundlag for valg af kød. De skal være med til at diskutere, og argumentere for både fordele og ulemper ved begge produktionsformer. Samtidig skal de undervejs i forløbet selv søge information i både bøger, aktuelle aviser og på internettet. Rent praktisk har vi valgt at eleverne skal se, mærke, føle og lugte til koteletter fra begge produktioner, derefter skal eleverne tilberede koteletterne og igen se, dufte, mærke og smage om der er forskel. De skal arbejde i grupper så de lærer at samarbejde, lytte til hinanden og give plads til hinanden. Desuden skal eleverne kortlægge grisens vej, fra fødsel til færdigt produkt i køledisken, og vi vil gerne have at de får et lokalt kendskab til pris og udbud af svinekød, derfor har vi planlagt at eleverne skal i lokale butikker. Vi vil også gerne have at eleverne får kendskab til hvad eksport af svinekød har af betydning for Danmark. Derfor skal de søge informationer om det på internettet, og igen kunne bruge deres viden i debat og argumentation. Undervisningsplan: Udgangspunktet for planen er 7.klasse, der har to lektioner madkundskab og to lektioner geografi ugentligt. Vi har valgt, at tage udgangspunkt i bogen Griseliv og svinekød af Dorte Andersen og Ulla Didriksen. Den kan erhverves på https://skole.lf.dk. Desuden skal eleverne søge yderligere informationer på www.lf.dk. Lektion Læringsmål Aktivitet Forberedelse 1.- 2. Eleven har viden om de to økologiske fødevaremærker 3.-4. Eleven ved, at der er forskel på økologisk og konventionel produktion af svin. Eleverne undersøger indpakningen af kødet, tjekker fødevaremærkning. Ligheder/uligheder. Koteletterne steges, og der smages. I forbindelse med undersøgelse af emballage kan oplægget om fødevaremærkerne gives. Grupperne udarbejder plancher over svinenes levevilkår. Indkøb af koteletter økologiske/konventionelt. Oplæg om økologiske fødevaremærker. Indkøb arbejdsbogen Griseliv og svinekød samt finde materialer til planchefremstilling.
5.-6. Eleven kan tage stilling til valg af egne fødevarer ud fra viden om produktionskæder. 7.-8. Eleven har viden om hvor man kan købe økologiske svine produkter i lokalområdet, samt hvor både økologisk og konventionelt kød eksporteres til. Lektion 5 er forberedelse af oplæg til yderligere debat i klassen. Lektion 6 er fremlæggelse af oplæg samt debat. Lektion 7 er tur i lokale butikker fordelt på de fire grupper, så et større område dækkes. Lektion 8 omhandler import/eksport af svinekød via informationssøgning på internettet. Hjemmesideforslag til elevernes vidensbank: www.lf.dk Kontakte nærliggende butikker omkring elevbesøg. Print statistikker fra: www.dst.dk www.danishcrown.dk, for eventuelt at hjælpe eleverne. 9. Opsamling på det tværfaglige forløb ved hjælp af Tip en 13 Udarbejd en 13 spørgsmål til Tip en 13 ud fra Tegn på læring.