Aftale mellem Randers Byråd og Sprogcenter Randers for 2015-2016



Relaterede dokumenter
Aftale mellem Randers Byråd og Sprogcenter Randers

Aftale mellem Randers Byr d og Sprogcenter Randers for

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Integrationspolitik Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016

Udlændinge bliver væk fra danskkurser

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

Indhold. Dagtilbudspolitik

Resultatcenter Sprogcenter Aalborg

Notat. 1. Indledning. 2. Modtagelse af flygtninge i Randers Kommune

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Beskæftigelsesplan 2016

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid?

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016

Beskæftigelsesudvalget

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier

Aftale mellem Randers Byr d og Sprogcenter Randers for

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

STU Greve Målgrupper 2014

Børnehuset Unoden AFTALE

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

BIU 1 Øget brug af deltidssygemeldinger på korte sygedagpengeforløb reduktion

2. Sammenfatning af analysens scenarier. I analysen skitseres to scenarier for den fremadrettede varetagelse af sprogundervisningsopgaven.

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

Holstebro Kommunes integrationspolitik

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Årsrapport 2011 for Resultatcenter Sprogcenter Aalborg

DAGSORDEN ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv

Vorup Børne- og Ungdomshus

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Notat. For Skanderborg Kommune betyder dette, at den udmeldte kvote for 2015 stiger fra de oprindeligt udmeldte 77 flygtninge til 231 flygtninge.

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato Integrationskontoret beb/ Holbergsgade København K

Aftale mellem Sundhedscentret og Jobcenter Ringkøbing-Skjern

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL

- individuelle udviklingsforløb

Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Bilag 2. Kursistantallet varierede over de enkelte måneder mellem og

Fire gode eksempler på en virksomhedsrettet indsats

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Status og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats

Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget

STATUSINDBERETNING 1/1 30/6 2006

Integrationspolitik

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: P Dato

DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF

Mål- og resultatplan mellem Socialog Indenrigsministeriets departement og Kofoeds Skole 2016

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge

Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed

Lions Børnehus AFTALE NOVEMBER 2014

Bilag til styrelsesvedtægten

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!

at der pr. 1. november normeres 2 stillinger til kursusledere for aktivering af sprogkursister, med lønudgift kr i 1999.

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Workshop A Sund By Netværksdage

Formål med aftalen. Politiske visioner, mål og krav. Lovgrundlag og målgruppe

Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR 2013

Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Aftale mellem Byrådet og Fritidscentret 2008

DGI byen den

Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv.

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr G Dato: Orientering om jobparate ledige over 30 år

Kommentarer til forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Generel Lovgrundlag for ydelsen

Referat. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. tirsdag den, 8. januar 2008 kl. 13:00. i Ballerup Sprogcenter. Åbent møde. Medlemmer

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i finansieringsreglerne. Grundtilskud.

Horsens Kommunes integrationspolitik En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang

Beskæftigelsesstrategi

Social og sundhedsudvalget

Jobcentrets beskæftigelsesindsats i relation til integrationspolitikken. BIU 5. marts 2014 v. Peter Sidelmann

Transkript:

Aftale mellem Randers Byråd og Sprogcenter Randers for 2015-2016 1. Formål med aftalen: Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere og bedre muligheder for at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed mulighederne for strategisk planlægning, og skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder for 2015-16, og aftalen indgås mellem Sprogcenter Randers og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav: Sprogcenter Randers tilbyder danskuddannelse til alle, der har ret hertil iht. Lov 259 om Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.. Loven omfatter tre danskuddannelser Dansk 1, Dansk 2 og Dansk 3, som retter sig mod udlændinge med forskellige forudsætninger. Desuden Arbejdsmarkedsrettet dansk, som retter sig mod udlændinge, som opholder sig i Danmark som arbejdstagere. Sprogcentret tilbyder alle tre danskuddannelser, samt Arbejdsmarkedsrettet dansk, og afholder statskontrollerede prøver to gange om året. Målgruppen er primært nyankomne udlændinge over 18 år. De har ret til danskundervisning, som skal gennemføres inden for de første fem år, hvis man er flygtning eller familiesammenført og inden for tre år, hvis man opholder sig i Danmark som arbejdstager eller studerende. Personer omfattet af Integrationsloven henvises af Jobcenter Randers. Personer uden for integrationsloven orienteres om retten til danskuddannelse af sprogcentret og henvises af Jobcenter Randers. Personer under 18 år kan henvises til sprogcentret, når det ikke er muligt at henvise dem til andet passende tilbud. 1

Ud over personer med uddannelsesret kan ledige udlændinge henvises af Jobcenteret som led i aktivering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Vision 2017, målsætninger og Sprogcenter Randers: Sprogcenter Randers er en central institution i varetagelsen af integrationsopgaven, særligt i forhold til de borgere, der hører under den 3-årige integrationsperiode. Randers kommune ser ikke integrationsopgaven som et område, hvor der skal formuleres en særskilt politik, men som et område, der falder naturligt ind under de generelle poltikker for kommunens kerneopgaver. Med baggrund i synspunktet, at alle er borgere i Randers, også indvandrere, flygtninge og familiesammenførte, udarbejdes der derfor ikke en særskilt integrationspolitik i forlængelse af Vision 2017. Sprogcenterets arbejde, tilbudsvifte og indsats understøtter de i budgetarbejdet fastsatte mål på arbejdsmarkedsområdet, der er besluttet i forbindelse med budgetarbejdet. Især understøtter sprogcentrets kerneydelser målsætningerne omkring størst mulig tilknytning til arbejdsmarkedet og flere unge i uddannelse (ministermålene). Randers Kommune har endvidere i varetagelse af de kommunale opgaver målsætninger om, dels at levere en høj faglig kvalitet i forholdet til borgeren, og dels at være en god arbejdsplads for kommunens ansatte. Sprogcenter Randers er naturligvis også omfattet heraf og arbejder med afsæt i disse målsætninger. 3. Hvem er vi? Danskundervisningen er en del af Randers Kommunes samlede integrationsarbejde. Ud over kerneydelsen, danskundervisning, som udgør godt 80 % af den samlede aktivitet, tilbyder sprogcentret en række supplerende aktiviteter, som har et arbejdsmarkedsrettet sigte. Disse supplerende aktiviteter finansieres ved enkeltpladsbetaling fra kommunerne. Sprogcentret har et særligt tilbud, Ungeværket, for 17 22 årige, som får et fuldtidstilbud med almene skolefag, vejledning og praktik i kombination med danskundervisningen. For de 23 27 årige tilbydes ligeledes supplerende uddannelsesforberedende undervisning i sprogcentrets studiecenter. Desuden har sprogcentret et specialundervisningstilbud på 12 årspladser for personer, som pga. psykiske lidelser eller traumer har behov for kompenserende specialundervisning for at kunne have udbytte af danskundervisningen. Denne undervisning gives i henhold til Lov 658/145/592 om specialundervisning for voksne i kombination med danskuddannelsen. 2

Kursister: Der forventes ca. 600 kursister i 2015, hvoraf ca. 80 % forventes at være bosiddende i Randers kommune og resten henvist fra de omkringliggende kommuner. Ca. 70 % af kursisterne forventes at være selvforsørgende / forsørget af ægtefællen, mens resten modtager kontanthjælp eller dagpenge. Antallet af flygtninge har været stigende siden august 2014 og udgør i efteråret 2014 ca. 28 % af kursisterne. Blandt aftenkursisterne udgør arbejdstagere fra Østeuropa ca. 80 %. Dagkursister tilbydes hold med 16 eller 18 lektioner/ugen og aftenkursister hold med 2 aftener á 3 lektioner/ugen. Timetallet kan dog tilpasses individuelt under hensyntagen til kursisternes arbejde. Ungeværket tilbyder 30 lektioner om ugen. Andelen af aftenkursister udgør ca. 30 %. Personale: Der er 46 fastansatte medarbejdere (39 årsværk). Heraf er ansat 34 lærere (30 årsværk), 3 medarbejdere (3 årsværk) i administrationen, 2 medarbejdere i flexjob på biblioteket, 4 medarbejdere inden for service/pedel/it-support (heraf 3 i flexjob), 1 skolementor, 1 souschef og 1 forstander. Desuden er der ansat et variabelt antal lærere (pt. 7 svarende til ca. 5 årsværk) på tidsbegrænset kontrakt på grund af svingende aktivitet og tidsbegrænsede projekter. Herudover er pt. 1 person i virksomhedspraktik og 2 personer i ansættelse med løntilskud. Sprogcenter Randers ser sig selv som en arbejdsplads med et stort engagement, med omstillingsparathed og udviklingslyst. Skolen lægger vægt på en venlig og positiv dialog i samarbejdet med kursisterne, hinanden og omverdenen. Brugerundersøgelser og anden respons viser, at kursisterne synes, at det er en god skole, hvor de lærer noget, har gode lærere, og hvor det er rart at være. Tillige tilkendegiver medarbejderne, bl.a. i APVundersøgelser, at der er et godt arbejdsmiljø med en høj grad af medarbejdertrivsel. Dette ønsker centret at værne om ved: - at sikre et højt informationsniveau samt indflydelse på arbejdet gennem formelle strukturer for information og kommunikation - at samarbejdet er organiseret i selvstyrende teams, som har stor frihed i tilrettelæggelse af arbejdet - at der er gennemskuelige kriterier for opgave- og ressourcefordeling - at støtte medarbejdere med særlig vanskelige og belastende opgaver med supervision - at synliggøre ledelsens beslutningsgrundlag - at væsentlige ændringer forberedes grundigt, herunder at medarbejderne inddrages i planlægningen - at støtte medarbejdere, der er ramt af sygdom eller krise gennem tilpasning af arbejdstid og opgaver. Sprogcentret har til huse i Vestergade 34. 3

4. og 5. Mål og opfølgning på mål Overordnet mål: Sprogcentrets virksomhed skal understøtte de beskæftigelsespolitiske mål for Arbejdsmarkedsområdet. Sprogcenter Randers virksomhed skal understøtte de overordnede beskæftigelsespolitiske mål, som bidrager til at sætte ramme og retning for beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune: 1) Flere unge skal have en uddannelse 2) Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. 3) Langtidsledigheden skal bekæmpes 4) En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne 1. delmål Danskuddannelsen skal tilrettelægges således, at kursisten kan passe sit arbejde eller sin praktik. (Understøtter ministermål 2 og 3). Baggrund Mere end halvdelen af sprogcentrets kursister er arbejdstagere, som allerede er i ordinær beskæftigelse. Det er vigtigt for deres mulighed for at gennemføre danskuddannelsen og fastholde beskæftigelsen, at deres mødetider i undervisningen passer med deres arbejdstider. Ca. 20 % af kursisterne er i virksomhedspraktik i kombination med dansktilbuddet. Deres danskskema må ligeledes tilpasses praktikpladsens mødetider. Midler/ aktiviteter Forskellige fleksible skemavarianter, som kan tilpasses individuelt: - en del af holdets timer - en del af holdets timer kombineret med selvstudier i studiecentret - selvstudietimer kombineret med enetimer. Tilbud i e-sprogcenter: virtuelt tilbud, uafhængigt af tid og sted. 2. delmål Undervisningen skal udvikle kursistens kompetencer i forhold til arbejdsmarked og jobsøgning. (Understøtter ministermål 2, 3 og 4). Baggrund Den del af målgruppen som modtager offentlige ydelser mangler generelt kendskab til det danske arbejdsmarked og kan være usikre i forhold til egne muligheder. Det er et krav til en del af gruppen at være aktivt jobsøgende på Jobnet, hvilket kræver viden, sprog og ITfærdigheder. 4

Midler/ aktiviteter Fokus på arbejdsmarkedsrettet dansk. Projektarbejde i undervisningen med fokus på kortlægning af områdets virksomheder. Jobhold i Studiecentret, hvor kursister undervises i jobsøgning og hvor der er fokus på at finde den enkeltes ressourcer og gøre dem aktive i forhold til det danske arbejdsmarked. Tættere samarbejde med Jobkonsulenten for at udnytte praktikkerne til at arbejde med kursisternes motivation og bevidsthed om egne muligheder på arbejdsmarkedet. Dialog med virksomheder med henblik på at få sammenhæng mellem danskundervisningen og sprogbruget på arbejdspladsen/praktikstedet. 3. delmål De unge forberedes til uddannelse. (Understøtter ministermål 1). Baggrund Flygtninge, som vil være under 30 år ved afslutning af Danskuddannelsen, har uddannelse som mål. De har generelt behov for skolekompenserende fag sideløbende med danskundervisningen og skal bringes så langt som muligt inden for deres 5 års uddannelsesret. Sprogcenter Randers har særligt fokus på problemstillinger vedr. kursister på Danskuddannelse 1, da en Prøve i Dansk 1 er på et niveau langt under adgangsniveauet til erhvervsuddannelserne. Midler/ aktiviteter Skolekompenserende fag i kombination med dansk Unge Danskuddannelse1-kursister, som har potentiale for det, færdiggør deres danskuddannelse på Danskuddannelse 2 og tager Prøve i Dansk 2. Det undersøges, om unge Danskuddannelse 2-kursister, som har potentiale for det, kan få mulighed for at færdiggøre deres danskuddannelse på Danskuddannelse 3 og tage Prøve i Dansk 3 Tættere kontakt til uddannelsesinstitutioner i Randers, herunder kursister i uddannelsespraktik Afdækning og udvikling af Danskuddannelse1-kursisters muligheder på arbejdsmarkedet/i uddannelse Succeskriterier Efter 1 år: Tiltagene er iværksat. Der er ingen tilfælde, hvor kursister har måttet opgive arbejdet eller danskuddannelsen, fordi han/hun ikke kunne få et passende tilbud. 75 % af I1-kursister, som er under 30 år, når de afslutter Danskuddannelsen går videre i uddannelse: med Prøve i Dansk 2 eller Dansk 3 på VUC eller i en erhvervsuddannelse; med Prøve i Dansk 1 på brobygningsforløb til uddannelse 5

Opfølgning/ Evaluering: Opfølgning Efter 2016 Efter 2 år: Tiltagene er implementeret. Der er ingen tilfælde, hvor kursister har måttet opgive arbejdet eller danskuddannelsen, fordi han/hun ikke kunne få et passende tilbud 80 % af I1-kursister, som er under 30 år, når de afslutter Danskuddannelsen går videre i uddannelse: med Prøve i Dansk 2 eller Dansk 3 på VUC eller i en erhvervsuddannelse; med Prøve i Dansk 1 på brobygningsforløb til uddannelse. Tiltagene evalueres løbende på teammøderne, på koordinatormøderne og på SC-møderne. Effekterne heraf drøftes endvidere med samarbejdspartnerne på Jobcentret. Resultaterne drøftes på de halvårlige økonomi- og udviklingsmøder mellem social- og arbejdsmarkedssekretariatet og Sprogcenter Randers i foråret 2015, efteråret 2015 og foråret 2016. I forbindelse med den generelle evaluering af aftalen udarbejder Sprogcenter Randers i sommeren 2016 en status på, hvordan målene er opfyldt. Ved fortsat fokus på teammøder, koordinatormøder og SC-møder, samt i dialogen med Jobcentret følges, om resultaterne fastholdes, og om målene fortsat nås, eller om der er behov for at revidere og forny dem. 6

Overordnet mål: Sprogcenter Randers skal styrke belastede flygtninges muligheder for at gennemføre Danskuddannelsen 4. delmål Sprogcenter Randers skal sikre, at flygtningene kommer godt i gang med Danskuddannelsen, at de møder stabilt, har kontinuitet, kan koncentrere sig, deltager aktivt, har indlæring og progression. 5. delmål Sprogcenter Randers vil understøtte at flygtningene gennemfører Danskuddannelsen inden for den 3 årige integrationsperiode, selv om danskuddannelsesretten er på 5 år. (Dog undtagen de unge, som med et længere forløb kan opnå en højere adgangsgivende prøve, jf. Mål 1, 3. delmål). Baggrund En voksende gruppe af kursisterne er flygtninge, fortrinsvis fra Syrien og Tjetjenien, men også fra Afrika. Som nye borgere i Danmark, med en meget anderledes bagrund, skal de orientere sig og finde ud af at fungere i et fremmed samfund, som familie eller alene uden netværk. Deres ressourcer i forhold til denne udfordring er forskellige. Usikkerhed i forhold til rammerne for deres liv kan virke forstyrrende for koncentrationen om undervisningen. En del af flygtningene er belastede af PTSD, hvilket i forskellig grad gør det vanskeligt for dem at fungere i og få udbytte af undervisningen. Typiske hindringer/tegn kan være: Tilsyneladende ubegrundet stress. Påfaldende undgåelsesadfærd. Mistillid, isolation, fremmedfølelse, distancering, modarbejder engagement. Asocial adfærd: Aggressivitet, vagtsomhed, overreaktion, lav irritationstærskel (kort lunte). Kroniske psykosomatiske smerter, unaturlig træthed. Psykisk fraværende, absencer. Negativt selvbillede (fiaskoforventning, manglende motivation). Påfaldende forskel mellem evner og progression i undervisning. Uoverkommelighedsfølelse, nedsat immunforsvar som kan medføre ustabilt fremmøde. Rastløshed, manglende koncentration, hukommelsesbesvær. Depressioner, angst. 7

Sprogcentret tager hensyn til disse forudsætninger og forhold, når der vælges indhold og metoder i undervisningen. Det er vigtigt at sikre de nødvendige rammer for læringved så vidt muligt at skabe ro for kursisterne og ved at understøtte deres muligheder for at mestre egen situation på en måde, som er hensigtsmæssig i en dansk sammenhæng. Det er desuden vigtigt at have et tæt samarbejde med Integrationskontoret, så helhed og sammenhæng i indsatserne sikres. Der udløses et resultattilskud til Randers kommune på ca.kr. 36.000 for kursister, som består afsluttende prøve inden for den 3 årige integrationsperiode. Midler/ aktiviteter Styrke samarbejdet med Integrationskontoret om den enkelte kursists forløb. Tidlig afdækning af indlæringsproblemer og indsats med specialundervisning Styrke læreren som klasseleder og kultursætter. I den første fase af undervisningen skal der være fokus på oplysning om praktiske, dagligdags forhold for at afhjælpe forvirring og usikkerhed og skabe rum for læring. Styrke klassekulturen: Klassen/holdet skal fungere som et trygt socialt fællesskab. Omverdenen inddrages i undervisningen: muligheder i foreningslivet; kend dit lokalområde Ekskursioner Erfarne kursister inddrages som mentorer. Skolementor støtter med etablering af nationale klubber på skolen med hjælp til selvhjælp. Skolementor introducerer til byens fritidstilbud. Fremme netværksdannelse: samarbejde med integrationsrådet, bydelsmødre, inddragelse af frivillige kontaktfamilier og samtalevenner. Eksterne mentorer som problemknusere f.eks. ved hjemmebesøg. Succeskriterier: Efter 1 år: Godt fremmøde: 50 % af I1erne har mindst 75 % fremmøde Aktiv deltagelse i undervisningen: 35 % af I1erne består modultest på højst normeret tid Godt socialt fællesskab: 90 % af kursisterne udtrykker tilfredshed med relationen til medkursister og personale. 8

Opfølgning/ Evaluering: Opfølgning Efter 2016 (Brugerundersøgelsen) 50 % af I1-kursisterne afslutter deres danskuddannelse inden for den 3 årige integrationsperiode. Efter 2 år: Godt fremmøde: 50 % af I1erne har mindst 80 % fremmøde Aktiv deltagelse i undervisningen: 50 % af I1erne består modultest på højst normeret tid Godt socialt fællesskab: 90 % af kursisterne udtrykker tilfredshed med relationen til medkursister og personale.(brugerundersøgelsen) 70 % af I1-kursisterne afslutter deres danskuddannelse inden for den 3 årige integrationsperiode. Indsatsen evalueres løbende på teammøderne, på koordinatormøderne og på SC-møderne. Effekterne heraf drøftes endvidere med samarbejdspartnerne på Jobcentret. Resultaterne drøftes på de halvårlige økonomi- og udviklingsmøder mellem social- og arbejdsmarkedssekretariatet og Sprogcenter Randers i foråret 2015, efteråret 2015 og foråret 2016. I forbindelse med den generelle evaluering af aftalen udarbejder Sprogcenter Randers i sommeren 2016 en status på, hvordan målene er opfyldt. I de samme fora som ovenfor nævnt, samt i dialogen med Jobcentret følges, om resultaterne fastholdes, og om målene fortsat nås, eller om der er behov for at revidere og forny dem. 7. Økonomi: Oversigtstabel over indtægter og udgifter. 1.000 kr. / 2015-priser Udgifter Indtægter Netto Lønsum (inkl. div. refusioner og lederløn) 19.029 19.029 Driftsudgifter i øvrigt 1.882 1.882 Overhead til centraladministration 3.069 3.069 23.980 0 23.980 Grundbudgettet omfatter kerneydelsen, danskuddannelse. Der indgår ikke udgifter til husleje og forbrugsafgifter, samt til vedligeholdelse, forsikringer og barselsfond, der afholdes centralt, jf. tidligere beslutninger. Ca. 20 % af danskuddannelsesaktiviteten betales af andre kommuner. For grundbudgettet leveres danskuddannelse svarende til en aktivitetskvotient på 20.456. Aktivitetskvotienten 9

beregnes på baggrund af en opgørelse af de producerede tilbudte timer (=kursisttimer) inden for de enkelte undervisningstyper. Den variable del af budgettet reguleres svarende til afvigelse i aktivitetskvotienten. Regulering foretages ved budgetkontrollen på grundlag af time-/aktivitetsopgørelse fra Sprogcenter Randers. 8. Gensidige aftaleforhold: Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 10