INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget nye arbejdstidsregler for lærerne, der ikke længere begrænser, hvad arbejdstiden bruges til. De to ting giver en mulighed for at nytænke skoledagen og kommunens samlede indsats på børn- og ungeområdet. Det nye ledelsesrum giver en mulighed for at skabe en mere motiverende skole og bedre resultater for eleverne. KL fraråder derfor, at kommunerne indgår lokale arbejdstidsaftaler, der begrænser skolernes råderum ved at låse lærernes arbejdstid, men opfordrer naturligvis til konstruktiv inddragelse af alle lokale interessenter. Reformen og de nye arbejdstidsregler træder i kraft d. 1. august 2014. Inden da skal kommunalbestyrelsen træffe en række beslutninger, der angiver retningen for, hvordan kommuner forbereder og realiserer reformen. Nedenfor præsenteres de vigtigste mål og indsatser i folkeskolereformen, og der lægges op til drøftelse af, hvordan kommunen kan forberede implementeringen. Folkeskolereform 2014 de nationale mål og det kommunale ansvar Der er tre overordnede mål med reformen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Der er besluttet fire nationale indikatorer/målepunkter: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges. De vigtigste indsatser i reformen: Tydelige læringsmål for eleverne En varieret og motiverende skoledag Fagdelt undervisning suppleres af understøttende undervisning En skole, der åbner sig mod det omgivende samfund (inddragelse af foreninger, ungdomsskole, musikskole, ungdomsuddannelser, erhvervsliv m.fl.) Motion og bevægelse som en integreret del af skoledagen (i gennemsnit 45 minutter om dagen) It-understøttet læring og opfølgning Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Kommunalpolitisk ansvar og råderum Kommunalbestyrelsen har ansvar for, at skolerne i kommunen når reformens mål og øvrige aftalte mål. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal følge op på, om skolerne forbedrer elevernes faglige resultater og trivsel. For at nå effektmålene om bedre faglige resultater og større trivsel er det vigtigt, at kommunerne folder reformens indsatser ud, så eleverne rent faktisk møder en ny, mere afvekslende og motiverende skoledag. Ved siden af de nationale krav har kommunerne fået friere rammer. Det består i færre regler om minimumstimetal, større frihed med hensyn til at oprette valgfag, mere fleksible regler for holddannelse, bedre mulighed for fælles ledelse mellem fx folkeskolen og ungdomsskolen og mellem folkeskolen og dagtilbud, færre centrale krav til proceduren for skolebestyrelsesvalg og mulighed for at beslutte deltagelse af eksterne medlemmer i skolebestyrelsen, fx fra det lokale erhvervs-, kultur- og idrætsliv. 2
Kommunal strategi for forberedelse og realisering af folkeskolereformen Kommunerne har valgt forskellige processer og arbejder ud fra forskellige tidsplaner i forhold til at nå målet om en ny folkeskole. I nogle kommuner arbejder man med en bred inddragelse af eksterne aktører, herunder forældre, frivillige foreninger og erhvervsliv, fx i form af høringer. Mange steder har man nedsat arbejdsgrupper med deltagelse af skoler og forvaltning, som arbejder med reformens temaer. Og i flere kommuner har man nedsat særlige ad hoc udvalg, hvor både kommunalpolitikere, kommunale ledere og andre interessenter deltager. En del kommunalbestyrelser har i 2013 besluttet mål og rammer for den lokale udmøntning af reformen, mens andre har valgt at afvente, at den nyvalgte kommunalbestyrelse træffer de endelige beslutninger. Vigtige kommunalpolitiske temaer på folkeskoleområdet Det er et langt, sejt træk at forandre folkeskolen så alle børn lærer så meget de kan. Derfor er alt ikke klar, når reformen træder i kraft den 1. august 2014. Men der er ting, der skal være på plads, og spørgsmål, som kommunalbestyrelsen bør overveje. KL udarbejder løbende Inspirationsmateriale, som kan hentes på www.kl.dk/folkeskolereformen. Nedenfor lægges op til politisk drøftelse af temaer primo 2014. Kommunalpolitiske mål Kommunalbestyrelsen bør overveje, om de nationale mål for folkeskolen skal suppleres eller omsættes i lokale politiske mål for kommunen. Der kan både være tale om effektmål og om mål for at udfolde indsatserne i reformen, fx bevægelse og motion eller it i undervisning og læring. Eftersyn af børne- og ungepolitikken Alle kommuner er forpligtet til at udarbejde en børne- og ungepolitik, som kobler det generelle og forebyggende med det målrettede arbejde for børn og unge med særlige behov for støtte. KL har opfordret alle kommuner til at give deres børne- og ungepolitik et eftersyn. Folkeskolereformen er en oplagt anledning til at sætte fornyet fokus på den sammenhængende indsats på tværs af dagtilbud, folkeskole, fritidstilbud og den sociale indsats for børn og unge. Ansvar for økonomi 3
Kommunalbestyrelsen har det økonomiske ansvar for folkeskolens virksomhed. Det betyder, at der i de kommende år løbende skal prioriteres inden for de besluttede rammer med henblik på at nå de nationale mål og de kommunalt besluttede mål og indsatser. De økonomiske rammer for forberedelse og implementering af reformen i 2014 er allerede besluttet af den tidligere kommunalbestyrelse, men I i den nye kommunalbestyrelse skal naturligvis forholde jer til det økonomiske grundlag Det lokale råderum Det er afgørende at værne om det nye lokale råderum for udvikling i folkeskolen. Derfor fraråder KL kommunerne at indgå nye lokale aftaler med Danmarks Lærerforening, der begrænser anvendelsen af lærernes arbejdstid. KL opfordrer kommunerne til at sikre åbenhed, gennemsigtighed og medinddragelse i de processer i kommunen, der skaber forandringerne i folkeskolen, herunder aktiv anvendelse af kommunens MED system og et fortsat konstruktivt samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentant på den enkelte skole. Nye aktiviteter i folkeskolen og inddragelse af lokalsamfundet Med reformen indføres understøttende undervisning som ny aktivitet i skoledagen.. Det er i høj grad op til den enkelte kommune at beslutte, hvilke medarbejdergruppe som skal forestå den aktivitet. KL har netop indgået forlig med BUPL om nye arbejdstidsregler for skolepædagoger, som sikrer fleksible rammer for, at pædagogerne kan deltage i aktiviteterne. Det er et nyt kapitel i folkeskolens historie, at lovgiver pålægger den lokale folkeskole at åbne sig mod omverdenen og inddrage lokalsamfundet i sin virksomhed. Kravet om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, er meget udfordrende, og Folketinget mener ikke, at skolen kan klare det alene. Lokalsamfundet skal bidrage og tage medansvar for læring og trivsel hos alle kommunens børn og unge. Folkeskolen forpligtes derfor til at samarbejde med det lokale kultur- og idrætsliv, ungdoms-, billed- og musikskolen m.fl. Åbningen af folkeskolen skal således indgå i kommunalbestyrelsens beslutninger og prioriteringer. Det giver både kommunalbestyrelsen og skolen nye muligheder. Fra omverdenens side er der stor interesse for at bidrage. Derfor er det vigtigt, at kommunen kommunikerer, hvilken proces, der er fastlagt i forhold til at formulere politiske mål og rammer for åbningen af skolen og for etablering af konkrete samarbejder mellem skolerne og de mange lokale aktører. 4
Samarbejde med skolebestyrelser og forældre Når alle børn skal lære mere, er der brug for, at alle voksne omkring dem bidrager. Det gælder selvfølgelig også forældrene og skolebestyrelserne, som har et flertal af forældrerepræsentanter. I forbindelse med folkeskolereformen får kommunalbestyrelsen kompetence til at fastsætte regler om valg til skolebestyrelserne. Og kommunalbestyrelsen kan som noget nyt beslutte, at op til to pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddanne l- sesinstitutioner eller lokale foreninger. Disse ændringer træder i kraft allerede 1. januar 2014 med henblik på, at de kan få virkning for de skolebestyrelsesvalg, der gennemføres i foråret 2014. Skolebestyrelsen skal fastsætte en række principper om skolens virksomhed. Som noget nyt skal skolebestyrelsen bl.a. fastsætte principper for forældrenes ansvar i skole-hjem-samarbejdet. De nye fritidstilbud Folkeskolereformens længere skoledag for alle børn vil medføre kortere åbningstid i fritidstilbuddene og måske lavere dækningsgrad. Kommunalbestyrelsen skal drøfte og træffe beslutning i forhold til folkeskolereformens konsekvenser for SFO, fritidshjem og fritidstilbud. Det er vigtigt, at børnene oplever en sammenhængende dag, hvor læring, udvikling og trivsel er nøgleordene også i fritidstilbuddene. Spørgsmål til drøftelse Følgende spørgsmål er centrale i en temadrøftelse om kommunens folkeskoler Hvad er kommunens status i forhold til de nationale mål? Hvordan vil I sikre, at skolerne når de nationale mål? Hvilke kommunale mål, der udfolder eller supplerer de nationale mål for folkeskolen, har I formuleret? Hvordan får I løbende det nødvendige overblik over arbejdet med at realisere en ny skole? Hvilke eventuelle ændringer skal foretages i kommunens børne- og ungepolitik som følge af folkeskolereformen? Hvilke forudsætninger er lagt til grund for budgettet for 2014 på skoleområdet? Har kommunalbestyrelsen truffet beslutning om, hvor meget tid lærere og pædagoger skal anvende til undervisning og understøttende undervisning? 5
Hvordan realiseres besparelsen på SFO, fritidshjem og klubber med henblik på at frigøre ressourcer, der kan anvendes i en længere og mere afvekslende skoledag? Hvordan kan kommunens folkeskoler åbne sig mere mod omverdenen? Har kommunalbestyrelsen justeret styrelsesvedtægten for skolevæsenet med de nye regler for sammensætning af og valg til skolebestyrelserne mv.? Hvilke forventninger har kommunalbestyrelsen til samarbejdet med skolebestyrelserne? Hvordan kan kommunens fritidstilbud til børn og unge nytænkes, så den samlede tilbudsvifte understøtter kommunalbestyrelsens samlede børne- og ungepolitik, herunder målene på folkeskoleområdet? Hvor stor skal forældrebetalingsandelen i fritidstilbuddene være fremadrettet? Mere information Kontaktperson i KL Hanne Bak Lumholt hal@kl.dk 6