20. JANUAR 2000 1 INTEGRATION Problemet med at finde praktikpladser er især et storbyfænomen. På flertallet af landets skoler går det godt. Praktikpladsproblemer størst i storbyer Problemerne med at finde praktikpladser til unge indvandrere og efterkommere findes langt overvejende i storbyerne. Det store flertal omkring tre fjerdedele af landets øvrige tekniske skoler og handelsskoler har derimod ikke særlige problemer med at finde praktikpladser til indvandrere og efterkommere. En del skoler oplyser dog, at forholdsvis mange af deres elever med en anden etnisk baggrund end dansk ofte må en tur i skolepraktik, førend det lykkes for dem at finde en praktikplads. Men det lykkes. Det fremgår af et nyt rundspørge, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget til flertallet af landets erhvervsskoler. Gryende optimisme i storbyerne Selv om problemet er størst i storbyerne, er her dog også fremgang at spore ifølge studievejlederne og uddannelseslederne på de tekniske skoler. På Odense Tekniske Skole ser det nu rimeligt ud også på metalfagene, hvor der er mange indvandrere og efterkommere. På Århus Tekniske Skole går det bedre. Endnu ændrer fremgangen dog ikke på, at indvandrere og efterkommere fortsat er overrepræsenteret i skolepraktikordningen på de tekniske skoler. På handelsskolerne er der derimod kun meget få indvandrere og efterkommere i skolepraktik. Hovedparten af de godt 1.300 skolepraktikelever på handelsskolerne er i modsætning til eleverne på de tekniske skoler nemlig danske voksne og revalidender (jf. artiklen Flertallet i HK-skolepraktik er revalidender). På butiksområdet er der i dag stor efterspørgsel efter elever uanset etnisk baggrund, oplyser mange af handelsskolerne. Derudover kommer der også flere og flere elever med en anden etnisk baggrund ind på kontorområdet, hvor de forholdsvis store krav til skriftsproget tidligere har vist sig som en barriere. Lille andel på de fleste skoler På det store flertal af erhvervsskolerne udgør indvandrere og efterkommere under 10 pct. af det samlede elevtal, men andelene svinger fra én og helt op til 40 pct. Den største gruppe af skoler har angiveligt kun 2-5 pct. elever med anden etnisk baggrund, fremgår det af rundspørget. På et flertal af skolerne er der meget få efterkommere, og eleverne med en anden etnisk baggrund er i stedet typisk flygtninge. Den ujævne fordeling af elever skal ses i sammenhæng med, at cirka 70 pct. af indvandrerne og efterkommerne bor i hovedstadsområdet, Fyns amt eller Århus amt. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er der godt 7.000 indvandrere og efterkommere på erhvervsuddannelserne. Det svarer til knap fem pct. af alle elever på skolerne. De fordeleer sig imidlertid i modsætning til danske elever på forholdsvis få uddannelser, jf. artiklen næste side. jpa INTEGRATION Indvandrere og efterkommere vælger uddannelse mere snævert end danskere. Side 2 AKTIVERING De to nye friregioner i Århus og Ringkøbing vil fremrykke aktiveringen af ledige. Side 4 SKOLEPRAKTIK To ud af tre elever i skolepraktik på HKområdet er i revalidering. Side 7
20. JANUAR 2000 SIDE 2 INTEGRATION Indvandrere vælger uddannelse snævert Uddannelsen til automekaniker er uhyre populær blandt unge mænd fra Mellemøsten. Pigerne vælger især servicefag. Unge indvandrere og efterkommere vælger erhvervsuddannelse langt mere snævert end danske elever: Mere end halvdelen af mændene vælger kun jern- og metalfagene og især uddannelsen til automekaniker. Kvinderne søger derimod i særlig grad ind på servicefagene og handel & kontor. Den klart mest udbredte forklaring, som erhvervsskolerne giver på det snævre uddannelsesvalg, er prestige: For unge mænd fra Mellemøsten er uddannelsen til automekaniker meget eftertragtet, mens fx byggeuddannelserne har svært ved at tiltrække indvandrere og efterkommere fra de lande, hvor det ikke er noget særligt at bygge sit eget hus. Et andet prestigeområde er handel, og Handelsskolernes Grunduddannelse (HG) er derfor også populær. Tendenserne i indvandrernes og efterkommernes uddannelsesvalg fremgår af et rundspørge, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget til flertallet af landets erhvervsskoler. Visitationssamtaler meget udbredt Af rundspørget fremgår det også klart, at flertallet af erhvervsskolerne allerede nu anvender visitationssamtaler til at screene elevernes kundskaber herunder om deres danskkundskaber er tilstrækkelige. Ifølge loven skal erhvervsskolerne optage alle, som har bestået, hvad der svarer til folkeskolens 9. klasse. Skolerne kan kun lovligt afkræve udenlandske statsborgere en sprogtest for at vurdere, om deres dansk er godt nok. I praksis sorterer mange skoler dog tilsyneladende i højere grad efter sprogkundskaber end efter statsborgerskaber. Skolernes fremgangsmåde i den proces er meget forskellig, viser rundspørget, men et generelt træk er, at de i høj grad anvender visitationssamtaler til at vurdere sprogkundskaber med. En række af skolerne har derudover en eller anden form for sprogtest, som enten bruges konsekvent eller i tvivlstilfælde Vejlederne fortæller, at det i langt de fleste tilfælde er muligt at overbevise de unge og deres forældre om, at det er en god idé at vente til, at danskkundskaberne matcher uddannelsens behov, selv om der ofte er et stort pres på for at komme i gang med det samme. Skriftsprog ofte et problem Blandt efterkommerne som kun undtagelsesvist har problemer med mundtlig dansk har forholdsvis mange af dem til gengæld problemer med deres skriftsprog. Det er især et problem, når de søger praktikplads på kontor, fremhæver flere studievejledere. Mange erhvervsskoler, både tekniske og handelsskoler, har derfor oprettet særlige undervisningsforløb for elever, der ikke skriver og læser godt nok. De forløb bliver i høj grad også brugt af danske elever. Kun på to skoler er der indtil videre oprettet særlige klasser for elever, der taler så dårligt dansk, at de ikke kan følge den normale undervisning. jpa ARBEJDSMARKEDSPOLITISK F A K T A Niels Brock: Differentiering hjælper På handelsskolen Niels Brock i København er andelen af nydanskere meget høj. Det har tidligere ført til store problemer både i forhold til lærere og bogligt stærke elever, som begyndte at søge væk fra skolen. For at løse problemerne oprettede skolen for et år siden tre særlige intensive dansk-klasser for elever med store sprogproblemer på HG-uddannelserne. Derudover fordeles eleverne så vidt muligt efter deres alder og kundskaber samtidig med, at der er indført en øvre grænse på 40 pct. nydanskere i hver klasse. Endelig forsøges det i år at sammensætte en eller to klasser for elever, der undervises på et ekstra højt niveau, forklarer forstander for Niels Brocks erhvervsuddannelser, Finn Arvid Olson: Vi sorterer meget bevidst eleverne for at undgå store forskelle på de enkelte hold. Det gør det lettere at tilpasse undervisningen til eleverne og skabe et ægte uddannelsesmiljø, siger Finn Arvid Olson fra Niels Brock. Her er det ikke let at finde praktikpladser til alle med en anden etnisk baggrund, men det går bedre, især på butiksområdet, oplyser skolen.
20. JANUAR 2000 SIDE 3 KONFLIKTSTATISTIK Man skal helt tilbage til 1981 for at finde et år med færre konflikter end i 1999. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 38 90 00 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie (DJ) Redaktør: Flemming Andersen (DJ) Journalist: Jesper Holdflod Pallesen (DJ) Studentermedhjælper: Klaus Langhoff-Roos Administration: Birgit Rasmussen E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk (under gruppen Nyheder ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 300 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles på: agenda@da.dk Oplag: 4.500 ISSN: 0909-9077 Fredeligste arbejdsmarked i 18 år Efter stormen følger som bekendt stilheden, og det holder åbenbart også stik på arbejdsmarkedet. I hvert fald viser DA s nye konfliktstatistik, at arbejdsmarkedet sjældent har været mindre præget af konflikter end i 1999. Man skal helt tilbage til 1981 for at finde et år med færre over- Integration må bygge på økonomisk fornuft enskomststridige strejker på DA-området end i 1999, og sammenlignet med 1998 blev der sidste år kun tabt lidt over halvt så mange arbejdsdage på disse. I alt var der 713 overenskomststridige konflikter i 1999, mod 999 i 1998. Tilbage i 1981 var man dog helt nede på 650 konflikter. Statistikken over antallet af tabte arbejdsdage går kun tilbage til 1993, men i hvert fald siden da er 1999 det år, hvor færrest arbejdsdage er tabt som følge af arbejdsstandsninger: De 713 konflikter i 1999 førte til i alt 43.809 tabte arbejdsdage, mod 85.000 i 1998 og 106.000 i 1993. Ved storkonflikten i 1998 tabte man langt flere arbejdsdage, end der tabes på grund af overenskomststridige strejker. DA har beregnet, at konflikten i 1998 betød tab af lidt over tre mill. arbejdsdage. fla ARBEJDSMARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Flygtninge og indvandrere her i landet udgør en betydelig potentiel ressource, som det er nødvendigt at få integreret i arbejdslivet. Vi får brug for alle i den arbejdsdygtige alder: Ifølge seneste prognose fra de økonomiske vismænd vil den danske arbejdsstyrke i løbet af de næste ti år falde med omkring 40.000 personer. Samtidig vokser som bekendt forsørgerbyrden. Alene af den grund burde debatten i dag bygge på en positiv forventning om, at flygninge og indvandrere kan være med til at løse et påtrængende samfundsproblem. Og større integration i arbejdslivet vil formentlig kunne nedbryde andre barrierer mellem danskere og indvandrere. Men for at det skal lykkes, er det afgørende, at de pågældende besidder nogle kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet - og at disse ressourcer bliver synliggjort. Derfor er det positivt, at Undervisningsministeriet nu opretter et nyt center til at vurdere flygtninge og indvandreres uddannelsesbaggrund - og at Arbejdsministeriet har introduceret en ny 2-4 ugers virksomhedspraktik, hvor svage lediges kvalifikationer og behov for efteruddannelse kan blive afklaret med henblik på senere ansættelse eller jobtræning. Det er et oplagt redskab over for flygtninge og indvandrere, der allerede er her, men hvis forudsætninger og baggrund aldrig er registreret eller afprøvet. Når flygtninge og indvandrere kommer i beskæftigelse, stiger de hurtigt i løn, viser en ny analyse, som bl.a. tidligere vismand, professor Nina Smith, for nylig har gennemført. Når de først er inde på arbejdsmarkedet, går integrationen med andre ord stærkt. Samme analyse peger på, at det danske velfærdssystem især tiltrækker flygtninge og indvandrere med dårlige forudsætninger - og at høje mindstelønninger netop for denne gruppe kan betyde, at mange alligevel ikke kommer ind i den positive lønspiral. Skal integrationen lykkes, nytter det ikke at sætte arbejdsmarkedet som marked ud af spillet. Både for arbejdstager og arbejdsgiver må det også bygge på økonomisk fornuft, hvis de skal mødes. Der bliver nødt til at være et rimeligt forhold mellem løn og kvalifikationer, og de sociale sikringsordninger bliver nødt til at være indrettet sådan, at arbejde betaler sig, også på kort sigt, hvis vi skal have alle med.
20. JANUAR 2000 SIDE 4 AF De to nye forsøgsregioner vil bruge deres frihed til at styrke den tidligere indsats for særligt udsatte ledige. Det sparer penge i sidste ende, lyder filosofien. Hurtigere aktivering i to nye forsøgsregioner En større del af de svage ledige, der risikerer at blive langtidsledige, skal håndplukkes til hurtig uddannelse, aktivering eller vejledning. Det initiativ står højest på ønskelisten i begge arbejdsministerens nye forsøgsregioner, Ringkøbing og Århus. De har fra 15. januar og to år frem fået friere rammer til at føre deres egen arbejdsmarkedspolitik. Nogle udsatte ledige bliver allerede i dag aktiveret efter kun et halvt års ledighed, men de to friregioner vil have ca. dobbelt så mange ledige omfattet af den tidlige fleksible indsats, og de skal håndplukkes også efter personlige kriterier som arbejdsparathed. Før blev de snarere udvalgt efter, om de tilhørte typisk udsatte grupper som indvandrere og ufaglærte kvinder. Arbejdsmarkedsrådene i de to regioner har i denne uge lagt sidste hånd på deres udspil til de næste to års forsøg. Arbejdsmarkedsstyrelsen får udspillene i dag, så den endelige drøftelse kan begynde. De to regioner får hver en samlet rammebevilling, beregnet efter den nuværende ledighed, som de kan anvende til de redskaber og målgrupper, regionerne finder bedst. De øvrige 12 regioner får fortsat to bevillinger øremærket til henholdsvis den tidlige indsats i dagpengeperioden og aktivperiodens ret og pligt-aktivering af alle ledige. Flere regioner kritiserede sidste år, at bevillingen til den tidlige indsats var for lille. Det er nu det første, forsøgsregionerne selv vil rette op på: Ringkøbing: Tidlig indsats betaler sig I Ringkøbing vil man i år bruge ca. 100 mill. kr. på den tidlige indsats i dagpengeperioden - ud af en samlet bevilling på 500 mill. kr. I forhold til 1999 er det ca. en fordobling. Planen er, at AF i et tættere samarbejde med a-kasserne håndplukker ledige til fx uddannelse, jobtilbud, sprogkurser allerede, når de har været ledige i fem måneder. Det vil kunne betale sig, forventer AF-regionschef Preben Buchholt: Målet er, at færre ledige når frem til aktivperioden. Lykkes det, sparer vi penge, der kan bruges til andre ledige og til en forstærket virksomhedskontakt for at finde flere job og jobtilbud, siger han. Rammebevillingen giver de to regioner et økonomisk incitament til at få ledige hurtigst muligt i beskæftigelse, mens de øvrige regioner tildeles midler efter, hvor mange de har i aktivering. Gamle dyder I Ringkøbing vil man gøre det til et selvstændigt resultatmål, at de ledige følger den korteste og billigste vej til ordinær beskæftigelse. For at opnå det vil man koncentrere sig om AF s kerneydelser, som Preben Buchholt kalder det: Vi vil skære ned på de mange forskellige resultatmål, der findes på landsplan. De kan komme i strid med hinanden, så man risikerer at aktivere for aktiveringens egen skyld, når der fx er et bestemt måltal for brugen af private jobtilbud. Man skal styre på helheden. Derfor koncentrerer vi os om AF s tre kerneydelser: Job, virksomhedsbesøg og individuelle handlingsplaner, siger han. Som noget nyt opstilles stramme resultatkrav til disse tre opgaver: To gange årligt vil man gennemgå håndteringen af alle indmeldte job til AF - og gennemgå håndtering og resultater af alle virksomhedsbesøgene. Tilsvarende vil man to gange om året gennemgå alle lediges handlingsplaner for at se, om de har et realistisk beskæftigelsesmål og angiver den korteste og billigste vej til beskæftigelse. 95 pct. af planerne skal leve op til de mål, lyder regionens krav til sig selv. Et særligt resultatmål er også, at 90 pct. af de ledige skal være tilfredse med deres handlingsplan: Vi skal yde hjælp til selvhjælp - ikke aktivere for aktiveringens skyld. De ledige skal se fornuften for at være motiverede til at komme i arbejde igen, siger Preben Buchholt. Ny fire-ugers-regel I 1999 ophævede arbejdsministeren den hidtidige fire-ugers-regel, der betød, at
20. JANUAR 2000 SIDE 5 der aldrig måtte gå over fire uger mellem to aktiveringstilbud i aktivperioden. Nu vil Ringkøbing-regionen indføre en ny fire-ugers-regel: Der må ikke gå mere end fire uger, inden den ledige har en ny handlingsplan, når han eller hun har afsluttet et aktiveringsforløb. Det kan være, at den pågældende skal vente mere end fire uger på det rigtige aktiveringstilbud - men ikke uden at det er begrundet i en målrettet handlingsplan, siger Buchholt. Det såkaldte 75 pct.-krav, der betyder, at ledige skal aktiveres mindst 75 pct. af tiden i aktivperioden, gælder stadig for alle regioner. Som noget nyt får friregionerne imidlertid mulighed for frit at placere aktiveringen, så 75 pct.-kravet skal indfries i løbet af hele den fire-årige ydelsesperiode. Det gælder dog kun ledige, der er blevet ledige efter 15. januar i år. Århus: Tredobling af tidlig indsats Også i Århus vil man styrke indsatsen allerede i dagpengeperioden kraftigt. Ud af den samlede rammebevilling på 1,6 mia. kr. vil man i år bruge 175 mill. kr. på den tidlige indsats allerede efter fire til seks måneders ledighed. Det er mere end en tredobling i forhold til i 1999. Formand for arbejdsmarkedsrådet i Århus, Christian Aagaard, siger: Vi vil stramme op om kontaktforløbet, så en større andel af vores ledige får vejledning og mulighed for aktivering allerede efter fire til seks måneder. For de ledige, der har sprogproblemer, kan indsatsen i princippet gå i gang fra første ledighedsdag. Vi skal jo leve op til kravet om, at flere ikke må nå frem til aktivperioden, og vi vil selvfølgelig gerne endnu længere ned, siger han. Også i Århus lægger man op til strammere selvjustits, idet man fremover vil måle og sammenligne indsatsen for hvert enkelt AF-kontor. For at kunne måle effekten af hvert enkelt aktiveringsredskab og hvert enkelt aktiveringsforløb er man også ved at få udviklet et særligt edbprogram: Tidligere sammenlignede vi kun på baggrund af stikprøver og produktionsstatistikkerne, der viser, fx hvor mange AF-kontoret har sendt til formidlingssamtaler i en virksomhed. Nu vil vi efter seks måneder kunne måle den kontante effekt, dvs. hvor mange der rent faktisk fik jobbet og formåede at beholde det, siger han. Friregioner ikke frie nok Trods titlen som friregioner er Århus og Ringkøbing fortsat omfattet af visse af de landsdækkende resultatkrav. Dertil kommer særkravene til de to regioner om, at flere ledige ikke må nå aktivperioden eller helt falde ud af dagpengesystemet. Der er også grænser for, hvor mange af regionernes ledige, de kan eksperimentere med. Målgruppen er indskrænket, så den ikke omfatter ledige, der nåede aktivperioden før 1. januar 1999 - og der gælder stadig et 75 pct.-krav for de ledige, der er blevet ledige mellem 1. januar 1999 og 15. januar 2000 - ledige, der altså nu er nået frem til aktivperioden. Begge regionerne siger til ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda, at de gerne ville have haft endnu mere frihed. Preben Buchholt: Vi havde jo gerne set endnu større frihedsgrader - bl.a. en mulighed for at prioritere indsatsen for alle vores ledige - og tilsvarende lyder det fra Christian Aagaard: Det er ikke nogen kæmpe herregård, vi har fået, men en mulighed for at gøre nogle ting bedre. Christian Aagaard havde blandt andet gerne set, at der ikke var sat en fast ramme for, hvor meget daghøjskolerne skal benyttes i regionens indsats: Mange af vores ledige har allerede været på daghøjskole, så det er ikke sikkert, at det er det rigtige for dem nu, siger han. fla
20. JANUAR 2000 SIDE 6 UDLÆNDINGE Danske virksomheder og institutioner importerer flere og flere eksperter fra udlandet, viser nye tal. Stigende import af udenlandske eksperter Danske virksomheder og forskningsinstitutioner har de seneste tre år intensiveret importen af forskere og eksperter fra udlandet. Siden 1. juni 1991 har 4.344 forskellige eksperter arbejdet her i landet på gunstige skattebetingelser. Og mere end 80 pct. af disse ophold - i alt 3.546 forskellige personsager - har fundet sted inden for de sidste tre år: Vi opretter nye sager hver eneste dag - og afslutter andre, siger Inge Hjorhøy fra skatteregion København, der administrerer den særlige ekspert-skatteregel på vegne af Skatteministeriet. Reglen betyder, at udenlandske eksperter, der lever op til et højt lønkrav, kan opholde sig i op til tre år her i Danmark, hvor de kan nøjes med at betale 25 pct. i skat. Er man ansat som forsker af en af landets offentlige forskningsinstitutioner, behøver man ikke leve op til lønkravet, men i givet fald skal der ligge en attest fra et af landets forskningsråd. Især hentes der mange eksperter fra udlandet til at arbejde inden for handel, fremstilling, service. Desuden er der mange med uoplyst branchetilknytning, hvorimod antallet af offentligt ansatte forskere er begrænset. Mange brancher De udenlandske forskere og eksperter er fordelt på en lang række forskellige brancher (se figur), men vægten ligger på privatansatte eksperter med en høj løn snarere end på offentligt ansatte forskere. Ifølge Told og Skatteregion København er det bl.a. byggeriet af Storebæltsbroen og Øresundsbroen, der har trukket mange udenlandske eksperter hertil, men der er også mange ansat inden for handel og engros og i serviceerhvervene. Blandt forskningsinstitutionerne er det især inden for naturvidenskab og teknik, at der hentes forskere til Danmark, viser skatteregionens helt nye opgørelse pr. 1. januar 2000. Reglerne kan også benyttes af fodboldspillere og andre topidrætsfolk på kontrakt i Danmark. Dem var der ved årsskiftet 29 af, viser tallene. Høj løn eller forsker-attest Særreglerne for eksperter blev vedtaget i efteråret 1992, men med tilbagevirkende kraft fra 1. juni 1991. Ansættelsen skal vare mindst seks måneder og kan maksimalt anvendes i tre år (inden for 10 år). Fordi ansættelserne ofte strækker sig over flere år, rummer opgørelsen over løbende sager (se figuren foroven) en række gengangere. Tæller man kun disse gengangere med én gang, har der siden juni 1991 været i alt 914 forskellige virksomheder og institutioner, der benyttede ordningen og i alt 4.344 forskellige personer var ansat på de specielle betingelser. Lønkravet for at kunne benytte ordningen er højt: Når arbejdsmarkedsbidrag og pensionsbidrag er trukket fra, skulle lønnen for eksperter i 1999 være på minuimum 47.500 kr. Fra år 2000 er kravet sat yderligere op - nu til 49.200 kr. Som forskningsansat er det intet krav til lønnen, men ansættelsen skal godkendes af et forskningsråd. fla
20. JANUAR 2000 SIDE 7 SKOLEPRAKTIK Ny undersøgelse viser, at 60-70 pct. af skolepraktikeleverne på kontorområdet er placeret der af en offentlig myndighed i forbindelse med revalidering eller aktivering. Flertallet i HK-skolepraktik er revalidender Stik imod hensigten med skolepraktikordningen er langt den overvejende del af eleverne på HK-området i dag voksenelever, der er under revalidering. To tredjedele af de godt 1.300 skolepraktikelever, der var på handels- og kontorområdet i november 1999, fik deres elevløn suppleret med tilskud fra kommunen eller AF, fordi de var i revalidering eller i aktivering. Det fremgår af et nyt notat, som Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening (HFI) har udarbejdet. Tallene nuancerer grundigt det klassiske billede af skolepraktikordningen som et alternativ til unge elever, der ikke kan finde en praktikplads. Tallene viser i stedet, at AF og kommunerne i stor udstrækning, som noget nyt, nu anvender de erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser til at få ledige og langtidssyge tilbage på arbejdsmarkedet. Gennemsnitsalder steget kraftigt Elever med en handlingsplan befinder sig især på kontorområdet. Det hænger formentlig sammen med, at erhvervsuddannelserne på butiksområdet og på de tekniske skoler ofte vurderes til at være mere fysisk krævende end kontoruddannelsen. På den baggrund åbner en kontoruddannelse i højere grad mulighed for, at en person med held kan revalideres, skriver HFI i notatet. Da mange af eleverne med en handlingsplan tidligere har været i uddannelse eller beskæftigelse, er gennemsnitsalderen i HK-skolepraktik også steget kraftigt på få år og ligger i dag omkring 10 år højere end gennemsnittet for elever i skolepraktik på de tekniske skoler. Mange får job via revalidering At der er mange revalidender i skolepraktik på handelsskolernes kontoruddannelser skal dog også ses i lyset af, at revalidering i de erhvervsfaglige uddannelser i høj grad ofte også resulterer i et job bagefter: En analyse fra DA, som er baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik og tidligere offentliggjort i ArbejdsMarkeds- Politisk Agenda nr. 18/1999, viser, at revalideringsforløb i de erhvervsfaglige uddannelser har en meget høj beskæftigelseseffekt: 83 pct. af de personer, der i 1996 afsluttede en erhvervsfaglig uddannelse i forbindelse med revalidering, havde også et job i 1997. Det tyder altså på, at selv om det kan være vanskeligt at finde en ordinær praktikplads til voksenelever i revalidering, er det tilsyneladende let for dem at finde et job, når først de har afsluttet deres uddannelse, eventuelt via skolepraktik. Stor andel af de nytilkomne Tallene fra HFI viser, at bestanden af skolepraktikelever på handelsskolerne den 1. november 1999 udgjorde i alt 1.310 elever. Heraf var de 1.144 på kontorområdet. Tilgangen af nye skolepraktikelever var alene i oktober 1999 på 882 elever, hvoraf de 755 kom til kontorområdet. Af dem var godt 70 pct. over 25 år og kun 12 pct. under 20 år. HFI har på den baggrund indhentet oplysninger fra fem skoler, der har en forholdsvis stor andel af skolepraktikeleverne. Undersøgelsen viser, at mellem 60 og 70 pct. af eleverne får deres elevløn suppleret fra en offentlig myndighed. I notatet skriver HFI, at skolepraktikordningen i lyset af denne udvikling, bør anskues ud fra to synsvinkler: Èn for de elever, som ordningen oprindeligt er etableret for, og én for de elever, som er placeret i skolepraktik som en konsekvens af uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske intentioner som uddannelse til alle. I dag finansieres skolepraktikordningen af AER, det vil sige Arbejdsgivernes Elevrefusion. jpa
20. JANUAR 2000 SIDE 8 BUREAUKRATI En ny lovændring påbyder kommunerne at lette vejen gennem regeljunglen. Kommuner skal rydde op i bureaukrati Telefonen bør ikke længere stilles om i det uendelige, når virksomhederne søger hjælp hos kommunen om fleksjob, revalidering, arbejdsprøvning osv. Siden årsskiftet har en lovændring nemlig påbudt alle kommuner at yde gratis virksomhedsservice til private virksomheder for at fremme deres indsats for personer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Én virksomhed - 17 kommuner Behovet for en oprydning er påtrængende: En undersøgelse, som DA gennemførte i 1999, viste, at virksomheder med 50 eller flere ansatte i gennemsnit må arbejde sammen med 17 forskellige kommuner, fordi deres medarbejdere kommer fra hele oplandet. I et ekstremt tilfælde måtte en virksomhed med 1.000 ansatte samarbejde med 204 kommuner landet over, viste undersøgelsen - baseret på indberetninger fra 1.000 virksomheder med tilsammen mere end 170.000 ansatte. Problemet findes især omkring de store byer, hvor pendlingen på tværs af kommunegrænser ofte er stor. En anden undersøgelse viste i 1999, at kun 30 pct. af virksomhederne kender til fleksjob og kun 19 pct. til mulighederne for tilskud til arbejdsredskaber, der sikrer, at en person kan fortsætte i sit job. Har erkendt problemet Flere kommuner som København, Ballerup og Hjørring har erkendt problemet og er nu i gang med at forenkle indgangen til kommunen, så virksomhederne kan nøjes med at henvende sig ét sted. Nogle kommuner prøver også at lette virksomhedernes opgave yderligere ved at påtage sig kontakten til andre kommuner og myndigheder, når det er nødvendigt. Det gælder bl.a. i langvarige sager om sygedagpenge og revalidering, hvor medarbejderens bopælskommune har rådgivnings- og forsørgelsespligten, selv om arbejdspladsen ligger i en anden kommune. Den model prøver man bl.a. i Københavns kommune, men endnu er der ikke dokumentation for, at det lykkes at begrænse udstødningen fra arbejdsmarkedet på den måde. Hjælp på tværs af kommunegrænser Københavns kommune oprettede 1. maj 1999 A-teamet, der fungerer som fælles rådgivningscenter både for alle kommunens virksomheder og for alle, der er ansat i København - uanset om de bor i kommunen eller ej. Leder af A-teamet, Kirsten Draiby, siger: Hvis det er for besværligt at få hjælp, vil virksomhederne hellere klare sig selv eller skyde problemet fra sig. Det er ikke deres opgave at kende kommunen indefra eller kende alle de forskellige tilbud om revalidering, arbejdsprøvning, delvis raskmelding, fleksjob osv. osv. Den rolle påtager vi os - én henvendelse er nok - og hvis bopælskommunen er en anden end København, er vi også aktive i forhold til den anden kommune. Teamet har indtil nu været inddraget i 142 personsager om arbejdsfastholdelse - heraf 30 ansatte med bopæl i 12 forskellige andre kommuner. Drejer sagerne sig om bevillinger inden for socialloven, er det altid nødvendigt at have kontakt til bopælskommunen, men de Københavnske virksomheder undgår besværet med at finde frem til den relevante sagsbehandler - dén kontakt formidler A-teamet. I mange sager er det dog slet ikke nødvendigt, siger Draiby. Socialministeriet: Ny og bedre model Ifølge souschef Marianne Becker Andersen fra Socialministeriet, er der pt. ingen faste retningslinjer for, hvordan kommuner skal organisere deres samarbejde med virksomhederne. Det kommer der heller ikke med den nye lov, siger hun: Der er kun tale om en anbefaling, så kommunerne kan finde den løsning, der passer bedst til deres behov. Men modellen med én indgang er god og det vil også lette virksomhederne, hvis kommunerne finder ud af at samarbejde mere på tværs. Det har alle kommuner ikke haft tradition for, siger hun. fla
20. JANUAR 2000 SIDE 9 NOTA BENE 27 kommuner pensionerer flere På trods af det kraftige politiske pres for at begrænse tildelingen af førtidspension, tilkendte 27 kommuner i 1999 flere førtidspensioner, end de gjorde i 1998. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der går frem til tredje kvartal 1999. Tallet for hele året er fremskrevet ud fra kommunernes praksis de første tre kvartaler. Det samlede antal nye førtidspensionister dalede i 1999 med 37 pct. i forhold til året før - til i alt 11.489 personer. Blandt de 27 kommuner, der alligevel tilkendte flere pensioner, finder man Viborg, Tårnby og Helsinge, mens de fleste er små kommuner, hvor antallet af nye førtidspensionister steg med under ti personer. En lovændring betød fra 1999, at kommunerne selv skal dække 65 pct. af udgifterne til førtidspension, hvor de før delte udgifterne 50/50 pct. med staten. Dagpenge dækker 69 pct. af lønnen Ledige på dagpenge får i snit dækket 69 pct. af den løn, de havde, da de var i arbejde. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Den gennemsnitlige kompensationsgrad, som det hedder, er udregnet på tværs af alle a-kasser. Ledige pædagogmedhjælpere får i gennemsnit dækket 84 pct. af deres løntab, mens ledige ingeniører i snit får dækket 45 pct. af løntabet. De store forskelle skyldes lønforskellene mellem brancherne. Selvstændige unge indvandrere Lidt over halvdelen af Danmarks elever i 9. klasse har mere lyst til at være selvstændige erhvervsdrivende end til at være lønmodtagere - uanset etnisk baggrund. Dog forventer kun 24 pct. af unge med dansk baggrund, at de faktisk bliver selvstændige, mod hele 39 pct. af unge med mellemøstlig baggrund. Det viser en undersøgelse foretaget af A-kassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE). Flere islandske seniorer arbejder Næsten alle islandske seniorer bliver på arbejdsmarkedet i modsætning til deres alderskolleger i de øvrige nordiske lande: Hele 93 pct. af mændene og 83 pct. af kvinderne i alderen 55-64 år indgår i arbejdsstyrken. I Danmark gælder det kun 63 pct. af mændene og 43 pct. af kvinderne. I Sverige og Norge er der lidt flere seniorer på arbejdsmarkedet, mens kun knap 40 pct. af de finske seniorer fortsat indgår i arbejdsstyrken. Islændinge får kun en lille grundpension, når de forlader arbejdsmarkedet, og landets samlede arbejdsløshed er under 1,5 pct. Det skriver Nordisk Ministerråds nyhedsbrev. Aktivering af ledige skal ske med omtanke Langvarige offentligt støttede job fører sjældent til et ordinært, ustøttet job på arbejdsmarkedet, advarer OECD i en ny rapport. OECD s konklusioner hviler blandt andet på undersøgelser af langvarige offentligt støttede job i Irland, Holland og Belgien. Organisationen fremhæver derudover, at en aktiv arbejdsmarkedspolitik bør kombineres med regulerering i ydelsen til ledige for at give de bedste resultater. klr