Udskrivningsprocenten for kirkeskat forbliver på 0,68 pct.

,1'7 *7(5),1$16,(5,1* I de efterfølgende afsnit redegøres der for kommunens generelle indtægtsside, som består af følgende: Y Kommunale skatter, jf. afsnit 3.1 og 3.2 (IKIRIVIPPIindtægtskilder Y Generelle tilskud og udligning, jf. afsnit 3.3 Y Momsudligning, jf. afsnit 3.4 Y Gæld, afdrag og renter, jf. afsnit 3.5 6NDWWHXGVNULYQLQJ Byrådet har baseret budgetforslag 2003 på følgende uændrede skatteprocenter og promiller (bortset fra dækningsafgiften for forretningsejendomme). Skatteudskrivning, procenter og promiller Indkomstskat, udskrivningsprocent... Grundskyldspromille... Dækningsafgiftspromille for forretningsejendomme 1)... Dækningsafgiftspromille for offentlige ejendomme: af statslig grundværdi... af amtskommunal grundværdi... af forskelsværdi... Ejendomsværdiskat, promille 2)... 1) Nedsat fra 7,4 promille i 2002, jf. beslutning i budget 2000. 2) 30 promille for den del af ejendomsværdien, der overstiger 3.040.000 kr. (2002-grænse). Skatteindtægterne for 2003 er budgetteret på baggrund af følgende udskrivningsgrundlag. Kommunale skatter, udskrivningsgrundlag (1.000 kr.).rppxqdolqgnrpvwvndw 21,3 12,4 7,2 12,4 6,2 5,0 1 &YHKIXJSVWPEKIVFEWIVIX TÅY RHVIHIWOEXXIYHWOVMZ RMRKWTVSGIRXIVSKTVSQMPPIV FSVXWIXJVEH ORMRKW EJKMJXWTVSQMPPIRWSQIV RIHWEXJVEXMPM Selvangivne indkomster... Ligningsprovenu, 0,19%... 20.470.028 37.490 (MHQGRPVVNDWWHU Afgiftspligtig grundværdi... Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi, forretningsejendomme... 14.406.941 11.969.641 Dækningsafgiftspligtig grundværdi, offentlige ejendomme: af statslig grundværdi... af amtskommunal grundværdi... af forskelsværdi... Ejendomsværdi... 179.676 159.788 4.179.858 44.794.714

Kirkeskat Udskrivningsprocent... Udskrivningsgrundlag (1.000 kr.)... Provenu, incl. ligningsprovenu (1.000 kr.)... Udskrivningsprocenten for kirkeskat forbliver på 0,68 pct. 6WDWVJDUDQWHUHWXGVNULYQLQJVJUXQGODJ 0,68 17.851.248 121.389 I lighed med årene 1996-2002 har kommunerne modtaget et tilbud om statsgaranteret udskrivningsgrundlag vedrørende de selvangivne indkomster for skatteåret 2003. Tilbuddet påvirker desuden grundlaget for tildeling af de generelle tilskud, bidraget til momsordningen, ejendomsværdiskatten og udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten. Byrådet skal træffe endelig beslutning om valg mellem selvbudgettering og statsgaranti ved budgettets 2. behandling. Økonomiudvalget har som i budget 1999-2002 valgt at benytte det statsgaranterede udskrivningsgundlag i budgetforslaget for 2003, idet det skønnes at give et merprovenu på i alt ca. 56 mio. kr. i.f.t. selvbudgettering, jf. nedenstående tabel: 3URYHQXLPLRNU 6WDWVJDU 6HOYEXGJ )RUVNHO Indkomstskat, incl. ligningsprovenu... 4.368,1 4.219,5 148,6 Ejendomsværdiskat... 231,0 231,0 Generelle tilskud... 1.197,5 1.280,5-83,0 Moms... -313,8-303,8-1,DOWSURYHQX... 6NDWWHLQGW JWHU Odense Kommunes skatteindtægter på 5.103 mio. kr. i budgetforslag 2003 fordeler sig på følgende måde: Indkomstskatter udgør ca. 2% 5% 2 6% 3 4 2% 5 1. Indkomstskatter 2. A/S skat 3. Ejendomsværdiskat 4. Ejendomsskatter 85 pct. af det samlede skatteprovenu. 5. Øvrige skatter 1 85%

Væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag for hhv. hele landet og Odense Kommune skønnes til følgende: 6WLJQLQJLSFW Hele landet, KL-skøn Odense Kommune 4,6 3,1 3,9 2,7 4,0 3,1 4,1 3,5 4,3 4,0 4,3 4,3 Udviklingen for 2000/01 er baseret på en foreløbig beregning. Kommuner, som har en lavere vækst i udskrivningsgrundlaget end landsgennemsnittet, kan få delvis kompensation herfor ved at tage imod statens tilbud om et garanteret udskrivningsgrundlag. Statsgarantien tager udgangspunkt i kommunens udskrivningsgrundlag tre år før budgetåret. I budget 2003 er det således udskrivningsgrundlaget 2000, der fremskrives med den statsgaranterede procent. Udskrivningsgrundlaget for 2000 fremskrives derfor med 13,0 pct. (1,046 x 1,039 x 1,040) Som det fremgår af tabellen forventes det, at væksten i udskrivningsgrundlaget i Odense Kommune i løbet af de kommende år tilnærmes den landsgennemsnitlige vækst. Beregningen af indkomsskatterne ved statsgaranteret udskrivningsgrundlag er derfor foretaget på baggrund af følgende forventninger til stigningsprocenten i udskrivningsgrundlaget: Væksten i udskrivningsgrundlaget er under landsgennemsnittet 6WLJQLQJLSFW Udskr. for 2003 4,6 3,9 4,0 Udskr. for 2004 3,1 3,9 4,0 4,1 Udskr. for 2005 3,1 2,7 4,0 4,1 4,3 Udskr. for 2006 3,1 2,7 3,1 4,1 4,3 4,3

Nedenstående tabel giver en oversigt over de forskellige skatteindtægter, kommunen får. I det følgende redegøres der nærmere for de enkelte elementer. 0LRNU %XGJHW )RUVODJ %XGJHWRYHUVODJ / EHQGHSULVHU,QGNRPVWVNDWWHU Indkomstskat... 4.194,7 4.368,1 4.483,1 4.622,0 4.779,1 Majafregning*... -2,4-1,5-2,9 Skrå skatteloft... -4,4-4,4-4,6-4,8-4,8 Afskrevne skatter*... -2,3-5,0-5,0-5,0-5,0 Reg. tidl. år... 5,5 5,0 5,0 5,0 5,0,QGNRPVWVNDWWHULDOW... Indkomstskatter udgør ca. $QGUHVNDWWHU 4,4 mia. kr. i 2003. A/S-skat... 111,5 127,5 116,3 112,5 110,7 Grundskyld... 168,6 178,5 187,4 196,7 206,6 Dækningsafgift, erhverv... 88,2 86,2 88,0 89,8 91,5 Anden skat på fast ejendom. 20,4 24,1 25,3 26,6 27,9 Pensionsafgifter m.m..... 111,5 90,9 78,7 80,3 81,9 Ejendomsværdiskat... 216,7 231,0 235,6 240,3 245,1 Dødsboskat... 2,4 2,1 2,1 2,1 2,1 Andre skatter udgør ca. 0,7 mia. kr. i 2003. $QGUHVNDWWHULDOW... 6NDWWHLQGW JWHULDOW... Indtægter intet fortegn og mindreindtægter/udgifter markeret med -.,QGNRPVWVNDWRJPDMDIUHJQLQJ Indkomstskatter og majafregning er beregnet på baggrund af de ovenfor anførte skøn over stigningen i udskrivningsgrundlaget kombineret med et forventet statsgaranteret udskrivningsgrundlag for 2004-06. Indkomstskatterne for år 2003 er opgjort på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for selvangivne indkomster. /LJQLQJVSURYHQX Enhver ligningsmæssig ændring ud over de selvangivne indkomster tilfalder kommunen i form af et ligningsprovenu, hvorved ligningsincitamentet bevares. Ligningsprovenuet udbetales som et forskudsbeløb der reguleres ved den endelige skatteopgørelse for 2003, som finder sted i maj måned 2005. Ligningsprovenuet for Odense Kommune udgjorde i 2000 0,19 pct. af de selvangivne indkomster. 2000-niveauet benyttes til forskudsregistrering af ligningsprovenuet for 2003 og budgetoverslagsårene.

$IVNUHYQHVNDWWHU I 2002 udgør summen af afskrevne skatter -2,3 mio. kr., hvilket er lavere end i 2001. Niveauet for afskrevne skatter kan variere noget fra år til år. Der budgetteres med tab på 5 mio. kr. årligt for 2003-2006. 5HJXOHULQJYHGU UHQGHWLGOLJHUHnU Regulering vedr. tidligere år kan for 2002 opgøres til 5,5 mio. kr. På baggrund af tidligere erfaringer er regulering vedrørende tidligere år i budgettet skønnet til 5,0 mio. kr. i hvert af årene 2003-2006. Afskrevne skatter vurderes i 2003-2006 at udgøre ca. -5 mio. kr. årligt. 6NUnVNDWWHORIW Som følge af Odense Kommunes forhøjelse af indkomstskatten i 2001 fra 21,1 til 21,3 procent afregnes en del af merprovenuet til staten. I 2002 afregnes der 4,4 mio. kr. I 2003 afregnes ligeledes 4,4 mio. kr. voksende til 4,8 mio. kr. i 2006. 6HOVNDEVVNDWWHU Fra og med 1999 er der gennemført en ny afregning af selskabsskat, hvorefter kommunen tildeles et beløb svarende til det endelige selskabsskatteresultat i året 3 år før budgetåret. Hermed er budgetårets selskabsskat endelig og kan budgetteres uden usikkerhed. I 2003 udgør selskabsskatten 127,5 mio. kr. Der skønnes ikke samme indtægtsniveau i 2003 og overslagsårene. I 2003 er det især den finansielle sektor, der bidrager til den særligt store indtægt. Med virkning på kommunernes indtægt fra 2004 er selskabsskatteprocenten nedsat fra 32 til 30. Derudover forventes generelt lavere indtægter fra aktieselskabsskatter de kommende år. Som konsekvens heraf forventes kommunens provenu i 2004 at være på 116 mio. kr. faldende til 111 mio. kr. i 2006. (MHQGRPVVNDWWHU Indtægterne fra ejendomsskat i 2003 er baseret på ejendomsværdierne ved den offentlige vurdering pr. 1. januar 2002. é Som følge af stigende afgiftspligtige grundværdier forventes provenuet fra grundskyld at stige med 5,8 pct. fra 2002 til 2003. Fra 2003 og frem budgetteres med en årlig vækst på 5 procent.. Der er taget højde for, at der erfaringsmæssigt foregår en nedregulering af grundværdierne bl.a. som følge af klager mv. Reguleringen er beregnet som 2 procent af de samlede grundværdier. é I budgetforslaget er det forudsat, at dækningsafgiftspromillen for erhvervsejendomme er på 7,2 i 2003, 7,0 i 2004, 6,8 i 2005 og 6,6 i 2006. é Der har været et mindre fald i den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi, der ligger til grund for provenuet i 2003. De følgende år forventes der dog en stigning på 5 procent årligt. Der er desuden taget højde for, at der erfaringsmæssigt foregår en nedregulering af forskelsværdien bl.a. som følge af klager mv. Reguleringen er beregnet som 5 pct. af de de samlede forskelsværdier. Selskabsskattebudgettering er omlagt fra og med budget 1999. Selskabsskatteindtægter på 127 mio. kr. i 2003. (IXWEQPIHITVSZIRYJVE KVYRHWO]PHH ORMRKW EJKMJXIVSKERHIRWOEXTÅ JEWXINIRHSQJSVZIRXIWM EXWXMKIQIHGE TGXMJSVLSPHXMP é Anden skat på fast ejendom består af dækningsafgiftspligtig grundværdi (amt og stat) og forskelsværdi (amt). Som følge af kraftig stigning i forskelsværdierne forventes en stigning i provenuet på 18 pct. fra 2002 til 2003. Efterfølgende år forventes en vækst i provenuet på 5 procent årligt. Der er taget højde for, at der erfaringsmæssigt foregår en nedregulering af offentlige grundog forskelsværdier bl.a. som følge af klager mv. Reguleringen udgør 5 procent af de offentlige ejendommes grund- og forskelsværdier.

3HQVLRQVDIJLIWHUPP Øvrige skatter indeholder kommunens andel af afgifter af udløbne pensionsordninger. Ved udløb af pensionsordninger svares en afgift på 40 pct. af det indestående, hvoraf en tredjedel tilfalder kommunen. Ved ophævelse af pensionsordninger før tid gøres disse til genstand for normal indkomstbeskatning. Fra og med budget 2002 er pensionsafgifterne blevet afregnet 2 år før budgetåret. Hermed er budgetårets indtægt af udløbne pensionsordninger endeligt og kan budgetteres uden usikkerhed. Der er en overgangsordning i 2002 og 2003. Kommunens andel af pensionsafgifter i 2001 var noget højere end øvrige år, hvilket bl.a. skyldes, at lovgivningen på området blev ændret.. Kommunens indtægter fra pensionsafgifter er på 111,5 mio. kr. i 2002. I 2003 er provenuet på 90,9 mio. kr.. Fra og med 2004 forventes det permanente niveau for indtægten af ophørte pensionsordninger at blive omkring 79-82 mio. kr. årligt. (MHQGRPVY UGLVNDW Fra år 2000 er der indført en kommunal ejendomsværdiskat. Folketinget har i maj 2002 vedtaget lov om loft over ejendomsværdiskatten. Ejendomsværdiskatten udskrives på baggrund af ejendomsværdien pr. 1/1 i budgetåret, modsat de kommunale ejendomsskatter, som udskrives på baggrund af ejendomsvurderingen et år før budgetåret. Ejendomsværdiskatten udskrives som hovedregel med 10 promille, dog med 30 promille for den del af ejendomsværdien, som overstiger 3.040.000 kr. (2002-grænse). Der gives en række nedslag, hvoraf det vigtigste er nedslag for nuværende ejere og for pensionister samt loft over den maksimale stigning fra år til år. Skatten deles med 1/3 til amtet og 2/3 til kommunen. Provenuet fra den kommunale del af ejendomsværdiskatten tilfalder ejerens bopælskommune. Ejendomsværdiskatten indgår i kommunens beskatningsgrundlag og dermed i beregningen af diverse tilskud og udligningsordninger. Odense Kommune får som følge af valget af statsgaranti i 2003 et provenu fra ejendomsværdiskatten på 231 mio. kr. Provenuet forventes at stige til ca. 245 mio. kr. i 2006. Stigningen i provenuet i budgetoverslagsårene er dels udtryk for en stigning i ejendomsværdierne og dels udtryk for, at der sker bortfald af fradrag for nuværende ejere på grund af omsætningen af ejerboliger. ' GVERVNDW I aftalen om kommunernes økonomi i 2001 mellem Regeringen og KL blev det aftalt at ændre afregningen af dødsboskatten. Hvor dødsboskatten tidligere blev afregnet som en del af de kommunale indkomstskatter er den fra og med 2001 afregnet særskilt. I 2002 afregnes indkomståret 2000. Odense Kommune fik her et provenu på 2,4 mio. kr. I overslagsårene 2003 til 2006 budgetteres med en årlig indtægt på 2,1 mio. kr.

*HQHUHOOHWLOVNXGRJXGOLJQLQJ Formålet med generelle tilskud og udligning kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: 1. At kompensere kommunerne for virkning af ny lovgivning (DUT-princippet) Y Staten øger/reducerer kommunernes generelle tilskud, svarende til den økonomiske virkning - merudgift eller besparelse - som en ny lov beregnes at få på landsplan. 2. At kompensere kommunerne for udviklingen i visse konjunkturbestemte udgifter, (budgetgaranti). Y Staten øger/reducerer kommunernes generelle tilskud svarende til udviklingen på landsplan i udgifterne til kontanthjælp, aktivering, erhvervsgrunduddannelser (EGU) og førtidspensioner. 3. At udligne forskelle i kommunernes udgiftsbehov, beskatningsgrundlag og antal flygtninge m.m. i forhold til landsgennemsnittet. Ordningerne finansieres af kommunerne under ét. 'HJHQHUHOOHWLOVNXG består af: Y Statstilskud, der fordeles efter kommunens andel af det samlede beskatningsgrundlag for kommunerne under ét. 'HPHOOHPNRPPXQDOHXGOLJQLQJVRUGQLQJHU består af: Y 6NDWWHJUXQGODJVXGOLJQLQJ. Tilskud/tilsvar fordeles til kommuner med et beskatningsgrundlag pr. indbygger, der er mindre/større end det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger. Y 8GJLIWVEHKRYVXGOLJQLQJ. Tilskud/tilsvar fordeles til kommuner med et beregnet udgiftsbehov pr. indbygger, der er større/mindre end det landsgennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger. Y 8GOLJQLQJYHGUXGO QGLQJH. Tilskud/tilsvar fordeles tilkommuner med relativt flere/færre indvandrere, flygtninge og asylansøgere end landet som helhed. Y 8GOLJQLQJYHGUVRFLDOHXGJLIWHUWLOIO\JWQLQJH. tilskud/tilsvar fordeles til kommuner med procentvis flere/færre flygtninge end landet som helhed. Y 2YHUXGOLJQLQJVRUGQLQJ, der sikrer, at en kommune højst kan komme til at aflevere 90 pct. af provenuet af en stigning i udskrivningsgrundlaget til de kommunale udligningsordninger. Det generelle tilskud- og udligningssystem indeholder tre hovedelementer

*HQHUHOOHWLOVNXGRJXGOLJQLQJ De generelle tilskud og udligning for 2003 er opgjort på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding juni 2002. Overslagsårene er beregnet på baggrund af seneste skøn fra Kommunernes Landsforening. I lighed med foregående år skal der vælges mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2003. Som udgangspunkt har Økonomiudvalget valgt statsgaranti af udskrivningsgrundlaget, hvorved kommunens andel af tilskud og udligning er givet på forhånd i form af Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmeldte beløb. Modsat selvbudgettering vil der ved valg af statsgaranti ikke ske regulering af tilskud og udligningsordninger for dette budgetår i senere budgetår. Af oversigten nedenfor for årene 2002-2006 fremgår det, at Odense Kommune skønnes at modtage 1.198 mio. kr. i generelle tilskud og udligning for 2003, svarende til et fald på 13 mio. kr. i forhold til tilskudsåret 2002. Oversigt over generelle tilskud og udligning 2002-2006 0LRNU %XGJHW %HYLOOLQJ %XGJHWRYHUVODJ O EHQGHSULVHU Statstilskud... 772,6 732,5 737,0 771,4 759,7 Skattegrundlagsudligning... 206,3 238,3 265,9 298,4 342,0 Reguleringer tilskud/udlign.. 11,7 Udgiftsbehovsudligning... 122,4 131,7 136,3 140,4 144,3 Udligning vedr. udlændinge: 7LOVNXGYHGULQGYDQGUHUH IO\JWQLQJHRJDV\ODQV JHUH. 34,1 32,9 34,9 36,8 38,9 Generelle tilskud og udligning udgør 1,2 mia. kr. i 2003 7LOVNXGYHGUVRFLDOHXGJLIWHU WLOIO\JWQLQJH...,DOW... *UXQGWDNVWPRGHOOHQ 75,1 62,0 52,6 41,3 28,2 Den sociale finansieringsreform - grundtakstmodellen - er indført fra 1/1 2002. Der er indført en overgangsordning i 2002 og 2003, som omfatter følgende: De budgetterede indtægter består af en statsrefusion på 40 procent af nettodriftsudgifterne på området. Kommunen afholder dog alle udgifter op til en bundgrænse, der udgør 0,5 procent af det statsgaranterede beskatningsgrundlag. Derudover gives et tilskud på 75.000 kr. pr. barn, ung eller familie i særligt dagtilbud eller døgntilbud. 0LRNU %XGJHW %HYLOOLQJ %XGJHWRYHUVODJ / EHQGHSULVHU Refusion og tilskud 284,0 293,5 302,5 311,7 321,0 Bloktilskudsreguleringer 1,3 5,8 6,0,DOW... Udgifterne til grundtakstmodellen er indarbejdet under de relevante budgetområder.

Det er forudsat, at grundtakstmodellens indførelse er udgiftsneutral samlet set for Odense Kommune. Det skal dog bemærkes, at der fortsat er usikkerhed om de samlede økonomiske konsekvenser af grundtakstmodellen for Odense Kommune. Det hænger sammen med, at der endnu ikke er udarbejdet indgået aftaler om finansiering med Fyns Amt på alle områder. Usikkerheden knytter sig især til Ældre- og Handicapforvaltningens områder, hvor der p.t. er drøftelser mellem Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Odense Kommune. Det skal endvidere bemærkes, at overgangsordningen forventes ændret fra 1/1 2004 i forbindelse med reform af tilskuds- og udligningsordningerne. 0RPVXGOLJQLQJ Formålet med momsudligningsordningen: Formålet med momsudligningsordningen er at sidestille kommunal egenproduktion - der typisk er momsfritaget - med momsbelagte leverancer fra private erhvervsdrivende, således at der skabes lige konkurrencevilkår. Dette sker ved, at kommunerne hvert år indbetaler et bidrag til Den kommunale Momsfond, normalt kaldet momspuljen. Kommunerne får herefter refunderet sine udgifter til købsmoms af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der administrerer momspuljen. Den enkelte kommunes bidrag til puljen opgøres som kommunens andel af beskatningsgrundlaget for kommunerne under ét. Der er således ingen umiddelbar sammenhæng mellem kommunens bidrag til momspuljen og den udbetalte refusion for udgifter til købsmoms. Det skal understreges, at ordningen finansieres af kommunerne selv. Det betyder, at såfremt det viser sig, at momspuljen et år ikke har været tilstrækkelig stor til at afholde den udbetalte refusion til købsmoms, finder der en efterregulering sted. Efterreguleringen sker normalt to år efter omhandlede år. Formålet med momsudligningsordningen er at sidestille kommunal egenproduktion med leverancer fra private 0RPVXGOLJQLQJ Bidraget til momsudligningspuljen er opgjort på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding juni 2002 og på baggrund af, at der er valg statsgaranti. Momsudgifterne skønnes at udgøre følgende: 0LRNU %XGJHW %HYLOOLQJ %XGJHWRYHUVODJ O EHQGHSULVHU Foreløbig momsudligning... Reguleringer... 323,0 313,8 5,5 306,6 5,5 328,5 5,5 341,1 5,5 Momsudgifterne udgør 319 mio. kr. i 2003,DOW... Bidraget til momspuljen i 2003 andrager 319 mio. kr, hvilket er lidt mindre end i 2002. Begrundelsen for den skønnede stigning i udgifterne til momsudligningsordningen fra 2005 er ifølge Kommunernes Landsforening stigning i kommunernes anlægsudgifter samt øget udlicitering.

* OGOnQRJDIGUDJ Finansiering * OGYHGU OGUHEROLJOnQ Renter og afdrag på lån optaget efter lov om boliger for ældre og handicappede registreres ikke som finansielle poster på linje med kommunens øvrige låneudgifter, idet samtlige indtægter og udgifter vedrørende ældreboliger opføres som driftsposter på social- og sundhedsområdet. Lån til ældreboliger finansieres med 84% af anlægsudgiften for projekter, hvor tilsagn er givet i perioden 1/1-1998 - 14/6-2001. Projekter, hvor tilsagn gives i perioden 15/6-2001 - 31/12-2004, finansieres med 91%. For at give et retvisende billede af sammenhængen mellem restgæld og låneudgifter foretages der en opdeling mellem lån til ældreboliger og øvrige lån. I nedenstående oversigt er gældsudviklingen for lån optaget efter ældreboligloven opgjort til udgangen af 2006. Det fremgår af oversigten, hvor meget der forventes lånt til de enkelte projekter. I 2002 er der p.t. optaget lån til følgende ældreboligprojekter: Pårup plejecenter 16,6 mio. kr., Center for senhjerneskadede (Seden) 13,8 mio. kr. og Plejecenter Albanigade (Rytterkasernen) 25,8 mio. kr. Lånoptagelse til Plejecenter Albanigade samt til Senhjerneskadede blev i Budget 2002 forudsat optaget i 2001. Nye lån skal optages som 30-årige nominallån med årlig rentetilpasning. Restgæld vedr. lån ydet efter lov om boliger til ældre og handicappede forventes at stige fra 385 mio. kr. ultimo 2002 til 406 mio. kr. ultimo 2006.

* OGYHGU OGUHEROLJOnQ 0LRNU %XGJHW %XGJHW %XGJHWRYHUVODJ O EHQGHSULVHU * OG SULPR... 196,8 385,2 420,9 416,3 411,3 Plejecenter Albanigade... 25,8 Dania... 10,4 I 2003 forventes gæld på øv- Ubberud Plejehjem... 14,9 rige lån at stige med netto 35,2 mio. kr. Svovlhatten... Pårup Plejehjem... 35,9 16,6 Boliger, senhjerneskadede.. 13,8 Støttecenter psykiatri... 10,5 Ældre udviklingshæmmede.. 8,0 Pl. hj. Birthe Inger-Lis... 10,7 Pl. hj. Louisenlund... 9,6 Pl. bolig Hunderup... 34,3 Pl. bolig Vestlige Odense. 34,3 1\H OGUHEROLJOnQLDOW... Afdrag på eksisterende og nye ældreboliglån... 5,6 8,0 8,7 9,0 9,3 * OGXOWLPR Ã... Gæld, intet fortegn Afdrag, markeret med - 1 Incl. indeksregulering.. Renteudgifterne forventes at udgøre 18,3 mio. kr. netto i 2003. YULJJ OG Med hensyn til optagelse af nye lån i 2002, forøges låneoptagelsen med 2,1 mio. kr. i forhold til Budget 2002 som følge af Byrådsbeslutninger. Låneoptagelse på 143,0 mio. kr. og gældsafvikling på 107,9 mio. kr. svarer til en gældsforøgelse på 35,1 mio. kr. i 2002. I 2003 afvikles gælden med 59,4 mio. kr., og i årene 2004-2006 på mellem 85,4 og 73,0 mio. kr. Samlet forventes gælden nedbragt til 560,6 mio. kr. ultimo 2006. Hjemtagelse af lån på 143,0 mio. kr. i 2002 forventes gennemført i den regnskabsmæsssige supplements-periode til 2002. Det betyder, at lånet regnskabsmæssigt vil figurere som lån optaget i 2002, men det vil først påvirke kassebeholdningen i 2003. I Budget 2002 blev der forudsat en nettolånoptagelse på 28,6 mio. kr. i 2002. I Budget 2003 forventes nettolånoptagelsen i 2002 at være 35,1 mio. kr, svarende til en stigning på 6,5 mio. kr. I 2003 er der en nettogældsafvikling på 59,4 mio. kr., mod 58,9 mio. kr. i Budget 2002. I overslagsårene 2004 og 2005 blev der i Budget 2002 forudsat nettogældsafvikling på 58,9 mio. kr., medens der i Budget 2003 budgetteres med en nettogældsafvikling på ca. 85 mio. kr. årligt. Den forøgede nettogældsafvikling skyldes, at nye lån reduceres fra 36,8 mio. kr. i 2004 til 12,1 mio. kr. og i 2005 fra 39,6 mio. kr. til 12,5 mio. kr. Reduktion i nye lån, og dermed en forøget nettogældsafvikling, er en følge af udskillelse af den kommunale varmeforsyning fra 2004, idet Odense Kommunes lånemuligheder derved begrænses væsentligt. Lånerammen viser de forventede låneberettigede udgifter og, at der budgetteres med maksimal låntagning i 2004-2006.

6NDWWHILQDQVLHUHWJ OG 0LRNU %UXWWRJ OGSULPRnUHW... 827,8 862,9 803,5 719,0 633,6 Nye lån... 143,0 54,6 12,1 12,5 12,5 Afdrag i alt... 107,9 114,0 96,6 97,9 85,5 %UXWWRJ OGXOWLPR... * OGVXGYLNOLQJ... Gæld/nye lån, intet fortegn Gældsafvikling, markeret med - 8GO JWLO³KYLOHLVLJVHOY YLUNVRPKHGPLRNU 9DUPHIRUV\QLQJHQ... 74,9 74,4 Gæld til varmeforsyningen, intet fortegn 5HQWHURJDIGUDJ 0LRNU Renter af kassebeholdningen. -25,7-28,1-26,2-27,1-29,5 Renter, nye og gamle lån... 34,9 41,7 40,1 36,3 32,5 Renter af forsyningsvirksomhed 4,7 4,7 5HQWHULDOW... $IGUDJLDOW... 5HQWHUSnOnQDIGUDJ... Renteudgifter og afdrag, intet fortegn Renteindtægter, markeret med - Kommunens budgetterede nettorenteudgifter udgør 18,3 mio. kr. i 2003. Nettorenteudgifterne forventes at falde til 13,9 mio. kr. i 2004, 9,2 mio. kr. i 2005 og 3,0 mio. kr. i 2006.

/nqhudpph Lånerammen viser de anlægsudgifter, der forventes at give låneadgang i perioden 2002-2006. Som det fremgår af nedenstående tabel forventes det, at der kan optages skattefinansierede lån i 2002 for op til ca. 155,1 mio. kr. og i 2003 for op til 121,7mio. kr. Det forudsætter dog, at: w Budgetterede anlægsudgifter bliver afholdt w Der ikke afgives yderligere lånerammebelastende garantier. Der er p.t. afgivet en garanti i 2002 til Odense Lufthavn på 6,3 mio. kr. w Der ikke indgås yderligere eksterne lejemål, medmindre Indenrigs- og Sundhedsministeriet giver dispensation for lånerammebelastning. Ældre- og Handicapudvalget har på udvalgsmøder d. 20/8-02 og 3/9-02 behandlet forslag om indgåelse af lejemål, der vil belaste lånerammen med ca. 3.800.000 kr. Dette er indregnet i oversigterne. w Varmeforsyningen forudsættes udskillt som selvstændigt kommunalt ejet selskab pr. 1/1-2004.

%XGJHW /nqhudpph Byfornyelse 11,0 Arealerhvervelser Energibesparelser 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 Varmeforsyning 86,7 89,1 Skolebyggeri 37,6 20,9 Ejendomsskatter 4,9 5,3 5,7 6,1 6,1 Beboelsesejendomme 2,5 3,0 3,0 3,0 3,0 Grundkapital: Ældre og Handicap 12,1 Grundkapital, Miljø og Teknik 5,4 Brandmæssige foranstaltninger 1,6 /nqhudpph Fradrag i lånebettigede udgifter: - Garantier: Odense Lufthavn 6,3 - Eksternt indgåede lejemål 3,8 /nqhudpph *UXQGNDSLWDO Der er låneadgang til grundkapital til offentligt støttet byggeri, der omfatter familie-, senior-, og ungdomsboliger samt ældreboliger. Låneadgangen løber til og med 2002. /HDVLQJIRUSOLJWHOVHU Pr. 31/12 2001 udgjorde Odense Kommunes samlede leasingforpligtelser i alt 17,6 mio. kr. Der er overvejende tale om leasingforpligtelser i forbindelse med anskaffelse af kontormaskiner og lignende. Der er i budget 2002 ikke planlagt øget anvendelse af leasingarrangementer. Det skal bemærkes, at indgåelse af nye leasingaftaler kræver godkendelse i Økonomiudvalget. 7DUFR$6 Odense Kommune har aktier i Tarco A/S. Borgmester foreslås bemyndiget til at sælge disse aktier i 2003, hvis der kan opnås en økonomisk rimelig kurs. Odense Kommunes aktiebeholdning i Tarco A/S har en pålydende værdi på 3.678.000 kr.

)LQDQVLHOVWUDWHJL 2GHQVH.RPPXQHVILQDQVLHOOHVWUDWHJL Økonomiudvalget har i sit budgetforslag blandt andet lagt vægt på en finansiel strategi, der skal sikre økonomisk handlefrihed og sikre pleje af gæld og likviditet. Strategien består af følgende 3 mål og resultatkrav: 'HWHUPnOHWDWRSQn NRQRPLVNKDQGOHIULKHG Målet sikres gennem følgende resultatkrav: 1 Skattefinansieret virksomhed skal som hovedregel give overskud. 2 Kassebeholdningen skal have en vis størrelse, så den kan fungere som "buffer". Kassebeholdningens størrelse skal være minimum 100 mio. kr. ved budgetårets udgang og positiv i overslagsårene. 3 Udgifterne til renter og afdrag på skattefinansieret gæld skal reduceres ved en fortsat gældsafvikling. 4 Økonomiudvalget orienteres hver måned om forbrug på budgetområder og kassebeholdningens størrelse. 'HWHUPnOHWDWRSQnHWRSWLPDOWDINDVWSnRYHUVN\GHQGHOLNYLGLWHW Målet sikres gennem følgende resultatkrav: 1 Effektiv håndtering af de daglige betalingsstrømme 2 Optimering af forrentning af likviditet placeret i pengeinstitutter. 3 Overskydende likviditet placeres normalt i kapitalplejeordninger. 'HWHUPnOHWDWJHQQHPI UHHQHIIHNWLYJ OGVSOHMH Målet sikres gennem følgende resultatkrav: 1 Der indhentes tilbud i forbindelse med ny låntagning. 2 De finansielle markeder overvåges med henblik på eventuel konvertering af eksisterende lån.