Notater fra møde i Akademiraadet den 15 december 2004-1 - 16. net-notat 05.08. NET. Ref. 2005-12. januar 2005 Udkast til referat af mødet den 12. januar 2005 er godkendt på Raadets møde den 9. februar 2005. På baggrund af det godkendte referat er udarbejdet følgende notater, som udlægges på Raadets hjemmeside. Sager, der ikke blev endeligt afgjort på mødet, samt sager af mere intern karakter, er ikke omtalt her. Notater fra møde i Akademiraadet onsdag den 12. januar 2005 Mødet blev afholdt på Akademiraadets kontor kl. 16 18. Inden møde med Kunstnersamfundet samme aften. Til stede: Arkitekterne: Carsten Hoff, Kristine Jensen, Tage Lyneborg og Karen Zahle. Billedhuggerne: Sophia Kalkau, Bjørn Nørgaard, Jesper Rasmussen og Elisabeth Toubro (formand). Malerne: Niels Reumert, Finn Mickelborg (suppleant) og Henrik Flagstad (suppleant). Afbud: Malerne Søren Ankarfeldt, Malene Landgreen og Berta Moltke. Referent: Akademisekretær Tove Lergaard. Kunstnersamfundets møde den 12. januar 2005 Program for aftenens møde blev drøftet. Notat fra mødet kan læses på denne hjemmeside under Kunstnersamfundet valgmøde) Sigtelinjer for Akademiraadet Oplæg til sigtelinjer blev tiltrådt: To overordnede definitioner 1: Fordelen ved Raadets bredt sammensatte treenigheden og den lange historiske samhørighed er, at medlemmerne tilsammen favner kunst- og arkitekturhistoriens udvikling. Raadets medlemmer forholder sig alle til plasticitet, materialitet, farve og skalaforhold, strækkende sig fra den skala, der udfolder sig minimalt på lærredet, til landskabets store skala. Det indebærer en indsigt i den kunst- og arkitekturhistoriske udviklings kriser og resultater, som Raadet har pligt til give videre i en reflekteret form. 2 : Raadet fungerer, i kraft af sin tværfaglige sammensætning, som et samlingspunkt for debatten af divergerende meninger om, hvad kunstnerisk og arkitektonisk, landskabelig og bymæssig kvalitet er. Raadet deltager i den løbende debat om kunstens og arkitekturens stilling og funktion i samfundet. Akademiraadet står til rådighed for ministerier, styrelser, stiftsøvrigheder m.v. i kunstneriske spørgsmål, og som sparringspartner for offentligheden som sådan. Hovedlinier i Raadets arbejde Raadet må lægge vægt på to hovedlinier i sit arbejde. Sagsbehandling (Hovedlinje 1) Den ene hovedlinie er en videreførelse af det arbejde, Raadet allerede nu varetager. Her er Raadet primært statens rådgivere, men rejser også mange sager selv. Fagligt Forum (Hovedlinje 2) Med den nye linje vil Raadet forsøge at revitalisere Akademiraadets arbejde og rolle i samfundet og over for Kulturministeriet. I hovedlinie 2 fungerer Raadet som fagligt forum. Her vil Raadet fremover vægte den udadrettede og offensive rolle langt højere. Akademiraadet skal introducere problemstillinger og inspirere politikerne og samfundets borgere ved at delagtiggøre dem i kunst og arkitekturpolitiske refleksioner over kunstens og arkitekturens stilling og funktion i samfundet. Hvad er kunstens og arkitekturens rolle i samfundet, hvordan er den i forhold til brugerne, i forhold til politikerne i forhold til museerne, byrummene eller det landskabelige rum? Akademiraadet skal komme med indspark i samfundsdebatten, der kan introducere nye ideer og inspirere politikere og brugere af kunstens og arkitekturens tilbud, til at gå i engageret dialog.
Notater fra møde i Akademiraadet den 15 december 2004-2 - Det kan gøres på flere måder: 1. Debatindlæg 2. Lobbyvirksomhed 3. Direkte henvendelser til myndigheder 4. Konferencer og høringer Raadet vil prioritere større, principielle sager frem for mindre og specifikke. Raadet vil fremover involvere flere af Akademiets medlemmer - gerne yngre, af hensyn til fremtiden - og medlemmer af Kunstnersamfundet, der har lyst til at deltage i gennemførelsen af konferencerne og andre udadrettede projekter. SIGTELINJER Konferencer Akademiraadet stiler efter at afholde tre konferencer i løbet af de næste tre år. Udgangspunkterne for forløbet er: - dels diskussionerne om Kunststyrelsen; hvad vil man fra politisk side opnå med den øgede bureaukratisering (som bl.a. har givet problemer i sagen om Statens Kunstfonds position som selvstændig søjle), og er der nogle fordele ved centraliseringen? - dels Raadets ønske om at undersøge behovet for en arkitekturlov, der kunne give arkitekturen en plads i Kunstrådet. Har arkitekturfaget brug for sådan en støtteordning? Forretningsudvalget foreslår følgende temaer: 1. Hvordan står det til med den kunstneriske frihed? En konference om armslængdeprincippet og kunststøtteordningerne. 2. Er arkitekturen stadig en kunstart? Hvilke problemer rejser den ny pragmatisme i arkitekturen? Er arkitekturens spekulative element blevet en hindring for langsigtet planlægning og udvikling af det almindelige byggeri? En konference, der skal afdække, hvorvidt en arkitekturlov kan danne platform for en styrkelse af arkitekturen som kunstart og en højnelse af arkitekturformidlingen, herunder synliggøre og støtte unge talenter på linje med billedkunstnernes muligheder. 3. Det nationale i det internationale, det internationale i det nationale. Om globaliseringens udfordring f.eks. af formålene med vores kunststøtteordninger og for formidlingen af dansk kunst og arkitektur i global konkurrence. Udvalg Raadet påregner desuden at oprette et udvalg, der skal tage stilling til dele af problemerne om det "Åbne Land". En problemstilling, som er yderligere aktualiseret i forbindelse med den kommende strukturreform. Raadet vil drøfte et kommissorium for et sådant udvalg med personer med særlig indsigt på området. Kunstnermoms Det var oplyst fra Kulturministeriet, at man havde drøftet problemer omkring kunstnermoms med Skatteministeriet, og at man planlægger at fremsætte en ændring af momsloven vedr. moms på fotokunst i efteråret 2005. Lovforslaget vil i lighed med anden skattelovgivning indeholde en passus om, at i tvivlstilfælde kan Akademiraadet afgive en sagkyndig kunstnerisk vurdering til brug for skattemyndighedernes vurdering af en konkret sag, hvilket I jo har givet tilsagn om at medvirke til. Hvad angår de øvrige aktuelle kunstneriske udtryksformer såsom installationer, ready mades etc. stiller en ændring af moms-reglerne sig noget sværere. Det vil være nødvendigt at skulle have sagen i gennem EU. Men det vil blive en langvarig proces. Skatteministeriet vil formentlig henvende sig til Akademiraadet for at få yderligere tekniske oplysninger om fx, hvordan ser en kunstners aftale med et galleri ud, hvordan beskrives værket i en sådan aftale, og kan der skønnes over, hvor mange installationer m.v. der skabes årligt, samt hvad deres værdi er. Endelig vil Skatteministeriet formentlig til sin tid gerne vide noget om, hvordan kunstnere i de andre EU-lande er stillet i forbindelse med moms og de nævnte kunstneriske udtryksformer. Akademiraadet besluttede i henhold til den i Kontaktudvalget mellem Akademiraadet, Billedkunstnernes Forbund, Samrådet og UKK aftalte arbejdsfordeling at tage sagen op over for Billedkunstnernes Forbund med henblik på det mere tekniske i sagen.
Notater fra møde i Akademiraadet den 15 december 2004-3 - Raadet vil overordnet arbejde for, at lovændring bliver gennemført også for de øvrige udtryksformer. Københavns Kommune. Handlingsplan og redegørelse for monumentområdet 2005-2009. Akademiraadets høringssvar Akademiraadets svar til Københavns Kommune af 5. januar 2005 lød: Akademiraadet har med interesse læst udkastet til redegørelse og til handlingsplan for monumentområdet 2005-2009, omhandlende monumenter i det københavnske byrum. Handlingsplanen forsøger at skabe overordnede retningslinjer for, hvordan Københavns Kommune skal bevare, formidle, erhverve og placere - eller omplacere - sine monumenter. Handlingsplanen omhandler allerede eksisterende monumenter i Københavns byrum, og man ønsker desuden at sikre en systematik i forhold til de monumenter, man i fremtiden ønsker at erhverve og placere eller blot midlertidigt udstille i Kommunes byrum. Akademiraadet finder, at bestræbelsen på at danne sig et overblik over Københavns monumenters placering og fysiske tilstand, og forsøget på at udvikle retningslinier for det særlige område, der omhandler kunsten i det offentlige rum, er både konstruktivt og prisværdigt. Akademiraadet skal derfor udtrykke sin støtte til projektet og deltager gerne i en dialog om det videre forløb. Dog finder Raadet det ærgerligt, at der i selve teksten er et modsætningsforhold, der gør os tvivlrådige med hensyn til den gode hensigt med handlingsplanen, nemlig diskrepansen mellem Forvaltningens grundige overvejelser omkring monumentets stilling i det offentlige rum, og det lidt ensidige valg af Robert Musil citaterne i redegørelsen, som både ironiserer og distancerer sig fra den betydning, man i handlingsplanen i øvrigt tillægger monumenter og kunstværker i byrummet. I sin tid har disse udsagn været væsentlige, men i dag repræsenterer de en lidt "altmodisch" modernisme. Raadets høringssvar vil begrænse sig til at diskutere spørgsmålene om monumenters placering, rotationsordninger og placering af nyerhvervelser. Eksisterende monumenters/ kunstværkers placering Redegørelsen nævner en række tilfælde, hvor man kan rejse tvivl om et monuments eller et kunstværks forsatte berettigelse som offentlig udsmykning. Raadet er enig i, at ikke alle kunstværker i det offentlige rum er særligt identitetsskabende eller prægnante kunstværker udført af store kunstnere. Det rejser imidlertid en principiel diskussion om, hvorvidt man kan fjerne, omplacere eller destruere monumenter og kunstværker i det offentlige rum, når de ikke længere lever op til nogen af de krav, der kan stilles til et monuments betydning eller kraftfulde tilstedeværelse i byrummet. Raadet mener, at den procedure, der gik forud for fredningen af Niels Juel statuen, var en ikke mindre end eksemplarisk måde at få en grundig offentlig debat om flytningen af et monument, inden den endelige beslutning blev taget. I handlingsplanen kaldes denne offentlige debat for følelsesladet, men det er ikke i sig selv diskvalificerende for den meget omhyggelige og omfattende debat, der gik forud for ministerens beslutning om at frede monumentet. Kunstværker i det offentlige rum kalder ofte på meget forskelligartede forståelser og følelser, og det er netop heri de har deres betydning. Københavns Kommune kan helt givet finde overordnede retningsliner, når det gælder vedligeholdelse af monumenter/kunstværker. Det vil også være forholdsvist enkelt at skabe overordnede retningslinier for den del, der omhandler en politik for midlertidige udstillinger og for planerne vedr. placering af nyerhvervelser, samt gode måder at formidle kunsten til turister, besøgende og byens borgere. Men når det drejer sig om omplacering eller borttagning af et monument/kunstværk, må man i hvert enkelt tilfælde nedsætte et særligt kyndige udvalg, der skal udarbejde en indstilling herom. Udvalgets indstilling offentliggøres, og udvalget tager derefter den debat, der måtte opstå i medierne. Raadet anbefaler derfor, at man undlader at udarbejde overordnende retningslinier i sager om omplacering eller borttagning af monumenter, idet kunsten kræver individuel stillingtagen af kyndige mennesker i hvert enkelt tilfælde. Af samme grund kan Raadet ikke anbefale en rotationsordning.
Notater fra møde i Akademiraadet den 15 december 2004-4 - I øvrigt så Akademiraadet gerne, at der for at styrke den faglige diskussion på området - blev oprettet et Monumentsyn, der på linie med Det særlige Bygningssyn kunne varetage en egentlig fredningspolitik for monumenter i Danmark. Erhvervelser Under redegørelsens afsnit om Erhvervelser redegøres der omhyggeligt for, hvordan nyerhvervelser tidligere er kommet til, efter hvilke principper man fremover vil erhverve og placere kunstværker i Københavns Kommune og for, hvilke krav og kriterier man må opstille i forhold til nyerhvervelser. Man kan tale om et behov for flere busstoppesteder eller nødvendigheden af at udvide eller begrænse bilers adkomst til byens trafiknet. Derimod kan man ikke (som det nævnes i redegørelsen) tale om behov for mindesmærker eller kunstværker i det offentlige rum; lige som et monument aldrig er nødvendigt. Et monument/kunstværk placeres på en given plads eller et bestemt sted af mangfoldige grunde: Man ønsker at markere et sted som noget særligt ved at opstille et prægnant kunstværk. Man ønsker at fremme kunsten, samtidskunsten for eksempel. Man ønsker fra politisk side at gøre byen attraktiv for borgere og besøgende, eller man vil med en kunstpolitik for byen signalere, at det er en levende by med kreative udfoldelsesmuligheder. Man ønsker at udfylde et tomrum mellem bygninger. Man ønsker et kunstværk, der kan glæde øjet og skabe nydelse. - Begrundelserne er mangfoldige. Akademiraadet vil derfor appellere til, at Kommunen undlader at lave en masterplanning, som det foreslås i handlingsplanens mål for 2007-2009. Monumenters og kunstværkers opstilling i det offentlige rum kommer i stand som resultat af en proces, der til stadighed foregår i samfundet, hvor begrundelserne for behovet for et kunstværk udvikles over en længere periode, og hvor mange forskellige interessenter kommer til orde, inden den endelige beslutning tages. Sådan skal det være. Jo mere omhyggelig alle processer gennemføres, de demokratiske såvel som de private og kunstneriske, jo bedre er resultatet. Ligeledes må Raadet opponere imod den forestilling, der i redegørelsens afsnit om Forhold, der har betydning for et monuments placering udtrykkes som: Først og fremmest skal der være balance i samspillet med det omgivende rum. Her tænkes især på skalaforhold, materialer og farver. I det æstetiske samspil bør der tilstræbes en harmoni mellem monumentet og det omgivende rum med dets bevoksning og belægning, dets inventar og bygninger, og der bør tages hensyn til de indbyrdes proportioner samt materiale- og farvevirkninger. Der kan i nogle tilfælde være megen mening i at anlægge det fuldstændigt modsatte synspunkt for en kunstner, der skal skabe et kunstværk til det offentlige rum. Her tænkes på et andet af Hein Heinsens værker, end det, der nævnes i rapporten, nemlig Fredens Port i Fredensgade. Det vil være direkte skadeligt for samtidskunsten, hvis man vil fastlægge en målsætning for kunstværkernes indholdsstørrelse i mange år frem, der stiller krav om harmoni mellem kunsten og omgivelserne. Akademiraadet går varmt ind for både bevaring og fornyelse i Københavns Kommunes byrum, men kunstnerne må stå så frie som muligt, når de skaber kunstværkerne; og de værker, der allerede har vundet hævd i byens rum, kan kun flyttes eller fjernes efter omhyggelige forhandlinger og sagkyndige udtalelser samt debatter i medierne. Strukturreformen. Ændringer af en række love på kulturområdet Akademiraadets høringssvar: Akademiraadets svar af 5. januar 2005 til Kulturministeriet lød: Akademiraadet har noteret sig, at Akademiraadet figurerer på listen over de institutioner m.v., som er omfattet af høringen vedr. ovennævnte lovforslag, hvorfor Raadet selv om man ikke har modtaget henvendelse herom fra Kulturministeriet herved fremsætter et kort høringssvar. Generelt finder Akademiraadet det yderst beklageligt med den korte høringsfrist for det samlede lovkompleks. Det forekommer ikke fagligt forsvarligt, at udsende lovforslag for så omfattende ændringer i samfundsstrukturen med så kort en høringsfrist. Akademiraadet har således ikke haft mulighed for at sætte sig ind i eller kommentere de foreslåede ændringer på planlovs- og miljøområdet.
Notater fra møde i Akademiraadet den 15 december 2004-5 - Hvad angår forslagene til ændringer på kulturområdet har Akademiraadet ikke bemærkninger til de fremsatte tekniske lovændringer i det to lovforslag (konsekvensrettelser m.v. som følge af kommunalreformen samt udmøntning af kommunalreform for så vidt angår museumsloven m.v.). Raadet skal dog, som man tidligere har gjort opmærksom på, beklage, at Lov om regionale faglige kulturmiljøråd foreslås ophævet. TL