Børn- og Ungeforvaltningen Status på folkeskolereformen i Odense Indledning I regi af reformprogrammet udarbejdes der hvert halve år en status på arbejdet med folkeskolereformen i Odense. Denne status har følgende formål: - At følge indsatserne i folkeskoleprogrammets spor - At følge realiseringen af reformens elementer på skolerne - Tilvejebringe viden til det politiske niveau og øvrige aktører På baggrund af Børn- og Ungeudvalgets ønsker er der siden sidste status sat fokus på følgende temaer: 1. Læringscenteret skoleledelse 2. Understøttende undervisning 3. Ungemiljøer 4. Den åbne skole Børne- og Ungeregion Vest Sekretariat Vest Ørbækvej 100 5220 Odense SØ www.odense.dk Tlf. +4565515210 DATO 21. december 2015 REF. MTL JOURNAL NR. 17.00.00-A00-4097-15 Gennemgang af de fire temaer Der er blevet fulgt op på de fire temaer i form af: - 6 skoleinterview - Kortlægning af skolernes arbejde med den åbne skole se bilag Kortlægningen har fundet sted ultimo august 2015. Den har fokus på skolernes samarbejde med frivillige, foreninger, kunst- og kultur, musikskoler, erhvervsvirksomheder og ungdomsuddannelser. - Temamøde med det fælles elevråd. Odense Kommune har i dette skoleår fået et fælles elevråd. De mødtes første gang i efteråret til to fælles dage på Hjalleseskolen. Her mødtes forvaltningen med det fælles elevråd, og det gav anledning til nogle interessante drøftelser med eleverne om temaerne den understøttende undervisning, den åbne skole, ungemiljøer og lektiehjælp/faglig fordybelse. Indtrykkene fra disse opfølgningsaktiviteter vil blive beskrevet under hvert tema nedenfor. Afslutningsvis gives der et overblik over, hvordan forvaltningen fortsat vil arbejde med at understøtte skolernes realisering af reformen. bdd3d50a-34b5-4e66-b237-dbbe907a71b6.pdf 1/8
Læringscenteret skoleledelse Skoleinterviews Skolereformen udtrykker en ambition om, at eleverne skal lære mere og trives bedre. Ledelsesopgaven er blevet en anden. Skolens ledelse skal være: Faglige læringsledere, der går tæt på skolens kerneopgaver, for eksempel gennem observation af undervisning og analyser af data om elevernes læring Forandringsledere, der kan skabe engagement, motivation og samarbejde blandt skolens professionelle Ledere, der kan distribuere ledelse til medarbejderne, så de leder med og tager ansvar for organisationens udvikling. 1 Alle tre ledelsesformer skal integreres og medvirke til at skabe, understøtte og udvikle et fælles organisatorisk fokus på elevernes udvikling og læring. Forvaltningen understøtter skolernes ledelser i at arbejde med læringscenteret skoleledelse gennem temamøder, pædagogisk lederkonference og projekter, hvor flere skoler har deltaget. Skoleinterviewene viser, at skoleledelserne har gjort sig erfaringer med observationer af undervisning med efterfølgende feedback til medarbejderne. Nogle af skolerne har udarbejdet en egentlig systematik for observationer og feedback, hvor fx teamsamtalerne gennemføres tre gange årligt med fokus på og refleksion over den undervisning, ledelsen har observeret. Samtidig har flere af skolernes ledelser distribueret ledelse til deres vejledere, så det er vejledernes opgave at analyse og tilvejebringe viden om data til ledelsen og skolens øvrige medarbejdere evt. på teamsamtaler eller ved klassekonferencer. Også her har flere skoler udarbejdet en systematik i forhold til, hvilken data de vil inddrage, hvem der gør det og hvordan og hvornår. Alle skolernes ledelser har fokus på, hvordan skolens medarbejdere arbejder med de nye forenklede fælles mål. Der har været afholdt oplæg og teamdage for medarbejderne for at understøtte dem i at opstille læringsmål, og flere af skolerne er så langt, at ledelsen nu sætter fokus på, 1 Viviane Robinson er en af de førende internationale forskere inden for skoleledelse og skoleudvikling. Hun har lavet en metaanalyse af den eksisterende forskning i skoleledelses effekt for elevernes læring og præsenterer på baggrund heraf en model for elevcentreret skoleledelse. Modellen indeholder fem ledelsesdimensioner og tre ledelseskompetencer, der tilsammen giver et detaljeret og evidensbaseret billede af de ledelsespraksisser, der med størst sandsynlighed fremmer læring og undervisning af høj kvalitet. Helle Bjerg, Professionshøjskolen UCC har oversat Vivian Robinsons forskning til en dansk kontekst. 2/8
hvordan der arbejdes med en god feedbackkultur til både forældre og børn. Målstyret læring har været et fokus på mange af de observationer, skolernes ledelser har foretaget i løbet af efteråret. Skoleledelserne er udfordret på at finde tid i hverdagen til at være tæt på undervisningen. Flere af skolerne har opbygget en god vejlederkultur, hvor vejlederne har stor legitimitet til at påtage sig den distribuerede ledelse. Andre skoler er i gang med at få skabt en vejlederkultur. Understøttende undervisning Understøttende undervisning skal bidrage til en mere varieret skoledag. Den giver skolerne frihed til at tilrettelægge læringsaktiviteter på nye og bedre måder, som understøtter og supplere undervisningen i skolens fag og obligatoriske emner. Understøttende undervisning kan være: Praksisog projektorienteret læringsforløb, træning og faglig fordybelse, elevsamtaler/feedback, åben skole, arbejde med sociale kompetencer og trivsel, særlige kurser for udskolingselever, motion og bevægelse, lektiehjælp og faglig fordybelse, klassens tid, dansk som andetsprog, specialundervisning og supplerende undervisning. Skoleinterviews På de fleste skoler er det pædagogerne, der varetager den understøttende undervisning i børneskolen, og lærerene varetager den understøttende undervisning i ungeskolen. Skolerne har i år fået opbygget nogle strukturelle rammer, der understøtter arbejdet med den understøttende undervisning. Flere af skolerne har en fagdag eller fordybelsesdag i ugeskemaet, hvor flere af timerne til den understøttende undervisning er lagt ind. På fagdagene/fordybelsesdagene er der tid til at komme på ture ud af huset eller arbejde mere praktisk eller anvendelsesorienteret. Fx anvendes timerne til den understøttende undervisning til afvikling af målfastsættelsessamtaler med eleverne. Her sættes der fokus på den enkelte elevs potentialer og udfordringer, og på denne baggrund formuleres der mål for den kommende periode. Bevægelse er også en del af den understøttende undervisning. Flere af skolerne har integreret bevægelsen i fagene, så det ikke fremgår af skemaet, hvornår eleverne har bevægelse. Andre skoler har lagt et bevægelsesbånd ind i skemaet for at sikre, at eleverne får 45 min. bevægelse om dagen. Flere af skolerne har formuleret principper for lektier, og der er lagt studietid eller tid til lektiehjælp og faglig fordybelse ind i elevernes 3/8
skemaer. Enkelte skoler har afskaffet dag til dag lektier, og andre skoler er i gang med en proces, hvor der sammen med medarbejdere og forældre drøftes, hvilken form lektier skal have fremadrettet. Den understøttende undervisning er et element i den nye folkeskolereform, hvis indhold ikke er velbeskrevet. Det har derfor været op til skolernes ledelser og medarbejdere at få fyldt et indhold i timerne til den understøttende undervisning. Pædagogerne har samtidig fået en ny rolle i skolen, og på mange af skolerne er det en udfordring for pædagogerne at skulle varetage tiden til den understøttende undervisning. Pædagogerne er ikke på samme måde som lærerne vant til at stå alene med en stor gruppe børn og samtidig være forpligtet til at skulle arbejde målstyret med de aktiviteter, de igangsætter. Temamøde med elevrødderne Flere af eleverne på temamødet kendte ikke begrebet understøttende undervisning, da det på nogle skoler er en integreret del af skemaet fx i form af fagdage og lignende. Timerne til den understøttende undervisning er enten organiseret i et antal minutter om dagen, nogle gange om ugen eller i fagdage og indeholder aktiviteter såsom fordybelse, bevægelse, lektiecafe, projektarbejde og produktudvikling. Eleverne oplever, at timerne anvendes til mange forskellige aktiviteter så som fordybelse, projektarbejde, bevægelse og lektiehjælp. Eleverne oplever, at den understøttende undervisning er organiseret vidt forskelligt afhængig af skole, lærer og klassetrin, hvorfor den har mange udtryk. Et flertal af eleverne påpeger, at timerne som oftest anvendes som almindelig undervisning og hængepartier herfra. I et fremadrettet perspektiv kunne eleverne godt tænke sig større klarhed over, hvad formålet med timerne er. Eleverne efterspørger yderligere timer til den understøttende undervisning med mere forberedte lærere. Blandt eleverne er der et udbredt ønske om mere bevægelse, mere spændende, varieret og kreativ undervisning med større valgmuligheder. 4/8
Lektiehjælp/faglig fordybelse Temamøde for elevrødderne Organiseringen af lektiehjælpen/den faglige fordybelse varierer ifølge eleverne meget på skolerne ift. antal og tidspunkt. Nogle skoler har lagt timerne om morgen, andre efter middagspausen, og nogle sidst på dagen. Nogle har 50 minutter om dagen, mens andre har 1-2 timer ugentligt. Timerne til lektiehjælp og faglig fordybelse opleves af eleverne som gode, for de der har behov, Der er stor variation i nytten og anvendelsen, hvor nogle elever oplever for mange lektier til timerne, mens andre af og til føler dem unødvendige. Flere beskriver timerne som værende præget af uro og det er svært at koncentrere sig, særligt sidst på dagen. Eleverne efterlyser i høj grad kvalificerede lærere, som kan være behjælpelige i alle fag. De ønsker fagopdelte lokaler således, at alle fag er repræsenteret. Der er gennemgåede efterspørgsel efter flere lektiehjælpstimer, da det ofte ikke kan nås på den eksisterende tid. Ungemiljøer Skoleinterviews Flere af skolerne har brugt midler til at skabe nogle gode fysiske rammer de unge kan være og lære i. Der ud over har der været et stort fokus på at få skabt nogle læringsmiljøer for de unge på skolerne, der er attraktive. De fleste af skolerne indgår i valgfagssamarbejde med andre skoler i deres region. Det betyder, at eleverne kan vælge mellem mange forskellige valgfag, hvor der også inddrages undervisere udefra og en del af undervisningen foregår uden for skolens matrikel. Fagdage og fordybelsesdage betyder, at eleverne i ungemiljøet kan arbejde med det faglige stof på andre måder, hvilket for de fleste er mere motiverende. Flere af skolerne har et øget fokus på trivsel i ungemiljøer, og der er flere steder igangsat initiativer, der skal støtte op om elevernes trivsel. En del medarbejdere i ungemiljøet har gennem de sidste par år deltaget i kompetenceudvikling hos True North. Her har de arbejdet med nye læringsstrategier og klasserumsledelse, hvilket også har været med til at udvikle ungedidaktikken på skolerne. 5/8
Temamøde med elevrødderne Nogle af eleverne oplever, at de inddrages i lokaler, legepladser, studierum, ungemiljø og trivselsdag, mens de ikke involveres i undervisningen, indretningen og bordgrupperne. Flertallet af eleverne oplever ikke at blive involveret tilstrækkeligt. Der er blandt eleverne et udbredt ønske om mere involvering. Det drejer sig om, at der bliver lyttet mere til kritik og råd, samt at eleverne har indflydelse på planlægningen af undervisningen, sammensætningen af grupper, fysiske indretning, og hvornår timerne skal ligge. Eleverne peger på, at der bør være evaluering af fagene og forløbene efter endt fag/forløb. Den åbne skole Åben skole betyder, at skolerne skal åbne sig mod det omgivende samfund og inddrage lokalsamfundets mange ressourcer i skoledagen. Det skal bidrage til variation i skoledagen og til at differentiere undervisningen, så den imødekommer den enkelte elevs faglige niveau, og alle elever udfordres fagligt. Det kan fx ske ved at styrke koblingen mellem teori og praksis i undervisningen. Arbejdet med den åbne skole er som sådan ikke nyt, og mange skoler har allerede et samarbejde med forskellige aktører i lokalområdet. Det nye er, at elevernes læring og trivsel er omdrejningspunktet for samarbejdet, og at undervisningen skal være målstyret. Skoleinterviews Selvom det tager meget ledelsestid at få etableret samarbejder og partnerskaber med aktører uden for skolen, så har alle skolerne i skoleinterviewene fuld gang i arbejdet med den åbne skole. Som eksempler kan nævnes samarbejde med uddannelsesinstitutioner, samarbejde med de lokale fritidsforeninger og samarbejde med store virksomheder. Der er stor forskel på, hvor meget skolerne bruger byen og dens kulturliv. Det har gjort det lettere for skolerne uden for byen at komme derind, efter at det er blevet gratis at tage bussen mellem 9.00-13.00. Skolerne nævner, at det kan være en udfordring at prioritere blandt de mange gode tilbud, der hver dag strømmer ind. Kortlægning af arbejdet med den åbne skole Kortlægningen er vedlagt som bilag 6/8
Temamøde med elevrødderne Elevernes drøftelser viser, at der igen er stor variation, både skolerne imellem, men også mellem de forskellige klassetrin og årgange. : Nogle elever oplever at komme meget ud af skolen. Et flertal af eleverne oplever forskellige elementer af den åbne skole. Det være sig samarbejdspartnere såsom andre skoler, Bilka, kirke, erhvervsskoler, UngSyd, fritidsklubber, universitet og forskellige virksomheder eller foredragsholdere, kunstnere og lignende, som besøger skolerne. Nogle elever oplever ikke, at der arbejdes med den åbne skole. En del af eleverne kan ikke forstå meningen med den åbne skole, og de aktiviteter det medfører. Eleverne har udbredt ønske om, at den åbne skole bliver mere relevant og har et formål i forbindelse med undervisningen. Ydermere har eleverne et stort ønske om at besøge virksomheder, arbejdspladser og erhvervslivet i det hele taget. Også sportsklubber og idrætsforeninger er på listen over ønsker til samarbejdspartnere. 4. Hvordan arbejdes der videre med at understøtte realiseringen af folkeskolereformen? - Der vil fortsat være fokus på og understøttelse af arbejdet med den læringscentrerede skoleledelse. Igen i år arrangeres der en pædagogisk lederkonference for skoleledelserne med temaet. Lederprojektet Kvalificering af skolernes lederskab, der er støttet af A.P. Møllerfonden, understøtter samme arbejde. - Projektet om inkluderende læringsmiljøer, der er støttet af A.P. Møllerfonden, fortsætter også i næste skoleår, hvor 180 lærere og pædagoger skal på diplomuddannelse i klasseledelse og fagdidaktik, og 125 vejledere og 60 ledere skal på temadage i under samme tema. Her vil lærere og pædagoger sammen sætte fokus på, hvordan de kan samarbejde om at kvalificere den understøttende undervisning og arbejdet med den åbne skole. - Der er mange ting i gang på skolerne i Odense, men det tager tid at udvikle den åbne skole og skabe de nødvendige forandringer læringsmæssigt, organisatorisk og kulturelt. Forvaltningen vil fortsat 7/8
understøtte skolerne i at skabe bæredygtige og udviklende samarbejdsaftaler. - Reformprogrammet vil der ud over løbende tilrettelægge understøtende aktiviteter for medarbejdere og ledere i form af workshops, akademidage og temamøder. I foråret 2016 afvikles der en udviklingskonference for ledere og pædagogisk personale på skolerne med temaet En reform tager form på mellemtrinnet. 5. KL undersøgelse I efteråret 2015 lavede KL en spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger i Danmark med henblik på at få en status på reformens realisering i kommunerne. Undersøgelsen viser, at der et halvt år inde i reformens andet år er sket en tydelig udvikling i arbejdet med at realisere reformens mål og intentioner. Det gælder særligt områder som kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere, understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse, bevægelse i undervisningen og åben skole. Bevægelse og motion er blevet en større del af undervisningen. Lærerne arbejder i højere grad i teams og underviser efter fælles mål. Pædagogerne spiller en vigtig rolle på skolerne i arbejdet med bl.a. trivsel og understøttende undervisning. Og eleverne møder i stigende grad en undervisning, som også foregår i samarbejde med de lokale foreninger og arbejdspladser. Samtidig viser undersøgelsen, at elevernes skolehverdag indeholder større variation, mere bevægelse i undervisningen og bedre tid til at fordybe sig. Undersøgelsen påpeger, at kommunerne stadig har udfordringer i forhold til inklusion, pædagogernes rolle i skolen og samarbejdet med forældrene om børnenes læring. Undersøgelsens resultater stemmer godt overens med de erfaringer og udfordringer skolerne i Odense Kommune har og står overfor jævnfør ovenstående status. 8/8