Baggrundsnotat Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Vedtaget version november 2013 Baggrundsnotat Strategi for udvikling af fag og uddannelse Indledning På HK Stats sektorbestyrelsesmøde d. 30. januar 2013 blev det besluttet at iværksætte arbejdet med en fag- og uddannelsesstrategi, der skal sikre, at vi på alle niveauer arbejdspladsklub, afdeling/ls og forbundssektor har en klar retning for, hvad vi som sektor arbejder for under hensyntagen til HK s samlede interesser. Strategien skal fremme en styrket, fælles indsats og sikre, at vi kan opstille principper og mål for, hvordan vi vil arbejde i forhold til grunduddannelserne og efter- og videreuddannelse med højnelse af det faglige kompetenceniveau som omdrejningspunkt og fællesnævner for strategien. En arbejdsgruppe har formuleret en strategi for udvikling af fag og uddannelse til behandling i sektorbestyrelsen. Dette baggrundsnotat uddyber strategidokumentet med faktuelle oplysninger og en række af de overvejelser, der er indgået i arbejdsgruppens arbejde. Fremtidens kompetencekrav Det danske arbejdsmarked er under forandring, hvilket stiller nye krav til de statsansatte HK eres kompetencer. I arbejdsgruppen har vi valgt at lægge vægt på to analyser: En om den administrative faglighed i fremtiden (New Insight, 2012) og en analyse af det aktuelle uddannelsespolitiske billede i Danmark og den økonomiske gevinst ved at investere i uddannelse (AE, 2013). Analysen af den administrative faglighed i fremtiden konkluderer, at administrative medarbejdere bidrager til produktivitet på to måder. Det sker igennem frigørelse af ressourcer blandt virksomhedens øvrige medarbejdere og gennem optimering af egne arbejdsopgaver. Analysen udpeger fem tendenser for den administrative faglighed, der vurderes at få stor indflydelse på fremtidens arbejdsfunktioner blandt alle statsansatte HK ere: It i alting Organisering i forandring Effektivisering af administration Individualisering af arbejdsidentitet Akademisering af det administrative arbejde 1

Fremtidens HK er vil blive mødt med stigende krav om effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen. Analysen viser, at der generelt kan forventes færre rene administrative job i fremtiden. Samtidigt vil der blive stillet krav om tværfaglige kompetencer som proaktiv problemløsning, helhedsforståelse, projekthåndtering og projektledelse. Disse kompetencer sammen med en større sproglig viden skal mestres udover de mere specifikke faglige kompetencer, der også fortsat er vigtige og løbende skal ajourføres. Undersøgelsen lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE, 2013) peger på, at arbejdsudbuddet blandt personer med en HK-relateret erhvervsfaglig uddannelse vil falde frem mod år 2025. Den nedadgående tendens vil være særlig tydelig inden for områderne kontor, finans og detail, hvor arbejdsudbuddet reduceres med 12-15.000 personer fra 2010 til 2025. Inden for kontor skønnes der at blive et fald på ca. 15%. Til gengæld vurderes det i undersøgelsen, at arbejdsudbuddet for personer med HK-relaterede videregående uddannelser generelt vil stige med 31.000 personer fra 2010 til 2025. Stigningen vil især være inden for områderne økonomi, markedsføring og it/design, mens der kun vil være en beskeden stigning inden for offentlig administration og forvaltning. Samlet set vil antallet af personer med en HK-relateret uddannelse falde fra de nuværende ca. 650.000 i årene frem til 2025 med 25-60.000 afhængig af bl.a. forskellige uddannelsespolitiske og arbejdsmarkedsmæssige tiltag. Faldet dækker dog over ret forskellige udviklingstendenser, hvor der vil ske et fald på op til 150.000 for personer med en erhvervsfaglig uddannelse, mens der vil være en vækst på 60-80.000 med en videregående uddannelse, hvilket vil svare til en fordobling af antallet af personer med en HK-relateret videregående uddannelse. Disse generelle tendenser vil også vise sig på de statslige arbejdspladser. Andelen af akademikere på statslige arbejdspladser har i længere tid været stigende, og de varetager i stigende omfang 2

opgaver side om side med HK ere og fortrænger i et vist omfang HK ere. I flere af vore nordiske nabolande ses den samme tendens til, at akademikere overtager stadig flere funktioner i den statslige forvaltning. Kravet til uddannelsesniveau og faglige kompetencer vil derfor øges på de statslige arbejdspladser. Konsekvensen vil være, at 1) det bliver sværere at finde ansættelse i staten, hvis ikke grunduddannelsen lever op til de øgede krav 2) det bliver sværere at kunne forblive ansat i et statsligt job, hvis de faglige kompetencer ikke løbende udvikles og dokumenteres. Situationens alvor understreges af de mange organisationsændringer og fyringer i staten. Ved fyringsrunder er det ofte medarbejdere med de smalleste kompetencer, der afskediges først. Ved besparelser, effektivisering og digitalisering vil den tendens forstærkes. De kortest uddannede vil ofte stå øverst på listen til en fyreseddel og kan derefter have sværere ved at finde et nyt job. Grunduddannelser Men hvordan ser den uddannelsesmæssige baggrund egentlig ud for de statsansatte HK ere i dag? Dette spørgsmål er vanskeligt at svare præcist på, da vi savner opdaterede tal. Ifølge de officielle statistikker (Danmarks Statistiks seneste tal er fra 2009) har ca. hver tiende HK Statmedlem en folkeskoleuddannelse som højeste uddannelse, over halvdelen en erhvervsfaglig uddannelse, mens hver femte har en eller anden form for videregående uddannelse langt de fleste en KVU. I de senere år har der været en klar tendens til, at staten i stigende grad antager kontorelever med en studentereksamen, så mange af disse i dag har en anden uddannelsesmæssig baggrund og også er ældre end elever før i tiden. Der antages også en del voksenelever, der kan have en anden uddannelse og i alt fald flere års erhvervserfaring bag sig. Erfarings- og aldersniveau er som regel også højere hos både laborantpraktikanter og administrationsbachelorstuderende. EUD Erhvervsuddannelserne er fortsat den mest benyttede vej ind i faget også på det statslige område. Erhvervsuddannelsen (EUD) er en ungdomsuddannelse, der er delt i to grundforløbet (også kaldet HG) og hovedforløbet. På kontoruddannelsen varer begge forløb typisk to år, og dermed fire år i alt. Hovedforløbet veksler mellem perioder i praktik og undervisning på skole (15 uger på specialet i offentlig administration 11 uger på administrationsspecialet). Der er pt. 1208 kontorelever ansat i staten (2012-tal), primært inden for specialerne offentlig administration, økonomi og administration, heraf er ca. 80% organiseret i HK Stat. Flere og flere elever på erhvervsuddannelsens anden del (hovedforløbet) kommer med en studenterbaggrund (STX, HTX, HHX). Den seneste opgørelse fra januar 2013 viser, at 40% af eleverne på erhvervsuddannelsen med speciale i offentlig administration kommer med en gymnasial baggrund, mens det på specialerne administration er 48% og økonomi 60%. Der er således god grund til, at vi i HK Stat interesserer os langt mere for de gymnasiale uddannelser og ikke udelukkende fokuserer på handelsskolerne. 3

Også uddannelsen til it-supporter er en erhvervsuddannelse (EUD). Uddannelsen er et speciale under Data- og kommunikationsuddannelsen, og tager to et halvt år, uddannelsen til datatekniker tager dog fem år. It-elever er organiseret i Dansk Metal, men ender ved ansættelse i staten ofte på HK- eller Prosa-overenskomst. Der arbejdes for tiden med en reform af erhvervsuddannelserne, der i de senere år har været under megen kritik og markant har mistet terræn til de gymnasiale uddannelser. Kritikken i offentligheden har blandt andet gået på, at det faglige niveau i erhvervsuddannelserne er for lavt. Et flertal af en ungdomsårgang vælger i dag en gymnasieuddannelse (STX, HHX, HTX), mens færre end hver femte unge i 2013 efter afsluttet folkeskoleeksamen søgte ind på en erhvervsfaglig uddannelse. Denne tendens er medvirkende årsag til, at staten i et stadigt større omfang antager EUD-elever med en gymnasial baggrund. Blandt skolefolk og uddannelsesforskere peges der på flere årsager hertil. De unge har et stærkt ønske om ikke at vælge forkert. De vælger derfor gymnasiet (og føler de udskyder deres uddannelsesvalg), inden nogle finder ud af, at de hellere vil tage en erhvervsuddannelse. Arbejdsgivers behov for kvalificeret og pålidelig arbejdskraft bevirker, at de i stadig stigende grad søger voksenelever, der anses som dygtigere og mere erfarne. Denne udvikling bevirker desværre, at elever med en HG-baggrund har stadigt sværere ved at få en regulær praktikplads. Det er en ond spiral: Når usikkerheden om kvaliteten af en erhvervsuddannelse kombineres med usikkerheden om at kunne få en relevant praktikplads, så falder søgningen desto mere. Udover praktikpladsproblematikken er en højnelse af det faglige niveau derfor et vigtigt element i at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse og til at sikre, at erhvervsuddannelser også fortsat er én af flere veje til et job i staten. HK har i forbindelse med den forestående EUD-reform drøftet, hvordan erhvervsuddannelserne kan styrkes, og har bidraget til det fælles forslag, som LO og DA har formuleret som indspil til en EUD-reform. Et centralt element heri er adgangskrav til erhvervsuddannelserne, hvor især krav til et bestemt karakterniveau i visse af folkeskolens fag har været i fokus (LO/DA, 2013). Sektorbestyrelsens arbejdsgruppe har også drøftet dette spørgsmål. Formulering af adgangskrav kan være nødvendigt for at sikre et tilstrækkelig højt fagligt niveau og egnethed til at påbegynde en uddannelse på et niveau, der lever op til aftagernes krav. Adgangskrav kan også være med til at styrke uddannelsens renommé hos de unge og dermed gøre det muligt for erhvervsskolerne at tiltrække og fastholde dygtige elever, der kan finde jobs i det offentlige og staten. Derfor må kravet være, at elever ved optagelse på de merkantile erhvervsuddannelser er fagligt velkvalificerede, uddannelsesparate og afklarede i forhold til valg af uddannelse. Kravet kan derfor være, at folkeskolens afgangsprøve er bestået, og at der til nogle specialer måske kan stilles krav til karakterer i bestemte fag. Karakterer er dog ikke altid udtryk for elevers egnethed, motivation og evner. Derfor må andre former for adgangsregulering overvejes. Det kan være optagelsesprøver, forkurser eller introduktionsforløb. En mulighed er også, at udvalgte erhvervsskoler kan lave forsøg med fx EUX-forløb tilpasset det enkelte områdes behov, ligesom der skal være mulighed for specialiserede fag og højniveauforløb eller særlige talentspor. Samlet set er det vigtigt, at kontoruddannelsen med specialer kan give studiekompetence og give adgang til videregående uddannelser. Alt sammen med det formål at øge det faglige niveau og gøre erhvervsuddannelserne attraktive for både de unge og arbejdsgiverne. 4

Det er dog vigtigt, at vi som fagforening fastholder og vedkender os et socialt ansvar, så indretningen af uddannelserne ikke udelukker nogle unge fra at uddanne sig og dermed øger de sociale skel. Derfor må der findes en fornuftig balance mellem på den ene side at give så mange unge som muligt adgang til en uddannelse og på den anden sikre et tilstrækkeligt højt niveau via adgangskrav og fagligt indhold. Et element heri kan være en styrket uddannelsesvejledning, så de unge sikres et bedre indblik i de forskellige former for uddannelser, og hvad de rummer af muligheder, begrænsninger og forudsætninger. Indførelsen af adgangskrav bør også gælde de gymnasiale uddannelser (STX, HHX og HTX) både for at sikre ligestilling mellem ungdomsuddannelserne, og fordi de for stadig flere er vejen til en erhvervsuddannelse. KVU og Professionsbachelor Både i HK som helhed og inden for HK Stat øges antallet af medlemmer med en videregående uddannelse i takt med, at der oprettes flere uddannelser på dette niveau rettet mod HK-området. Der findes allerede flere kortere videregående uddannelser (KVU) rettet mod HK-området, bl.a. laborant, merkonom, akademiøkonom og multimediedesigner samt enkelte mellemlange videregående uddannelser (MVU), bl.a. administrationsbachelor, erhvervssproglig bachelor, professionsbachelor i laboratorie- fødevare og procesteknologi eller diplom i bioteknologi, procesteknologi og kemi, offentlig administration, informationssøgning og socialformidling. Hvad angår de videregående grunduddannelser, fører specielt to til HK Stats område, nemlig den relativt nye professionsbachelor i offentlig administration (også kaldet administrationsbachelor) og laborantuddannelsen, der har eksisteret i mange år. Derudover kan andre korte eller mellemlange uddannelser inden for administration eller it være vejen ind på HK Stats område. Uddannelsen som administrationsbachelor blev etableret i 2008 og udbydes nu på syv professionshøjskoler hele landet rundt. Der uddannes i øjeblikket ca. 100 om året, men allerede fra 2014 forventes omkring 250 årligt at afslutte uddannelsen som administrationsbachelor. Kommunerne er den største aftager, mens administrationsbachelorer inden for staten fortrinsvist har fundet såvel praktikplads som job i SKAT eller inden for uddannelsesområdet. I takt med et stigende kendskab til den nye uddannelse må det forventes, at administrationsbachelorer både kommer i praktik og siden hen finder ansættelse en række steder rundt om i staten. Adgangsvejen til uddannelsen som administrationsbachelor er enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse inden for kontor. Det er vigtigt at fastholde begge disse adgangsveje, så der sikres et bredt optag af studerende; men der må også stilles krav til indholdet af de adgangsgivende uddannelser, så de har et tilstrækkeligt højt niveau. Også af den årsag må som tidligere nævnt adgangskravene til kontoruddannelsen (med specialer) skærpes, så uddannelsen giver studiekompetence og kan være et fagligt godt afsæt for en professionsbacheloruddannelse. Også de gymnasiale uddannelser må have et fagligt niveau, der giver et tilstrækkeligt godt afsæt for uddannelsen som administrationsbachelor. En del af de nuværende administrationsbachelor(studerende) har været i gang med eller fuldført andre videregående uddannelser eller erhvervsuddannelser, ligesom flere har været fuldtids på arbejdsmarkedet, inden de påbegynder uddannelsen. Derfor er det vigtigt, at uddannelsen indrettes, så disse som regel lidt ældre uddannelsessøgende også kan tiltrækkes og gennemføre uddannelsen med mulighed for at få merit for relevante fag og uddannelser, der er taget tidligere. 5

Af hensyn til både kvaliteten og et godt studiemiljø er det dog vigtigt at fastholde uddannelsen som en fuldtidsuddannelse og finde andre veje til at kunne tage en tilsvarende uddannelse som videreuddannelse på deltid. Uddannelsen til laborant udbydes som en erhvervsakademiuddannelse på ni skoler over hele landet. Adgangsvejen til laborantuddannelsen er primært en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse som mejerist eller procesoperatør. Hovedparten af de nyuddannede laboranter finder job i industrien, men en del også i staten fortrinsvis på universiteterne. 100-150 laborantpraktikanter er årligt i praktik på statslige arbejdspladser. Ved siden af laborantuddannelsen er der for nylig oprettet en erhvervsakademiuddannelse som miljøteknolog, der delvist er en videreførelse af den tidligere miljøteknikeruddannelse. Uddannelsen er oprettet i 2012 og udbydes indtil videre kun to steder i landet. Adgangskravene er stort set de samme som til laborantuddannelsen dog kan lidt flere erhvervsuddannelser give adgang. Da de første studerende fuldfører uddannelsen i 2014, vides det endnu ikke, om og hvor mange miljøteknologer der vil blive ansat i staten. Det er også uklart, om de omfattes af HK Stats overenskomst, da Moderniseringsstyrelsen hidtil har afvist HK s krav om at få forhandlingsretten for miljøteknologer. Der er i dag flere veje ind til et HK-job i staten, og flere vil med tiden komme til. Det bør ikke ses som en trussel, men som en mulighed for at fastholde HK erne som en væsentlig faggruppe i staten. Det væsentlige er, at de forskellige grunduddannelser har en høj kvalitet, og at de er vekseluddannelser, der er erhvervsrettede og praksisorienterede med inddragelse af de relevante arbejdsmarkedsparter i udformning og udvikling af de enkelte uddannelser. Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelse har i årevis stået højt på HK Stats dagsordenen som midlet til at udvikle de statslige HK eres faglige kompetencer. Både HK Stat og de statslige arbejdsgivere har været enige herom og indgik ved OK05 en aftale om læring, styrket kompetenceudvikling og deltagelse i visse videreuddannelser. Med OK13 videreføres aftalen med en tilføjelse om, at for ansatte, som ikke har opnået kvalifikations- og eller funktionstillæg, vil det være nødvendigt ved den årlige MUS at lægge særlig vægt på en drøftelse af konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter. Aftalen er et godt afsæt for, at den enkelte HK er får en mulighed for strategisk og systematisk kompetenceudvikling, der både tager hensyn til medarbejderens og arbejdspladsens ønsker og interesser. I praksis kniber det dog ofte med at komme fra ord til handling, så den enkelte HK er rent faktisk sikres en mere sammenhængende og fremadrettet kompetenceudvikling, der giver et uddannelsesmæssigt løft og dermed muligheden for fortsat at være i job. Fra TR og medlemmer hører vi jævnligt det udsagn, at ledelserne er meget tilbageholdende og nogle gange egentlig afvisende over for ønsker om kompetenceudvikling især når det drejer sig om længerevarende, videregående uddannelse. Få får et reelt kompetenceløft En medlemsundersøgelse blandt 2000 HK Stat medlemmer foretaget af Epinion i april 2012 giver et fingerpeg om situationen. Den viser, at to tredjedele af de adspurgte har været på efteruddannelse eller kursus inden for de sidste to år, og inden for de seneste fem år er det mere end otte ud af ti; men det er meget forskelligt, hvad det er for en slags uddannelse eller kursus. En mindre del har taget eller er i gang med uddannelser på statonom/merkonom/diplom-niveau og 6

lignende, mens mange tager mere fag-, institutions- eller opgavespecifikke kurser eller personlighedsudviklende kurser af som regel kortere varighed helt ned til en dag. Alt i alt en meget bred vifte af såvel kompetenceløftende uddannelser som meget værktøjs- og praktisk orienterede kurser. Ifølge undersøgelsen har hver fjerde fået nye opgaver efter uddannelsen eller kurset, mens kun lidt mere end hver tiende har fået højere løn efter at have uddannet sig. Aftaler kan udnyttes bedre En udfordring er, at både mange HK ere og chefer ikke kender nok til eller forstår aftalen rigtigt. Det fælles MUS-koncept, som mange statsinstitutioner og koncerner har udviklet (med større eller mindre inspiration fra Personalestyrelsen/Moderniseringsstyrelsen) er udbredt. Derfor indgår det vigtige aspekt om løft til et højere kompetenceniveau ikke altid eller fremstår som uklart og uhåndterligt. Samtidigt har mange ledere, men også medarbejdere og formodentlig en del TR er svært ved at forbinde den enkelte HK er med institutionens strategiske mål, hvilket ikke er blevet nemmere med de mange omstruktureringer og effektiviseringstiltag i staten. Når de strategiske mål bliver diffuse og er udsat for politisk indblanding, kan det også være svært at opstille de nødvendige pejlemærker for kompetenceudvikling både for grupper og de enkelte medarbejdere og dermed skabe sammenhæng mellem institutionens strategiske mål og medarbejdernes kompetenceudvikling. Derfor forfalder ledelser og chefer let til at indsnævre mulighederne for kompetenceudvikling, så der kun bliver mulighed for at uddanne sig i forhold til de arbejdsopgaver, der umiddelbart står foran den enkelte medarbejder. Når der sker en centralisering af funktioner ved oprettelse af fælles administrative centre, call centre og lignende, begrænses mulighederne for kompetenceudvikling ofte til at rette sig imod den type opgaver, der udføres lige præcis disse steder, selvom medarbejderne som regel er uddannet til og også har arbejdet med en bredere vifte af opgaver og ofte også fremover ønsker at have en bredere palet af opgaver og faglige kvalifikationer. Organisationsændringer - trussel og mulighed Omstrukturering og effektivisering betyder, at en del HK ere får (og i nogle tilfælde selv vælger at få) et smallere arbejdsfelt. Resultatet er at HK erne bliver mere stavnsbundet, især hvis der ikke gives mulighed for kompetenceudvikling, som rækker ud over det tildelte opgavefelt, og endnu værre hvis der også stilles krav om aflæring af hidtidige kompetencer. Med et indsnævret arbejdsfelt og mere eller mindre amputerede kompetencer er man mere sårbar ved besparelsesog rationaliseringsprojekter, hvor omstruktureringer eller ny teknologi kan helt eller delvist overflødiggøre medarbejderne, der så ofte vil stå tilbage som dem med de smalleste kompetencer og dermed bedst kan undværes. Den øgede centralisering og tendens til koncerndannelser giver dog også mulighed for at HK ere kan få nye jobs, hvis de griber (og får chancen) for at søge nye stillinger. Det sker desværre alt for sjældent. En af årsagerne hertil er at en del TR er får sværere ved at have kontakt med og understøtte deres medlemmer i forhold til bl.a. kompetenceudvikling, når deres chef fysisk sidder et helt andet sted end dem selv og derfor måske ikke ved særlig meget om medarbejdernes opgaver og faglige eller personlige kompetencer. Derfor bør kompetenceudvikling i forbindelse med organisationsændringer fortsat have stor opmærksomhed i årene fremover. 7

Uformel kompetenceudvikling er ikke nok Endnu en udfordring er, at kompetenceudvikling ofte foregår i mere uformelle former som sidemandsoplæring eller learning by doing, hvilket kan rumme mange fordele og ofte giver større udbytte end ren teoretisk indlæring, men kan være svær at dokumentere eller tilrettelægge over en længere periode. Et kompetenceudviklingsforløb baseret primært på sidemandsoplæring, selvstudier og egenlæring er desuden mere sårbart over for omstruktureringer, nye it-systemer eller arbejdsgange og udskiftning af chefer og kolleger. Derfor kan det også være sværere at opnå et egentligt kompetenceløft og ikke mindst er løft, der tæller rent formelt. Kompetenceudvikling er ikke korte værktøjskurser eller sidemandsoplæring i en ny version af et itværktøj, der mest må anses som vedligeholdelse af faglige færdigheder og kan karakteriseres som uddannelse i bredden, altså tilegnelse af nye færdigheder på samme kompetenceniveau som hidtil. Medlemsundersøgelsen og udsagn i øvrigt fra TR og medlemmer tyder på, at der ikke er så store problemer med at få mulighed for den type uddannelse, mens uddannelse opad, der giver et kompetenceløft i højere grad løber ind i de tidligere beskrevne barrierer. Og det er netop videreuddannelse til et højere niveau, der er det centrale element i at fremtidssikre HK erne, så de på et kvalificeret niveau kan være oplagte og attraktive medarbejdere i staten. Der må derfor tages initiativer til at åbne veje til et reelt kompetenceløft. Udover at klæde medlemmer, TR er og chefer bedre på til at udnytte den eksisterende aftale om kompetenceaftale og andre relevante dele af overenskomsterne og de eksisterende overenskomstaftalte midler til kompetenceudvikling (Kompetencefonden og FUSA) bør der overvejes andre initiativer, der kan gennemføres enten via kommende overenskomstforhandlinger eller ad politisk, lovgivningsmæssig vej. Stort behov for nye uddannelsestilbud til erfarne HK ere På de områder, hvor der i dag er begrænsede muligheder for efter- og videreuddannelse, skal der satses på udvikling af relevante uddannelsestilbud. Det gælder bl.a. laboranter, men vil også gælde for administrationsbachelorer og andre professionsbachelorer. De skal have mulighed for tage uddannelser, som bygger oven på de kompetencer, der er opnået i grunduddannelsen og den efterfølgende arbejdsmæssige erfaring. I takt med at flere HK ere kommer ind i faget med eller kompetenceudvikler sig til en videregående uddannelse, skal der også udvikles relevante efter- og videreuddannelsestilbud til dem, så de også har mulighed for videre kompetenceudvikling. Også HK ere, der har lederstillinger, skal tilbydes lederkurser fra AMU-niveau til diplomniveau samt løbende tilbydes mulighed for kompetenceudvikling. Ligeledes skal der inden for HK-grupper med særlige eller anderledes uddannelsesmæssige baggrunde og opgaver udvikles relevante tilbud om kompetenceudvikling. En stor barriere for videreuddannelse er for mange HK ere (og andre faglærte), at de fleste videreuddannelser er udformet som fuldtidsuddannelser på SU, hvilket de færreste vil kunne leve af. Erhvervsakademier og professionshøjskoler udbyder kun i begrænset omfang deltidsuddannelser, og på mange arbejdspladser kan det være svært at kombinere arbejde med længerevarende uddannelsesforløb. Derfor skal der udvikles fleksible videreuddannelsestilbud, som økonomisk og praktisk er overkommelige for de HK ere, der allerede er i job, men har brug for et kompetenceløft, en mulighed er at lade sig inspirere af principperne bag fleksibel videregående voksenuddannelse (VVU). 8

Kompetenceløft til alle HK Stat mener, at nyudlærte og nyansatte på ufaglært og faglært niveau bør sikres en obligatorisk tilbudspligt på et formelt kompetenceløft - eventuelt i en afgrænset periode og ved en særlig finansiering. Derudover bør der være et tilbud om et kompetenceløft til alle med et kortlagt behov. Det være sig fra ufaglært til faglært, fra faglært til et videregående niveau eller fra videregående og højere op, altså en gennemførelse af det dobbelte uddannelsesløft. Ved MUS skal det aftales, hvornår og hvordan den nødvendige uddannelse iværksættes. Under alle omstændigheder bør der laves en kortlægning af hver enkelt statslig HK ers kompetencebehov og aftales en individuel udviklingsplan, der angiver retning og indhold af et forløb, der muliggør et kompetenceløft under hensyntagen til den enkeltes ønsker samt livs- og arbejdssituation. Det er den enkelte medarbejder og chefen, der i fællesskab har hovedansvaret for både den løbende kompetenceudvikling og afklaringen af, om et der skal ske et særligt kompetenceløft. Den øverste ledelse og HK-tillidsrepræsentanten har dog også et medansvar. Begge parter har bl.a. igennem samarbejdsudvalget en særlig opgave i at sikre at der på arbejdspladsen er en ajourført kompetencestrategi, at der afsættes og tilvejebringes tilstrækkeligt med midler til kompetenceudvikling, og at der udarbejdes udviklingsplaner for HK-grupperne og den enkelte HK er også selv om der gennemføres eller forestår effektiviserings- og omstillingsprojekter på arbejdspladsen. Der skal løbende være fokus på kompetenceudvikling og arbejdes med nye måder til at sikre afdækning af behov for og gennemførelse af kompetenceudvikling, der omfatter alle. Afslutning For HK Stat er indsatsen i forhold til kompetenceudvikling et vigtigt element i den organiserende fagforening, hvor tilvejebringelse af gode efter- og videreuddannelsesmuligheder kan fastholde og tiltrække medlemmer, men også medvirke til at skabe faglige og sociale fællesskaber, og dermed styrke HK ernes profil og identitet. Derfor bør HK Stat hele tiden have øjnene åbne for nye behov og muligheder og proaktivt medvirke til, at der udvikles nye og forbedrede tilbud om uddannelse og kompetenceudvikling, der kan være til nytte for medlemmerne, uanset hvad de laver, og hvor de arbejder og bor i landet. Samtidig skal HK Stat være opmærksom på og pege på nye funktioner og roller, der bedst kan varetages af HK ere og få identificeret, hvad det kræver af uddannelser samt få dem udviklet og udbudt, så HK erne er parate til at påtage sig nye opgaver. De rette kompetencer og relevante muligheder for kompetenceudvikling må opfattes som nøglen til at sikre HK erne den attraktive fremtid på statens arbejdspladser, som Danmark har brug for. Referencer AE (2013): Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse, Økonomiske tendenser 2013. Hent undersøgelsen her. DA og LO (2013): Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne. Hent aftalen her. New Insight for Undervisningsministeriet (2012): Kompetencer til vækst analyse af den administrative faglighed i fremtiden. Hent undersøgelsen her. 9

Forkortelser ABL AMU EUD ECTS HG HHX HTX Administrationsbachelorernes Landsforening Arbejdsmarkedsuddannelser Erhvervsuddannelse(r) European Credit Transfer and Accumulation System Handelsskolernes Grundforløb Højere handelseksamen Højere teknisk eksamen KVU LVU MVU PBOA STX UU VVU Kort videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Professionsbachelor i Offentlig Administration Studentereksamen Ungdommens Uddannelsesvejledning Videregående voksenuddannelse 10