Springbrættet på Kirsebærhavens skole

Springbrættet på Kirsebærhavens skole Alle har ret til et godt liv - og et godt skoleliv Mission Springbrættet bidrager til øget inklusion ved at arbejde målrettet for, at børn og familier skriver en ny historie. På Springbrættet arbejder vi for, at elever får lyst til og mod på at udvikle sig personligt, socialt og fagligt med henblik på at opnå de bedst tænkelige muligheder i livet. Tilbuddets mål, målgruppe og ramme (jf. samarbejdsaftalen) Springbrættets mål er at fastholde børn og unge, der er truet af udstødning og marginalisering, i et undervisningstilbud så tæt på almenområdet som muligt og med det formulerede mål, at eleverne kan vende tilbage til distriktsskolen eller andet alment uddannelses- og fritidstilbud. Springbrættet arbejder efter mindsteindgrebsprincippet ud fra et ønske om at undgå indgribende foranstaltninger. Målgruppen er børn og unge fra 1. -9. klasse, som er i vanskeligheder grundet en eller flere af følgende udfordringer: Børn eller unge der har svært ved at trives i folkeskolens almene undervisningstilbud Børn eller unge der har vanskeligt ved konfliktfrit at omgås andre børn eller unge Børn eller unge der har familiemæssige problemstillinger Børn eller unge hvor adfærd, kontakt og trivsel er en væsentlig del af problemfeltet Det tilstræbes, at elevernes skolegang på Springbrættet ikke strækker sig ud over 2 skoleår. Springbrættet er placeret på Kirsebærhavens skole og er en afdeling af denne. Skoletilbuddet er normeret til 32 elever. Springbrættet har åbent på skoledage i tidsrummet 8.00-16.00. Mange af Springbrættets elever bibeholder dog et alment fritidstilbud - KKFO/fritidshjem/klub - dels for at bevare tilknytningen til klassekammerater i elevens nærmiljø, dels for at have et tilbud i forbindelse med skoleferier. Værdier Kirsebærhavens skole, herunder Springbrættet, bygger på værdierne: livsduelighed, mangfoldighed, motivation og nytænkning. Idegrundlag På Springbrættet er vi inspireret af og tager udgangspunkt i systemiske og narrative tanker og ideer. Vi ser barnet som en del af en helhed - barnet kan ikke isoleres fra systemet omkring det. Vi er optaget af, at mennesket er i konstant udvikling og forandring i samspil med dets omgivelser og de relationer, som det indgår i. Vi ønsker at arbejde ud fra en cirkulær forståelse, hvor vi ved, at vi gensidigt påvirker hinanden. Fundamentet vi bygger på er

således relationer. Vi er en personalegruppe, som har lyst til at gå på opdagelse i familiens verden, og vi forsøger at indtage en ikke-vidende position, hvor nysgerrigheden er central. Det er således ikke os som fagpersoner, der er eksperter i familiens liv, og vi skal ikke skabe universelle sandheder. Vi er opmærksomme på, at vi hele tiden bevæger os i de forskellige domæner og indtager forskellige positioner og roller, men nysgerrigheden forsøger vi at bibeholde. Vi tror på, at agentheden hos den enkelte bliver central i forhold til forandringsarbejdet. Inddragelse af barnet og dets netværk på en ligeværdig måde er afgørende for, at familien og barnet får lyst til at deltage i forandringsarbejdet. Vi arbejder ud fra den antagelse at mennesket konstant formes af fortællinger, idet fortællinger benyttes til at organisere erfaringer og følelser. Vi er optaget af, hvordan børn og deres familier er kommet til at se på og tænke om sig selv. Vores udgangspunkt er, at der findes utallige historier, et menneske kan fortælle om sit liv - righoldige og nuancerede historier. Vi tror på, at den historie et menneske fortæller om sig selv, er med til at forme det. Sproget/fortællingen har en skabende kraft. Pædagogik på Springbrættet Fælles ansvar - samarbejde med forældre og andet netværk Samarbejdet med forældrene er en forudsætninger for, at eleverne har mulighed for at skabe forandring og udvikling. Et tæt samarbejde med barnets familie og andet netværk er derfor højt prioriteret. Eleven skal fra begyndelsen opleve, at der er mange som tager del i, at noget skal være anderledes. Når en elev begynder på Springbrættet inviteres familien til at deltage i et samtaleforløb, hvor målet er skabe en fælles platform og etablere et forpligtende fællesskab mellem skole og hjem. Det er vigtigt fra begyndelsen, at vi får afstemt, hvilke forventninger vi har til hinanden. Vi mener, at det er vigtigt at være tydelige i forhold til, hvad vi gør og hvorfor vi gør som vi gør. Det er vores erfaring, at elever trives med at familien og skolen har et fælles mål, og når familien og skolen stiller sig ved siden af hinanden, bliver vi sammen klogere på, hvad vi hver især kan gøre. I det samarbejde bliver vi stærke. Udover det halvårlige møde mellem familie, skole og øvrigt professionelt netværk kan samarbejdet med familien f. eks. bestå i at forældrene deltager i skoledagen, enten i klassen eller i familieklassen at læreren/pædagogen har ugentligt telefonisk kontakt til familien at der i perioder holdes hyppige evaluerings-/opfølgningssamtaler Kontekstens betydning Vi er af den klare overbevisning, at konteksten har en enorm betydning for barnets udvikling. Barnet ses derfor ikke kontekstuafhængigt. Vi reflekterer over, hvilke rammer vi skal skabe for at tilgodese det enkelte barn, og vi er opmærksomme på forskellige relationer og fællesskaber, som barnet indgår i. Børnene kan eksempelvis være inddelt efter alder/klassetrin i nogle sammenhænge, aldersintegreret i andre sammenhænge eller måske opdelt efter hvilke undervisningsformer de profiterer af. Det er således vores ansvar at skabe de bedste udviklingsfremmende kontekster. Relationer På Springbrættet tror vi på, at mennesker udvikler sig i samspil med andre. Det er i relationen, at eleven anerkendes og respekteres, som dem de er. Det er i relationen, at eleven oplever tryghed, og det er i relationen at tillid skabes. Eleverne opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet, fordi fællesskabet er det sted, hvor eleven kan spejle sig i andre, øve sig i selvrefleksion, lære at afgrænse sig selv og

tilpasse sine affekter. På den måde bliver elevernes kompetencer formet, og deres grundlæggende behov og værdier udfoldet. I fællesskabet er eleverne medskabende for samspillet, men ikke medansvarlige. Eleverne kan have en mening og ønsker til ændringer, men kan ikke tage, har ikke og skal ikke have ansvar. Det betyder, at i samspillet mellem børn og voksne er kvaliteten og konsekvenserne udelukkende de voksnes ansvar. De voksne er altid både ansvarlige for indholdsdimensionen: det vi gør sammen, taler om og underviser i - og for procesdimensionen: den måde vi gør tingene på. De voksne har også ansvaret for at se det enkelte barn på dets egne præmisser. Det handler om at kunne se bag om adfærden og evne at opsamle informationer og hele tiden nuancere billedet af barnet for således at give barnet frihed og nye handlemuligheder. Invitationer Vi arbejder på at se bagved den umiddelbare handling. I stedet for forsøger vi at finde ud af, hvad barnet inviterer til. Hvad prøver barnet at fortælle os, og hvad er intentionen? Dette gør vi i dagligdagen sammen med børnene, i samtalerummet med barnet og familien, og vi gør det ligeledes i supervisioner og andre professionelle møder. Eksempelvis taler de voksne højt med hinanden foran barnet om, hvad vi formoder intentionen bag en given handling kan være. Hermed hjælper vi barnet til at få en mere nuanceret og righoldig fortælling om sig selv. Disse samtaler er også med til at opbygge evnen til mentalisering hos barnet. Nysgerrighed Vi er nysgerrige efter at finde sammenhænge, og vi tror på, at der altid er en god grund til, at barnet reagerer, som det gør. Derfor holder vi blandt andet jævnlige elevsamtaler. Vi skaber rammerne for, at vi sammen kan skabe et refleksionsrum, hvor vi sammen kan skabe ny læring og forståelse. Det er af stor vigtighed for os, at vi ikke skaber nye sandheder, men i stedet mange nye muligheder. Vi arbejder for at gøre alternative selvfortællinger mulige Et menneske i vanskeligheder udvikler undertiden dominerende negative forståelser af sig selv, sine relationer og sit liv - tynde unuancerede negative fortællinger, der har taget magten over barnets/familiens liv. Disse forståelser stiller sig hindrende i vejen for det ønskede liv. I samtaler med eleven og familien går vi på opdagelse efter andre fortællinger - fortællinger om barnets/familiens erfaringer, færdigheder, evner, håb og drømme. Vi er konstant på udkig efter undtagelseshistorier fra den dominerende historie. Undtagelserne genfortælles og forstørres. En konkret metode til at understøtte den alternative fortælling er elevens personlige bog - logbogen. Heri fortælles Den gode historie via praksisfortællinger, fotografier og elevprodukter. Vi ser problemet som problemet - og ikke barnet som problemet Ved at adskille problemet fra personen er det nemmere for personen, at iværksætte en kamp mod problemet, ligesom følelser som skyld og skam elimineres. Vi er opmærksomme på at ingen skal føle sig gjort forkert. Vi benytter eksternaliserende samtaler, når problemet opleves internaliseret, f. eks. diagnoser og symptomer eller karaktertræk som vrede, lavt selvværd, hidsighed mm. Den specialpædagogiske indsats - et forløb opdelt i tre faser At forlade det gamle skoleforløb for at kunne orientere sig mod det nye Det er vores erfaring at elever, der begynder på Springbrættet ofte er præget af et forudgående skolenederlag, og de er sandsynligvis også præget af usikkerhed i forhold til,

hvad perioden på Springbrættet vil bringe. Følelser som forvirring, bekymring, utryghed, usikkerhed, fortvivlelse, modløshed, vrede, angst og meningsløshed står i vejen for at kunne skabe forandring. Den første fase handler om at skabe rum til, at barnet og familien kan få talt om den gamle historie og få mulighed for at skabe plads til at en ny historie kan begynde. At eleven og dets forældre føler sig set, hørt og forstået er en forudsætning for at skabe positiv udvikling. I løbet af den første fase søger vi ligeledes at afklare, hvilke mål vi sammen vil arbejde hen imod. Udover indskrivningsmødet(se bilag) vil der i den første fase være en samtalerække, hvor forældrene og andet relevant netværk deltager sammen med barnet. Dette gøres ud fra en forståelse af, at fælles ansvar, tydelige fælles mål og ikke mindst agentheden er afgørende for at kunne skabe en positiv udvikling hos barnet. Ligeledes håber vi at disse samtaler skaber grobund for et tæt samarbejde med øget forståelse og en høj grad af tillid til hinanden. Grundlæggende er samtalerne bygget op om de systemiske og narrative tanker og metoder. Opstarten på Springbrættet planlægges individuelt i forbindelse med indskrivningen. Nogle børn begynder med et besøg enten med forældre eller distriktsskolen inklusionspædagog. Nogle børn har brug for at forældrene deltager i begyndelsen for at skabe den fornødne tryghed, andre kaster sig ud i det nye alene. Det varierer i tid, hvor længe det varer før barnet oplever at være faldet til på Springbrættet. Ved 3 måneders samtalen skulle såvel familie som det professionelle netværk have et indblik i, om barnet og dets familie vil profitere af at være tilknyttet Springbrættet. Ved denne samtale gennemgås elevplanen, som er lavet i samarbejde mellem lærere, forældre og barn. Forandrings- og udviklingsarbejde Arbejdet i anden fase tager udgangspunkt i den individuelle elevplan. Teamet omkring barnet udarbejder løbende pædagogiske analyser og fastsætter hvilke delmål, der skal fokuseres på i den kommende periode både i forhold til det enkelte barn, til børnegruppen samt i samarbejdet med familien. Vi tager udgangspunkt i barnets kompetencer og ressourcer i forhold til de faglige og sociale mål og har fokus på nærmeste udviklingszone. De positive fortællinger og at kigge ved siden af den tidligere dominerende historie bliver afgørende for os i dette forandringsarbejde. Der er altid en anden historie som kan fortælles, de såkaldte dobbeltbeskrivelser. Vi er stærkt inspireret af de narrative og socialkonstruktivistiske tanker i forhold til at børnene skabes i samspil med omgivelserne og hvordan sproget er identitetsskabende og altafgørende i forhold til hvilken fortælling som der skabes. Vi ønsker at skabe de positive fortællinger, da vi mener det er af dem vi udvikler os. Dette gør vi bl.a. ved at arbejde med at forstørre undtagelser og ved at skabe kontekster, hvor børnene oplever succes, således de får en tro på at de kan. Børnene må ikke gøres forkerte og der er alle mulige gode grunde til at de gør som de gør. Vi skal hjælpe med at få sat ord på og skabe sammenhæng i børnenes liv. Det gør vi bl.a. ved at spejle dem og hjælpe med at modificere og give alternativer til en given handling. At udvikle deres evne til at mentalisere er ligeledes central. Nysgerrigheden er central i arbejdet med at forstå børnene og deres intentioner bagved en given handling og vi ønsker at gå på opdagelse i deres verden. En måde vi konkret arbejder med at forstørre børnenes udvikling og succeser er fx ved at hvert barn har en bog som fortæller de gode historier. Ligeledes arbejdes der med logbøger for at synliggøre de nye skridt som børnene tager. Også i denne fase bliver arbejdet med familien central. Det er afgørende at få inddraget dem så vi sammen gør barnets og familiens fortællinger mere righoldige. Vores opgave er at give barnet de bedste forudsætninger inden de som udgangspunkt sluses tilbage til almenskolen, forhåbentlig med en masse nye mål i livet og positive fortællinger i bagagen.

Udslusning til almenskolen eller andet relevant tilbud Allerede fra indskrivningsmødet har der været fokus på den kommende udslusning. Udslusningen kan foregå ved at eleven kommer i praktik i enkelte fag. Andre tager springet helt, fordi de er parate til det. Vi skal turde, at arrangere praktikker inden alt kører optimalt, da barnet har brug for at spejle sig i det almene. En af vores fornemste opgaver er at sikre overgangen fra Springbrættet til det nye skoletilbud. Her bliver det afgørende at være med til at skabe tryghed for barnet og familien, så vi sikre en optimal udslusning. Udover at forberede både barn og familie på det nye skridt og forventninger, skal vi på Springbrættet også være med til at inspirere almenskolen og sikre at de er parate til at modtage eleven. I denne proces bliver den narrative tilgang også central i forhold til at de nye fortællinger skal gøres synlige og overlevering sikres. Her kan barnets bog med de gode fortællinger være en metode i dette arbejde. Ligeledes vil vi forsøge os med at lave et slags efterværn, hvor der vil være et tilbud om samtaler fx efter 2 uger, 2 mdr. Etc. På Springbrættet kan eleven udvikle sig i trygge omgivelser i en afgrænset periode af sit liv, inden det tager springet videre i livet. Undervisning på Springbrættet Folkeskoleloven er udgangspunktet for undervisningen på Springbrættet. Ved skoleårets begyndelse udarbejdes årsplaner for alle fag med fokus på trin- og slutmål. Springbrættet følger timefordelingsplanen for Kirsebærhavens skole. På Springbrættet ser vi læring og trivsel, som to sider af samme sag, som understøtter hinanden i en cirkulær proces. Undervisningen tilrettelægges, så eleven får lyst til og mod på at lære. I begyndelsen arbejder eleven inden for komfortzonen, således at eleven oplever umiddelbar succes. Siden arbejder eleven med mål inden for nærmeste udviklingszone og anerkendes for sine bestræbelser. Didaktisk grundlag På Springbrættet er der forudsigelighed og tydelige voksne. Forudsigelighed er ikke det samme som monotone arbejdsgange, men at eleverne møder en hverdag med forudsigelige rammer og genkendelige forventninger. Vi søger at give eleverne en forforståelse og en overskuelighed i forhold til undervisningens indhold. Tydeligheden skabes af en kollektiv lærergruppe, der arbejder efter princippet Et team - En stemme. Når lærerne fremstår enige, skal alt ikke genforhandles blandt børnene. De voksne har - og tager ansvaret. Dertil er vedholdenhed omkring fastlagte undervisningsopgaver væsentlig. Målet er at være tydelig, samtidig med, at vi udviser fleksibilitet overfor elevernes individuelle behov. Eksempler på didaktiske metoder og undervisningsprincipper der understøtter elevernes læring tydeligt definerede og synlige mål og handleplaner tydelige kontekstafklaringer samt sikring af at forforståelse skabes overblik skabes ved ugeplaner, evt. ved brug af piktogrammer Mange elever lader sig nemt aflede - enten af egne tanker eller af impulser fra omgivelserne. Metoder til at afhjælpe afledning og øge koncentrationen kan være: at eleven arbejder i en mindre elevgruppe at eleven arbejder på sit eget kontor - begrænset synsfelt at eleven benytter høreværn - afskærmet fra lyd at elevens arbejdstid visualiseres med time-timer

at eleven sidder i sækkestol Samarbejde i personalegruppen Springbrættets personalegruppe består af 6 lærere og 6 pædagoger samt et antal faste vikarer, der bistår enkelte eftermiddage og ved sygdom og andet fravær. Lærerne har ansvaret for undervisningen. Pædagogerne har ansvaret for socialpædagogikken. Lærere og pædagoger har i fællesskab ansvaret for den specialpædagogiske indsats. Lærere og pædagoger arbejder sammen i tværfaglige teams. Den specialpædagogiske indsats planlægges, gennemføres og evalueres i samarbejde, idet vi ser det som en styrke at begge fagligheder er i spil samtidigt. Vi ser trivsel og læring som to sider af samme sag, der understøtter hinanden i en cirkulær proces. Udarbejdelse af skoleudtalelser/elevplaner løses ligeledes af teamet i fællesskab, således at arbejdet kommer til at hvile på et nuanceret syn på og tilgang til eleven. Det er primærkontaktens ansvar at koordinere alle opgaver omkring eleven, herunder at sørge for at elevplanen føres ud livet og løbende evalueres og justeres. Det er ligeledes primærkontakten, der indkalder til og repræsenterer teamet ved statusmøder. Teamet mødes minimum til et ugentligt møde, hvilket der i skemaet er taget højde for. Fællesmøder/pædagogiske dage Fællesmødet har to hovedformål: udvikling af Springbrættet - fælles pædagogiske temaer. koordinering af den samlede indsats på Springbrættet - justering af praksis. Åbenhed for forandring - mange sandheder Vi arbejder bevidst på at forholde os refleksive og kritiske overfor egen praksis. Vi vil turde tale sammen - også om uenigheder - for at blive dygtigere. Vi undrer os sammen omkring vores praksis, fordi vi ønsker at drage læring af episoder fra dagligdagen. Hvad kan jeg gøre anderledes, så der kan ske noget anderledes for eleven/familien eller i teamet/personalegruppen? Nysgerrige spørgsmål fra kolleger Systematisk pædagogisk analyse(se bilag) Supervision Udvikling Personalet på Springbrættet er innovative - vi ønsker til stadighed at forny og forbedre tilbuddet. I skoleåret 2013-14 vil vi fokusere på i højere grad at integrere IT i undervisningen samt udvikle metoder til kollegial sparring. Personalet deltager i sommeruniversitetet på henholdsvis tema X og 6. I skoleåret 2013-14 vil vi dygtiggøre os i forhold til temaerne: mindfulness og mentalisering. I skoleåret 2013-14 vil vi formalisere procedurer for overlevering af elever internt.

I skoleåret 2013-14 vil vi drage erfaringer omkring udslusning af elever - praktikker for elever og samarbejde med almenområdets ressourcepersoner. Efterværn udvikles.