KULTURHISTORISK RAPPORT FOR UNDERSØGELSE EFTER MUSEUMSLOVENS 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard
Esbønderup sogn, Holbo Herred. Stednr. 01.01.03 KULTURHISTORISK RAPPORT FOR UDGRAVNING 27-STANDSNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Esrum Friskole, Esrum Hovedgade 18, har planlagt en udvidelse af skolens bygninger mod øst. Friskolens bygninger husede tidligere Esrum Kro, der har rødder tilbage i middelalderen. På stedet lå i 1600-tallet iflg. Resens kort en firlænget bygning benævnt Kongelige Stalde. Endvidere ligger stedet umiddelbart nord for det middelalderlige cistercienser-klosterområde, der i en periode af middelalderen var det største bygningskompleks i Danmark. Gilleleje Museum har i 1986 i anden anledning lavet en prøvegrøft på grunden og her fundet flere faser af syldstensrækker fra nedrevne bygninger på stedet. Gilleleje Museum foretog derfor en prøveundersøgelse på stedet 29/6 2009 (se rapport v. T. Grønnegaard). Denne undersøgelse gav ikke anledning til udvidet undersøgelse. Anlægsarbejdet blev påbegyndt november 2009. Entreprenøren fik i denne sammenhæng behov for at anlægge en brønd udenfor det planlagte graveområde, eftersom grundvand steg op i anlægsområdet. Dette område indgik således ikke i Museets forundersøgelse. Ved gravning af brønden stødte entreprenøren på en mur delvis af munkesten, der muligvis kunne være en del af en kælder. Der blev derfor indgået en mindelig aftale med bygherre om, at anlægsarbejdet med brønden blev standset, indtil fortidsminderne var udgravet og dokumenteret. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en arkæologisk undersøgelse efter museumslovens 7. Budgettet blev forhåndsgodkendt af bygherre (Esrum Friskole v. skoleleder Lis Møller) i note af 20/11 2009 under forudsætning af Kulturarvsstyrelsens godkendelse og af Kulturarvsstyrelsen i brev af 2/12 2009. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen foregik i to tempi: Overvågning af muldafrømning: 11-12. november 2009. Fremgravning og dokumentation af murforløb samt registrering af anlæg i den afrømmede flade: 16. november 2009. Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Liv Appel. Overvågningen af muldafrømningen blev foretaget af cand. mag. Kjartan Langsted. Amatørarkæolog Brian Wellbelove medvirkede med detektorafsøgning af jordbunkerne. Muldafrømningen blev foretaget af bygherres entreprenør. Gitte Tarnow Ingvardson fra Nationalmuseets Mønt- og Medaillesamling har bestemt mønter fra undersøgelsen. Lektor Jette Linaa har gennemgået keramik fra undersøgelsen. En af friskolens lærere fremviste velvilligt en række malerier, tegninger, fotos og avisudklip fra friskolens fortid som kro (fig. 28-34). Feltet blev målt op manuelt 1:100 i forhold til eksisterende bygninger. Prøvegrøften blev indtegnet, så det var muligt umiddelbart at samholde de to opmålinger. Anlæg blev bogstavnummereret i forlængelse af prøveundersøgelsens nummerering. Murværket blev fremgravet og indmålt i fladen 1:100 i forhold til eksisterende bygninger. Den synlige del af murværket blev opmålt i opstalt 1:20.
Fund blev henført til anlægsnummer og siden x-nummereret (se fundliste). Jordbunkerne blev gennemgået med metaldetektor. Udgravningen blev fotodokumenteret med digitalfotos. ANLÆGSBESKRIVELSER Murværk (1600-tal? + yngre tilføjelse) Murværket, som havde givet anledning til standsningen af anlægsarbejdet lå i den nordligste ende af anlægsområdet (se plantegning fig. 3) og forløb omtrent Ø-V. Murværket blev fremgravet ca. 80 cm i bredden, men fortsatte til begge sider. Der blev ikke afgravet yderligere, idet anlægsarbejdet ikke ville berøre fortidsmindet yderligere. Murværket var med sokkelsten bevaret i op til 160 cm s højde og i op til 19 skifter. Murværket var på dette sted anlagt direkte oven på undergrundens overflade, der her bestod af blåler, idet det var en naturlig sænkning, hvor undergrunden faldt kraftigt og grundvandet stod op. En grundfast fundering var derfor nødvendig på dette sted. Murværket hvilede på en sokkel af tætstillede 20-25 cm store sten (se fig. 4-5). De nederste 6 skifter er opbygget af munkesten og er helt klart ældre end de overliggende 13 skifter, der er opbygget af mursten af moderne type. Dette skel viser sig yderligere i, at muren slår et lille hak ud på overgangen mellem de to tegltyper. Det ser således ud til, at en ældre bygning på stedet er revet ned, hvorpå en ny er opført på fundamenterne af den gamle. Et kik på Resens prospektkort fra 1677 viser, at der på dette sted er opført et firlænget bygningskompleks kaldet Kongelige Stalde (se fig. 5). Hvis man relaterer til den lille sø mod syd, som stadig delvis findes på Original 1-kortet fra 1815, svarer det fundne murværk omtrent til nordfløjens østlige del. Munkestenene er formentlig genbrugte byggematerialer fra nedrevne bygninger fra Esrum Kloster der har været rigeligt at tage af. Esrum-borgere ved, at byens undergrund er formelig oversvømmet af murbrokker fra nedrevne bygninger fra klosterkomplekset. Gilleleje Museum foretog 1986 en mindre prøvegravning ca. 20 m mod nordvest (GIM 3139). Her fandtes flere forskellige forløb af stensyld, hvoraf den ene måske kan have udgjort nordvæggen i den samme bygning, som vi stødte på i 2009 (se fig. 6). Den yngre fase med den moderne murstenstype kan muligvis være en del af den vinkelformede tilbygning til Esrum Kro, man ser på Original 1-kortet fra 1815 (se fig. 5). Gruber (middelalder eller sent 1500-tal) I forbindelse med muldafrømningen til anlægsarbejdet blev det muligt i fladen at følge udbredelsen af de gruber, der blev konstateret på prøveundersøgelsen. Gruberne dækkede et areal på ca. 14 x 6 m (se plantegning fig. 3 og fotos fig. 7-8). Inden for dette område lå de ganske tæt side om side, hvilket viser dels, at de må være gravet indenfor en ret kort periode, dels at man ikke ville grave oveni ældre gruber, hvilket tyder på, at de skal tolkes som råstofgruber. Gruberne er ovale og 1-3 m i diameter og nedgravet op til 60 cm i undergrunden. Samtlige gruber blev fladeskovlet, men bortset fra enkelte teglstumper var eneste udbytte et par mindre dyreknogler. Disse knogler vil kunne kulstof-14-dateres, hvis man en dag prioriterer en nærmere datering. Indtil da må vi nøjes med en rammedatering på mellem 1100 og 1600, idet gruberne er dækket af et opfyldningslag fra omkring 1600. Gruberne kan således enten være fra munketiden eller være råstofgruber fra opførelsen af de kongelige stalde. Gruberne har en naturlig afslutning mod øst, hvor terrænet falder ned mod en lavning med tørveagtig muld ned mod en lille å. Kanten af denne lavning er opfyldt med talrige teglbrokker og talrige klumper af mørtel (se plantegning fig. 3).
Nyere tids brønd (1800-tal eller tidl. 1900-tal?) Tæt op ad den eksisterende bygning fandtes en teglsat brønd, hvori fandtes en ca. 4 m lang pæleformet træstamme med et boret hul i midten. Den har dannet ramme om et pumpeværk, der har pumpet vandet op af brønden. Et lignende anlæg er fundet i Gilleleje. Brønden skal snarest dateres til slutningen af 1800-tallet eller starten af 1900-tallet. Detektorfund m.m. fra jordbunkerne De opgravede jordbunker blev gennemgået med detektor. Her fremkom en række genstande: Mønter: De ældste mønter var to forskellige skillingsmønter af sølv fra Christian IV (se fig. 18-19). Disse mønter falder godt i tråd med dateringen af keramikken fra et fladedækkende opfyldningslag på stedet, der ligger i perioden fra 2. halvdel af 1500-tallet til omkring år 1600. Lidt yngre er en skilling fra Frederik III 1648-50 (fig. 21) samt to sammenhængende mønter af samme type: 1/6 öre fra 1666 fra den svenske konge Karl XI (fig. 20). Hertil en sølv-25-øre fra Christian IX 1874 og to 2-ører fra Christian X 1936 og 1940 (fig. 22-23). Keramik: Der fandtes med øje-detektoren også en del keramikskår stammende fra ovennævnte opfyldningslag, div. kridtpiber (fig. 14), en del ubestemmelige jerngenstande (fig. 15). Glas: Der fandtes to stykker af sekundært smeltet glas (fig. 12). Det kan muligvis være dannet i forbindelse med en brand på stedet, eventuelt den i 1907? Endvidere et bundskår af en firkantet glasflaske (fig. 13). Knogle: I jordbunkerne fandtes en tibia (skinneben) fra en hest (fig. 11). Dette nævnt som kuriosum i forbindelse med at der på stedet i en lang periode i 1500- og 1600-tallet har været stutterivirksomhed med avl af bl.a. de kendte Frederiksborg-heste (fig. 11). Der har dog også været tusindvis af heste på gennemfart og overnatning i kro-perioden. Div. metal: Der fandtes to stykker blysmelte, enden af en kobbernagle, en uidentificeret tredelt genstand af bly (fig. 16) samt en bronzering (fig. 17). KONKLUSION Udgravningen gav et stykke murværk af munkesten, hvis nederste del ser ud til at stamme fra nordfløjen til de Kongelige Stalde, der optræder på Resens kort fra 1677. Munkestenene er antagelig genbrugte byggematerialer fra det nedrevne kloster. Ovenpå murresterne er opført et yngre murværk, der muligvis har været en del af en tilbygning til Esrum Kro, der optræder på Original 1-kortet fra 1815. Udgravningen gav endvidere den samlede udbredelse af de formodede råstofgruber fra middelalder eller tidlig renæssance, der blev erkendt på prøveundersøgelsen. Endelig fandtes en teglsat brønd med pumpeværk fra ca. 1900. Gilleleje 30. juli 2010 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil. Gilleleje Museum
OVERSIGTSKORT Lokaliteten er markeret med rødt. Fig. 1 Udgravningsfeltet er markeret med rødt. Prøvegrøften er i midten angivet med kraftigere signatur. Fig. 2
PLANTEGNING Plantegning udgravningsfelt Fig. 3 Gruber nedgravet i undergrunden er markeret med brunt (anl. a-d og f-s). Stensyld anl. e er angivet med gråt. Murværk anl. t er angivet med rødt. Med blå raster er markeret lavning med tørveagtig muld. Med orange raster er markeret opfyldning med talrige teglbrokker og talrige klumper af mørtel. Kloakker o.a. recente forstyrrelser er indtegnet uden farvesignatur. Prøvegrøftens beliggenhed er angivet med stiplet signatur.
MURVÆRK ANL. t Udgravning 1986 mod nordvest (GIM 3139). Her fandtes stensyld fra en bygning, der måske kan være fra samme fløj som anl. t. Fig. 6 Murværk anl. t Lagbeskrivelse 1 Gruset muld 2 Murværk med mindre ( nyere tids ) mursten i grågult cementmørtel. Pilen mellem lag 2 og 3 markerer et skel i murværket, hvor murværket dels overgår fra mursten til munkesten, dels går et lille hak ud. 3 Murværk opbygget af munkesten. 4 Syldsten. Underlag for murværk. Murværket er anlagt oven på undergrundens overflade. 5 Blåler (undergrund). Fig. 4 Herover tv.: Original 1-kort fra 1815. Murværket har muligvis indgået sekundært i bygningen markeret med pil. Herover th.: Udsnit af Resens kort fra 1677. Den nederste del af murværket har muligvis oprindeligt indgået i nordfløjen til de kongelige stalde. Murværk anl. t Tv.: Total, set fra S. Fig. 5
FOTOS Herover: Oversigt over udgravningsfeltet, set fra Ø. Fig. 7 Tv.: Gruber i feltets nordende. Fig. 8
GENSTANDSFOTOS x2 Keramik fra opfyldningslag 45-60 cm under overfladen. Fig. 9 x3 Keramik, løsfund fra jordbunker. Fig. x10 Tv.: x4 Tibia fra hest. Løsfund fra jordbunker. Herover: Frederiksborghesten, som blev avlet i Nordsjælland. Fig. 11
GENSTANDSFOTOS x5 Sekundært smeltet glas, evt. som x6 Flaskebund. følge af brand. Løsfund fra jordbunker. Løsfund fra jordbunker. Fig. 13 Fig. 12 Tv.: Kridtpiber. Løsfund fra jordbunker. Fig. 14 Herover: Div. jern fra jordbunkerne. Fig. 15 Herover: Detektorfund fra jordbunkerne. x11: Ende af kobbernagle. x12: Tredelt blygenstand, uvis funktion. x13: Blysmelte. Fig. 16 Th.: x20 Bronzering, uvis funktion. Detektorfund fra jordbunkerne. Fig. 17
GENSTANDSFOTOS Tv.: x16 Skilling Christian IV. Detektorfund fra jordbunker. Fig. 18 Th.: x17 1 Skilling Christian IV. Detektorfund fra jordbunker. Fig. 19 x9 To sammenhængende mønter: 1/6 öre Karl XI Sverige 1666. Th. ses som illustration et mere velbevaret eksemplar. Løsfund fra jordbunker. Fig. 20 x18 25-øre (sølv) 1874 Christian IX. Detektorfund fra jordbunker. Fig. 22 Herover: x8 Sølvmønt, antagelig 1 Skilling Frederik III 1648-50. x10: Sølvgenstand, muligvis mønt. x19 2-øre 1936 og 2-øre 1940. Detektorfund, jordbunker. Christian X. Fig. 21 Løsfund fra jordbunker. Fig. 23
KORT Øverst tv.: Resens Kort fra 1677. Bygningerne, hvor Esrum Friskole ligger i dag, ses i forgrunden, kaldet Kongelige Stalde. Fig. 24 Øverst th.: Original 1-kortet fra 1815. Esrum Kro ses for oven. Fig. 25 Nederst tv.: Målebordsblad fra 1890. Esrum Kro ses foroven. Fig. 26 Nederst th.: Moderne luftfoto. Esrum Friskole ses foroven. Fig. 27
GAMLE MALERIER OG FOTOS Maleri af Esrum Kro fra før branden 1907. Ved sammenligning med fotografiet for neden er der udtalt skønmaleri, navnlig proportionerne på bygningen til højre. Maleriet hænger på Esrum Friskole. Fig. 28 Foto af Esrum Kro før branden 1907. Til højre ses et maleri, der efter alt at dømme er udført med udgangspunkt i fotografiet til venstre. Som man ser, er enkelte detaljer ændret. Maleriet hænger på Esrum Friskole. Fig. 29
GAMLE MALERIER OG FOTOS Tegninger af Esrum Kro efter genopførelsen 1907. Fig. 30 Øverst tv.: Forside. Øverst th.: Udhus. Nederst tv.: Bagside. Nederst th.: Snit set mod stalden. Tegningerne hænger på Esrum Friskole. Herover tv.: Foto af Esrum Kro ca. 1910. Tv.: Luftfoto af Esrum Friskole efter 1988. Herover: Hovedindgangen til Esrum Friskole med teksten: Bygt jeg blev til Esrom Kro, som før jeg vorde glædens bo Jørgen Nielsen. MCM. Fig. 31-33
AVISOMTALE OM ESRUM KRO 2007 Frederiksborg Amts Avis 25. maj 2007 med omtale af Esrum Kro i anledning af 100-året for branden 1907. Fig. 34