B A R N E T S K U F F E R T

Relaterede dokumenter
L Æ R I N G S H I S T O R I E

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET REGNBUEN HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Alsidig personlig udvikling

Uanmeldt tilsyn. Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

Tegn på læring sådan gør I

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Arbejdet. med pædagogiske læreplaner. - kort gennemgang af den landsdækkende evaluering

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

I Assens Kommune lykkes alle børn

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplaner Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 for dagtilbud i Rudersdal Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Gode lønforhandlinger

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Uanmeldt tilsyn. Børneuniverset. Sydgaden 59, Snejbjerg Bjarne Mikkelsen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Lokal udviklingsplan for

Alsidige personlige kompetencer

Den Røde Tråd - Dagtilbud

Læreplaner. Vores mål :

gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra dagtilbud til SFO og skole 3. udgave

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Børne- og Ungepolitik

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Planlægning: Herunder beskrives læreplanstema, læringsmål, tegn på læring og tilrettelæggelse af aktiviteter

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

Bestyrelsesmøde i Hjerm dagtilbud

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Inklusion i Hadsten Børnehave

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Er tiden løbet fra samling?

Digital Læring Indsatsområde

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Den pædagogiske læreplan for. Villa Berthe i Gentofte Kommune

Læreplan Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Pædagogisk udviklingsplan

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Uanmeldt tilsyn. Molevitten Vestergade 82, afd. Ny Møllevej 51, Herning Kirsten Andersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Gry Mortensen

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Byrådsservice Rådhusgade Odder Tlf Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud.

Teamsamarbejde om målstyret læring

Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Viborg Kommune. Digterparkens Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Det der giver os energi

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo

Pædagogiske læreplaner isfo

Musik og digital læring Indsatsområde

Sammendrag af uanmeldte tilsyn De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Kostpolitik for Duponts Gård

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Introduktionsperioden

7100 Vejle 7100 Vejle

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.

Transkript:

BARNETS kuffert

BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en introduktion til, hvilke typer af værktøj til dokumentation af pædagogisk praksis, der findes i kassen. Det bliver beskrevet, hvem værktøjskassen er henvendt til, og hvad værktøjerne generelt kan bruges til. Det forklares, hvilke betingelser der skal være til stede, før I begynder arbejdet med at bruge værktøjet, og hvordan der følges op, når metoderne har været i brug. Endvidere udfoldes den forståelse af pædagogisk dokumentation, som er et gennemgående grundsyn i værktøjskassen. Metoderne bliver fortløbende udviklet. Derfor er der også en henvisning til, hvordan DU kan bidrage til den videre udvikling af værktøjskassen. Barnets kuffert er en variation af den mere kendte metode om Barnets bog. Når vi har valgt at omdøbe den til barnets kuffert, er det for at signalere, at kufferten er flerdimensionel og kan indeholde mange ting, der er mere end billeder og tekst. Som værktøj kan barnets kuffert være en papkuffert, en æske, en dåse eller lignende. For at gøre kufferten alsidig i brug skal den kunne indeholde materiale, der har særlig værdi for barnets forståelse af sig selv og sine erfaringer med omverdenen. Tingene i kufferten kan bidrage til, at man gennem samtaler hjælper barnet med at huske vigtige oplevelser i sit liv. Tingene kan være sten, tegninger, fjer, en særlig sut, postkort, sneglehuse og andet som barnet finder vigtigt. I hver kuffert lægges derudover en kinabog til fotos og små anekdoter og historier fra barnets verdener. Formålet med kufferten er at støtte og sikre dialog mellem de livsverdener, som barnet befinder sig i. Kuffertens materiale giver anledning til at tale med barnet om eksempelvis livet i børnehuset, i hjemmet, i en fritidsaktivitet og hos bedsteforældrene. Dermed understøttes barnets udvikling, idet hukommelsen fastholdes, og verdener knyttes sammen. Den pædagogiske refleksion ligger både i den opgave, det er at bidrage til udvikling af kuffertens indhold og i at holde liv i kufferten som aktivt redskab for dialog med barn og forældre. Metoden kræver, at personalet må overveje, hvad formålet med dialogen med barnet er. Hvad kan man som voksen bidrage med, og hvad kan barnet bruge dialogen til? Kufferten må dermed ses som et eksternt redskab, der er et redskab til at støtte barnet i dialog, og derfor ikke primært er et informationsredskab mellem voksne. Definition af pågældende dokumentationsform Styrken ved at anvende barnets kuffert For barnet knytter metoden bånd mellem de mangfoldige livsverdener, det befinder sig i. Heriblandt i dagtilbuddet, i hjemmet, hos bedsteforældre, i forbindelse med fritidsaktiviteter etc. For personalet knytter metoden også bånd og giver indsigt i barnets forskellige livsverdener. Metoden er dermed velegnet til, at personalet kan følge, hvad der betyder noget for det enkelte barn samt støtte barnet i at fortælle Metoden kan være et godt supplement til barnets egne fortællinger om oplevelser i de forskellige livsverdener

Alle har en kuffert og kan med jævne mellemrum få lov til at snakke om indholdet. Er der faste tidspunkter, hvor der snakkes om indholdet, kan det sikres, at alle børn får lagt noget i kufferten Det enkelte barn kommer i centrum, bliver synlig og det bliver muligt at forstå, anerkende og understøtte, hvad der optager barnet lige nu Metoden kan også give en rød tråd i overgangen dagpleje-børnehus, så barnet får mulighed for at fortælle om og få anerkendt de ting, det viderebringer Barnets kuffert dokumenterer barnets liv i dagplejen/børnehuset Svagheder ved barnets kuffert Kufferten kan komme til at stå på hylden, hvis ikke der bliver en rutine i brugen, hvornår, hvem og under hvilke forhold, der skal tales om indholdet Hvis ikke kufferterne tjekkes en gang imellem af personalet, kan der være enkelte kufferter, der kun indeholder få ting, og hvor barnet således ikke har meget inspiration at fortælle ud fra Kufferten kan vokse til et rodet opbevaringssted for børn, der er samlere Det kan være en faldgrube for voksne at overtage kufferten, fordi man måske syntes, at der er for få ting i den, eller at de ting der er der, ikke er gode nok Kufferten kan blive et formidlingsredskab, som er mere for de voksne end for børnene.

Gode råd inden du begynder Overvej hvordan du vil bruge kufferten i din daglige praksis med barnet Overvej hvor kufferten skal stå, så barnet og forældre frit kan kigge i den, lægge billeder og ting i den og låne den med hjem Overvej hvornår og hvor tit voksne skal invitere barnet til en snak om kufferten for at sikre, at kufferten bliver et aktivt redskab i den pædagogiske praksis Overvej hvor mange kufferter den enkelte pædagog har det overordnede ansvar for Drøft hvor meget tid I vil afsætte til arbejdet med kufferten Sørg for at opfordre forældre og børn til at bruge kufferten, så den bliver et dynamisk redskab, der knytter barnets livsverdener sammen Fremgangsmåde 1. Start med at introducere kufferten for forældrene på et forældremøde, i et informationsbrev eller lignende 2. Introducer kufferten for børnene, skriv navn på og lad evt. børnene lave en tegning på deres kuffert, så de kan genkende den 3. Start med at spørge forældrene om de vil lægge fotos i kufferten af familien, kæledyr, etc. Billeder der betyder noget for barnet 4. Indbyd regelmæssigt barnet til dialog om kuffertens indhold eller have perioder på året, hvor I arbejder særligt med den, eksemplevis efter ferier. 5. Overvej hvad du som voksen kan bidrage med til barnets hukommelse og refleksion. Vær kreativ og idérig i dit bidrag og udveksl gerne idéer med dine kolleger i dagtilbuddet 6. Børn, der ikke tænker på at samle ting til kufferten, skal have lidt hjælp og opfordring. Vær opmærksom på hvad det er der optager barnet og hjælp børnene på vej med at omsætte oplevelser til ting, der kan komme i kufferten 7. Brug kufferten som aktivt redskab i dialogen med forældrene såvel i hverdagen som ved formaliserede samtaler. Kufferten bliver derved et værktøj, der kan understøtte formidlingen af din pædagogiske praksis 8. Gør det evt. til en tradition at familien får kufferten med hjem i ferien, så den kan suppleres med ting, der knytter sig til barnets oplevelser i ferien

Evaluering Evaluering betyder, at der systematisk kigges tilbage på arbejdet med Barnets kuffert. Det er altid vigtigt, at der evalueres på erfaringer med at bruge metoden her og nu (Evaluering af metoden). Der kan også evalueres på de virkninger, som arbejdet med de indholdsmæssige temaer på længere sigt har ført med sig (Evaluering af det pædagogiske indhold). Sådan gribes evalueringen an For at lette evalueringen er det vigtigt, at du fra starten af metodeforløbet dokumenterer processen skriftligt. Skriv fx ned hvorfor I valgte metoden, hvornår I gik i gang, hvem der var med til at bruge Barnets kuffert, og hvordan forældrene skulle inddrages. Evaluering af metoden Hvordan er det gået med at anvende metoden? Hvad har været svært? Hvad har været godt? Hvad skal vi fortsætte med? Hvad skal vi ændre til næste gang? Giver processen anledning til nye aftaler i personalegruppen om, hvordan og hvornår I arbejder med metoden? Overvej om metoden har været velegnet til at belyse den del af den pædagogiske praksis, som du ønskede indsigt i? Hvilke andre metoder kan med fordel anvendes til at supplere Barnets kuffert? Evaluering af det pædagogiske indhold Evaluering af det pædagogiske indhold kan betragtes som en selvevaluering af arbejdet med Barnets kuffert, eksempelvis med henblik på at vurdere god praksis i forhold til opstillede mål for arbejdet med børn. Evalueringen kan her fokusere på, hvilke forandringer der er sket som følge af de tiltag, der er igangsat. Det må altså eksempelvis overvejes, om brugen af metoden har medført behov for ændret praksis og i givet fald hvilke ændringer, der skal iværksættes og hvornår.

SMTTE modellen anvendes som et systematisk udgangspunkt for evaluering over tid. Sammenhæng Mål Overvej hvordan brugen af metoden Barnets kuffert passer ind i den pædagogiske praksis i dagtilbuddet og tag stilling til, hvordan metoden med fordel kan suppleres med andre metoder i Værktøjskassen Giver arbejdet med Barnets kuffert anledning til at justere nuværende mål eller formulere nye mål eller værdier for det pædagogiske arbejde? Hvilke mål er kommet i fokus under arbejdet? Er nogle mål kommet til at stå tydeligere for jer? Tiltag Tegn Hvilke konkrete pædagogiske tiltag kan det være hensigtsmæssigt at sætte fokus på og ændre? Giv konkrete bud på hvilke tiltag I fremadrettet vil sætte i værk for at forbedre den pædagogiske praksis Opstil en række tegn som I kan holde øje med i arbejdet med at nå nye mål eller justerede mål. Skriv eksempelvis også hvilke tegn I ikke ønsker at se i den nye praksis En evaluering af Barnets kuffert kan tilstræbe at give et samlet billede af resultatet af metodens anvendelse. Udgangspunktet (Sammenhængen). Baggrunden for at bruge Barnets kuffert som metode Dataindsamling i praksis. Hvordan har metoden været brugt? Et overblik over flere eller alle kufferters indhold og anvendelse (dialog) Analysen (Refleksion over udbyttet af metoden) Værdien af den gennemførte praksis nåede du det ønskede mål? (Vurdering) I forbindelse med analysen kan farvekoderne som beskrevet i folderen Kom godt i gang anvendes som redskab til at koble tingene i Barnets kuffert til læreplanstemaer. Efter analysen og evalueringen kan det være en god idé at formidle sine resultater til kolleger internt, så de kan se, hvad der kom ud af forløbet. Evaluering er her i høj grad en selvvurdering af arbejdet med henblik på at vurdere god praksis i forhold til målene. Institutionsafdelingen