Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson



Relaterede dokumenter
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

11.12 Specialpædagogik

Lær det er din fremtid

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

FMKs fire ledelseværdier

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Læringsmå l i pråksis

Sommeruni Teamsamarbejde og læringsdata

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

YDELSESKATALOG. for LÆRERE, PÆDAGOGER, LEDELSER LTU. Grafisk facilitering. Skoleudvikling Sparring. Fagteam. Læringsuge. Coaching

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Udkast. Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen

KiU og professionsdidaktik

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

Ansøgning om midler til kompetenceudvikling for Hovedstaden og Bornholm, 2015

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Indhold. Dagtilbudspolitik

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august Fem hovedindsatser

Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Stedet hvor børns læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst. Projektbeskrivelse

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

UDDANNELSE TIL TEAMKOORDINATOR

Ansøgning A. P. Møller Fonden.

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

AP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Baggrund. Strategi og kompetenceudviklingsmodel. Den strategiske ramme for kompetenceudvikling Skole og Fritid, Gentofte kommune.

Sammen om at lede folkeskolen

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN

Transkript:

Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern projektkonsulent: Lektor ved Metropol - Bolette Kremmer Hansen - underviser i håndværk og design samt specialpædagogik Projektdeltagere: 7-8 lærere med uddannelse indenfor håndarbejde, sløjd og materiel design. 2 klubpædagoger fra Tempeltræet der underviser på Projekt og Produktionslinjen i udskolingen. Effektmål for projekt Den overordnede målsætning for projektet ligger i at understøtte udviklingen af faget Håndværk og design som et nyt fag med en ny didaktik. Styrkelse af elevernes faglige resultater opnås bedst gennem en styrkelse af undervisernes faglige og fagdidaktiske kompetencer, samt deres evne til at organisere og lede læringsmiljøet. Vi ønsker derfor at skabe en dialogisk refleksiv samarbejdskultur i håndværk og designfagteamet, og lade både elevernes og de professionelles læring og udvikling være forankret heri. Dette for at sikre: Eleverne En oplevelse af et nyt fagligt indhold og nye undervisningsformer En høj begejstring og motivation for håndværk og design blandt eleverne En øget forståelse af sammenhængen mellem håndværksmæssige færdigheder og intellektuelle processer En øget oplevelse at kreativitet, idéudvikling, samt design- og innovative processer baserer sig på teknikker alle kan lære og drage nytte af. En øget realistisk vurdering af egen faglige formåen og forståelse af hvordan man kan forbedre sig Underviserne En øget faglig og didaktisk selvtillid blandt underviserne, hvor faget er mere en blot en sammenlægning af de gamle fag sløjd og håndarbejde Et øget engagement og motivation i forhold til at kompetenceudvikle sig indenfor håndværk og design Redskaber til at udarbejde læringsmål og tegn på læring En mulighed for at skabe et fælles sprog og fælles forståelse af fagets centrale elementer, for derigennem at sætte fokus synlig læring fx udtrykt skriftligt i forløbene i Minuddannelse.net, fysisk i læringsmiljøet og dialogisk gennem samtaler En oplevelse af større fagligt overskud i hverdagen og dermed større arbejdsglæde, samt konkrete ideer til undervisningsforløb og den røde tråd gennem faget udtrykt i årsplaner

Målemetoder Der vil primært blive evalueret kvalitativt, da deltagermængden er så forholdsvis lille. I forbindelse med de første 2 kursusdage, vil der blive udvalgt en række områder som danner udgangspunkt for en interviewguide til et semistruktureret interview. Disse interviews vil blive gennemført af projektlederen. Væsentlige pointer fra interviewene vil blive inddraget i planlægningen af de fire fagdidaktiske eftermiddage, så viden og erfaringer kan bruges til at optimere og kvalificere strukturen, arbejdsprocesserne og det didaktiske indhold i den fremadrettede proces. Projektbeskrivelse Baggrund for projektet Med det nye fag lægges der vægt på en modernisering og styrkelse af de håndværksmæssige, kreative og innovative kompetencer hos eleverne. Det nye fag har som formål at: Tydeliggøre koblingen mellem teori, praksis og anvendelsesorientering som en essentiel del af elevernes læring Skærpe elevernes interesse for mulighederne i erhvervsuddannelserne og videregående uddannelser, der kombinerer håndværk og design Bidrage til at understøtte den faglige udvikling og skolens øvrige fag. Introducere et paradigmeskift, der handler om at udvikle designdidaktik for grundskolen: o Håndværket: Fra materialedefinerede produkter, hvor opøvelsen af et håndværk ansås som en del af almendannelsen til evnen til at træffe kvalificerede valg i forhold til materialers egnethed og håndværksteknisk forarbejdning i forhold til et eventuelt produkt. o Design: Fra designbegrebet som noget ophøjet, mystisk og ikke klart defineret til kreativitet og design som noget man kan lære gennem metoder til idéudvikling, kreative og innovative strategier og læringsprocesser. o Materiel kultur: Fra konflikt mellem polerne boglig og praktisk lærdom til samspil og vekselvirkning mellem praktisk manuelt arbejde og intellektuel refleksion. Et kvalificeret læringsalternativ i en ny moderne skole. I skoleåret 2015/16 skal håndværk og design-fagteamet arbejde med at implementere Nye Forenklede Fællesmål og tage helt nyindrettede designfaglokaler i brug på Skolen ved Bülowsvej. Vi ønsker at understøtte og koble denne proces med et udviklingsarbejde i fagteamet, der har et tydeligere fokus på den faglige og fagdidaktiske kompetenceudvikling og derigennem skabe sammenhæng mellem undervisningen, refleksioner over metodetilgang, professionsforståelse og skolens læringskultur:

FAGTEAMET Projektets formål: Formålet med projektet Det lærende fagteam er at understøtte de faktorer der, jævnfør J. Hatties metaanalyse, ser ud til at have størst effekt i forhold til at styrke elevernes faglighed: 1. Håndværk og design-underviserne opnår et fælles sprog omkring og en fælles forståelse af de forskellige faglige kompetencer og fagdidaktiske metoder i fagteamet, som udgangspunkt for at opstille læringsmål og tegn på læring (Jf. Nye Forenklede Fællesmål) 2. Håndværk og design-undervisningens læringsaktiviteter organiseres didaktisk således at: Eleverne bliver støttet i at have en realistisk vurdering af deres faglige formåen i forhold til læringsmålene Underviserens intentioner og læringen er synlig, tydelig og udfordrende for alle elever Der arbejdes differentieret med elevernes udviklingsniveau Læringsmålfokuseret respons er en systematiseret del af undervisningen gennem feed-up, feed-back og feed-forward 3. Håndværk og design-underviserne understøtter den nye didaktik og de anderledes organiseringsformer gennem nye måder at lede klasserummet på. Bevægelsen fra undervisning mod læring sætter fokus på omsorg for elevernes lærerprocesser og fordrer systematiseret evaluering og tilpasning af undervisningen i forhold til elevernes læreprocesser og læringsprodukter. Projektets udformning: Udviklingsprojektet er knyttet til design og håndværk-fagteamet og tager afsæt i de tre integrerede felter: Kompetenceudvikling Implementering Forankring.

Kompetenceudviklingen vil være rettet mod at skabe en dialogisk refleksiv samarbejdskultur i fagteamet. Der vil derfor både være: Et fagdidaktisk fokus, hvor forskellige fagsyn, fagsprog, metoder og forståelse af områderne Håndværk, design og materiel kultur bliver anskuet ud fra evidensbaseret viden og dermed hensigtsmæssighed i forhold til elevernes læring. Dette arbejde vil centrere sig omkring at integrere formulering af læringsmål og tegn på læring i praksis. Et almendidaktisk fokus, hvor man undersøger arbejdsstrukturer, organiseringsformer og klasseledelse der understøtter elevernes aktiviteter i læringsmiljøet med henblik på at øge elevernes faglige progression og udvikling. Et alternativt læringsperspektiv i en ny moderne skole. Implementeringen vil bestå af et 2 dages kursusforløb på skolen for underviserne sammen med lektor Bolette Kremmer Hansen og efterfølgende 4 fagdidaktiske værkstedsdage i fagteamet 2 i efteråret 2015 og 2 i foråret 2016. De 2 indledende kursusdage: Dagene vil være en vekselvirkning mellem oplæg, gruppeøvelser og didaktiske samtaler med fokus på: Nye Forenklede Fællesmål Paradigmeskiftet Nye didaktiske perspektiver Konkrete eksempler på undervisningsforløb De 4 fagdidaktiske værkstedsdage: Dagene vil centrere sig omkring de ovenstående faktorer der har størst effekt i forhold til at styrke elevernes faglighed, og samtalerne vil være konkretiseret gennem beskrivelser fra praksis af deltagerne. 1. Den fagligt og didaktisk velfunderede undervisers opstilling af læringsmål og tegn på læring. 2. Den didaktiske organisering af læringsaktiviteter med fokus på synlig læring, tydelige intentioner fra underviseren, differentierede elevforudsætninger, læringsmålfokuseret respons der gøre det muligt for eleverne at have en realistisk vurdering af egen faglige formåen og nærmeste udviklingszone. 3. Den anderledes didaktik med fokus på elevernes læring betyder samtidig nye måder at lede klasserummet på og fordrer at underviseren evaluering og tilpasser undervisningen i forhold til elevernes læreprocesser og læringsprodukter Forankringen er primært rettet mod at fagteamet undersøger de samarbejdsformer og organisatoriske rammer, der er med til at skabe forhold der giver en effekt ud over projektperioden, således at de kan blive en vedvarende betingelse for den forsatte praksis på skolen, både lokalt i hvert enkelt team, men ligeledes på organisatorisk niveau. Hermed er altså et sigte mod en organisatorisk integration af de resultater projektet kommer frem til således at der kan skabes mulighed for en varig praksisændring.

Forandringsteori Økonomi C. Argyris: Organisatorisk læring single- og dobbeltloop J. Hattie: Hvilke faktorer har størst indflydelse på den faglige læring hos eleverne? H. Meyer: Hvad er god undervisning? B. Nielsen: Læringsmål få, afgrænsede og præcise mål på flere abstraktionsniveauer S. Pedersen: Håndværk og design et praktisk musisk fag i et nyt paradigme L. Tingleff Nielsen: Fra familiekultur til professionel samarbejdskultur Projektets struktur: Da projektet er tæt koblet til praksis vil dele af projektet kunne udføres som en del af den almindelig forberedelse, mens andre dele kræver, at der tildeles ekstra ressourcer. Der har ikke tidligere været tradition for at have et fagteam omkring sløjd og håndarbejde, så håndværk og design-fagteamet bliver en ny konstruktion i skoleåret 2015/16 Deltagerne forventes at deltage i følgende ekstraaktiviteter: Udviklingsmøder: 2 dages kursusforløb, hvor skolen vikardækker undervisernes timer 4 fagdidaktiske eftermiddage af 3 4x3 12 timer I alt 12 timer Antal personer: 10 10x12 timer= 120 timer Løn til ekstern konsulent: Bolette Kremmer Hansen 2 fulde kursusdage 2x16.000 32.000 4 fagdidaktiske eftermiddage af 3 timer 4x3=12 12x1.750 kr. pr. time 21.000 I alt 53.000 Der søges hermed sammenlagt om: 120 timer til udviklingsprojektets deltagere 53.000 kr. til aflønning af ekstern konsulent