Notat. Produktivitet på rejsen. Analyse fra Djøf, IDA, DSB og Dansk Erhverv om arbejdsliv i toget. Resumé:



Relaterede dokumenter
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed

Notat. Hjemmearbejde/distancearbejde. Hjemmearbejdspladser er meget udbredt

Notat. Analysenotat. Grænsehandel i stor stil

Notat. Analysenotat. 13. maj 2013

Hvordan køber danskerne på nettet?

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

Fleksibilitet i arbejdslivet

Har du nogensinde købt en vare, brugt den, og efterfølgende forsøgt at bytte den i en butik?

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Pendlernes oplevelse af forsinkelser NPT NOTAT

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET Indledning. 2. Analysedesign

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Stress Stress i hverdagen og på arbejdspladsen Den vigtigste kilde til stress Køn og stress Sektor og stress...

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag

Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business

Har du indenfor de seneste par år oplevet ændringer i åbningstiderne i dine børns daginstitutioner/sfo? 57% 22% 13%

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Stigende pendling i Danmark

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d

Forældres muligheder for at passe syge børn

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Uddannelsesarbejde på 3F-arbejdspladser

Kampagne og analyse 21. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

STORT ER POTENTIALET?

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

2 ud af 10 oplever desuden, at der er flere børn med alle på fire nævnte kendetegn end for 2 år siden.

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

ASE ANALYSE November 2012

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal

Kvantitativ Undersøgelse

April Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Har din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere?

Undersøgelse om produktsøgning

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Ensomhed i ældreplejen

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, Trafikselskabet Movia

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse April 2005

Asylansøgere på arbejdsmarkedet

It på ungdomsuddannelserne

Sådan fik de jobbet en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Digitalisering af danske virksomheder

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

Pendlermåling Øresund 0608

Offentligt ansattes frokostpause

Evaluering Opland Netværkssted

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

STRESS Lederne April 2015

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Af de 82 selvevalueringsskemaer vedrører 18 temaet mobile installationer, heraf er 1 er indsamlet under pilottesten.

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8


F O R S I N K E L S E R N E S B E T Y D N I N G F O R E R H V E RV S L I V E T - E T S U P P L E M E N T T I L V V M - R E D E G Ø R E L S E N

Automatisering på arbejdsmarkedet. En befolkningsundersøgelse

Stor interesse for IDAs fagtekniske selskaber. En undersøgelse blandt ingeniører og naturvidenskabelige kandidater

Jobfremgang på tværs af landet

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Transkript:

Notat Produktivitet på rejsen Analyse fra Djøf, IDA, DSB og Dansk Erhverv om arbejdsliv i toget Resumé: Tusinder af danskere tilbringer hver dag en væsentlig del af deres tid i et tog på vej til og fra arbejde. Nogle forsøger at benytte togturen til arbejde, mens andre bruger tiden på anden vis. Imidlertid er der en række forhold, der bevirker, at mange togpendlere oplever, at de er mindre effektive, når de arbejder under togrejsen, og disse forhold kan få andre pendlere til at fravælge at arbejde under rejsen. Hvis man kan forbedre forholdene for dem, der ønsker at arbejde under transporten, vil det derfor kunne forøge danskernes reelle arbejdsproduktivitet, og formentlig også give flere mulighed for at arbejde i toget. Det vil kunne medføre positive samfundsøkonomiske effekter. Produktivitet på rejsen er et underbelyst område, som har stor betydning for mange danskere. Derfor har Dansk Erhverv, Djøf, DSB og IDA i samarbejde gennemført en større analyse af togpendlernes vaner med særligt henblik på muligheder og barrierer i forbindelse med at arbejde under togturen. Analysen giver et godt grundlag for at identificere, hvor udbredt det er at arbejde under togturen, hvor produktivt togarbejdet vurderes at være, og hvilke barrierer der eksisterer, dels for at flere folk begynder at arbejde i toget, og dels for at folk kunne være mere effektive, når de arbejder under togturen. Analysen er baseret på både en undersøgelse blandt 508 togpendlere, og surveys gennemført blandt Djøf s og IDA s medlemmer. Derved er det muligt at belyse emnet både set fra den gennemsnitlige togpendlers synsvinkel og specifikt for akademikere, som typisk vil have jobfunktioner, hvor det i højere grad end for gennemsnittet er muligt at udføre distancearbejde. Undersøgelsen blandt togpendlere er gennemført af YouGov blandt togpendlere med mindst 20 minutters transporttid hver vej til arbejdspladsen, og suppleret med surveys ud fra Djøf og IDAs medlemspaneler. Hovedresultaterne er de følgende: Godt halvdelen af togpendlerne (53%) arbejder på vej til eller fra arbejde. Af dem som ikke gør er 41 pct. ikke afvisende overfor potentielt at gøre det, hvis forholdene blev forbedrede De togpendlere som arbejder i toget gør det typisk kun 1-2 eller 3-4 dage om ugen, og de bruger i gennemsnit godt halvdelen af transporttiden på det. Snarere end en fast del af dagligdagen er tog-arbejdet typisk noget, man gør lejlighedsvist, måske når man har særligt travlt eller jobopgaverne egner sig særligt til det. 45 pct. af togpendlerne, der arbejder i toget, vurderer, at de er mindre effektive end på arbejdspladsen. 18 pct. er mere effektive. Det kunne tyde på, at der er et væsentligt potentiale for at øge effektivitet og produktivitet under togturen ved at forbedre vilkårene for at arbejde under togturen JBO Side 1/1 Dato: 25. februar 2015

Togpendlerne oplever en række barrierer for at arbejde i toget. Udover at nogle har jobtyper og arbejdsopgaver, der ikke lægger op til det, så er de vigtigste barrierer dårlig mobil- og internetdækning på nogle strækninger og mangel på siddepladser og bordplads samt generel larm og uro. Smartphonen er det foretrukne arbejdsredskab(76 pct)efterfulgt af den bærbare computer (41 pct) papirer (29 pct) og tablets (24 pct). Omfanget af arbejde ved togpendling Det er godt halvdelen sammenlagt 53 pct. af togpendlerne, der enten altid (7 pct.) eller nogle gange (47 pct.) arbejder undervejs, mens de pendler til eller fra arbejde. Det er altså relativt udbredt at få lavet noget arbejde, mens man sidder i toget, men omvendt er der også mange pendlere, der bruger tiden på noget andet. Arbejder du undervejs mens du pendler til eller fra arbejde (med arbejde forstås også læse/besvare mails)? Ja, altid Ja, nogen gange Nej Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n=508 7 pct. 47 pct. 47 pct. 100 pct. De personer, der arbejder under transporten, gør det typisk lejlighedsvist snarere end fast hver dag. Således har 38 pct. af de svarpersoner, der arbejder under transporten, svaret, at de normalt gør det 1-2 gange om ugen, og 31 pct. gør det 3-4 gange om ugen. Kun hver tiende gør det fast 5 gange om ugen (eller hyppigere). Overordnet set lader det at arbejde i toget altså ikke til at være en fast del af arbejdsdagen, men snarere noget man gør lejlighedsvist, måske afhængigt af særligt travle perioder, om man tilfældigvis får en siddeplads eller ej og de konkrete arbejdsopgaver, man står overfor. Hvor ofte arbejder du normalt i løbet af transporttiden (enten hele turen eller noget af tiden)? 5 gange om ugen eller mere 11 pct. 3-4 gange om ugen 31 pct. 1-2 gange om ugen 38 pct. Sjældnere end 1 gang om ugen 19 pct. 2 pct. 100 pct. De fleste personer arbejder normalt både på ud- og hjemrejsen, når de altså arbejder i toget, som vist i tabellen nedenfor, mens godt hver tredje i undersøgelsen har svaret, at de enten kun arbejder på udrejse (22 pct.) eller hjemrejse (12 pct.). Arbejder du normalt både på ud- og hjemrejse? Ja, både på ud- og hjemrejse Nej, kun på udrejse Nej, kun på hjemrejse 61 pct. 22 pct. 12 pct. 5 pct. 100 pct. Side 2/2

Ser man på gennemsnitsværdier for alle togpendlerne varer togturen normalt 41 minutter hver vej. Dem der arbejder i toget har typisk lidt, men ikke markant længere transporttid, ca. 46 minutter hver vej i gennemsnit. Dem, der arbejder i toget, anvender gennemsnitligt set ca. 24 minutter af de 46 minutter, svarende til ca. 54 pct. af togturen, på at arbejde. Det er opsummeret nedenfor, hvor medianværdier også er vist. Gennemsnitsværdierne dækker selvsagt over et væsentligt spænd, idet nogle har lange og nogle har kortere pendlerafstande at tilbagelægge. Som nævnt er undersøgelsen dog kun gennemført blandt togpendlere med mindst 20 minutters transporttid til og fra arbejdspladsen. gns. Median Hvor lang tid varer togturen normalt? 40,6 30 Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n=508 gns. Median Hvor meget af denne arbejdstid bruger du normalt på at arbejde? 23,7 15 gns. median Andel brugt på arbejde 0,54 0,5 De mest almindelige typer arbejde pendlerne bruger togturen på er at læse og skrive emails. Mange læser også andet materiale og bruger tiden på generelt at planlægge arbejdsdagen og arbejdsopgaverne. Nogle benytter lejligheden til at foretage telefonsamtaler eller løse andre opgaver, som opsummeret i nedenstående tabel. Hvilken type arbejde laver du normalt i løbet af transporttiden? (sæt gerne flere krydser) Læser mails 72 pct. Skriver/besvarer mails 68 pct. Læser andet materiale, fx rapporter og lignende 55 pct. Planlægning (få overblik over kommende/igangværende arbejdsopgaver) 55 pct. Taler i telefon 26 pct. Andre arbejdsopgaver 20 pct. 1 pct. Sådan som de fleste jobtyper i dag er indrettet er det ikke overraskende, at digitale redskaber spiller en stor rolle, når togpendlerne bruger noget af rejsetiden på at arbejde i toget. Tre ud af fire benytter således en smartphone i forbindelse med arbejdet under transporten. 41 pct. bruger en bærbar computer, og godt hver fjerde en tablet. 29 pct. svarer at de læser rapporter eller lignende som er printet ud på forhånd, mens kun 3 pct. anvender andre typer hjælpemidler og yderligere 3 pct. ikke benytter hjælpemidler som sådan. Opsummerende fungerer pendlerarbejdet altså for de fleste personer ved, at man tjekker mails via smartphonen, mens det er mindre udbredt at løse andre opgavetyper i toget. Side 3/3

Benytter du noget af følgende hjælpemidler mv. dit arbejde under transporten? (angiv evt. flere svar) Ja, bærbar computer Ja, smartphone Ja, tablet Ja, rapporter, dokumenter mv. som er ud printet på forhånd Ja, andet Nej, benytter ingen særlige hjælpemidler 41 pct. 76 pct. 24 pct. 29 pct. 3 pct. 3 pct. 0 pct. Produktivitet på togrejsen Sammenlagt vurderer 45 pct. eller knap halvdelen af de pendlere, der arbejder under togturen, at de er meget eller lidt mindre effektive end på arbejdspladsen. Kun 18 pct. er mere effektive, hvilket formentlig blandt andet er udtryk for, at man ikke bliver afbrudt af kolleger, telefoner der ringer mv. under togturen inden arbejdsdagen er begyndt. Samlet set kan det dog konkluderes at danskerne som helhed oplever at være mindre produktive når de arbejder under togtransport end på den normale arbejdsplads. Føler du generelt, at du er mere eller mindre effektiv når du arbejder mens du pendler til/fra arbejde, end når du er på arbejdspladsen? Meget mindre effektiv 11 pct. Lidt mindre effektiv Ingen forskel Lidt mere effektiv Meget mere effektiv 34 pct. 36 pct. 13 pct. 5 pct. 2 pct. 100 pct. Det overordnede billede er, at vi naturligvis er mest effektive på vores arbejdsplads. Kun lidt over hver tiende pendler reducerer sin arbejdstid på arbejdspladsen med en længde der modsvarer den tid, de anvender på at arbejde i toget. Godt hver femte reducerer sit tidsforbrug på arbejdspladsen, men ikke med ligeså lang tid man anvender på at arbejde i toget. To ud af tre svarer, at det ikke påvirker hvor længe de er på arbejdspladsen, at de arbejder i toget. Andre ser tilsyneladende det at arbejde i toget som et supplement til at være på arbejdspladsen, eksempelvis for at få en mindre travl dagligdag, eksempelvis fordi man gerne vil være helt klar når man møder ind om morgenen. Du har svaret at du arbejder under pendlertiden (altid eller nogle gange). Betyder det, at du kan nedsætte din tid på arbejdspladsen tilsvarende? Ja, jeg reducerer min tid på arbejdspladsen tilsvarende Jeg reducerer min tid på arbejdspladsen, men ikke ligeså meget som jeg arbejder i toget Nej, det påvirker ikke hvor længe jeg er på arbejdspladsen 13 pct. 21 pct. 64 pct. 2 pct. Side 4/4

100 pct. En vigtig årsag til, at godt halvdelen af togpendlerne ikke kan reducere deres arbejdstid 1:1, når de arbejder i toget er, at mange har jobtyper, der ikke lægger op til det. Det må forventes at den teknologiske udvikling vil udvide mulighederne for, hvem der kan arbejde på rejsen i fremtiden. Samtidig vil accepten af, at man arbejder andetsteds formentlig stige. Allerede nu er det kun et mindretal af togpendlerne, der nævner, at deres chef ikke vil godtage opgaver under transporten som en del af den samlede arbejdsdags længde, eller at kollegerne vil se skævt til dem, hvis de ikke er til stede hele arbejdsdagen. Hvorfor kan du ikke nedsætte din tid på arbejdspladsen tilsvarende? (angiv evt. flere grunde) Typen af mit arbejde gør, at jeg bliver nødt til at være til stede hele arbejdsdagen Min chef vil ikke godtage opgaver udført på vej til/fra arbejde som en del af arbejdsdagen Mine kolleger ser skævt til mig, hvis jeg ikke er til stede hele arbejdsdagen Andre årsager Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n=227 (personer der arbejder i toget, og oplever at de ikke kan nedsætte deres arbejdstid på arbejdspladsen tilsvarende) 61 pct. 15 pct. 6 pct. 18 pct. 12 pct. De personer der ikke arbejder under pendlerturen er blevet bedt om at angive, hvorfor de ikke gør det. Svarfordelingen er vist i tabellen nedenfor. I alt har 43 pct. Svaret, at deres arbejde ikke egner sig til at blive løst, mens de pendler. Det drejer sig givetvis typisk om personer med jobfunktioner eller med job i bestemte brancher såsom fx detailhandlen, industrien og omsorgssektoren, hvor det er afgørende, at man møder kunden eller borgeren eller kan passe en maskine på fabrikken. Ligeledes er nogle stillingstyper af en karakter, hvor det ikke er oplagt, at opgaverne kan løses via fjernarbejde under en togtur. Omvendt kan der også være et vist element af administrative opgaver i en del af de jobfunktioner, der ikke i deres helhed kan løses via distancearbejde, fx udfylde timesedler, journaler, og vagtplaner og lignende. Af andre grunde til, at halvdelen af togpendlerne ikke arbejder undervejs, er, at der er for meget larm og uro, at det er for svært at få en påkrævet siddepladser og bordplads, at mobildækning og internetforbindelse på nogle strækninger er for dårlig, samt at nogle bare har for få sammenhængende minutter under transporten til at det giver mening. Desuden er det en væsentlig del af svarpersonerne, der simpelthen foretrækker at betragte deres transporttid som fritid ved at slappe af, sove, læse en bog eller lave andre ting under togturen. Hvorfor arbejder du ikke undervejs, mens du pendler til eller fra arbejde? (angiv evt. flere grunde) Jeg foretrækker at slappe af/sove Jeg bruger tiden på andre ting, fx læse en bog, tale med medpassager Der er for meget larm/uro Jeg har brug for at have siddeplads for at kunne arbejde i toget, og det er for svært at få/ikke muligt Jeg har brug for bordplads for at kunne arbejde i toget, og det er svært at få/ikke muligt Mit arbejde egner sig ikke til at arbejde, mens jeg pendler 24 pct. 24 pct. 30 pct. 20 pct. 13 pct. 43 pct. Side 5/5

Der er for få sammenhængende minutter til at det kan betale sig Internetforbindelsen/mobildækningen er for dårlig Andet Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n=239 (arbejder ikke i toget) 22 pct. 26 pct. 11 pct. 0 pct. Barrierer for at arbejde i toget Overordnet set er togpendlerne ikke ligefrem imponerede over mulighederne for at arbejde under togturen på vej til eller fra arbejde. Sammenlagt vurderer halvdelen, at der er meget eller relativt dårlige vilkår for at arbejde i toget, når de pendler, mens kun 24 pct. oplever, at der er meget eller relativt gode vilkår for at arbejde. 22 pct. af svarpersonerne svarede, at de hverken betragter arbejdsvilkårene som gode eller dårlige. Selvom resultatet indikerer, at mange pendlere ikke er så tilfredse med mulighederne for at arbejde i forbindelse med transporten, er det slående, at mange (53 pct.) som ovenfor vist alligevel vælger at arbejde i toget. Selvom arbejdsvilkårene ikke er de bedste, og det kan udgøre en barriere for koncentreret og tidseffektivt arbejde, så afholder det altså langt fra alle togpendlerne fra at bruge togturen på arbejdsrelevante opgaver. Hvor gode eller dårlige vilkår mener du alt i alt der er for at arbejde i toget når du pendler til eller fra arbejde? Meget dårlige vilkår Relativt dårlige vilkår Hverken gode eller dårlige vilkår Relativt gode vilkår Meget gode vilkår Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n=508 21 pct. 29 pct. 22 pct. 21 pct. 3 pct. 3 pct. 100 pct. Det er hensigtsmæssigt at få afdækket, hvilke barrierer de personer, som i dag arbejder i toget, evt. vurderer der er for at de kunne arbejde mere eller være mere effektive under togturen. Tilsvarende kan det analyseres, om der er noget, der kunne få de personer, der ikke i dag arbejder under pendlingen, til at begynde at gøre det. De pendlere, der arbejder i toget under pendlingen, er blevet spurgt til, om de oplever nogle særlige barrierer for at arbejde mere effektivt eller med andre typer opgaver, end de gør i dag. Svarene er gengivet nedenfor. Den vigtigste barriere er dårlig internetforbindelse (48 pct.) og mobildækning (42 pct.), såvel som mangel på siddepladser (46 pct.) og generel larm og uro (45 pct.). Også manglende bordplads opleves af en del pendlere som et problem (38 pct.). Overordnet set efterspørger pendlerne altså bedre internet- og mobildækning og flere siddepladser som det primære de gerne så forbedret. Kun 6 pct. har svaret, at de ikke oplever nogle barrierer. Ser du generelt nogle barriere for at kunne arbejde endnu mere effektivt eller med andre opgaver end dem du nu arbejder med, når du pendler til eller fra arbejde? (angiv evt. flere svar) Ja, dårlig internetforbindelse i toget på rejsen 48 pct. Ja, dårlig mobildækning på togrejsen 42 pct. Ja, for få siddepladser i toget 46 pct. Ja, manglende bordplads i toget 38 pct. Ja, for meget larm/uro i toget (fx for få stillekupeer) 45 pct. Ja, andet 8 pct. Side 6/6

Nej, ingen barrierer 6 pct. 2 pct. 8 pct. af svarpersonerne har som vist angivet andre svarmuligheder end de foruddefinerede. De åbne besvarelser peger blandt andet på folk der larmer i stillekupéer, fortrolighedshensyn, og at de har for mange skift. En enkelt har peget på manglende strømstik og for mange rystelser. Andre barrierer for at arbejde mere effektivt/med andre opgaver Andre passagerers adfærd. Selvom der er plads i en stillekupé, lytter mange passagerer f.eks. til musik, båd i stillekupérne og de almindelige kupéer. Man kan ikke undgå at høre "overskudslyd" fra adskillige passagerers hovedtelefoner. andre tog, vi kører med de absolut dårligste At vi sidder som sild i en tønde - armene er ikke fri bord størrelse bruger normalt togtransporten til at slappe af i Det kan dreje sig om følsomme oplysninger. For mange skift under rejsen For meget rysteri så det er umuligt at bruge et tastatur. Derfor har jeg opgivet at brug den bærbare Forretningsfortroligt Forsinkelser og dårlig forbindelser fortrolighed Ifht at arbejde med personfølsomme data, sidder man for tæt og kan se hinandens computerskærm Ingen direkte forbindelser Ingen strømstik ja, skal skifte undervejs Jeg bliver let køresyg af at arbejde jeg har ikke de samme redskaber at arbejde med og visse opgaver kræver en privat sfære, som ikke findes i det offentlige rum. Jeg skal skifte tog to-tre gange per tur Sidder for tæt. andre vil kunne se mine notater. ville kunne skrive journalnotater Sikkerhed Skal skifte tog undervejs, hvilket giver for kort tid De pendlere, der i dag ikke arbejder under transporten, er blevet spurgt om, hvad der eventuelt vil kunne få dem til at begynde på det. De personer som tidligere havde svaret, at deres arbejde ikke egnede sig til at blive løst under en togtur har ikke fået stillet spørgsmålet. Der er en række faktorer, der kunne medvirke til at få flere til at arbejde under pendler-togturen, herunder bedre internetforbindelser, flere og bedre siddepladser og mindre larm og uro. Samlet set tyder resultaterne på, at en betydelig del af de personer, der i dag ikke benytter pendlertiden til arbejde, potentielt kunne finde på at gøre det, såfremt vilkårene forbundet dermed blev bedre. Der er ikke ét bestemt område, pendlerne især peger på som noget, der vil skulle forbedres; i stedet vil det formentlig forudsætte en række generelle forbedringer af forholdene undervejs i forbindelse med togrejser på travle pendlerstrækninger. Hver tredje afviser dog at ville arbejde under transporten lige meget hvad. Side 7/7

Ville noget af følgende kunne få dig til at begynde at arbejde under transporten til/fra arbejde? (angiv evt. flere svar) Ja, bedre internetforbindelse i toget på rejsen Ja, bedre mobildækning på rejsen Ja, flere siddepladser i toget Ja, forbedring af siddepladserne (fx mere bordplads) Ja, mindre larm/uro (fx flere stillekupeer) Ja, andet Nej, vil ikke arbejde under transporten lige meget hvad 35 pct. 20 pct. 31 pct. 30 pct. 34 pct. 4 pct. 33 pct. Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n=121 (arbejder ikke i toget, men afviser ikke at de med deres jobtype ville kunne gøre det) Ovenfor blev det konstateret at 53 pct. af svarpersonerne i undersøgelsen arbejder under transporttiden, enten hver dag (7 pct.) eller af og til (47 pct.). Af dem der ikke arbejder under togturen svarede 43 pct., at deres arbejde har en karakter så de ikke kan gøre det. Af dem, som potentielt kunne arbejde i toget men ikke gør det i dag, ønsker hver tredje som nævnt under alle omstændigheder bare ikke at gøre det. Disse oplysninger kan sammenholdes til at få et samlet billede over de danske pendlere, jf. tabellen nedenfor. Det kan på den baggrund beregnes, at ud af dem som ikke arbejder i toget i dag, er det 41 pct., der i hvert fald ikke afviser potentielt at begynde på det, hvis vilkårene blev bedre, mens sammenlagt 60 pct. afviser det enten med henvisning til at deres arbejdsopgaver ikke egner sig til det, eller at de ikke ønsker det lige meget hvad. 1 Opsummering togpendleres arbejde i toget Af dem der ikke arbejder Alle pendlere i dag Arbejder hver dag i toget 7 pct. n/a Arbejder af og til i toget 47 pct. n/a Arbejder ikke i toget, jobbet egner sig ikke til det 20 pct. 43 pct. Arbejder ikke i toget, ønsker under alle omstændigheder ikke at gøre det 8 pct. 17 pct. Arbejder ikke i toget, afviser ikke kategorisk at kunne gøre det 19 pct. 41 pct. 100 pct. 100 pct. Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n=508 Togtypen har betydning Togpendlerne oplever som nævnt en række barrierer for at kunne arbejde effektivt under rejsen. Naturligvis afhænger pendlernes oplevelser såvel som de praktiske muligheder for at gennemføre forbedringer af de konkrete forhold, herunder navnlig hvilket type tog, man rejser med. Eksempelvis er der ingen bordplads i metroen, mens der i intercity-tog og regionaltog er bedre muligheder for at sidde med en bærbar computer eller lignende. Ligeledes er regionaltog og intercitytog i højere grad end s-tog konstrueret til at være komfortable, snarere end at tillade transport af mange mennesker, der skal kunne komme hurtigt ind og ud af togsættet. Derfor er det nyttigt at betragte besvarelserne i forhold til hvilke togtype, pendlerne normalt benytter til og fra arbejde. 2 pct. 1 Bemærk, at disse procentsatser fremkommer ved at se på alle, der ikke arbejder mens de pendler, mens der ovenfor er taget udgangspunkt i dem, der ikke arbejder under pendlerturen og endvidere ikke har svaret, at deres arbejde heller ikke egner sig til det. Derfor varierer procentsatserne. Side 8/8

Det ses således at vurderingen af vilkårene for at kunne arbejde i toget er mest positiv blandt de pendlere, der rejser med regionaltog og intercitytog, og dårligst blandt dem der anvender andre togtyper, herunder metroen. I alle grupper var det dog forholdsvis høje andele svarende til enten lidt under eller lidt over halvdelen, der oplevede vilkårene som meget eller relativt dårlige. Hvor gode eller dårlige vilkår mener du alt i alt der er for at arbejde i toget når du pendler til eller fra arbejde? Andet, inkl. metro Regionaltog/Intercitytog S-tog Meget dårlige vilkår 14 pct. 21 pct. 40 pct. 21 pct. Relativt dårlige vilkår 27 pct. 34 pct. 14 pct. 29 pct. Hverken gode eller dårlige vilkår 24 pct. 22 pct. 19 pct. 22 pct. Relativt gode vilkår 29 pct. 15 pct. 19 pct. 21 pct. Meget gode vilkår 3 pct. 4 pct. 4 pct. 3 pct. 3 pct. 3 pct. 4 pct. 3 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct. Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n=508 Halvdelen af pendlerne, der tager s-tog eller andre togtyper, arbejder nogle gange eller altid under togturen, mens 60 pct. gør det blandt dem, der tager regionaltog/intercitytog. Arbejder du undervejs mens du pendler til eller fra arbejde (med arbejde forstås også læse/besvare mails)? Andet, inkl. metro Regionaltog/Intercitytog S-tog Ja, altid 7 pct. 7 pct. 4 pct. 7 pct. Ja, nogen gange 53 pct. 42 pct. 46 pct. 47 pct. Nej 40 pct. 51 pct. 51 pct. 47 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct. Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n=508 Interessant nok er det ikke sådan, at de togpendlere der tager regionaltog eller intercitytog er mindre tilbøjelige til at angive, at deres effektivitet er lavere i toget end på arbejdspladsen i forhold til andre togpendlere. Dog kan man ikke afvise muligheden for at regionaltog/intercitytog-pendlere trods alt vil føle, at deres effektivitet er højere end den ville have været, såfremt de havde taget s-tog eller metro mv., men at de under alle omstændigheder er mindre effektive end på arbejdspladsen. Føler du generelt, at du er mere eller mindre effektiv når du arbejder mens du pendler til/fra arbejde, end når du er på arbejdspladsen? Andet, inkl. metro Regionaltog/Intercitytog S-tog Meget mindre effektiv 11 pct. 11 pct. 11 pct. 11 pct. Lidt mindre effektiv 36 pct. 32 pct. 32 pct. 34 pct. Ingen forskel 32 pct. 39 pct. 36 pct. 36 pct. Side 9/9

Lidt mere effektiv 14 pct. 11 pct. 14 pct. 13 pct. Meget mere effektiv 5 pct. 3 pct. 7 pct. 5 pct. 1 pct. 3 pct. 0 pct. 2 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct. Der er en række interessante forskelle på, hvilke barrierer pendlerne oplever, for at de kan arbejde bedre i toget afhængig af, hvilke type tog de pendler med, jf. nedenstående tabel. Som det ses er det især dårlige internet- og mobilforbindelse der nævnes af dem, der tager intercity- eller regionaltog. S-togspendlere peger på for få siddepladser og for meget uro. For alle pendlertyper er der dog en lang række forhold, som en væsentlig del af pendlerne ønsker forbedret. Ser du generelt nogle barriere for at kunne arbejde endnu mere effektivt eller med andre opgaver end dem du nu arbejder med, når du pendler til eller fra arbejde? (angiv evt. flere svar) Regionaltog/- Intercitytog S-tog Andet, inkl. metro Ja, dårlig internetforbindelse i toget på rejsen 59 pct. 39 pct. 43 pct. 48 pct. Ja, dårlig mobildækning på togrejsen 58 pct. 24 pct. 57 pct. 42 pct. Ja, for få siddepladser i toget 38 pct. 55 pct. 39 pct. 46 pct. Ja, manglende bordplads i toget 45 pct. 34 pct. 29 pct. 38 pct. Ja, for meget larm/uro i toget (fx for få stillekupeer) 39 pct. 50 pct. 46 pct. 45 pct. Ja, andet 4 pct. 10 pct. 14 pct. 8 pct. Nej, ingen barrierer 4 pct. 7 pct. 11 pct. 6 pct. 1 pct. 3 pct. 0 pct. 2 pct. Akademikere bedre til at bruge togturen til arbejde Det er klart, at det er mere relevant for nogle fremfor andre at benytte noget af pendlerturen til at arbejde i toget. En af de grupper, der har meget kontorarbejde, og hvor arbejde i toget kan give god mening, er akademikere. Derfor er som nævnt gennemført en medlemsundersøgelse blandt Djøf og IDAs medlemmer, der tilsammen giver et rimeligt indblik i, hvordan pendlervaner i forhold til at arbejde i toget ser ud blandt akademikere. Disse resultater kan holdes op imod de samlede resultater for den totale togpendlergruppe. Måske ikke overraskende benytter akademikere (forstået som Djøf- og IDA medlemmer) i højere grad end andre grupper pendlertiden til at arbejde. Forskellen er meget udtalt; godt syv ud af ti akademikere arbejder i toget, mens kun lidt over halvdelen af alle togpendlere gør det. Arbejder du undervejs mens du pendler til eller fra arbejde (med arbejde forstås også læse/besvare mails)? Akademikere Ja, altid 20 pct. 7 pct. Ja, nogen gange 51 pct. 47 pct. Nej 29 pct. 47 pct. 100 pct. 100 pct. Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n=508, samt Djøf og IDA december 2014, n=1490 Alle Side 10/10

Tilsvarende udfører akademikere sig i noget højere grad arbejdsfunktioner, der ikke blot er at læse og skrive mails, men også at læse materiale og rapporter. Det afspejler formentlig forskelle i arbejdstyper, hvor akademikere i høj grad er vidensarbejdere. Hvilken type arbejde laver du normalt i løbet af transporttiden? (sæt gerne flere krydser) Akademikere Alle Læser mails 79 pct. 72 pct. Skriver/besvarer mails 71 pct. 68 pct. Læser andet materiale, fx rapporter og lignende 79 pct. 55 pct. Planlægning (få overblik over kommende/igangværende arbejdsopgaver) 45 pct. 55 pct. Taler i telefon 23 pct. 26 pct. Andre arbejdsopgaver 21 pct. 20 pct. 0 pct. 1 pct. samt Djøf og IDA december 2014, n=1058 (personer der arbejder i toget) Dette afspejles også i at akademikere i højere grad medbringer rapporter eller lignende, som de læser i toget. Derudover adskiller deres arbejdsform under togturen sig dog tilsyneladende ikke markant fra den samlede pendlergruppe. Benytter du noget af følgende hjælpemidler mv. dit arbejde under transporten? (angiv evt. flere svar) Akademikere Ja, bærbar computer 45 pct. 41 pct. Ja, smartphone 78 pct. 76 pct. Ja, tablet 26 pct. 24 pct. Ja, rapporter, dokumenter mv. som er ud printet på forhånd 59 pct. 29 pct. Ja, andet 1 pct. 3 pct. Nej, benytter ingen særlige hjælpemidler 2 pct. 3 pct. 0 pct. 0 pct. samt Djøf og IDA december 2014, n=1058 (personer der arbejder i toget) På trods af at akademikerne i højere grad end andre pendlere arbejder i toget, og i højere grad læser rapporter og bruger flere hjælpemidler, herunder at medbringe rapporter og lignende, føler de sig ikke mere effektive end andre togpendlere. Som vist nedenunder er der ikke væsentlige forskelle i opfattelsen af effektivitet mellem akademikere og de samlede togpendlere. Med andre ord er det også den pendlergruppe, der har bedst forudsætninger for at være effektive i toget og gør meget for at udnytte transporttiden produktivt, der oplever en effektivitetsudfordring under rejsen. Det understreger at det er en generel udfordring at sikre højere produktivitet i togene, og at det vil kræve nye tiltag også fra politisk side, snarere end blot en tilvænning fra pendlernes side. Alle Føler du generelt, at du er mere eller mindre effektiv når du arbejder mens du pendler til/fra arbejde, end når du er på arbejdspladsen? Akademikere Alle Side 11/11

Meget mindre effektiv 13 pct. 11 pct. Lidt mindre effektiv 32 pct. 34 pct. Ingen forskel 31 pct. 36 pct. Lidt mere effektiv 17 pct. 13 pct. Meget mere effektiv 6 pct. 5 pct. 1 pct. 2 pct. 100 pct. 100 pct. samt Djøf og IDA december 2014, n=1058 (personer der arbejder i toget) Konklusioner Mange danskere bruger en forholdsvis stor del af deres arbejdsuge på togpendling til og fra arbejde. Godt halvdelen arbejder i toget, og som gennemsnitsbetragtning gør de det typisk et par dage om ugen i godt halvdelen af transporttiden. Mange oplever, at de er mindre produktive under togtransporten end på arbejdspladsen. Kan man give pendlerne bedre muligheder for at være effektive, når de arbejder under togtransporten vil det derved kunne styrke produktiviteten i dansk økonomi. Ligeledes vil vi sikre højere grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet og potentielt en positiv arbejdsudbudseffekt hvis flere vælger at arbejde under transporten, eller får dem som allerede gør det til at øge tidsandelen de benytter til arbejde. Hvordan folk vælger at bruge deres fritid er deres eget valg, men samfundsøkonomisk og i forhold til danskernes worklife-balance er det altså hensigtsmæssigt at overveje, om man kan fjerne nogle af de barrierer, pendlere oplever i forhold til det at arbejde under togtransporten til og fra arbejde. Det vil formentlig kræve en flerstrenget indsats, idet pendlerne både peger på blandt andet problemer med mobil- og internetdækning og mangel på siddepladser/bordplads som barrierer for distancearbejde i toget. Fakta om datagrundlaget Analysen er baseret på data indsamlet af YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB og IDA i december-januar 2014/2015. I alt er indsamlet 508 internetbaserede besvarelser fra togpendlere. Data er ikke vægtet eftersom det ikke er kendt, hvordan totalpopulationen (alle togpendlere i Danmark) fordeler sig på demografiske karakteristika mv. YouGov har dog bestræbt sig på at dække målgruppen bredt og så vidt muligt repræsentativt. Målgruppen er defineret som togpendlere der har minimum 20 minutters transporttid til og fra arbejdspladsen. Ved offentliggørelse og videre brug af resultaterne skal der fremstå tydelig kildehenvisning til YouGov såvel som Dansk Erhverv, Djøf, DSB og IDA. Desuden er der gennemført tilsvarende undersøgelser specifikt blandt Djøfs og IDAs medlemmer for at få indsigt i hvordan to store akademiker-grupper oplever togpendling. Da disse grupper typisk bestrider jobfunktioner hvor skrivebordsopgaver og lignende, der ofte egner sig godt til togturen, indgår i væsentligt omfang er det interessant at se, hvorvidt og i givet fald hvorledes disse akademikergrupper adskiller sig fra befolkningen som helhed. Der er insamlet 1490 internetbaserede besvarelser fra fagforeningsmedlemmer. Side 12/12