Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Relaterede dokumenter
Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Bosætningsanalyse februar Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner

Interviewundersøgelse i Faaborg

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling DECEMBER 2014 FREMTIDSSCENARIER FOR BEFOLKNINGEN I ALLERØD

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

Præsentation af bosætningsanalysen

4. Forudsætninger Forudsætninger for prognosen

Byrådscentret Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling

Kommunal/regionalpolitik

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Profil af den økologiske forbruger

Stigende pendling i Danmark

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D

TILFLYTTERANALYSEN 2016

Region. Nyhavnsgade Aalborg

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej Kongens Lyngby

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

videregående uddannelse

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Tendenser på boligmarkedet

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

Emne: Befolkningsprognose bilag 1

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

Beskæftigelse, uddannelse og job

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

Årsplan Sammen skaber vi et stærkere Herlev

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

BØRKOP - BYPROFIL. En ung by, en tilflytterby, et stort økonomisk potentiale til lokal udvikling, hvis man kan få borgerne engageret.

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September Capacent. Capacent

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Analyse af førstegangskøbere

Fællesskab giver nærmiljøet værdi. Det gode seniorliv i Landsbyen Steen Hjorth, Kerteminde Landsbyråd

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Lave og stabile topindkomster i Danmark

FORBRUGERPANELET JUNI Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

Flere indvandrere bor i ejerbolig

PENDLING I NORDJYLLAND I

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

Bosætningsstrategi Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Befolkningsregnskab for kommunerne,

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune Økonomi og Løn

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT

Elevtrivselsundersøgelse

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Ref. SOL/KNP Selvstændige Djøf undersøgelser

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Årlig redegørelse Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2014

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Strategi bolig med nærhed

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

Transkript:

Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1

Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare følgende spørgsmål: 1. Hvem bor i kommunen i dag? 2. Hvad kendetegner de borgere, der er flyttet til kommunen i de seneste 10 år? 3. Hvilke faktorer havde indflydelse på tilflytternes beslutning om at flytte til Høje- Taastrup Kommune? 4. Hvad vil få de personer, som pendler til Høje-Taastrup, til at bosætte sig i kommunen? Datagrundlag: Registerdata fra Danmarks Statistik vedrørende dels beboerne pr. 1. januar 2014, dels tilflyttere fra perioden 2004-2013, som stadig bor i kommunen. Spørgeskemaundersøgelse blandt tilflyttere og pendlere til kommunen. 976 besvarelser fra tilflyttere 395 besvarelser fra pendlere 10 interviews med tilflyttere med høj indkomst og højt uddannelsesniveau 5 personer som i høj grad vil anbefale kommunen som bopælskommune til familie og venner 5 som i lav grad vil anbefale kommunen 2

Beboerne i dag 3

Befolkningen i de forskellige områder "Resten af HTK" Ca. 48.800 beboere i alt, heraf bor knap halvdelen (ca. 21.800) i Taastrup. 4

Hvad kendetegner beboerne i Høje-Taastrup? Alder: Gennemsnitsalderen for beboerne i Høje-Taastrup Kommune er 39 år, hvilket er lidt yngre end på landsplan. Familietype: Knap halvdelen af familierne i Høje-Taastrup Kommune er par (48 %), heraf har knap halvdelen børn. Enlige uden børn er den mest udbredte enkeltstående familietype (45 %). Denne familietype er der flest af i Høje Taastrup (50%) og Taastrup (45%), mens der omvendt er flest par med børn i Hedehusene (56 %) og "Resten af HTK" (60 %). Uddannelse: Uddannelsesniveauet i HTK ligger lidt under landsgennemsnittet. Der er især mange ikke-faglærte i Høje Taastrup og Taastrup, og relativ mange med en erhvervsfaglig uddannelse i Hedehusene og endelig relativ mange med en videregående uddannelse i "Resten af HTK". Socioøkonomi: Ca. 70 % af befolkningen er i beskæftigelse, hvilket svarer til andelen på landsplan. Flest i "Resten af HTK" (81 %) og færrest i Høje Taastrup (65 %) Hedehusene (73 %) og Taastrup (69%) ligger herimellem. Indkomst: Gennemsnitsindkomsten i HTK er ca. 8.000 under landsgennemsnittet. Højst i "Resten af HTK" lavest i Høje Taastrup og Taastrup. I "Resten af HTK" og Hedehusene liggerne gennemsnitindkomsterne over landsgennemsnittet. Boligtype: 32% bor i parcelhus, 41 % i etagebolig og 25% i rækkehuse. Etageboliger er mest udbredt i Høje Taastrup (65%) og Taastrup (40%). Parcelhusene er omvendt mest udbredt i "Resten af HTK" (70%) og Hedehusene (52%). Pendling: Borgerne pendler i gns. 15,8 km. personer med en kort eller lang videregående uddannelse pendler længst. 5

Tilflytterne de sidste 10 år 6

Antallet af tilflyttere er faldet fra 2006-2009 15.300 af kommunens beboere er tilflyttere, svarer til ca. 3 ud af ti. Halvdelen af dem, der er flyttet til de SIDSTE ti år, er flyttet igen. Boligbyggeri i Høje-Taastrup Kommune NEGATIV NETTO- TILFLYTNING SIDEN 2008. Boligbyggeri Hedehusene /Fløng Høje Taastrup Taastrup Resten af HTK I alt 2004-2008 112 667 176 52 1.001 2009-2014 0 4 43 40 92 7

Hvad kendetegner de borgere, der er flyttet til kommunen de sidste 10 år? Alder: Tilflytterne er generelt yngre end beboerne ca. 10 år. Især er der relativt mange tilflyttere i aldersgruppen 18-34 år. Alderen på tilflytterne er generelt højst i "Resten af HTK". Familietype: Flere par med børn blandt tilflytterne fra 2004-2008, mens der omvendt var flere enlige uden børn blandt tilflytterne fra 2009-2013. Boligtype: Tilflytterne fra 2009-2013 bor i højere grad i etageboliger end tilflytterne fra 2004-2008,mens tilflytterne fra 2004-2008 i højere grad bor i parcelhuse og rækkehuse. Tilflytterne fra 2004-2008 ligner befolkningen som helhed hvad angår boligtype. Uddannelse: Blandt de der er flyttet til HTK i perioden 2009-2013, er der flere ikke-faglærte end blandt de tilflyttere, der flyttede til før 2008 og blandt beboerne som helhed. Samtidigt er der flere med en videregående uddannelse blandt de, der flyttede til i perioden 2004-2008 især med KVU og LVU. Socioøkonomi: Flere blandt de der flyttede til i 2004-2008 er i beskæftigelse i dag (77 %), end blandt de der flyttede til i 2009-2013 (67 %). Indkomst: Indkomsten blandt tilflytterne er faldet over de seneste 10 år. Tilflyttere fra 2004-2008 har en højere indkomst end både samtlige beboere og tilflytterne fra 2009-2013. Tilflyttere fra 2009-2013 har omvendt en lavere indkomst end samtlige beboere. 8

Tilflytternes syn på Høje-Taastrup 9

Tilflytterne - Hvad er de første ting, der falder dig ind når du tænker på Høje-Taastrup Kommune? De knap 1.000 respondenter blandt tilflytterne har i alt angivet 4.356 ting. Høje-Taastrup Kommune er kendt for at have en central placering tæt på København og for at have gode transport- og indkøbsmuligheder samt for at have attraktive naturområder. Høje-Taastrup Kommune er samtidigt kendt for at have et højt niveau af kriminalitet og for sine ghettoer samt relativt mange borgere med anden etnisk baggrund end dansk. 10

Prioriteringskort (baseret på tilflytningstidspunktet) Tilflyttere med høj indkomst (+500.000 i husstanden) og højt uddannelsesniveau (Lang videregående eller forsker uddannelse) Emner i dette felt vurderer respondenterne er tilstede, men de har mindre betydning Emner i dette felt vurderer respondenterne ikke er tilstede, men de har heller ikke den store betydning Emner i dette felt vurderer respondenterne både er tilstede og har stor betydning Emner i dette felt vurderer respondenterne har stor betydning, men de er ikke tilstede 11

Tilflytternes syn på HTK Kriminalitet: Findes især i få afgrænsede områder, f.eks. i Tåstrupgård og området omkring Høje Taastrup station, hvor der ifølge de 10 interviewede er utrygt at færdes. Fordomme: Især om kriminalitet, men også at kommunen er kedelig. Det efterspørges, at der satses større især i forhold til at tiltrække velhavende borgere. Naturområder: Tilflyttere er ikke fuldt ud klar over kvaliteten/mængden af natur i kommunen på tilflytningstidspunktet mulighed for at udbrede kendskab mere. Rammerne for hverdagslivet: Transport- og indkøbsmuligheder er faktorer, som er vigtige for tilflytterne og som de desuden er meget tilfredse med. Den kommunale service, udbuddet af fritidsaktiviteter og adgangen til grønne områder er vigtige for borgerne i forhold til at blive boende. Blandet opfattelse af kvaliteten i skolerne og institutionerne - I folkeskolerne bruges mange ressourcer på svage elever. Boligområderne: Behov for, at der satses på borgerne frem for virksomheder. Brug for, at boligområder kan tilbyde hele pakken med gode boliger, skoler, transport- og indkøbsmuligheder osv. 12

Udsagn tilflyttere "Høje Taastrup station er ikke fedt at komme til om aftenen for en kvinde" "Jeg har mødt det så mange gange, at der er fordomme om kriminalitet. Det fortjener ikke så dårligt et ry som det har i byen." "Når min datter bliver ældre, skal hun ikke med S-toget om aftenen" "Jeg kan tage min datter med ud i naturen, uden at skulle tænke over trafikken" "Det er træls at bo et sted, som alle andre synes er et lortested" "Vores forventninger var en gnidningsfri hverdag med have, terrasse, sandkasse osv., og dette blev indfriet" 13 "Mere action, mindre marketing" (om børneområdet)

Pendlernes syn på Høje-Taastrup 14

Pendlerne Hvem er de og hvor kommer de fra? De pendlere, der indgår i analysen er generelt ældre og bedre uddannet end tilflytterne og beboerne. Pendlerne bor typisk i København og hovedstadsområdet, samt Roskilde 15

Pendlerne - Hvad er de første ting, der falder dig ind når du tænker på Høje-Taastrup Kommune? Der er i alt skrevet 1.447 ting Blandt de positive ting nævnes City 2 og Ikea oftest. Derudover er der mange, der forbinder Høje Taastrup med gode transportmuligheder, arbejde, grønne områder og borgmesteren. Blandt de negative tilkendegivelser nævnes Høje Taastrup Station, ghettoer, kriminalitet, socialt (sociale problemer) og indvandrere ofte. 16

Pendleres kendskab til Høje-Taastrup Kommune (Positivt) kendskab til transportmuligheder, adgang til arbejdspladser og indkøbsmuligheder. Mindre kendskab til naturområder og kriminalitet Kendskabet til kriminalitet er overvejende negativt. Begrænset kendskab til kommunen i øvrigt. 17

Betydning for pendlernes overvejelser om at flytte til Høje-Taastrup Kommune? Vigtigst er, at der er gode transportmuligheder og et lavt niveau af kriminalitet. De faktorer, som har betydning for, om pendlerne ønsker at bosætte sig i Høje- Taastrup Kommune stort set er de samme, som dem, som tilflytterne angiver er tilstede og som er væsentlige i forhold til at blive boende i kommunen. 18

Prioriteringskort for pendlerne Opfattelsen af, at der er meget kriminalitet i kommunen - meget afgørende for kommunens omdømme. Dette skyldes i høj grad at pendlere har relativ lidt kendskab til andre elementer i kommunen. 19

De store linjer Hvordan ser pendlerne på HTK? Kriminalitet: Kriminalitet er den vigtigste hindring for pendlerne i forbindelse med en evt. flytning til HTK. Potentiale for at skabe større tryghed på områder, hvor mange pendlere færdes. Transport- og indkøbsmuligheder: Pendlerne har et godt kendskab til transport- og indkøbsmulighederne i kommunen, hvilket er vigtigt i forbindelse med en evt. flytning. Rammer for hverdagslivet: Pendlerne vurderer, at der tilfredsstillende adgang til arbejdspladser, hvilket er en forholdsvis vigtig faktor. Natur og grønne områder: Pendlere har i forholdsvis lav grad kendskab til kommunens grønne områder selvom de sætter pris på dette. Potentiale for at udbrede kendskabet blandt pendlerne. Boligområdet: Det er vigtigt for potentielle tilflyttere, at den rigtige bolig i det rigtige område er tilgængelig til den rigtige pris. Tilflyttere synes i højere grad at dette er tilfældet end pendlerne. Her er ligeledes potentiale for at udbrede kendskab i højere grad. Hele pakken skal således være til stede 20

Konklusioner Borgerne i HTK er yngre og har typisk en lavere uddannelse og bruttoindkomst end borgerne på landsplan. Til gengæld er andelen, som er i beskæftigelse, lige så høj som på landsplan. Borgerne i Hedehusene og især i "Resten af HTK" er de mest ressourcestærke borgere i HTK målt på uddannelse, indkomst og bolig, mens borgerne i Taastrup og især i Høje Taastrup omvendt er de mest ressourcesvage målt på samme parametre. Borgerne i både "Resten af HTK" og Hedehusene har typisk samtidigt et højere uddannelsesniveau og højere årlig bruttoindkomst samt en højere grad af arbejdsmarkedstilknytning end borgerne på landsplan. De tilflyttere, der er flyttet til i perioden 2004-2008, er generelt mere ressourcestærke end HTK-borgerne, mens de, der flyttede til i perioden 2009-2013 er mindre ressourcestærke, hvad angår uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedstilknytning. HTK er især kendt for sine gode transport- og indkøbsmuligheder og beliggenhed tæt på København, samt til dels sine attraktive naturområder. Kriminalitetsniveauet vurderes at være for højt især i Tåstrupgård og omkring Høje Taastrup Station. Giver dårligt omdømme og fraholder pendlere fra at flytte til. Det som er vigtigt i forhold til såvel af fastholde tilflytterne og tiltrække pendlerne er gode rammer for familie- og fritidslivet, og tryghed, givet de gode transport- og indkøbsmuligheder. 21

Anbefalinger Indsatser og aktiviteter i forhold til at sikre, at potentielle tilflyttere opnår et bredere kendskab til kommunen generelt herunder: Attraktive boligområder meget bolig for pengene. Natur og grønne områder. Børne- og ungeområdet. Kultur og fritid. Brug eventuelt tilflyttere som ambassadører Tryghedsskabende initiativer især i området omkring Høje Taastrup station, og Tåstrupgård. Indsatser og initiativer med fokus på at forskønne byen og give den et nyt brand med det mål at gøre op med billedet af kommunen, som grå og kedelig. Fokus på skoleområdet: Vigtigt at fokusere på alle elever inkl. de stærke elever. Fokus på at imødekomme højindkomstgrupperne i forbindelse med byplanlægningen. 22

Udsagn anbefalinger "Kommunen har næsten forbløffende få interessante / spændende boligområder for familier med god og stabil indkomst." "Hvis NærHeden skulle være attraktiv for mig, skal der være et ambitiøst kulturhus, der samler områdets borgere om fælles temaer, interesser og aktiviteter." 23