Erhvervsuddannelser mellem faglighed og omsorg Brogaarden 24. april 2012 Lektor, ph.d. Lene Larsen Roskilde Universitet ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Lene Larsen
Når uddannelse bliver til socialt arbejde - Udfordringer og perspektiver i erhvervsuddannelserne
Formål og hovedpunkter: Erhvervsuddannelsernes historie fra erhvervsindføring til inklusion Erhvervsuddannelsernes samfundsmæssige funktioner Det sociale arbejdes funktioner Hvad sker der når (erhvervs)uddannelse og socialt arbejde fletter sig ind i hinanden Udfordringer og perspektiver for erhvervsuddannelserne
Fra erhvervsindføring til inklusion Laugstidens erhvervsuddannelse: Socialisering til en bestemt samfundsmæssig position som håndværker: bred indføring i faget og dets traditioner indføring i laugets traditioner og normer indføring i laugets faglige standarder indføring i laugets forhold til statsmagt og bystyre Håndværkernes kamp for at blive anerkendt som ligeværdige og respektable samfundsborgere
Fra erhvervsindføring til inklusion 1. lærlingelov 1889: etablering af interessemodsætninger og indførelse af lærekontrakter 2. lærlingelov 1937: etablering af fagligt selvstyre og delvis afprivatisering af forholdet mellem mester og lærling 3. lærlingelov 1956: Institutionalisering af lærlingeuddannelserne: Mere sammenhængende skoleophold Indførelse af værkstedsundervisning Indførelse af dagundervisning Skolen fik større ansvar for den faglige kvalificering Rekrutteringen et spørgsmål om evner, fysik og motivation
Fra erhvervsindføring til inklusion 4. Efg-reformen 1977: skolebasisår og kraftig udvidelse af skoleundervisningen (ligeværdighed mellem de to ung.udd.) 5. Reformen 1991: nye kvalifikationskrav, helhedsorientering og personlige kvalifikationer (uddannelse til alle) 6. Reform 2000: nye unge, brede indgange, individuelle uddannelsesplaner (rummelighed) 7. Regulering 2007: færre indgange, særlige grundforløbspakker, mentorer og styrkelse af kontaktlærerordning (frafald) 8. Mellem faglighed og omsorg (inklusion og fastholdelse)
Sammenfatning Oplæring af lærlinge Forholdet mellem det erhvervsspecifikke og det almene Helhedsorientering Valgmuligheder og individuelle uddannelsesplaner Rummelighed og frafald Inklusion
Erhvervsuddannelsernes aktuelle formål: Motivere og sikre at ALLE får mulighed for at gennemføre Danne grundlag for de unges senere arbejdsliv Uddannelse til aktiv medvirken i et demokratisk samfund Imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer Give viden om internationale forhold Give grundlag for videreuddannelse Inklusion eller global konkurrencekraft?
Vekseluddannelsernes akilleshæl Inklusion møder selektion Offentlige interesser møder private interesser De unges motivation møder både uddannelse og arbejde Teori møder praksis Unge møder erfarne
EUD ernes samfundsmæssige funktioner: Kvalificering Socialisering Allokering Selektion Udbytning Opbevaring Forskydning i vægtning og indhold: socialisering som social integration, større grad af opbevaring og selektion
95 % målsætningen: Maria fortæller: Jeg tror, at staten har misforstået et eller andet! Fordi hvis de sætter sig et mål, så bliver det er jo lidt ligesom at sige, nu vil jeg gerne løbe et maraton i morgen! Som om det kommer til at ske! Jeg har rygerlunger, så det kommer ikke til at ske! Der har de en eller anden form for, at det bliver deres maraton, og de skal nå det her indenfor det vil de! Det er måske bare lige lovlig optimistisk, fordi hvad de ikke tænker over, er at der er rigtig, rigtig mange unge derude, der har det rigtig svært.
Det sociale arbejdes funktioner: Bestemme og diagnosticere en klients problem Løsning og forebyggelse af sociale problemer At forvandle mennesker med behov for hjælp til en sag At kontaktliggøre borgerens selvforhold At bidrage til udviklingen af selvteknologier
De mange møder: De strukturelle møder: uddannelsernes struktur og de unge De institutionelle møder: forskellige grundforløbspakker og mange niveauer De kollegiale møder: forskellige holdninger til mødet med det sociale (og unge med problemer) læreren som underviser/og eller socialarbejder De daglige dilemmaers møder: uddannelsesparat eller ikke?
Uddannelse og/eller socialt arbejde Kompetenceudvikling og kvalificering og/eller klientgørelse: Diagnosticeringer Screeningsprocedurer Fastholdelsesinitiativer: mentorer, psykologer, streetwalkers osv. Læreren som ven og bedømmer Individuelle hensyn og standardiseringer
Tilgange blandt lærerne Læreren som garant for et højt fagligt niveau, der sorterer blandt eleverne Læreren som socialarbejder med fokus på elevernes sociale og personlige problemer Læreren som udskyder problemet: alle skal igennem grundforløbet derefter sorterer markedsmekanismerne
Uddannelse og socialt arbejde et umage par? Skaber de mange forskellig rettede opgaver og funktioner orienteringsvanskeligheder, der bringer erhvervsuddannelserne i krise? Skaber mødet med det sociale arbejde grundlag for en ny platform for diskussioner af erhvervsuddannelsernes faglige og almene indhold?
Mellem faglighed og omsorg? Skal der mere faglighed ind i omsorgen? Eller Skal der mere omsorg ind i fagligheden? At blive til noget og nogen forudsætter både faglighed og omsorg!
Tak for ordet!