geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur



Relaterede dokumenter
dansk som andetsprog

engelsk Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

biologi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r

Pædagogisk evaluering

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Hedegårdsskolen 2015

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Læremidler i praktikken

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe

Evalueringskultur i Silkeborg Kommunes skoler 2006

Læsepolitik. for Billund Kommune

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Udvikling af folkeskolens prøver Nye prøve- og testformer med it. Hvornår og hvordan?

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

To bud på hvad evaluering er:

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

Basisundervisning i modtageklasser Mette Pedersen, Dagmarskolen Ringsted

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Hanna Cohen s Holy Communion

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Undervisningsbeskrivelse

Hvad lærer børn når de fortæller?

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Fortællinger. International. Sundhed. X-perimentariet. kost og motion. Linjefag. Ikast Vestre Skole

DALMOSE SKOLE. Valg og profilfag

Aktionslæring i Børneområdet

Progression for Udviklingsmappen på Skægkærskolen

Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1.

Faglig læsning og skrivning

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

X-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august juli Sagsnr

Indholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:

Årsfagplan for fysik/kemi 8. klasse

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Pædagogisk Analyse i dagtilbud og skoler

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts Identitet og formål

Go On! 7. til 9. klasse

Reelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Raketten - klar til folkeskolereformen

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin

Center for Dagtilbud og Skole. Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen Pixi udgave

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Årsplan 5. klasse, musik 2010/2011

Af Marianne Grønbæk og Henrik Pors. VækstModellen. vejen til den gode samtale

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.

Lærervejledning Freddy finder vej i flere tekster

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

APV og trivsel APV og trivsel

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

FRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.

Forståelse af sig selv og andre

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers

Inklusion kræver en demokratisk proces

Workshop: Målstyret læring. 11. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Sprogfagene i forhold til forordning

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

FEEDFORWARD FEEDBACK

Vejledning til ledelsestilsyn

Studieplan for grundforløbet , hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Problembaseret læring

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014

Transkript:

Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi

Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens opgave 7 Af Henrik Nørregaard Geografi og evaluering 8 De digitale test og hvad der kan testes 9 Grundlaget for test 10 Eleverne og test 12 Evaluerings- og testformer 13 Aktuel geografi 19 Overensstemmelse mellem undervisning og evaluering 19 Evaluering i undervisningen 25 Af Jens Peter Møller Evalueringens parametre 25 Faglighed og faglig kvalitet i geografi 28 Faglighed og tværfaglighed 31 Undervisningens mål 35 Evaluering i praksis før, under og efter et forløb 37 Værdier, holdninger og debat i geografievaluering 43 Af Birgitte Lund Nielsen Fælles Mål og arbejdet med aktuelle problemstillinger 44 Sammenhæng mellem mål, tiltag og evaluering 44 Begrebskort til at kortlægge elevernes forforståelse 48 Formulering af spørgsmål og planlægning af arbejdet 52 Fremlæggelse og evaluering 54 Abstrakte og komplekse problemstillinger 58 Evaluering og test i geografi

Funktionel evaluering 61 Af Joan Bentsen Geografi som fag i folkeskolen 61 Evaluering af fagets elementære færdigheder 63 Evaluerende spil 63 Evaluering af elevernes indre verdenskort 66 Geografiske test 66 Evaluering, praktisk arbejde og geografi en ny (u)mulighed? 69 Af Søren Witzel Clausen Hvad er praktisk arbejde? 69 Læring og undervisning i et praktisk og undersøgende felt 71 Mål og evaluering i forbindelse med praktisk arbejde 73 Kombinerede evalueringsformer 75 Den digitale afgangsprøve og praktisk arbejde 76 Litteraturliste 77 Web-adresser 79 Bidragydere 81 Redaktører 82 Stikord 83 Eva l u e r i n g o g test i geografi

Forord Det er ikke al læring, der kan vejes og måles. Det kan være vigtigt at lægge sig på sinde, at man må forholde sig til evalueringsmetoder og teorier med en vis ydmyghed over for aktørerne i skolens rum. Men undervisning og læring kan kvalificeres, når det bliver gjort til genstand for en systematisk og reflekteret evaluering. I den offentlige debat tales der ofte om test og prøver i skolens fag med en implicit fælles forståelse af, at test og prøver er ensbetydende med læsetest og læseprøver, matematikopgaver, færdighedsregning, fysikprøve og skriftlig engelsk. Men evaluering er et bredt begreb, hvor der gøres brug af en bred vifte af forskellige evalueringsstrategier. Lærer-elev-samtaler, skole-hjem-samtaler, egne skriftlige vurderinger og diverse test og prøver er blot nogle af dem. Når det gælder en kvalificering og en faglig-pædagogisk vinkel på evalueringsstrategier, kan udsagn som Det gik fint, alle elever var i gang! ikke bruges fremadrettet i tilrettelæggelsen af et undervisningsforløb. Evalueringen må kunne dokumentere en ændring i elevernes læring og ikke blot være statusbeskrivende. Serien fokuserer på den interne evaluering, der er en del af den daglige undervisning, og den har som ambition, at fokus flyttes fra de nationale test hen imod en formativ evalueringspraksis, der kan give elever og lærere øget indsigt i egen læring. Evalueringsserien omfatter foruden Evaluering og test i geografi følgende bøger: Pædagogisk evaluering en grundbog Evaluering og test i læsning Evaluering og test i matematik Evaluering og test i fysik/kemi Evaluering og test i engelsk Evaluering og test i biologi Evaluering og test i dansk som andetsprog Evaluering og test i geografi 5

Alle bøgerne er opbygget således, at kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden, men man kan også begynde på første side og læse videre frem. Uanset hvad man vælger, er det intentionen med serien, at læseren skal kunne hente inspiration og oplysninger om forskellige sider af intern evaluering. Evaluering og test i geografi indeholder fem kapitler, der forsøger at afdække geografifagets evalueringsproblematik i såvel teori som praksis. Der er lagt vægt på at beskrive ikke alene testformen, men også andre evalueringsformer, så der er basis for opbygning af en mere nuanceret forståelse af begrebet intern evaluering i geografi. Første bidrag Test i geografi og skolens opgave er af Henrik Nørregaard, der skriver om skolens opgave i forhold til test og evaluering i geografi og underkaster de nationale test en kritisk analyse. Herefter følger Evaluering i undervisningen af Jens Peter Møller, der giver et overblik over faget geografi med særligt henblik på, hvilke parametre der er væsentlige i forhold til evaluering og evalueringsmetoder. Birgitte Lund Nielsen fokuserer i Værdier, holdninger og debat i geografievaluering på evalueringens værdigrundlag, og her introduceres SOLO-taksonomien. Joan Bentsens kapitel Funktionel evaluering sætter fokus på evaluering af geografiundervisningen i praksis. Sidste kapitel Evaluering, praktisk arbejde og geografi en ny (u)mulighed? er forfattet af Søren Witzel Clausen, der plæderer for, at den håndværksmæssige side af faget og det praktiske arbejde i forhold til faget geografi ikke må glemmes, når der skal arbejdes hen mod de digitale test. Der findes således mange former for evaluering, der kan kvalificere undervisningen. Det er en af opgaverne for CEPRA, Videncenter for evaluering i praksis ved UC Nordjylland, at udbrede kendskabet hertil. Derfor udsendes serien Faglighed, test og evalueringskultur i et samarbejde mellem CEPRA og Dafolo med det formål at give inspiration til at integrere den interne evaluering i undervisningen, så elevernes læring optimeres. Redaktionen er afsluttet august 2009. Hans Jørgen Staugaard Tanja Miller Bodil Christensen (red.) Signe Holm-Larsen 6 Eva l u e r i n g o g test i geografi