Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012
1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med notatet er at understøtte den lokale tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen i 2012 og at være input til beskæftigelsesplanen for 2012. Notatet indeholder følgende kapitler: Kapitel 2: Sammenfatning af de væsentligste hovedudfordringer på arbejdsmarkedet i Kommune Kapitel 3: Den aktuelle situation på arbejdsmarkedet i Kommune. Kapitel 4: Arbejdskraftreserven i kommunen (ministermål 1) Kapitel 5: Personer på permanent offentlig forsørgelse i kommunen (ministermål 2) Kapitel 6: Unge på offentlig forsørgelse i kommunen (ministermål 3) Kapitel 7: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse (ministermål 4)
2. SAMMENFATNING Hovedudfordringer for Kommune Fald i antallet på offentlig forsørgelse, men markant større andel end i I Kommune har der været et fald-0,4 pct. i antallet på offentlig forsørgelse, hvilket er modsat den gennemsnitlige udvikling i (0,9 pct.). Der har dog været en stigning i antallet på a-dagpenge, kontant- og starthjælp match 3 og personer på ledighedsydelse. I alt 29,4 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder er på offentlig forsørgelse, hvilket er en markant større andel end gennemsnittet i (16,9 pct.). Stigningen i antallet af a-dagpenge har medvirket til en stigning i bruttoledigheden i Kommune 12,3 pct. mod 10,4 pct. i. Flere er blevet langtidsledige Antallet af langtidsledige, dvs. personer der har været ledige i mindst 40 sammenhængende uger, er steget. Langtidsledigheden udgør 33 pct. af de bruttoledige i Kommune, hvilket er en større andel end i (22 pct.). Stor stigning i arbejdskraftreserven, og større andel end i Arbejdskraftreserven er steget med 11 pct. i Kommune mod 6,5 pct. i. Arbejdskraftreserven udgør også en større andel af befolkningen end gennemsnittet i (5,1 pct. mod 3,4 pct. i ). Fald i antallet på permanent forsørgelse, men meget stor andel Antallet på permanent forsørgelse er faldet med -2,1i Kommune mod et fald på -0,5 pct. i. Der har dog været en stigning i antallet af personer med dansk oprindelse på ledighedsydelse og en stigning i antallet af ikke-vestlige i fleksjob. Til gengæld ses et fald i antallet på førtidspension både for personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere, I alt 16 pct. af befolkningen i Kommune er på permanent forsørgelse, hvilket er væsentlig mere end gennemsnittet i (7,2 pct.). Dobbelt så mange unge på offentlig forsørgelse end i Kommune har haft en stigning på 1,4 pct. i antallet af unge på offentlig forsørgelse (mod 3,6 pct. i ). Især antallet af unge på kontant- og starthjælp match 3 og førtidspension er steget. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er større end gennemsnittet i (19,9 pct. mod 10 pct.). I alt 72 pct. af alle unge ledige i Kommune har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse mod 63 pct. i (januar 2009). Mange indvandrere på offentlig forsørgelse Kommune har haft et fald på -0,2 pct. i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse (mod 3,6 pct. i ). Der har dog været en stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontant- og starthjælp match 1 og 3 og på sygedagpenge. 40,4 pct. af samtlige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Kommune er på offentlig forsørgelse (mod 26,5 pct. i ). Note: Opgørelserne er fra januar 2011 (og udvikling jan 2010-jan 2011), hvor andet ikke er noteret 2
3. SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET Den finansielle og økonomiske krise har medført en stigning i antallet af personer på offentlig forsørgelse. Stigningen er dog aftaget i løbet i af 2010. Mens der for hele har været tale om en stigning på 0,9 pct. fra januar 2010 til januar 2011, har der i Kommune været tale om et lille fald på -0,4 pct. I Kommune modtager 29,4 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder offentlig forsørgelse, hvilket er en højere andel end gennemsnittet i (16,9 pct.) 1. Tabel 1: Personer på offentlig forsørgelse i Kommune og, jan. 2010 jan. 2011 Januar 2010 Januar 2011 Ændring jan. 10- Andel af befolkningen Ændring jan. 10- Andel af befolkningen A-dagpenge 1.371 1.422 3,7% 4,8% 5,6% 3,5% Kontantog starthjælp Matchkategori i alt 1.579 1.678 6,3% 5,7% 4,2% 3,7% Match 1: Jobklar 623 669 7,4% 2,3% -8,9% 1,3% Match 2: Indsatsklar 764 684-10,5% 2,3% 2,0% 1,6% Match 3: Midlertidig passiv 187 323 72,7% 1,1% 56,0% 0,7% Øvrige indsatsklar / midlertidig passiv 5 1-8 -61,3% Introduktionsydelse 29 29 0,1% 24,8% 0,1% Revalidering 84 71-15,5% 0,2% -11,7% 0,3% Forrevalidering 9 5-44,4% 4,1% Sygedagpenge 757 702-7,3% 2,4% -5,5% 2,2% Ledighedsydelse 164 180 9,8% 0,6% 4,2% 0,3% Fleksjob 530 511-3,6% 1,7% 0,5% 1,0% Førtidspension 4.136 4.030-2,6% 13,7% -0,9% 5,8% I alt 8.660 8.627-0,4% 29,3% 0,9% 16,9% Kilde: Jobindsats.dk (Alle ydelser under ét, antal fuldtidspersoner) Der har i perioden været en stigning i antallet af a-dagpenge- og midlertidigt passive kontant- og starthjælpsmodtagere, samt personer på ledighedsydelse 2. Det største fald i Kommune ses blandt indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere samt personer på førtidspension. 3.1 Bruttoledighed Bruttoledigheden, der omfatter såvel ledige som aktiverede, var i 4. kvt. 2010 i Kommune på 1.866 personer svarende til 6,3 pct. af befolkningen. Det er over niveauet for (4,6 pct.). 1 Befolkningen i den erhvervsaktive alder defineres som 16-66-årige. Når begrebet befolkning eller befolkningsgruppe benyttes i nærværende rapport refereres der til befolkningen i den erhvervsaktive alder, med mindre andet er angivet. 2 Stigningen i matchgruppe 3 kan skyldes ændret match i forbindelse med implementering af den nye matchmodel. 3
Ændring i antal bruttoledige 4. kvt. 2009-4. kvt. 2010 I Kommune har der været en stigning på 12,3 pct. fra 4. kvt. 2009 til 4. kvt. 2010. Til sammenligning var den gennemsnitlige stigning i 10,4 pct. i samme periode. Figur 1: Udviklingen i bruttoledigheden og bruttoledighedens andel af den erhvervsaktive befolkning i opgjort på kommuner og jobcentre, 4. kvt. 2009 4. kvt. 2010 3 C: Stor stigning Lille bestand D: Stor stigning Stor bestand 25,0% 2 15,0% 1 5,0% -5,0% A: Lille stigning/fald Lille bestand 1,0% 2,0% 3,0% 4,0% 5,0% 6,0% 7,0% 8,0% Kilde: Statistikbanken, Jobindsats.dk og egne beregninger Note: De blå linjer angiver gennemsnittet for. Andel af befolkningen 4. kvt. 2010 B: Lille stigning Stor bestand Kommuner i felt A (Lille stigning og lille bestand):,,,,,, Hørsholm,,, Tårnby/Dragør, Dragør,. Kommuner i felt B (Lille stigning og stor bestand):,,,, Høje- Taastrup,,, Næstved, Tårnby. Kommuner felt C (Stor stigning og lille bestand): Allerød,, Egedal,,,,,, Gribskov,,,, Lejre, Lyngby- Taarbæk,,,,,, Vallensbæk. Kommuner felt D (Stor stigning og stor bestand): Brøndby, Halsnæs, Ishøj,,,, Vallensbæk/Ishøj. 4
Brøndby Ishøj Halsnæs Næstved Vallensbæk/Ishøj Høje-Taastrup Gribskov Lyngby-Taarbæk Hørsholm Tårnby Tårnby/Dragør Dragør Lejre Vallensbæk Allerød Egedal 67% 10% 77% 76% 16% 11% 77% 14% 3.2 Arbejdsstyrke og personer under uddannelse Der er betydelig forskel på kommunerne i i forhold til, hvor stor en andel af befolkningen der indgår i arbejdsstyrken eller er under uddannelse. I Kommune er i alt 77 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder enten i arbejdsstyrken (67 pct.) eller under uddannelse (10 pct.). Det er en lavere andel end i (91 pct.). Kommune har en mindre andel i arbejdsstyrken og en mindre andel i uddannelse end gennemsnittet i. Figur 2: Arbejdsstyrken og personer under uddannelse som andel af befolkning i den erhvervsaktive alder i opgjort på kommuner og jobcentre, 2009 10 95,0% 9 85,0% 8 75,0% 7 65,0% 6 Arbejdsstyrke Arbejdsstyrke Under uddannelse Under uddannelse Kilde: Statistikbanken og egne beregninger Note: Under uddannelse er opgjort som antal elever i fuldtidsuddannelse undtaget voksenuddannelser. Bemærk at skalaen på y-aksen starter ved 60 pct. Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. 3.3 Langtidsledighed Andelen af bruttoledige som er langtidsledige, dvs. personer der har været ledige i mindst 40 sammenhængende uger, udgør 33 pct. af alle bruttoledige i Kommune, hvilket er over niveauet for (22 pct.). 5
Allerød Hørsholm Egedal Lejre Brøndby Vallensbæk Lyngby-Taarbæk Vallensbæk/Ishøj Dragør Tårnby/Dragør Tårnby Næstved Ishøj Høje-Tåstrup Gribskov Halsnæs 22% 22% 22% 33% Figur 3: Andel langtidsledige af bruttoledige i opgjort på kommuner, 3. kvt. 2010 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% Kilde: DREAM, Statistikbanken og egne udregninger Note: Tal for bruttoledighed er opgjort for fuldtidspersoner i 3. kvt. 2010. Tal for langtidsledighed er opgjort for fuldtidspersoner september 2010. Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. 3.4 Prognose for udviklingen på det lokale arbejdsmarked For forventes ledigheden at være svagt faldende frem til 2012. For Kommune forventes en tilsvarende udvikling, idet ledigheden forventes at falde frem mod 2012. Kommunens andel af alle bruttoledige i forventes ligeledes at falde frem mod 2012. Tabel 2: Prognose for udviklingen i bruttoledigheden i Kommune og, opgjort på fuldtidspersoner, 1. kvt. 2011 4. kvt. 2012 1. kvt. 2011 2. kvt. 2011 3. kvt. 2011 4. kvt. 2011 1. kvt. 2012 2. kvt. 2012 3. kvt. 2012 4. kvt. 2012 2.207 1.946 1.599 1.736 2.102 1.851 1.526 1.639 Andel ift. 2,7% 2,6% 2,3% 2,4% 2,7% 2,6% 2,3% 2,4% 81.770 76.179 68.388 71.256 77.260 72.136 65.308 67.684 Kilde: BRHS, Finansministeriet og Rambøll Management Consulting 6
Ændring i antal fra jan. 2010 - jan. 2011 4. MINISTERMÅL 1: BEGRÆNSNING AF ARBEJDSKRAFTRESERVEN 4.1 Udviklingstendenser Arbejdskraftreserven er steget i hele Som for de fleste kommuner i er arbejdskraftreserven steget i Kommune fra januar 2010 til januar 2011. I Kommune har der været en stigning på 11,0 pct., mens der for hele har været en stigning på 6,5 pct. Der er i alt 1505 personer i arbejdskraftreserven i Kommune i januar 2011. I Kommune udgjorde arbejdskraftreserven 5,1 pct. af befolkningen i januar 2011, mens arbejdskraftreservens andel af befolkningen i var 3,4 pct. Kommune har således haft en større stigning i arbejdskraftreserven end de fleste andre kommuner i. Arbejdskraftreserven udgør samtidig en større andel af befolkningen end i. Udviklingen i arbejdskraftreserven i er illustreret i figur 4, hvor kommunerne er placeret ift. arbejdskraftreservens andel af befolkningen, samt stigningsprocenten i perioden januar 2010 til januar 2011. Figur 4: Udviklingen i arbejdskraftreserven og arbejdskraftreservens andel af befolkningen i, opgjort på kommuner og jobcentre, jan. 2010 jan. 2011 3 25,0% C: Stor stigning Lille bestand D: Stor stigning Stor bestand 2 15,0% 1 5,0% -5,0% -1 A: Lille stigning/fald Lille bestand 1,0% 2,0% 3,0% 4,0% 5,0% 6,0% Andel af befolkningen jan. 2011 B: Lille stigning/fald Stor bestand Kilde: DREAM Note: De blå linjer angiver gennemsnittet for. 7
Kommuner i felt A (Lille stigning/fald og lille bestand):,,,,, Hørsholm,, Dragør. Kommuner i felt B (Lille stigning/fald og stor bestand):,,, Høje-Taastrup,,, Næstved,. Kommuner felt C (Stor stigning og lille bestand): Allerød,, Egedal,,,,,,,, Lejre, Lyngby-Taarbæk,,,,,, Tårnby/Dragør, Vallensbæk. Kommuner i felt D (Stor stigning og stor bestand): Brøndby,,, Halsnæs, Ishøj,,,,, Tårnby, Vallensbæk-Ishøj. Udviklingen i arbejdskraftreserven i Kommune fra januar 2010 til januar 2011 er kendetegnet ved: Større stigning i antallet af kvinder end mænd Stigning i antallet af ledige med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere Stigning blandt alle aldersgrupper men størst stigning blandt ledige over 30 år Tabel 3: Udviklingen i arbejdskraftreserven i Kommune og, opgjort på køn, herkomst og alder, jan. 2010 jan. 2011 Januar 2010 Januar 2011 Ændring jan. 10 - jan 11 Ændring jan. 10 - Køn Kvinder 555 642 15,7% 9,9% Mænd 801 863 7,7% 3,8% Herkomst Dansk oprindelse 1.260 1.403 11,3% 6,6% Ikke-vestlige Indvandrere 58 66 13,8% 3,9% Ikke-vestlige efterkommere 0 0 20,6% Vestlige indvandrere og efterkommere 35 35 7,6% Alder Under 25 år 171 177 3,5% 0,9% 25-29 år 175 188 7,4% -0,8% 30-39 år 312 355 13,8% 3,1% 40-49 år 336 379 12,8% 8,0% 50 år eller mere 362 406 12,2% 15,2% I alt 1.356 1.505 11,0% 6,5% Kilde: Jobindsats.dk 4.2 Til- og afgang fra arbejdskraftreserven Stigningen i arbejdskraftreserven har ligget over stigningen i den generelle bruttoledighed i det seneste år, men fra december 2009 har stigningstaksten i arbejdskraftreserven været lavere end den generelle ledighedsstigning. Generelt er tilgangen i uændret, mens flere forlader arbejdskraftreserven. Tendensen er, at kommuner der har en større tilgang også har en større afgang - altså samlet set en større omsætning i arbejdskraftreserven. Udviklingen i til- og afgang fra arbejdskraftreserven i perioden 2. kvt. 2009 til 2. kvt. 2010 i Kommune viser, at tilgangen (opgjort på påbegyndte forløb) er faldet med -7,7 pct., hvilket er et større fald end udviklingen i (-1,6 pct.). Afgangen fra arbejdskraftreserven i Kommune 8
Ændring i afgang 2. kvt. 2009-2. kvt. 2010 (opgjort på afsluttede forløb), viser en stigning på 4,3 pct. (i er afgangen steget med 29,2 pct.). Kommune har således haft en mindre tilgang til arbejdskraftreserven, og samtidig en større afgang end den gennemsnitlige udvikling i. Figur 5: Udviklingen i til- og afgang i arbejdskraftreserven i opgjort på kommuner, 2. Kvt. 2009 2. Kvt. 2010 7 6 A: Mindre tilgang Større afgang B: Større tilgang Større afgang 5 4 3 2 1-1 C: Mindre tilgang Mindre afgang -3-2 -1 1 2 3 Ændring i tilgang 2. kvt. 2009-2. kvt. 2010 D: Større tilgang Mindre afgang Kilde: DREAM (tallene er opgjort via DREAM, da data om til- og afgang ikke er tilgængelig i jobindsats.dk) Note: De blå linjer angiver gennemsnittet for. Kommuner felt A (Mindre tilgang og større afgang):, Halsnæs,,,, Høje- Taastrup, Hørsholm,, Lyngby-Taarbæk,,,. Kommuner felt B (Større tilgang og større afgang): Allerød, Brøndby, Egedal,,,,, Gribskov,, Ishøj,, Lejre,,, Vallensbæk, Vallensbæk/Ishøj Kommuner felt C (Mindre tilgang og mindre afgang):,, Dragør,,,,, Næstved,, Tårnby, Tårnby/Dragør,. Kommuner felt D (Større tilgang og mindre afgang):,,,,,,,. 9
Egedal Allerød Halsnæs Høje-Tåstrup Næstved Dragør Hørsholm Lyngby-Taarbæk Tårnby/Dragør Tårnby Ishøj Vallensbæk/Ishøj Vallensbæk Lejre Gribskov Brøndby 23% 31% 47% 60% 4.3 Indsatsen Første samtale og aktiveringstilbud I Kommune modtager 60 pct. af de nyledige deres første jobsamtale inden for den første måneds ledighed, og 31 pct. af de nyledige starter i deres første aktiveringstilbud inden for den første måneds ledighed. I Figur 6 er Kommune sammenlignet med de øvrige kommuner i ift. hvor stor andel af de nyledige, der modtager hhv. deres første jobsamtale og første aktiveringstilbud inden for den første måneds ledighed. Figur 6: Andel nyledige med første jobsamtale og aktiveringstilbud inden for den første måneds ledighed i opgjort på kommuner og jobcentre, 3.kvt. 2010 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Forløb med første jobsamtale. Forløb med første aktiveringstilbud. Kilde: Jobindsats.dk (Tidlig indsats, tidspunkt for første jobsamtale/aktiveringstilbud for nye ydelsesmodtagere) Note: Opgørelsen findes ikke for regionerne Hovedstaden og Sjælland på jobindsats.dk. Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. Kommune ligger væsentligt over niveauet for både hvad angår andel som modtager jobsamtale og aktivering inden for første måneds ledighed. Jobsamtale og aktiveringstilbud til a-dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere inden for første måned af ledighed I Kommune modtager 59 pct. af nyledige a-dagpengemodtagere deres første jobsamtale inden for den første måneds ledighed (mod 30,7 pct. for ), mens andelen for nyledige kontant- og starthjælpsmodtagere er 62 pct. (mod 72,7 pct. for ) I Kommune modtager 11 pct. af nyledige a-dagpengemodtagere deres første aktiveringstilbud inden for den første måneds ledighed (mod 6,7 pct. for ), mens andelen for nyledige kontant- og starthjælpsmodtagere er 60 pct. (mod 49 pct. for ). Kilde:Jobindsats.dk, 3. kvt. 2010 10
Tårnby Tårnby/Dragør Høje-Taastrup Dragør Egedal Halsnæs Hørsholm Gribskov Lyngby-Taarbæk Allerød Næstved Brøndby Vallensbæk Vallensbæk/Ishøj Ishøj Lejre 8 25 14 9 31 8 21 13 8 25 14 14 Allerød Tårnby-Dragør Brøndby Gribskov Vallensbæk-Ishøj Lejre Hørsholm Høje-Tåstrup Egedal Næstved Lyngby-Taarbæk Halnæs 18% 60% Aktiveringsgrad I Kommune ligger aktiveringsgraden for a-dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven i 2. kvt. 2010 på 18 pct., mens tallet for kontant- og starthjælpsmodtagere ligger på 60 pct. Aktiveringsgraden ligger en smule under niveauet for a-dagpengemodtagere, sammenlignet med, mens den ligger væsentligt over niveauet for kontant- og starthjælpsmodtagere. Figur 7: Aktiveringsgraden for personer i arbejdskraftreserven i kommuner på a- dagpenge og kontant- og starthjælp, 2. kvt. 2010 9 8 7 6 5 4 3 2 19% 36% 1 A-dagpenge Kontant- og starthjælp Kilde: DREAM (aktiveringsgraden er opgjort via DREAM, da data ikke er tilgængelig i jobindsats.dk) Note: Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. Den virksomhedsrettede indsats i arbejdskraftreserven I Kommune udgør den virksomhedsrettede aktivering blandt a-dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven 47 pct. af alle aktiveringsforløb, hvilket er på niveau for (47 pct.). Hovedparten er i offentligt løntilskud både i Kommune og. Figur 8: Andel virksomhedsrettet aktivering af alle aktiveringsforløb for a-dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven i, opgjort på kommuner, 2. kvt. 2010 8 7 6 5 4 3 2 1 Privat løntilskud Offentligt løntilskud Virksomhedspraktik Kilde: DREAM (aktiveringsgraden er opgjort via DREAM, da data ikke er tilgængelig i jobindsats.dk) Note: Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. 11
Næstved Lyngby-Taarbæk Halsnæs Høje-Tåstrup Egedal Dragør Vallensbæk Tårnby/Dragør Vallensbæk/Ishøj Brøndby Hørsholm Tårnby Ishøj Gribskov Lejre Allerød 1 13 3 3 2 2 3 2 16 19 15 I Kommune udgør den virksomhedsrettede aktivering blandt kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven 14 pct. af alle aktiveringsforløb, hvilket er under gennemsnittet for (21 pct.). Virksomhedspraktik udgør hovedparten af de virksomhedsrettede tilbud både i Kommune og. Figur 9: Andel virksomhedsrettet aktivering af alle aktiveringsforløb for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven i, opgjort på kommuner, 2. kvt. 2010 6 5 4 3 2 1 Privat løntilskud Offentligt løntilskud Virksomhedspraktik Kilde: DREAM (aktiveringsgraden er opgjort via DREAM, da data ikke er tilgængelig i jobindsats.dk) Note: Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. I Kommune blev der ikke anvendt offentligt løntilskud blandt personer i arbejdskraftreserven på opgørelsestidspunktet. 12
Gribskov Allerød Halsnæs Lyngby-Taarbæk Dragør Ishøj Tårnby/Dragør Tårnby Brøndby Vallensbæk/Ishøj Hørsholm Lejre Næstved Vallensbæk Høje-Tåstrup Egedal -2,1% -0,5% 5. MINISTERMÅL 2: BEGRÆNSNING AF PERSONER PÅ PERMANENT OFFENTLIG FORSØRGELSE 5.1 Udviklingstendenser I Kommune har der været et fald i antallet af personer på permanent forsørgelse på -2,1 pct. Antallet af personer på førtidspension er faldet med -2,6 pct., antallet på fleksjob er faldet med -3,6 pct., mens der har været en stigning på ledighedsydelse på 9,8 pct. Figur 10: Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på permanente ydelser i opgjort på kommuner og jobcentre, jan. 2010 jan. 2011 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% -1,0% -2,0% -3,0% -4,0% -5,0% Note: Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. Kilde: Jobindsats.dk (Alle ydelser under ét, antal fuldtidspersoner) Kommune har haft et relativt større fald i antallet af personer på permanent forsørgelse, sammenlignet med de fleste øvrige kommuner i. Til gengæld er andelen i større end i, jf. nedenfor. Forskelle i udviklingen i permanent forsørgelse når der ses på herkomst Det samlede fald i antallet af personer på permanent forsørgelse dækker over markante forskelle, når man ser på herkomst. Således er antallet af personer med dansk oprindelse på permanent forsørgelse faldet, mens antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget. I Kommune er antallet af personer med dansk oprindelse på permanente ydelser faldet med - 2,2 pct. fra januar 2010 til januar 2011, mens ikke-vestlige indvandrere dog også er faldet med -2,7 pct (der er kun meget få ikke-vestlige efterkommere på permanent offentlig forsørgelse i Kommune). 13
Tabel 4: Udvikling i antallet af fuldtidspersoner på permanent offentlig forsørgelse i Kommune og i opgjort på herkomst, jan. 2010 jan. 2011 Kommune Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande Januar 2010 Januar 2011 Ændring jan. 10 Andel af befolkningsgruppen Ændring jan. 10 Andel af befolkningsgruppen jan. 11 Ledighedsydelse 156 178 14,1% 0,6% 3,9% 0,3% Fleksjob 519 493-5,0% 1,8% 0,4% 1,1% Førtidspension 3861 3764-2,5% 13,7% -2,2% 5,5% I alt 4536 4435-2,2% 16,1% -1,5% 6,9% Ledighedsydelse 7 2-71,4% 0,2% 7,6% 0,3% Fleksjob 11 18 63,6% 1,4% 3,3% 0,5% Førtidspension 273 263-3,7% 2 6,8% 10,5% I alt 291 283-2,7% 21,5% 6,6% 11,4% Ledighedsydelse 0 0-1 0,1% Fleksjob 0 0 20,7% 0,2% Førtidspension 2 3 5 2,9% 16,4% 2,2% I alt 2 3 5 2,9% 15,6% 2,4% Herkomst i alt Ledighedsydelse 164 180 9,8% 0,6% 4,2% 0,3% Fleksjob 530 511-3,6% 1,7% 0,5% 1,0% Førtidspension 4.136 4.030-2,6% 13,7% -0,9% 5,9% I alt 4830 4721-2,3% 16,0% -0,5% 7,2% Kilde: Jobindsats.dk (Alle ydelser under ét, antal fuldtidspersoner) Note: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er udeladt. I boksen nedenfor beskrives volumen og sammensætningen af personer på permanent offentlig forsørgelse i Kommune. Personer på permanent offentlig forsørgelse i Kommune I Kommune er 16 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder på permanent offentlig forsørgelse. Til sammenligning er andelen på permanent offentlig forsørgelse 7,2 pct. i. I Kommune er 16,1 pct. af alle personer i den erhvervsaktive alder med dansk oprindelse på permanent offentlig forsørgelse (mod 6,9 pct. i ) I Kommune er 21,5 pct. af alle ikke-vestlige indvandrere på permanent offentlig forsørgelse, hvoraf størstedelen er på førtidspension. Blandt ikke-vestlige efterkommere udgør andelen på permanent offentlig forsørgelse 2,9 pct. De tilsvarende andele for er henholdsvis 11,4 pct. og 2,4 pct. Kilde:Jobindsats.dk og Danmarks Statistik, januar 2011 14
Ændring i antal nytilkendelser 1. kvt. 2009-4. kvt. 2009 til 1. kvt. 2010-4. kvt. 2010 5.2 Tilgang til permanent offentlig forsørgelse I Kommune er der sket at fald i antallet af nytilkendelser til permanent forsørgelse på -6,6 pct. Dog tilkender Kommune flere personer permanent offentlig forsørgelse end gennemsnittet i. I 2010 udgør andelen af nytilkendelser på permanente forsørgelsesordninger 3,3 pct. af kommunens befolkning i den erhvervsaktive alder. Figur 11: Udviklingen i nytilkendelser af permanente ydelser i forhold til nytilkendelsernes andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder i, opgjort på kommuner og jobcentre, 1. kvt. 2010-4. kvt. 2010 3 2 C: Stigning i antal nytilkendelser/større end Få nytilkendelser D: Stigning i antal nytilkendelser/større end Mange nytilkendelser 1-1 -2-3 -4 A: Fald i atal nytilkendelser Få nytilkendelser B: Fald i antal nytilkendelser Mange nytilkendelser 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% 3,0% 3,5% Andel nytilkendelser ift. befolkningen 1. kvt. 2010-4. kvt. 2010 Kilde: Jobindsats.dk (Førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse, antal forløb påbegyndt i perioden) Note: De blå linjer angiver gennemsnittet for. Der skal tages forbehold mht. tolkning af ændring i antallet af tilkendelser, da der i mange kommuner er tale om nogle ganske få antal. Kommuner felt A (Fald i nytilkendelser og få nytilkendelser):,,, Gribskov,,,, Tårnby/Dragør, Dragør, Tårnby Kommuner felt B (Fald i nytilkendelser og mange nytilkendelser):,,, Halsnæs,,,,,, Kommuner felt C (Stigning i nytilkendelser/større end og få nytilkendelser): Allerød, Egedal,,, Hørsholm,, Lyngby-Taabæk,,, Vallensbæk, Vallensbæk/Ishøj Kommuner felt D (Stigning i nytilkendelser/større end og mange nytilkendelser):,, Brøndby,,,,, Høje-Taastrup, Ishøj,, Lejre, Næstved,,, 15
Ændring i antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse jan. 2010 - jan. 2011 6. MINISTERMÅL 3: BEGRÆNSNING AF ANTALLET AF UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE 6.1 Udviklingstendenser Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse er steget i hovedparten af kommunerne i det seneste år. I Kommune har der været en stigning på 1,4 pct. fra januar 2010 til januar 2011. Det er mindre end den gennemsnitlige stigning i på 3,6 pct. I januar 2011 var 1135 unge i Kommune på offentlig forsørgelse, hvilket svarer til 19,9 pct. af alle unge under 30 år i kommunen. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er større end gennemsnittet i (10 pct.). Kommune har således haft en mindre stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse end gennemsnittet i. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er dog over gennemsnittet i. Figur 12: Udviklingen i andelen af unge på offentlig forsørgelse i opgjort på kommuner og jobcentre, jan. 2010 jan. 2011 25,0% C: Stor stigning Lille bestand D: Stor stigning Stor bestand 2 15,0% 1 5,0% -5,0% -1-15,0% A: Lille stigning/fald Lille bestand 5,0% 1 15,0% 2 25,0% Andel unge under 30 år på offentlig forsørgelse jan. 2011 Kilde: Jobindsats.dk (Alle ydelser under ét, antal fuldtidspersoner) Note: De blå linjer angiver gennemsnittet for. B: Lille stigning/fald Stor bestand 16
Kommuner felt A (Lille stigning og lille bestand):,,,,, Dragør. Kommuner felt B (Lille stigning og stor bestand):, Brøndby,,,,,, Næstved,,,, Tårnby-Dragør, Tårnby,. Kommuner felt C (Stor stigning og lille bestand): Allerød, Egedal,, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk,,,, Vallensbæk. Kommuner felt D (Stor stigning og stor bestand):,,,, Gribskov,, Halsnæs,,,,, Høje-Tåstrup, Ishøj,, Lejre,,,, Vallensbæk-Ishøj. Blandt unge på offentlig forsørgelse i Kommune er især sket stigninger i antallet af unge på kontant- og starthjælp i matchgruppe 3 og på førtidspension. Tabel 5: Udvikling i antallet af unge på offentlig forsørgelse i Kommune og opgjort i fuldtidspersoner, jan. 2010 jan. 2011 Januar 2010 Januar 2011 Ændring jan. 10 Andel af befolkningen Ændring jan. 10 Andel af befolkning en A-dagpenge 274 274 4,8% 6,0% 2,6% Kontant- og starthjælp samt introduktio ns-ydelse Matchkategori i alt 532 571 7,3% 1 5,0% 4,8% Match 1: Jobklar 264 258-2,3% 4,5% -11,6% 2,2% Match 2: Indsatsklar 242 238-1,7% 4,2% 5,4% 1,9% Match 3: Midlertidig passiv 26 73 180,8% 1,3% 183,5% 0,7% Øvrige indsatsklar eller midlertidig passiv 1 1-65,9% Introduktionsydelse 7 11 57,1% 0,2% 30,4% 0,1% Revalidering 21 12-42,9% 0,2% -10,6% 0,2% Forrevalidering 9 3-66,7% 0,1% 10,7% 0,2% Sygedagpenge 91 69-24,2% 1,2% -6,6% 1,0% Ledighedsydelse 9 10 11,1% 0,2% -9,5% Fleksjob 19 14-26,3% 0,2% -9,5% 0,1% Førtidspension 156 171 9,6% 3,0% 4,4% 0,9% Ydelsesgrupper i alt 1119 1135 1,4% 19,9% 3,6% 1 Kilde: Jobindsats.dk (Alle ydelser under ét og kontant- og starthjælp, antal fuldtidspersoner) 17
Brøndby Halsnæs Gribskov Vallensbæk-Ishøj Høje-Taastrup Tårnby-Dragør Lejre Næstved Allerød Egedal Lyngby-Taarbæk Hørsholm 28% 33% 39% 37% 72% 67% 61% 63% Mange ledige unge er uden uddannelse Størstedelen af de ledige unge har ikke nogen uddannelse, dvs. de hverken har eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. I Kommune er 72 pct. af de ledige unge uden uddannelse, svarende til 436 ud af 607 unge under 30 år. Det er en større andel end gennemsnittet for (63 pct.). Figur 13: Ledige unge med og uden uddannelse i opgjort på kommuner og jobcentre, jan. 2009 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel med uddannelse Andel uden uddannelse Kilde: IDA og DREAM Note: Opgørelsen omfatter a-dagpenge og kontant- og starthjælpsmodtagere match 1, 2 og 3 under 30 år. Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. 15-17-årige uden uddannelse stor risiko for at ende på kontanthjælp En særlig risikogruppe er de 15-17-årige, som ikke er i gang med en uddannelse. I Kommune modtog 64 pct. af de tidligere 15-17-årige uden igangværende uddannelse kontanthjælp som 18-årig. Det er over niveauet i (50 pct.). 18
Hørsholm Gribskov Lyngby-Taarbæk Allerød Egedal Høje-Taastrup Tårnby-Dragør Næstved Vallensbæk-Ishøj Lejre Brøndby Halsnæs 50% 64% 50% 36% Figur 14: 15-17-årige uden uddannelse som er på kontanthjælp som 18-årige i opgjort på kommuner, 2010 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ingen ungdomsuddannelse og endt på kontanthjælp som 18-årig Ingen ungdomsuddannelse, men ikke endt på kontanthjælp Kilde: Analyse af 15-17-årige uden uddannelse i, Rambøll Management Consulting, 2010 Note: Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. I januar 2010 var der i Kommune 93 15-17-årige uden igangværende uddannelse, svarende til ca. 5,2 pct. af alle 15-17-årige i kommunen. I er udgør andelen af 15-17-årige uden igangværende uddannelse 4,1 pct. Blandt unge 15-17-årige uden uddannelse er det især følgende grupper, der er i risiko for at komme på kontanthjælp som 18-årige: Unge mænd Unge med ikke-vestlig oprindelse Unge med enlige forældre Unge, hvis forældre er på offentlig forsørgelse og/eller uden uddannelse Udeboende unge 19
Hørsholm Allerød Høje-Tåstrup Gribskov Egedal Halsnæs Vallensbæk/Ishøj Brøndby Næstved Lejre Lyngby-Taarbæk Tårnby/Dragør 9% 76% 14% 10% 10% 79% 78% 11% 13% 10% 78% 12% Unge i uddannelse I overgår 9 pct. af de ledige unge på a-dagpenge og kontant- og starthjælp til uddannelse efter endt ledighedsforløb. Dette placerer jobcentret i den lave ende blandt kommunerne og jobcentrene i. 76 pct. af de ledige unge i afslutter deres ledighedsforløb ved at overgå til selvforsørgelse. Figur 15: Andel af afsluttede forløb for nyledige unge i opgjort på kommuner og jobcentre, 2. kvt. 2010 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Uddanelse Selvforsørget Andet Kilde: DREAM Note: Målgruppen omfatter alle ledige unge under 30 år, dvs. kontant- og starthjælpsmodtagere matchgruppe 1, 2 og 3 og a-dagpengemodtagere, der var nyledige i 2.kvt 2009 og som inden 2.kvt. 2010 har afsluttet forløbet. I målingen tages der ikke højde for personer, der ophører med at modtage kontant- eller starthjælp eller a- dagpenge, men senere i perioden modtager ydelsen. Uddannelse indbefatter SU med og uden ydelse. Andet indbefatter sygedagpenge, ferieledighed, udvandret m.v. Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. 6.2 Indsatsen Den virksomhedsrettede indsats overfor de ledige unge I Kommune udgør den virksomhedsrettede aktivering blandt unge a-dagpengemodtagere 62 pct. af alle aktiveringsforløb, hvilket er over gennemsnittet for (48 pct.). Offentligt løntilskud udgør hovedparten af de virksomhedsrettede tilbud både i Kommune og. 20
Lyngby-Taarbæk Gribskov Høje-Tåstrup Næstved Hørsholm Vallensbæk Halsnæs Tårnby Tårnby/Dragør Vallensbæk/Ishøj Ishøj Brøndby Dragør Egedal Lejre Allerød 1 0 12 3 3 2 4 17 13 3 3 14 Dragør Tårnby/Dragør Tårnby Gribskov Allerød Hørsholm Egedal Høje-Tåstrup Halsnæs Lejre Næstved Brøndby Lyngby-Taarbæk Ishøj Vallensbæk/Ishøj Vallensbæk 6 43 13 8 29 9 24 9 26 13 13 13 Figur 16: Andel virksomhedsrettet aktivering af alle aktiveringsforløb for a-dagpengemodtagere under 30 år i opgjort på kommuner og jobcentre, ultimo jan. 2011 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Kilde: Jobindsats.dk (A-dagpenge, antal forløb ultimo perioden) Note: Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. I Kommune udgør den virksomhedsrettede aktivering blandt unge jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere 13 pct. af alle aktiveringsforløb, hvilket er under gennemsnittet for (20 pct.). Virksomhedspraktik udgør hovedparten i både Kommune og. Figur 17: Andel virksomhedsrettet aktivering af alle aktiveringsforløb for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år i opgjort på kommuner og jobcentre, ultimo dec. 2010 6 5 4 3 2 1 Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Kilde: Jobindsats.dk (Kontant- og starthjælp, antal forløb ultimo perioden) Note: Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. I Kommune blev der ikke anvendt offentligt løntilskud blandt unge kontant- og starthjælpsmodtagere på opgørelsestidspunktet. 21
Ændring i antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse jan. 2010 - jan. 2011 7. MINISTERMÅL 4: BEGRÆNSNING AF IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE 7.1 Udviklingstendenser I stort set alle kommuner i har der været en stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, mens der i nogle få kommuner har været et fald i antallet af ikke-vestlige efterkommere på offentlig forsørgelse. Kommune har haft et fald på -0,2 pct. i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Faldet er modsat udviklingen i (3,6 pct.). Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Kommune ligger i januar 2011 på 40,4 pct., hvilket er over gennemsnittet for (26,5 pct.). Figur 18: Udviklingen i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i opgjort på kommuner og jobcentre, jan. 2010 jan. 2011 16,0% 14,0% C: Stor stigning Lille bestand D: Stor stigning Stor bestand 12,0% 1 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% -2,0% -4,0% -6,0% A: Lille stigning/fald Lille bestand 1 2 3 4 5 Andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse jan 2011 Kilde: Jobindsats.dk (Alle ydelser under ét, antal fuldtidspersoner) Note: De blå linjer angiver gennemsnittet for. B: Lille stigning/fald Stor bestand 22
Kommuner felt A (Lille stigning og lille bestand):,, Gribskov,, Lyngby-Taarbæk, Dragør og Vallensbæk Kommuner felt B (Lille stigning og stor bestand):,,,,,,,, Næstved,, og Kommuner felt C (Stor stigning og lille bestand):, Allerød, Egedal,,,,, Hørsholm, Lejre,,,,,,, Tårnby/Dragør, Tårnby, Vallensbæk/Ishøj og Kommuner felt D (Stor stigning og stor bestand):,, Brøndby,,, Halsnæs, Høje-Taastrup,,,, Ishøj og Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse opgjort på ydelser I Kommune er det særligt følgende grupper blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse der er steget i antal: Ikke-vestlige indvandrere på kontant- og starthjælp match 1 og 3 Ikke-vestlige indvandrere på sygedagpenge Tabel 6: Udvikling i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Kommune og, opgjort på fuldtidspersoner, jan. 2010 jan. 2011 Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Ikke-vestlige Jan 2011 Ændring jan. 10 - jan.11 Andel af befolkningen Jan. 2011 Ændring jan. 10 - Andel af befolkningen indvandrere Ændrin g jan. 10 -jan. 11 Andel af befolkningen Ikke-vestlige efterkommere Ændrin g jan. 10- jan. 11 A-dagpenge 51 4,1% 3,9% 1 1,0% 7,3% 5,7% 19,9% 3,9% Kon tan t- og star thj ælp Matchkategori i alt 167-2,9% 12,7% 5 4,9% -1,5% 9,9% 17,7% 5,6% Match 1: Jobklar 32 10,3% 2,4% 3 5 2,9% -13,0% 2,8% 5,9% 2,8% Match 2: Indsatsklar 85-15,0% 6,4% 0-10 1,6% 4,7% 16,8% 1,9% Match 3: Midlertidig passiv 51 24,4% 3,9% 1-5 1,0% 11,7% 2,4% 116,0% 0,8% Øvrige indsatsklar/ midlertidig passiv 0-10 0-47,5% 0,1% -61,9% Introduktionsydelse 28-3,4% 2,1% 0 20,9% 0,7% -9,1% Revalidering 3 5 0,2% 0-15,4% 0,2% 16,4% 0,2% Forrevalidering 1 0,1% 0-13,2% 14,8% 0,1% Sygedagpenge 31 40,9% 2,4% 0-10 -7,0% 2,5% -4,4% 1,5% Ledighedsydelse 2-71,4% 0,2% 0 7,6% 0,3% -1 0,1% Fleksjob 18 63,6% 1,4% 0 3,3% 0,5% 20,7% 0,1% Førtidspension 263-3,7% 2 3 5 2,9% 6,8% 9,4% 16,4% 1,6% Andel af befolkningen Ydelsesgrupper i alt 564-0,2% 42,8% 9 8,8% 2,7% 29,4% 14,9% 13,0% Kilde: Jobindsats.dk (Alle ydelser under ét og kontant- og starthjælp, antal fuldtidspersoner) 23
Dragør Tårnby/Dragør Tårnby Høje-Tåstrup Hørsholm Gribskov Lyngby-Taarbæk Allerød Egedal Næstved Vallensbæk Brøndby Vallensbæk/Ishøj Ishøj Halsnæs Lejre 5 5 5 15 26 22 23 15 9 10 15 11 7.2 Indsatsen Den virksomhedsrettede indsats overfor de ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I Kommune udgør den virksomhedsrettede aktivering blandt a-dagpengemodtagere med ikkevestlig baggrund 45 pct. af alle aktiveringsforløb. Dette er over gennemsnittet for (38 pct.). De tre virksomhedsrettede tilbud udgør lige store andele af den virksomhedsrettede aktivering i Kommune, mens offentligt løntilskud udgør hovedparten i. Figur 19: Andel virksomhedsrettet aktivering af alle aktiveringsforløb for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere a-dagpenge i opgjort på kommuner og jobcentre, ultimo jan. 2011 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Kilde: Jobindsats.dk (A-dagpenge, antal forløb ultimo perioden) Note: Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. I Kommune udgør den virksomhedsrettede aktivering blandt kontant- og starthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund 8 pct. af alle aktiveringsforløb, hvilket er under gennemsnittet for (19 pct.). Her udgør virksomhedspraktik hovedparten af de virksomhedsrettede tilbud, og det gælder både Kommune og. 24
Lejre Høje-Tåstrup Gribskov Lyngby-Taarbæk Tårnby Halsnæs Tårnby/Dragør Næstved Allerød Brøndby Dragør Hørsholm Ishøj Vallensbæk/Ishøj Egedal Vallensbæk 1 2 3 2 7 5 5 5 13 12 12 Figur 20: Andel virksomhedsrettet aktivering af alle aktiveringsforløb for jobklare ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på kontant- og starthjælp i opgjort på kommuner og jobcentre, ultimo dec. 2010 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Kilde: Jobindsats.dk (Kontant- og starthjælp, antal forløb ultimo perioden) Note: Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. I Kommune blev der ikke anvendt offentligt løntilskud blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på kontant- og starthjælp på opgørelsestidspunktet. 25