Uddannelsesevaluering El-installatør og VVS-installatør

Forår 2021 Uddannelsesevaluering El-installatør og VVS-installatør Konklusion fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer

Indhold 1. Indledning og formål... 3 1.1 Evalueringspanelet... 3 2. Forslag til nye initiativer og overvejelser i forhold til udvikling af uddannelsen... 4 2.1 Uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet og fremtidige kompetencebehov... 4 2.1.1 Modernisering af installatør-uddannelserne... 4 2.1.2 Modernisering i relation til rekrutteringsgrundlaget og markedsføring heraf... 5 2.2 Videngrundlaget, relevant viden i undervisningen og opkvalificering af underviserkompetencer... 6 2.2.1 Nye fag-faglige tendenser ind i undervisningen... 6 2.3 Uddannelsernes niveau og indhold samt tilrettelæggelse... 7 2.3.1 Tværfaglighed og tværprofessionalitet... 7 2.3.2 Opstarten på blended learning-forløbene... 7 2.3.3 Tilrettelæggelsen af blended learning-forløbene... 8 2.3.4 Struktur og planlægning... 8 2.3.5 Frafald og fastholdelse... 9 2.3.6 Samspil mellem fuldtidsuddannelser og EV-uddannelser... 9 2.4 Behovet for en ny (installatør-)uddannelse på professionsbachelorniveau. 10 Professionshøjskolen UCN 2/11

1. Indledning og formål Denne rapport er udarbejdet på baggrund af drøftelserne på evalueringsdagen d. 3. juni 2021 ved uddannelserne; El-installatør og VVS-installatør. Det overordnede formål med uddannelsesevaluering på UCN er at udvikle de enkelte uddannelsesudbud. Med udgangspunkt i baggrundsmateriale og udvalgte fokusområder gennemføres en evalueringsproces med deltagelse af eksterne eksperter, der har til formål at give uddannelsen et kvalificeret eksternt blik, i et fremadskuende perspektiv, med fokus på, hvordan det enkelte uddannelsesudbud fortsat kan sikre høj kvalitet og relevans - og derved blive endnu bedre. Denne rapport beskriver nye initiativer og overvejelser til uddannelserne i forhold til de, af evalueringspanelet, udvalgte udfordringer og udviklingspotentialer. Resultaterne herfra anvendes aktivt som en del af ledelsens refleksioner over uddannelsesporteføljen samt i uddannelsesudbuddets kvalitets- og udviklingsarbejde herunder udarbejdelsen af handleplan for udviklingspotentialer inden for tilrettelæggelsen af uddannelsen. Ledelsen skal ligeledes sikre, at udviklingspotentialer vedrørende uddannelsernes mål og indhold i fællesdelen af studieordningen medtages til ledernetværkenes arbejde med udvikling af denne. Videre skal handleplanen indgå i kvalitetsrapporten og kvalitetsudviklingsplanen. Anbefalingerne og drøftelserne gælder for både El-installatør og VVS-installatør medmindre andet er angivet i de enkelte afsnit. 1.1 Evalueringspanelet Evalueringspanelet bestod af fire eksterne eksperter, tre med særlig viden indenfor uddannelse og forskning samt en fra aftagerfeltet. Herudover deltog Uddannelseschef for Teknologi og Businessuddannelserne, Strategi- og udviklingsleder for Teknologi og Businessuddannelserne, Uddannelsesleder for Energi og Miljøuddannelserne, AC-medarbejder for Energi og Miljøuddannelserne, fem undervisere fra Energi og Miljøuddannelserne (her er to primært tilknyttet El-installatør og to primært tilknyttet VVS-installatør), tre studerende fra VVS-installatør (to fra udbud med fysisk fremmøde og en fra udbud med blended learning) og tre studerende fra El-installatør (en fra udbud med fysisk fremmøde og to fra udbud med blended learning) samt repræsentanter fra UCN Kvalitetskontor. Professionshøjskolen UCN 3/11

2. Forslag til nye initiativer og overvejelser i forhold til udvikling af uddannelsen Nedenfor præsenteres panelets anbefalinger sammen med centrale pointer fra drøftelserne med uddannelsesledelsen, underviserne og de studerende. Rapportens anbefalinger er opdelt i fire hovedoverskrifter, hvor de første tre svarer til de, af panelet, på forhånd udvalgte udfordringer og udviklingspotentialer, og det sidste var et tværgående tema, som opstod på dagen. Temaerne, udfordringerne og udviklingspotentialerne har mange snitflader til hinanden, og spiller således sammen på tværs. Inden anbefalinger under de enkelte temaer præsenteres i de følgende afsnit, fremsættes pointer, evalueringspanelet roser uddannelsen for. Generelt fremhæver evalueringspanelet, at: begge uddannelser har nogle dygtige studerende, som er meget engagerede og målrettede i deres uddannelse. Disse studerende fremstår som nogle gode rollemodeller, som uddannelserne kan overveje at bruge mere aktivt i promoveringen af uddannelserne. begge uddannelser har nogle meget dedikerede undervisere, der brænder for de uddannelser, de er tilknyttede og som gerne vil bidrage til udviklingen heraf. Herudover roser panelet den tværfaglighed som underviserteamet udviser, hvilket anses som værende en fordel for både El-installatør- og VVS-installatør-uddannelsen. begge uddannelser har indsatser, som anses som givende for såvel det faglige miljø som studiemiljøet. Her nævnes De Digitale Dage som et godt eksempel på tværfaglighed i praksis, SUSamtaler (StudenterUdviklingsSamtaler) som et godt redskab til tale med de studerende om deres egen udvikling samt Insightsprofiler og samarbejdskontrakter som gode redskaber til at skabe grundlag for velfungerende gruppearbejder mellem de studerende på uddannelserne. 2.1 Uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet og fremtidige kompetencebehov 2.1.1 Modernisering af installatør-uddannelserne I drøftelserne med ledelsen, undervisere og studerende spurgte panelet ind til de forskellige aktørers syn på uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet dette i relation til de lave optagstal (se mere om rekrutteringsgrundlaget i afsnit 2.1.2). Alle grupper understregede, at både El- og VVS-installatør er relevante for aftagerne bl.a. pba. input fra Uddannelsesudvalg, praktiksteder og der de studerendes har studiejob. Samtidig kunne panelet, pba. af deres samlede erfaring, byde ind med at elementer som grøn omstilling, Industri 4.0, Model Predictive Control og Internet of Things i fremtiden bliver endnu vigtigere for installatører at kunne håndtere. Derfor peger panelet også på, at uddannelserne moderniseres så både titel og indhold matcher de behov aftagerne og arbejdsmarkedet har nu og vil få i fremtiden. Professionshøjskolen UCN 4/11

uddannelserne lokalt og i de nationale netværk inddrager aftagere, og herunder brancheorganisationer, mere i den videre udvikling af uddannelserne. Fx kan brancheorganisationerne inviteres mere systematisk ind i de nationale netværk for at bidrage til kvalificering af indholdsændringer i de nationale studieordninger. 2.1.2 Modernisering i relation til rekrutteringsgrundlaget og markedsføring heraf I dialogen med de studerende spurgte panelet yderligere ind til motivationen for at vælge den pågældende uddannelse og valget af denne frem for en anden som fx maskinmester. De studerende pointerede, at installatør-uddannelsernes indhold, og dét de kunne bruge uddannelserne til sidenhen, var elementer, som havde stor betydning for deres valg. Fx blev det indblik de fik ift. tværfaglighed og bæredygtighed nævnt som givende. De studerende understregede også, at den specialisering uddannelserne gav, gjorde dem til verdensmestre inden for deres felt, og at installatøruddannelserne åbnede flere døre for videreuddannelse, som var mere eller mindre ukendte på forhånd. Dette vurderer panelet derfor som værende centrale dele i at tiltrække flere studerende til uddannelserne. uddannelserne i markedsføringen er tydelige om, hvad uddannelserne kan (også ift. andre populære uddannelser): 1) det er specialistuddannelser, hvor dimittenderne bliver verdensmestre inden for det pågældende felt og 2) det er uddannelser, der kombinerer teori og praksis, og hvor dimittender kan lede og rådgive ift. processer og projekter inden for deres fag. uddannelserne i markedsføringen slår på den grønne omstilling som en central del af installatøruddannelserne. Dette vil muligvis også gøre uddannelserne mere tiltrækkende over for kvindelige ansøgere. uddannelserne i markedsføringen tydeliggør de mulige veje for videre uddannelse. Det kan fx være ved at illustrere en sammenhængende erhvervsakademiuddannelse og top up uddannelse, og italesætte afstigningsmulighederne. Det kan også være ved at italesætte de efterfølgende muligheder på universitetet. Det er dog vigtigt at pointere, at vi primært laver uddannelser til arbejdsmarkedet. Denne del foreslår panelet yderligere, at uddannelserne fokuserer på allerede i folkeskolen ved at italesætte, at man kan komme til en boglig uddannelse gennem praksislæring (svendebrev) så elever er bevidste om mulighederne og ikke blot præsenteres for valget mellem boglige og praktiske uddannelser. uddannelserne er tydelige om forskellene mellem akademiuddannelsen (deltids efter- og videreuddannelse) og erhvervsakademiuddannelsen (fuldtids grunduddannelse, fysisk og blended learning). Dette både for at gøre potentielle studerende bevidste om valgmulighederne og for ikke at være i konkurrence om optag med akademiuddannelsen. Professionshøjskolen UCN 5/11

2.2 Videngrundlaget, relevant viden i undervisningen og opkvalificering af underviserkompetencer 2.2.1 Nye fag-faglige tendenser ind i undervisningen I dialogen med underviserne var panelet nysgerrige på, hvilke tendenser de anså som centrale at inddrage i undervisningen og deraf hvilke områder, de anså som centrale for den videre kompetenceudvikling. Dét, der fyldte mest i drøftelserne, var generiske forretningsmæssige kompetencer, som evne til at kommunikere, evne til at samarbejde, projektledelse og evne til at dokumentere processer. Det blev bl.a. nævnt, at dét, de studerende, i endnu højere grad, skulle lære var at tænke i løsninger frem for produkter. Dermed blev der fokuseret meget på generiske og tværfaglige kompetencer. Panelet påpeger, at det er vigtigt, at nye fag-faglige tendenser, som ses via nyeste forskning og udvikling samt efterspørges på arbejdsmarkedet, også inddrages i undervisningen, så det sikres, at uddannelsernes er ajour med behov og nyeste viden. Nye tendenser blev også vendt i drøftelserne med de studerende. Her pegede de studerende på nogle konkrete elementer, som kunne fylde mere i uddannelserne, og også her var dette primært ift. tværfaglighed. Fx nævnte en studerende med egen virksomhed, at denne som aftager har brug for dimittender der ikke tænker afgrænset til sit eget fag, men også har en forståelse for hele processen. Tværfagligheden behandles yderligere i afsnit 2.3.1. uddannelserne øger fokus på de nye fag-faglige tendenser som fx Industri 4.0 og Internet of Things 1, for at sikre opdateret videngrundlag og undervisning. Det bemærkes dog, at installatøruddannelserne er forholdsvist bundne pga. autorisationsprøverne, der forudsætter næsten et helt semesters undervisning. uddannelserne ved inddragelse af de nye tendenser overvejer hvilke hands on aktiviteter disse tendenser kalder på. Panelet pointerer, at det muligvis kan kalde på flere dage i laboratoriet, hvilket kan have en betydning særligt for forløbene som er tilrettelagt som blended learning. VVS-installatøruddannelsen overvejer, om der skal indarbejdes mere tid til udvikling af tegnefærdigheder og programmer som fx Revit. Det kan evt. være som en del af et semesterprojekt, hvor de studerende får mulighed for at gå i dybden hermed. 1 Herudover peger panelet også på følgende faglige elementer og tendenser som centrale (fra de udvalgte temaer for dagen): styring og regulering, kunstig intelligens og modelforudsigelse (Model Predictive Control), sporbarhed, alternative energiløsninger, grøn omstilling og klimamål samt HVAC-systemer (genanvendelse og opgradering). Professionshøjskolen UCN 6/11

2.3 Uddannelsernes niveau og indhold samt tilrettelæggelse 2.3.1 Tværfaglighed og tværprofessionalitet Både undervisere og studerende lagde i drøftelserne vægt på tværfaglighed, som et vigtigt element for uddannelserne og dimittendernes kompetencer. En studerende med egen virksomhed pointerede, at kompleksiteten af tekniske installationer kalder på, at man som installatør er i stand til at betragte fulde processer i fx et byggeri og ikke se isoleret på den separate delopgave. Underviserne supplerede hermed, at det kræver, at de studerende lærer at tale samme sprog som ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører mv. Panelet bemærker, at der allerede foregår en del samspil mellem El- og VVS-installatøruddannelserne, hvilket vurderes at være givende. De studerende på de to installatøruddannelser deltager årligt i De Digitale Dage, som er et tværprofessionelt byggeteknisk eksperimentarium, hvor studerende fra EUC Nord, UCN Bygningskonstruktør og AAU videndeler og udvikler løsning på konkrete aftagervirksomheders udfordringer. Studerende fra El- og VVS-installatøruddannelserne deltager i arrangement som rådgivere ift. til de enkelte byggerier, og de studerende som deltog i denne evaluering påpegede, at dette medførte stor læring og indsigt for dem. En kommentar gik bl.a. på, at deltagelsen i denne aktivitet var noget af det mest mindeværdige fra studietiden. uddannelserne fortsat har studerende til at deltage i De Digitale Dage som rådgivere. uddannelserne i samarbejde med TECHCOLLEGE og AAU udvikler et lignende arrangement med fokus på HVAC-systemer, som er målrettet elever fra TECH- COLLEGE, installatørstuderende fra UCN og VVS-ingeniørstuderende fra AAU for at skabe yderligere tværfaglighed. Dette vil også kunne bidrage som synliggørelse af mulige karriereveje på tværs af uddannelsesniveauer. 2.3.2 Opstarten på blended learning-forløbene I drøftelserne med undervisere og studerende, fra udbud tilrettelagt som blended learning, blev der udtrykt et behov for god introduktion til de systemer og platforme, som undervisning og øvrige studieaktiviteter vil foregå på. En underviser fortæller, at der med det seneste hold på blended learning er forsøgt med en opstartsdag, hvor de studerende blev tilbudt at kunne møde ind på campus. På denne dag blev de studerende koblet op på diverse systemer, nødvendige programmer blev installeret og UCN s læringstilgang Refleksiv Praksislæring blev drøftet med de nye studerende. Deltagerne var positive overfor dagen og underviseren fortalte, at det gav et godt grundlag for det videre uddannelsesforløb. Det var dog ikke muligt at drøfte dette med de studerende. Professionshøjskolen UCN 7/11

der afholdes en fysisk opstartsdag for studerende på El- og VVS-installatøruddannelserne for de studerende som er optaget på udbud tilrettelagt som blended learning. Dette vurderes yderligere at kunne bidrage til et godt studiemiljø blandt de studerende, der primært mødes online. 2.3.3 Tilrettelæggelsen af blended learning-forløbene Både El- og VVS-installatøruddannelserne har udbud tilrettelagt som blended learning. Her deltager de studerende primært i undervisning og øvrige studieaktiviteter via digitale platforme, og har herudover 3 gange 3 fysiske mødedage pr. semester. I drøftelserne med de studerende på disse blended learning-forløb blev det tydeligt, at en sådan tilrettelæggelse kræver meget af de studerende. For at kunne deltage og gennemføre, er det nødvendigt, at de studerende er stærke, selvstændige og tager ansvar for deres egen læring, og at et eventuelt studiejob ikke forhindrer dem i at gennemføre en fuldtidsuddannelse på gennemsnitlig 40 timer om ugen. En studerende fra El-installatøruddannelsen påpeger også, at en sådan tilrettelæggelse kan være udfordrende ifm. bygningsautomationsdelen på 2. semester, hvor det ville være en fordel, at kunne låne et undervisningskit med hjem til de praktiske øvelser. Under Covid-19-nedlukningen har også de studerende på udbuddene med fysisk fremmøde haft digital undervisning. Her fortæller de studerende, at det har været en god oplevelse ift. præproduceret videomateriale, som de har skullet bruge til forberedelse af enkeltvise fremmødedage. Det har medvirket til, at alle kommer forberedt og klar også til et helt nyt emne. Sådanne videoer anses også som meget betydningsfulde og lærerige af de studerende på udbud tilrettelagt som blended learning. Videoerne kan dog ikke stå alene, men skal understøttes af vejledning fra underviserne. uddannelserne fortsætter med anvendelsen af videomateriale til og tilrettelæggelse af flipped classroom for de studerende, hvor det giver mening ift. undervisningen. Dette giver de studerende en fleksibilitet ift. deres læring ved, at forklaringer på de svære ting kan genbesøges og ses igen og igen. 2.3.4 Struktur og planlægning I drøftelsen med de studerende efterspurgte nogle af dem mere stringens ift. undervisningsplaner på læringsplatformen, der pt. er Canvas, men fremadrettet MS Teams. En havde vanskeligt ved at finde konkrete lektionsplaner og derved at vide, hvilke emner, der vil blive undervist i hvornår, mens andre oplevede forskellig struktur på Canvas afhængigt af de forskellige undervisere. På baggrund af drøftelsen anbefaler panelet, at: uddannelserne i overgangen til MS Teams fokuserer på en stringent opsætning, så de studerende har nemt ved at aflæse, hvad der forventes for de enkelte lektioner. Panelet bemærker, at uddannelserne allerede er opmærksomme herpå, og understreger derfor blot vigtigheden heraf. Professionshøjskolen UCN 8/11

2.3.5 Frafald og fastholdelse Et emne der gik igen ved ledelsen, undervisere og studerende var frafald. Frafaldet på uddannelserne er højt, særligt på udbud tilrettelagt som blended learning, og panelet var derfor meget interesseret i at afdække mulige løsninger til forbedring heraf. I alle deltagergrupper pointeredes vigtigheden af forventningsafstemning. De studerende kunne bl.a. fortælle om tidligere medstuderende, som var blevet overrasket over de krav, de blevet stillet, så som potentiel eller ny studerende er det centralt at vide hvad, den konkrete uddannelse kræver af én. Det bemærkes, at uddannelserne inden opstart, afholder forventningsafstemningssamtaler med nye studerende på udbud tilrettelagt som blended learning, for netop at imødekomme dette. Underviserne fortalte også, at de i deres fagteams er opmærksomme på studerende, der kan have det svært, og forsøger løbende at følge op herpå bl.a. via StudenterUdviklingsSamtaler (SUS). Yderligere berettede både undervisere og studerende om anvendelsen af Insights-personprofiler, som et redskab, der bruges til at opnå bedre forståelse for hinanden. Hvorvidt personprofilerne anvendes til konkrete gruppedannelsesprocesser afhænger, ifølge undervisere og studerende, af de enkelte aktører, der står for gruppedannelserne og dermed både undervisere og de studerende selv afhængigt af, hvor langt de er i studiet. uddannelserne fortsat er meget tydelige overfor potentielle og nye studerende, bl.a. i markedsføringen af uddannelserne, om at det er fuldtidsstudier også selvom det er tilrettelagt som blended learning. Der skal informeres klart om, hvad det kræver af de studerende at gå på studiet og hvor meget tid, der skal lægges. uddannelserne sætter forskellige krav til og mål for gruppedannelsesprocesserne, afhængigt af om tilrettelæggelsen er med fysisk fremmøde eller blended learning. Panelet vurderer, at det kan være fint med benspænd ift. gruppedannelse på udbud med fysisk tilrettelæggelse, men at udbud med blended learning i forvejen er meget krævende, hvilket kan tale for, at der gøres mere for at skabe grupper, der er mere ensartede mht. ambitioner, læringsstil og tidsressourcer. uddannelserne kan bruge Insights-profilerne mere aktivt i gruppedannelsesprocesserne iht. ovenstående anbefaling. 2.3.6 Samspil mellem fuldtidsuddannelser og EV-uddannelser I forlængelse af ovenstående afsnit 2.3.5, drøftede panelet samspillet mellem fuldtidsgrunduddannelserne og deltids-efter- og videreuddannelserne. Med underviserne blev det fx drøftet, hvorvidt der sker et relevant match mellem uddannelsestype og studerende på erhvervsakademiuddannelsen tilrettelagt som blended learning, eller om nogle af disse med fordel kunne have valgt akademiuddannelsen i stedet. På baggrund af drøftelsen anbefaler panelet, at: Professionshøjskolen UCN 9/11

uddannelserne fortsat fokuserer på realistisk promovering af de fuldtids-erhvervsakademiuddannelser, så nye studerende er bevidste om de krav, de stilles samt et relevant match mellem interesserede ansøgere og uddannelsesudbud. Dette hænger også sammen med afsnit 2.1.2. uddannelserne samarbejder med efter- og videreuddannelsestilbuddene om at gribe de studerende, der er ved at falde fra grunduddannelserne. Disse kunne evt. forestilles at ville fortsætte et uddannelsesforløb, hvis det i stedet foregik som et deltidsstudie. 2.4 Behovet for en ny (installatør-)uddannelse på professionsbachelorniveau I løbet af dagen blev det, pba. oplæg fra ledelsen, drøftet, hvorvidt de udfordringer, som uddannelserne oplever, kan løses ved bl.a. at samlæse og rette optaget mod et bredere rekrutteringsgrundlag. Dette var ikke et tema, som var udvalgt på forhånd, men et element, som panelet holdt in mente gennem evalueringsdagen. Uddannelsesledelsen oplæg byggede på, 1) at El- og VVS-installatøruddannelserne sammenlæses med Energiteknolog, 2) at disse erhvervsakademiuddannelser skal ses i en sammenhæng med top up-uddannelsen Energimanagement, og på den måde fungere som specialiseringer (og afstigningsmuligheder) i et fuldt professionsbachelorforløb (uddannelsespakke) samt 3) at studentereksamen kan fungere som adgangsgivende grundlag for El- og VVS-installatøruddannelserne. På baggrund af de forskellige drøftelser med ledelsen, undervisere og studerende, nåede panelet frem til følgende pointer: Panelet anbefaler uddannelsesledelsen at afklare hvilke elementer, der synes at mangle i de nuværende uddannelser, for at kunne leve op til de ønsker, ledelsen har til den nye uddannelsespakkeløsning. Mht. rekrutteringsgrundlaget kunne det være en mulighed for uddannelserne at fokusere mere målrettet på studerende med EUX som adgangsgivende grundlag. Dette vil imødekomme ledelsens ønske om at udvide rekrutteringsgrundlaget til ansøgere med studentereksamen. Såfremt ledelsen ønsker udvidelsen af rekrutteringsgrundlaget til at omfatte alle med studentereksamen, anbefaler panelet, at der udvikles en ny uddannelse i stedet. Panelet kan se muligheder i løsningen med en uddannelsespakke. Der er nogle gode takter, som er værd at undersøge nærmere og arbejde videre med. Panelet pointerer dog også, at hvis uddannelsesledelsen vælger at gå videre med dette, kan der opstå udfordringer ift. samlæsningen og koordineringen i læringsrummet af de forskelligt formulerede læringsmål for de enkelte erhvervsakademiuddannelser. Det er derfor vigtigt, at uddannelsesledelsen har øje for at de specifikke læringsmål i undervisningen og pædagogisk/didaktiske overvejelser herom med i beslutningen. Professionshøjskolen UCN 10/11

Professionshøjskolen Uddannelsesevaluering El-installatør UCN og VVS-installatør Selma Lagerløfs Vej 2 Postboks 38 9100 Aalborg www.ucn.dk Professionshøjskolen UCN 11/11