Hvordan er status for den understøttende undervisning? Processen for udviklingen af indholdet i den understøttende undervisning er først lige startet. Alligevel vil vi gerne til brug for en orientering af Børne, Unge- og Familieudvalget anmode skoleledelserne om at give eksempler på (korte) bemærkninger til indholdet af den understøttende undervisning, sådan som det har foregået indtil nu, og sådan som det er planlagt at foregå i den kommende tid. Der er ikke selvstændige mål for den understøttende undervisning. De undervisningsrelaterede aktiviteter, der finder sted i dette tidsrum, skal understøtte opfyldelsen af folkeskolens formål generelt og målene for de enkelte fag. Skolerne bedes derfor ud for hvert af nedenstående eksempler på understøttende undervisning skrive eksempler fra skolen på, hvordan den understøttende undervisning i praksis er foregået. A. Fagrelateret indhold: Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. a. Giv eksempler på aktiviteter, hvor den understøttende undervisning understøtter læringsmålene for den fagdelte undervisning Værksteder: Vi arbejder i værksteder indtil efterårsferien. Man bliver på sit værksted hele perioden. Alle elever har været med til at vælge værksted. It værksted: Vi arbejder med "Små produktioner" på www.småp.dk. Vi afprøver forskellige Teknikker og går på opdagelse i nye Apps. Målene for arbejdet er at: - kunne arbejde med produktioner ved hjælp af it - vidensdele, samarbejde og formidling - automatisere brugen af medier til opgaveløsning. Male værksted: - Udvælge metode og farver. - Genkende forskellige billedkategorier. - Eksperimentere med de kreative metoder. Skak værksted: Et eksempel fra Stensved omkring den åbne skole som den understøttende undervisning og fagligfordybelse.
Der har vi et samarbejde med Skakklubben, der lige har afsluttet et forløb i 4.b, hvor de i den understøttende undervisning og matematiktimerne er blevet undervist og spillet skak. Hvilket giver helt nye muligheder for at folde fagene ud. Matematik på 8. årgang i samarbejde med erhvervslivet/håndværkere. Et emne fx en cylinder, et glas fra håndværket hvilken matematik er der i dette emne. Derudover inddrages fagskolen. Bevægelse:Understøttende undervisning og fordybelse. Et eksempel fra Stensved mellemtrin med bevægelse i den understøttende undervisning og fagligfordybelse. Da vi som sagt skal bevæge os 45 minutter hver dag, er bevægelse i den understøttende undervisning uundgåelig, hvis vi skal bevæge os løbende gennem dagen og ikke bare 30-45 i træk. Læsning: Understøttende undervisning og fordybelse. Morgenlæsning hver morgen, hvor der for hele mellemtrin i Nyråd og Mern læses i 20 minutter hver dag. b. Giv eksempler på hvordan der i forberedelsesfasen er mulighed for koordinering af fagdelt undervisning og understøttende undervisning? c. En af mulighederne med understøttende undervisning er, at give en bedre sammenhæng mellem undervisningens teoretiske og praktiske indhold. Giv eksempler på hvordan Skak: Her har Helge Lindgaard fra skalklubben forberedt hele forløbet, og vi har blot stillet elever, lokaler og en lærer til. Der evalueres og der forberedes nyt forløb for 4.a i næste periode (4 uger). (Partnerskabsaftalen) Matematik: Forberedelsen sker med en matematiklærer for årgangen og håndværkerne (Partnerskabsaftalen) Bevægelse:Forberedelsen går enten på skift mellem lærer eller pædagoger, men i indskolingen har man eksempelvis to pædagoger der 2 gange om ugen har bevægelse udenfor. (Udeskole) Pædagoger har også forberedelse. Læsning: Her giver flere fag tid til disse timer, da man også læser fagligt-læsning. Og forberedelsen er man fælles om, eller skriftes til. Således at en dag er det lærer XX, og en anden dag er det lærer ZZ Skak: Det giver i høj grad en god sammenhæng mellem teori og praksis. Først lære eleverne teorien og historien omkring skak, og efterfølgende spiller de så spillet mod hinanden. Matematik: Indlysende at teori og praktisk anvendelse går hånd i hånd, en naturlig kobling mellem teori og praksis. Bevægelse: Det giver i høj grad en god sammenhæng mellem den teoretiske idrætsdel, og
understøttende undervisning giver en bedre kobling af teori og praksis. bevægelsen/motionen i den understøttende undervisning i praksis. Dette ses bl.a. ved at disse bevægelsestimer ofte bliver mere motorik baseret, og med udelivsog udeskoletanken. (Dog vil der være dage, hvor de skal inden for i hallen eller skoleklubben). Læsning: Da det her er læsning og fordybelse giver det god mening at man efterfølgende har faget man lige har læst om som fag. Ex. At man læser om noget i historie, og så efterfølgende har historie, hvor der kan arbejdes med stoffet.
Understøttende undervisning skal give tid til at afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, eleverne får i den fagopdelte undervisning d. Giv eksempler på hvordan der gennemføres læsetræning e. Giv eksempler på hvordan der gennemføres matematikøvelser f. Giv eksempler på hvordan der gennemføres lektiehjælp og faglig fordybelse B. Det bredere indhold: Giv eksempler på hvordan der gennemføres aktiviteter i den understøttende undervisning der tilgodeser andre forhold f.eks. : 1. fysisk aktivitet UU (Idræt) Vi laver Powerpauser! Fokus på det sociale, motorik og puls. Målene er at: - være fysisk aktive - forstå at bevægelse skaber glæde, motivation og fællesskab - give mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt. 2. sociale kompetencer, 3. læringsparathed 4. alsidige udvikling, 5. motivation og trivsel. 6. besøg på ungdomsuddannelser 7. andet - sundhed Vi er tilmeldt Aktiv rundt i Danmark, som sætter fokus på bevægelse og sundhed i skolen og hjemme. Alle elever har fået en folder med hjem, som skal udfyldes hjemme og bagefter registreres i klassen. Derfor skal folderen ALTID ligge i tasken frem til efterårsferien. Det er også en konkurrence om, at blive Danmarks sundestes klasse ( få flest point). Husk at høre den gakkede sang: aktivrundti.dk/gak PS: Man skal sove 10 timer for at få kryds ved "søvn"!
Beskrivelse af den understøttende undervisning Kulsbjerg Skole. Det overordnede mal med den understøttende undervisning er, at bidrage til at styrke elevernes faglige niveau. Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere, pædagoger og af personale med andre kvalifikationer. Den understøttende undervisning supplerer den fagdelte undervisning. Strukturen skal give en afvekslende dage, hvor der veksles mellem den fagdelte undervisning, den understøttende undervisning og de nødvendige pauser. Fordybelsen skal gavne bade de elever, der er fagligt udfordrede og de elever, som er særligt begavede. På baggrund af de, i teamet, fremlagte læringsmål skal den understøttende undervisning søge at: Understøtte de fag-faglige læringsmål. Rumme læringsaktiviteter, der har til formal at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Mindske betydningen af den sociale baggrund, da alle kan støttes i forhold til læringsmålene. Opfylde skolens forpligtende samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv samt de kommunale musik- og billedskoler. Dette vil betyde, at der er mulighed for at få nye aktører ind i skolen. Således gives der anledning til helt nye muligheder for at folde fagene ud. Give tid til fordybelse og tilføre en praktisk tilgang til emner, lektier og bevægelse. Den understøttende undervisning kan rumme følgende elementer: Lektiecafe Fordybelse Intensiv træning Bevægelse, herunder også udeskole, ekskursioner mv. Elevsamtaler Den Åbne skole, samarbejde med interessenter fra den åbne skole og klassens-tid Det skal være muligt at tilpasse indholdet i den understøttende undervisning kontinuerligt i forhold til aktuelle behov pa den enkelte skole. Strukturen er tænkt som en platform der kan give plads til, at personaleteams kan drøfte opfyldelse af læringsmålene for alle elever.