Englystskolen. Dorthe Terp



Relaterede dokumenter
Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Kvalitetsrapport Andkær skole

Smidstrup-Skærup Skole

Kvalitetsrapport (Thyregod Skole)

Højen Skole. Henning Lauridsen

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Kvalitetsrapport 2011

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Kvalitetsrapport 2011

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Kvalitetsrapport 2011

Nordbyskolens evalueringsplan

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Kvalitetsrapport 2010

Den kommunale Kvalitetsrapport

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Skolens handleplan for sprog og læsning

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2013

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

Kvalitetsrapport 2010

Tema Beskrivelse Tegn

Resultatrapport - Hvidebækskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Frydenhøjskolen

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Kvalitetsrapport. Skoleåret

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Evaluering og opfølgning:

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

Kvalitetsrapport 2013

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Kvalitetsrapport 2012

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport Borup Skole

NOTAT Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport 2012

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Sortedamskolens ressourcecenter

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Kvalitetsrapport 2011

Principper for evaluering på Beder Skole

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2014

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

UDSKOLINGEN årgang

Transkript:

Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Englystskolen ved Dorthe Terp

Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen fra 2009-10, således at denne er udvidet med en søjle for skoleåret 2010-2011. De data, analyser og konklusioner, der indtastes, udgør kvalitetsrapporten på skoleniveau. Efterfølgende samles data i Vejle kommunes samlede kvalitetsrapport 2010-2011. Det betyder, at de data, som skolerne indberetter danner grundlag for data i den samlede kvalitetsrapport - hovedrapporten. Alle opgørelser i kvalitetsrapporten vedrører skoleåret 10/11 er opgjort pr. 5. september 2010. Med hensyn til elevtal er det elever i 0. - 9. (10.) klasse. Tallene opgives i timer og minutter fx. årligt timetal for fagene. Hvor intet andet er opgivet svares med hele tal med 2 decimaler. I arkene talfakta er der i nogle celler indlagt kommentarer. Disse er markeret med en lille rød trekant. Når I "står" på denne trekant, kommer forklaringen automatisk frem. Forklaringerne er tydeliggjorte, så fortolkningsmulighederne fra sidste års kvalitetarapport forhåbentligt er minimeret. Det er vigtigt, at de oplyste tal er gennemarbejdet, og at der inden rapporten afleveres, er vurderet, om tallene er korrekte. I arkene spind er det vigtigt, at I ikke skriver i selve spindet. Jeres indberetninger føres automatisk over i spindet. Arkene" Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen", "Kvalitetssikring af de kommunale indsatsområder" er inddelt i 5 hovedtemaer, hvor hvert tema har et delmål. Hvert delmål skal I give en talværdi 0,1,2,3 i det gule område og tilsvarende i det grønne område. Delmålene er udsagn fra skoleafdelingens allerede beskrevne politikker f.eks skolesynet og ledelsesgrundlaget I arket "Lokale indsatsområder eller fokusområder" indskriver skolen selv overskrift på indsatsområdet/fokuspunktet, hvorefter skolen selv formulerer sine delmål. De lokale indsatsområder kan være et uddybet delområde af de kommunale indsatsområder. Også her skal I give en talværdi 0,1,2,3 i de gule og de grønne felter, som herefter føres automatisk over i spindet. Dog er ét af indsatsområderne udvalgt som gældende for alle skoler - "Arbejdet med Skolen i bevægelse" Tallene repræsenterer følgende værdier: 0 = slet ikke, 1 = i mindre grad, 2 = i nogen grad, 3 = i høj grad. De gule områder - den ønskede tilstand- beskriver, hvad skolelederteamene forventer, man kan nå i løbet af skoleåret og udfyldes af skolelederteamene i december måned. De grønne områder - den opnåede tilstand - udfyldes af medarbejderne i maj/juni måned. Skolelederens beskrivelser og kommentarer skal være korte og præcise. Den færdige kvalitetsrapport mailes til Skoleafdelingen; ajunk@vejle.dk Sidste frist for aflevering af kvalitetsrapporten er den 1. september 2011. God arbejdslyst!

Skolens navn - almendelen 2008 2009 2010 1. Englystskolen a Antal klassetin 10 10 10 b Antal spor pr. klassetrin 2,5 2,6 2,7 c Antal elever pr. klasse 22 22,9 23,4 2. Eleverne 2008 2009 2010 Antal elever pr. 5. september i alt 550 595 632 a herunder elever, der modtager dansk som andetsprog - - - Andel af elever i SFO i forhold til antal elever i 0. - 3. klasse 90% 94% 96% Gennemsnitlig elevfravær i dage 10,57 11,06 10,33 a særskilt for sygdom eller lignende 7,22 8,02 7,82 b særskilt for lovlig fravær 3 2,73 2,27 c særskilt for ulovligt fravær 0,35 0,3 0,24 3. Lærerkompetencer 2008 2009 2010 Procentdel af undervisningen, der varetages af lærere i faget eller tilsvarende kompetencer særskilt for special pædagogisk bistand 50% 50% 14% særskilt for dansk som andet sprog 0% 0% 0% særskilt for dansk 100% 100% 100% særskilt for matematik 83% 83% 88% særskilt for engelsk 83% 83% 83% særskilt for natur / teknik 47% 80% 88% særskilt for fysik / kemi 100% 100% 100% særskilt for biologi 100% 100% 100% særskilt for geografi 100% 100% 88% særskilt for tysk 100% 100% 100% særskilt for idræt 81% 96% 100% særsklit for billedkunst 57% 57% 75% særskilt for musik 100% 100% 100% 4. Ressourceudnyttelsen 2008 2009 2010 Antal elever pr. lærer 12,378 12,788 14,05 Antal elever pr. nyere computer (> 5 år) med internetopkopling 6,5 6,2 5,4 Udgifter til efter-videreuddannelse/kompetenceudvikling 333295 326831 524735 Planlagte timer 31903 31760 Andelen af planlagte timer, der gennemføres i alt 100% 100% i indskolingen (0. - 3. klasse) 100% 100% på mellemtrinnet (4. - 6. klasse) 100% 100% i udskolingen (7. - 9. klasse) 99% 99% Andel af lærernes og bhv. nettoarbejdstid, der anvendes til undervisning 48% 52% 51% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 2515,9 2095,4 1880,5 Udgifter pr. elev 46964 42259 44353 særskilt for elever i modtagerklasser og -hold 5. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse 2008 2009 2010 Dansk læsning 4,91 6,15 6 Dansk retstavning 5,48 5,95 5,9 Dansk skriftlig fremstilling 6,18 7,64 7,6 Dansk mundtlig 5,24 8 8 Z:\Skole\Kvalitetsrapport\2010-2011\EnglystskolenTalfakta - almen

Matematik færdighedsregning 7,91 8 7,93 Matematik problemløsning 8,09 7,86 7,96 Engelsk mundtlig 7,13 6,8 7,74 Engelsk skriftlig - Fysik / kemi praktisk / mundtligt 5 5,29 5,28 Tysk Kristendomskundskab Geografi Biologi 4,69 5,24 5,24 7,27 6,69 6,61 6,56 9,82 9,6 6. Læsetest OS 120 på 2. årgang 2008 2009 2010 Sikre, hurtige læsere 74 82 86,2 Delvist sikre, langsomme læsere 3,5 0,1 6,9 Usikre læsere 22,5 17,9 6,9 120 Læsetest OS 120 100 80 60 40 20 0 2008 2009 2010 Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere Beskrivelse af det faglige niveau: Vi prioriterer det faglige niveau på Englystskolen meget højt. Dette betyder, at det for os er vigtigt at alle lærere, der underviser i udskolingen har linjefag i det, man underviser i. Det er lykkedes indtil nu. Når vi ser på læseresultaterne for 2.klasserne, ligger de igen i år pænt over gennemsnittet. Englystskolen har fokus på læsning og tidlig indsats, og de tre læsevejledere arbejder tæt sammen med lærerne om at støtte op omkring den enkelte elev. Læsevejlederne arbejder for at flere svage elever får mulighed for IT-støtte tidligt i skoleforløbet. Englystskolen har udarbejdet vores egen testkalender for dansk og matematik. Denne har været afprøvet i skoleåret 2010-11 og fortsætter i uændret form kommende skoleår. Dette ment som en hjælp til at afdække den enkeltes niveau og problemfelter. Udfordringen for os er at inkludere de nationale test som et brugbart redskab på lige fod med de øvrige tests. Z:\Skole\Kvalitetsrapport\2010-2011\EnglystskolenTalfakta - almen

Skolens navn - specialklasser 2008 2009 2010 1. Englystskolen a Antal klassetin 6 6 b Antal spor pr. klassetrin 1 1 c Antal elever pr. klasse 5,3 9 2. Eleverne 2008 2009 2010 Antal elever pr. 5. september i alt 16 16 18 a herunder elever, der modtager dansk som andetsprog 0 0 0 Andel af elever i SFO i forhold til antal elever i 0. - 3. klasse 100% 100% 100% Gennemsnitlig elevfravær i dage 13,1 16,38 17,48 a særskilt for sygdom eller lignende 8,8 10,55 11,37 b særskilt for lovlig fravær 4,12 5,83 6,11 c særskilt for ulovligt fravær 0,2 0 0 3. Lærerkompetencer 2008 2009 2010 Procentdel af undervisningen, der varetages af lærere i faget eller tilsvarende kompetencer særskilt for special pædagogisk bistand 100% 100% 100% særskilt for dansk som andet sprog 0% 0% 0% særskilt for dansk 100% 100% 100% særskilt for matematik 100% 100% 100% særskilt for engelsk 100% 100% 50% særskilt for natur / teknik 66% 66% 100% særskilt for fysik / kemi 100% 100% 100% særskilt for biologi 100% 100% 100% særskilt for geografi 100% 100% 0% særskilt for tysk 0% 0% 100% særskilt for idræt 100% 100% 50% særsklit for billedkunst 0% 0% 0% særskilt for musik 100% 100% 100% 4. Ressourceudnyttelsen 2008 2009 2010 Antal elever pr. lærer 2,6 3,2 3 Antal elever pr. nyere computer (> 5 år) med internetopkopling 2,6 2,3 Udgifter til efter-videreuddannelse/kompetenceudvikling 69852 110890 10382 Planlagte timer 5740 Andelen af planlagte timer, der gennemføres i alt 100% i indskolingen (0. - 3. klasse) 100% på mellemtrinnet (4. - 6. klasse) 100% i udskolingen (7. - 9. klasse) 100% Andel af lærernes og bhv. nettoarbejdstid, der anvendes til undervisning 54% 46% 52% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 1132,56 2103,2 1950 Udgifter pr. elev 170472 202485 178080 særskilt for elever, der modtager DSA 5. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse 2008 2009 2010 Dansk læsning 7 Dansk retstavning 2 Dansk skriftlig fremstilling 4 Dansk mundtlig 4 Z:\Skole\Kvalitetsrapport\2010-2011\EnglystskolenTalfakta - specialkl.

Matematik færdighedsregning 2 Matematik problemløsning 7 Engelsk mundtlig - Engelsk skriftlig - Fysik / kemi praktisk / mundtligt 4 Tysk Kristendomskundskab - Geografi Biologi Beskrivelse af det faglige niveau: Englystskolen har tidligere haft en centerafdeling for børn med ADHD og børn med forstyrrelse indenfor autismespektret. Børnene med ADHD er flyttet til Mølholm, men vi har stadig elevgruppen med autismespektrumforstyrrelse. Desuden fik skolen fra Gårslev efter sommerferien 2010 gruppen med socio-emotionelle vanskeligheder. Dette har for os været en ny elevgruppe. Vi er i gang med at udarbejde en beskrivelse af vores tilbud for denne målgruppe. Dette sker i samarbejde med Forvaltningen. Denne gruppe har aldersmæssigt en stor spredning med elever fra børnehaveklassen til 8. kl. fordelt på 9 elever. Centerafdelingen består ligeledes af 9 elever med en spredning fra 3. - 9. kl. Der undervises i begge grupper med udgangspunkt i den enkelte elev og dennes kompetencer. Vores tilbud i centerafdelingen - dette både for gruppen med autismeforstyrrelse og værkstedsklassen med socio-emotionelle vanskeligheder, er med udgangspunkt i foleskolens fag, men med fokus på at barnet skal lykkedes. Vi enkeltintegrerer eleverne i hovedskolens undervisning i det omfang, det lader sig gøre og er til gavn for den enkelte. Dette betyder, at enkelte elever er inkluderet i relativt mange timer, mens andre måske aldrig kommer til at fungere i hovedskolens almene klasser, og hvor inklusionen derfor ikke vil være en succes for barnet. For værkstedsklassens vedkommende arbejdes i stort omfang sideløbende med elevernes sociale kompetencer og selvværd. Da både værkstedsklassen og centerafdelingen er forholdsvis små tilbud med få personaler, har det været nødvendigt at tilkøbe sig faglærere fra hovedskolen i enkelte fag. Z:\Skole\Kvalitetsrapport\2010-2011\EnglystskolenTalfakta - specialkl.

1. Englystskolen Spind - elevernes udbytte af undervisningen a b c Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen Undervisning og læring Det selvstyrende team sørger for, at børn og unge er aktive i egen læreproces Det selvstyrende team har lyst og mod til at afprøve nye veje og metoder i den daglige undervisning Det selvstyrende team arbejder målrettet for at børn og unge bevarer lysten til at lære Ønsket Opnået 12 10,83 3 2,5 3 2,83 3 2,83 d Skolen har fokus på tosprogede elevers læring 0 0 e Medarbejderne sætter individuelle faglige mål for børn og unge 3 2,67 Elevplaner og -samtaler 12 9,51 a Eleven inddrages i udarbejdelsen af elevplanen. 2 1,17 b "Min uddannelse" medfører et øget samarbejde mellem teamet og UU-vejlederen 3 2,67 c Elevplanen bruges som pædagogisk værktøj til at differentiere undervisningen 3 2 d Elevplanen er et dynamisk dokument, der relaterer til årsplanen. 1 1 e Elevplanen bruges aktivt i forbindelse med skole-hjemsamtalen til at tydeliggøre skolens, hjemmets og elevens ansvar for løsning af de fælles opgaver 3 2,67 a Den løbende evaluering af undervisningen 14 11,01 Den løbende evaluering og den nødvendige dokumentation heraf er tænkt ind i lærerens årsplan. 3 2,5 b Test og formelle evalueringer af elvens læring anvendes som afsæt for nye mål 3 2,6 c Skoleledelsen følger op på den løbende evaluering i dialog med lærerne. 2 0,83 d Resultatet af den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen indgår i teamets arbejde. 3 2,83 e Den 3.vilkårsundersøgelse følges op med handleplaner 3 2,25 Læringsmiljø 12 9,27 a Internationalisering medtænkes i hele skolens hverdag 1 0,6 b Det selvstyrende team er omdrejningspunkt for den tværfaglige undervisning 3 2,5 c Der arbejdes sammen både horisontalt og vertikalt - på tværs af fag, klasser og årgange 3 2,17 d Skolen er en aktiv del af det omkringliggende samfund 2 1,33 e Medarbejderne arbejder med fagenes udvikling og evaluering af de faglige mål 3 2,67 Rammer 14 11,25 a Elevernes trivsel følges jævnligt via God skole 2 1,75 b Arbejdet i SFO understøtter arbejdet i skolen og omvendt 3 2,5 c De fysiske rammer understøtter og stimulerer oplevelser og læring 3 1,2 d SFO-en arbejder ud fra beskrevne mål-og handleplaner 3 3 e Skolen har et formaliseret skole/hjemsamarbejde, der giver forældrene mulighed for at være aktiv medspillere 3 2,8 Z:\Skole\Kvalitetsrapport\2010-2011\EnglystskolenSpind - elevernes udbytte

Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen Undervisning og læring 15 10 Rammer 5 0 Elevplaner og -samtaler Læringsmiljø Den løbende evaluering af undervisningen Ønsket Opnået Konklusioner: Kvalitetsikring af elevernes udbytte af undervisningen: Der har i indeværende år været MUS med den enkelte medarbejder og øverste leder. Der har ikke været afholdt teamsamtaler. Ledelsen har deltaget i enkelte teammøder, hvor det har været med fokus på enkelte elevers adfærd mere end hele klassers standpunkt. Ledelsen har deltaget i mange konsultative møder med team og PPR, men også her med fokus på adfærd. Sammenlignet med sidste års kvalitetsrapport kan vi dog se, at vi nærmer os at opnå de ønskede tilstande. I forhold til de fysiske rammer, mangler vi stadig kvadratmeter. Skolen har seks klasser placeret i pavilloner, og vi har meget høje klassekvotienter, som udfordrer de fysiske rammer. Vi har i indeværende år haft fokus på arbejdsmiljø - dette både i forhold til elever, men også personale. Vi har arbejdet med støj og støv, og det er lykkedes i en del af skolen at få opsat og udbedret en del af disse problemstillinger. I forhold til dette punkt, er scoringen 1,2 et positivt svar, som viser, at skolen er på vej og skolen har løftet sig i forhold til tidligere. Fremadrettet skal der arbejdes med Vi har fokus på kvalitetssikring i den nye teamstruktur. Vi har kommende år fokus på TUS, hvor vi to gange indkalder de enkelte team, hvor ledelsen følger op på den løbende evaluering i forhold til eleven, men også i forhold til samarbejdet. Fortsættelse af arbejdet med fysisk arbejdsmiljø i skolen. Ligeledes har skolen fokus på det æstetiske i form af bedreoprydning og forskønnelse. Z:\Skole\Kvalitetsrapport\2010-2011\EnglystskolenSpind - elevernes udbytte

Z:\Skole\Kvalitetsrapport\2010-2011\EnglystskolenSpind - elevernes udbytte

Z:\Skole\Kvalitetsrapport\2010-2011\EnglystskolenSpind - elevernes udbytte

1. Englystskolen Spind - de kommunale indsatsområder, science og læringscenter Kvalitetssikring af de kommunale indsatsområderne, science og læringscentereønsket Opnået Faglighed og inklusion 15 12,5 a Medarbejderne indtænker elevernes forskellige behov i deres planlægning 3 2,83 b Skolen arbejder konsultativt så børn med særlige behov kan forblive på skolen 3 2,5 c Der arbejdes konkret med medarbejdernes relationskompetence 3 2,17 d Medarbejderne formår at selvstændiggøre eleverne, så de altid ved, hvad de skal 3 2,5 e Skolen udvikler en kultur, hvor uddannede og autodidakte personers kompetencer anvendes 3 2,5 Evaluering og evalueringskultur 12 9,99 a Medarbejderne samarbejder om fagets udvikling og evaluering af de faglige mål. 3 2,33 b Der arbejdes systematisk med evaluering og dokumentation 2 2 c Eleverne kender egne faglige og sociale udviklingsmål 3 2,33 d Elevernes God Skole evalueringer er med til at udvikle undervisningen 2 1,33 e Nye mål bygger altid på tidligere evalueringer 2 2 Ledelse 14 9,67 a Skolens ledelsesgrundlag er tydeligt for medarbejderne 3 2 b Ledelsesgrundlaget tages jævnligt op til vurdering 3 2 c Skolens ledelse skaber mening og overblik, så den røde tråd er synlig for medarbejder-ne 3 2 d Skolens ledelse er bevidst om egen kommunikation og ledelse af andres kommunikation 3 2,17 e Skolens ledelse prioriterer arbejdet i ledernetværket 2 1,5 Science 15 11,36 a Skolens naturfagslærere deltager i naturfagsnetværket "Scienceundervisere på tværs" 3 3 b I hele skoleforløbet er der fokus på elevernes undersøgende tilgang til undervisningen 3 2,2 c Teknologiske hjælpemidler samt IT inddrages i videst mulig omfang i undervisningen. 3 1,83 d Skolen arbejder med kompetenceudvikling gennem vidensdeling m.v. på naturfagsområdet 3 2,33 e Skolen prioriterer synliggørelsen af science-aktiviteter 3 2 a Fra pædagogisk servicecenter til læringscenter Der er udarbejdet en udviklingsplan på læringscentret, som understøtter processen "Fra skolebibloptek til læringscenter" b Der er formaliserede møder mellem læringscenterteamet og skolens ledelse 2 c Læringscentret er omdrejningspunktet/samlingspunktet for de forskellige vejledere, der uddannes - fx læsevejledere, matematikvejledere... 13 6,41 2 1,33 3 1,5 d Læringscentret har fokus på børn i læsevanskeligheder og beredskab til at håndtere dette 3 1,83 e Læringscentret har opmærksomheden rettet mod digitale læremidler og formidling af kendskabet til disse 3 1,75 Z:\Skole\Kvalitetsrapport\2010-2011\EnglystskolenSpind - indsatsområder

Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen Faglighed og inklusion 15 10 Fra pædagogisk servicecenter til læringscenter 5 0 Evaluering og evalueringskultur Science Ledelse Ønsket Opnået Konklusioner: Kvalitetsikring af elevernes udbytte af undervisningen: Som det fremgår af talmaterialet i forhold til elev pr. computer, svarer antallet af computere slet ikke til behovet. Skolen har i indeværende år lavet en IT-strategi, som skal implementeres i kommende skoleår. I forhold til pædagogisk læringscenter, er teamet omkring dette blevet defineret. Dette arbejde skal videreføres i kommende skoleår. Skolens ledelse har haft kommunikation og strategisk ledelse på dagsorden i indeværende år. Dette fortsætter. Fremadrettet skal der arbejdes med Implementering af IT-strategi. Videre udvikling af pædagogisk læringscenter. Der vil blive givet udviklingstid til dette. Ledelsen fortsætter udviklingen af eget team med fokus på strategisk ledelse. Z:\Skole\Kvalitetsrapport\2010-2011\EnglystskolenSpind - indsatsområder

Z:\Skole\Kvalitetsrapport\2010-2011\EnglystskolenSpind - indsatsområder

Z:\Skole\Kvalitetsrapport\2010-2011\EnglystskolenSpind - indsatsområder

1. Englystskolen Kvalitetssikring af lokale indsatsområder eller fokuspunkter Kvalitetssikring af lokale indsatsområder eller fokuspunkter Ønsket Opnået Arbejdet med Skolen i bevægelse 15 11,9 a Der er samarbejde på tværs af organisation med henblik på at afdække mulige fremtidsbilleder. 3 2,4 b Der udarbejdes tydelige procesbeskrivelser og beslutninger er kendt af alle i organinsationen 3 1,83 c Der arbejdes frem mod at kunne iværksætte forsøgarbejder med "fremtidens Englystskole" i kommende skoleår 3 2,6 d PKU udgør styregruppen i projekt skolen i bevægelse 3 2,67 e Der skabes rød tråd i udviklingsarbejdet - og klare retninger på fremtiden. 3 2,4 a Selvstyrende team 15 12,4 Der er samarbejde vertikalt og horisontalt i organisation med henblik at tegne den fremtidige organisation. 3 2,2 b Medarbejderne inddrages i synliggørelsen af evt. behov for ny teamstruktur. 3 2,33 c Der ses et bredere samarbejde når man ændrer i teamstrukturen. 3 2,4 d Det er summen af medarbejders viden, vilje og behov der gennem en udviklesproces former fremtidens teamstruktur. 3 2,67 e Organisations-/teamstrukturen indarbejdes i planlægning af kommende skoleår. 3 2,8 Det fleksible støttecenter 15 13,25 a Der etableres team omkring det fleksible støttecenter, som gennem mødeaktivitet giver hinden proffessionel sparring 3 3 b Der skabes fora på skolenintranet - hvor opslysninger, blanketter mm vedr. faglig specialundervisning samt testresultater samles. 3 2,25 c Der tænkes i flexible hold og kursus perioder, samt tidlig indsats - korte kurser flere gang ugenligt - i kortere perioder. 3 2,75 d De øvrige lærere inddrages i stor stil i indstiling/revisistering af elever 3 2,75 e Samarbejdet med læsevejlerere og matikmatik koordinator skal på sigt danne baggrund for anvendelsen tilbudet. 3 2,5 Holddannelse på tværs / alternativ holddeling 9 6 a Holddannelse/niveaudeling på alle årgange. 3 1,5 b Holddannelse imødekommer i højere grad den enkelte elevs læringsbehov. Dette afspejler sig i tiltag, der kan skabe nye læringsmiljøer, som mulliggør undervisningsdifferetiering. 3 2,25 c Forsøg på mere felksibelt at parallellægge lektioner, for at muliggøre fleksible holddannelser og undervisningsdifferentiering. 3 2,25 d e Strategisk ledelse 9 7,75 a For at imødekomme et udtalt behov hos medarbejderne om øget indflydelse sikrer ledelsen et højere informationsniveau gennem ugebrevet "Englyst Update" 3 3 b Der udarbejdes synlige processbeskrivelser vedr. den løbende forandringsproces. 3 2 c Som eksempel på formidling af ledelsens arbejde med "strategisk ledelse" anvendes projekt "skolen i bevægelse" 3 2,75 d e Z:\Skole\Kvalitetsrapport\2010-2011\EnglystskolenSpind - lokale indsatsområder

Strategisk ledelse Arbejdet med Skolen i bevægelse 15 12 9 6 3 0 Selvstyrende team Holddannelse på tværs / alternativ holddeling Det fleksible støttecenter Ønsket Opnået Konklusioner: Lokale mål og tiltag: Ledelsen har i indeværende år været meget tydelige omkring procesbeskrivelser og handleplaner. Dette scores ikke særlig højt af personalet. Vi tror det handler om beslutningsdelen, og vi fremadrettet have fokus på. Muligheden for holddannelse har strukturmæssigt været et problem. Dette arbejdes der på i fohold til skolen i bevægelse Z:\Skole\Kvalitetsrapport\2010-2011\EnglystskolenSpind - lokale indsatsområder

bevægelse Fremadrettet skal der arbejdes med Tydeliggørelse af beslutninger. Skolen i bevægelse har fokus på fleksibilitet og samarbejde. Vi afprøver pilotprojekt på 6 uger i kommende skoleår. Dette omhandler: Skolen i bevægelse, selvstyrende team og alternative holddannelser. Z:\Skole\Kvalitetsrapport\2010-2011\EnglystskolenSpind - lokale indsatsområder